Ezri

Hvorfor er det en hemmelighed

28 indlæg i dette emne

Jeg har set mange herinde, der skriver, at det er en stor hemmelighed, at de er gået i gang med projekt baby. Hvorfor er det det?

Altså jeg render da ikke rundt med et kæmpe skilt, hvor der står "JEG VIL GERNE VÆRE GRAVID" men jeg har da sagt det til mine nærmeste veninder.

Jeg kunne forestille mig at mange ikke vil sige noget, fordi de ikke konstant vil spørges om de så er gravide nu, og mærke det pres. Men jeg synes faktisk det har hjulpet at sige det til mine veninder. De passer lidt på mig, og spørger faktisk ikke så meget som de gjorde før.

Men hvorfor skal det egentlig være en hemmelighed, at man gerne vil have børn?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Det er som sådan ik hemmeligt hos os, da jeg ik kan holde min mund ;)

Grunden til der står i min signatur at hvad jeg skriver herinde, skal blive herinde, er fordi jeg ik ønsker at ALT hvad jeg deler herinde bliver nævnt rundt omkring. Jeg vil gerne selv være med til at bestemme hvem hvad og hvor det skal fortælles henne :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

det er hos kun en hemmelighed fordi jeg har aborteret før og den oplevelse vil jeg ikke dele med alle andre hvis det sker igen.

og nu er der større chance for at jeg gør netop det. så indtil jeg er forbi de magiske 12 / 16 uger så bliver der intet sagt..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det lyder nok mærkeligt det her, men jeg har siden jeg var i starten af 20'erne haft en fornemmelse af, at jeg nok ville få svært ved at blive gravid - ved ikke hvorfor :(

Det er primært familien, som jeg ikke har lyst til skal vide det - også fordi, at vores indstilling udadtil er, at "det kommer når det kommer". Vi kan godt mærke, at efter brylluppet og vi begge afsluttede uddannelser, så er forventningen stor ;) Nok også fordi vi begge har gode jobs og alt virker til at være på plads - vi mangler bare et fælles barn :wub Min mand er ret sikker på, at han sagtens kan få børn - og han har jo også 2 fra tidligere, så hvis problemet er der , så er det med mig. Så det er derfor, at vi gerne vil holde kortene tæt til kroppen.. Når det så er sagt, så har jeg slet ikke kunne lade være med, at fortælle mine nærmeste veninder, at vi er gået igang med projektet - og de hepper løs og spørger interesseret hele tiden ^_^ Tror ALDRIG vi har talt så meget om cykluser, sex osv. som vi gør nu ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmm, synes det er et udemærket spørgsmål du har :-)

Hos os tror jeg blandt andet at det er fordi vi egentlig ikke har været kærester så længe, og folk vil vist ha lidt svært ved at vi allerede gerne vil ha børn. Men synes alderen er til det og så har jeg ligesom LouiseD en vildt irriterende fornemmelse af at jeg vil få svært ved at få børn...

Så indtil det er lykkedes, så tier vi stille..

Så nyder at kunne råbe lidt op herinde :-) Tak alle sammen..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har ikke sagt noget om det nogen af gangene fordi vi ikke har haft lyst til at folk skal spørge hver gang vi mødes om jeg nu var gravid. Vi vidste heller ikke hvor lang tid det ville tage, og især med den sidste der tog 1½ år at lave, så var jeg glad for at slippe for 'presset'.

Derudover skulle de store unger vide det før andre - og de skulle ikke gå og vente i så lang tid på at der måske skete noget. De måneder jeg var gravid og de skulle vente var slemt nok for dem ;)

Og også med den sidste var jeg helt sikker på at kommentaren med: "Hvorfor skal i have flere børn" ville komme (vi havde jo 4 i forvejen :)) og jeg gad ikke forsvare vores valg.

Så var det lettere at fortælle at jeg VAR gravid - for så ville folk ikke spørge ind til hvorfor :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vores var hemmeligt i første forsøg, da vi ikke ønskede andres indblanding omkring det nu var klogt at forsøge at blive gravide, når jeg ikke var færdig med min uddannelse... + at vi gerne ville holde projektet for os selv indtil der var gevinst... Vores nærmeste familie fik så viden om graviditeten da jeg var ca. 7 uger henne og 3 uger senere kunne vi så fortælle de der havde kendskab til graviditeten, at jeg skulle have en kirurgisk abort fordi fostrene var døde :( Er bare glad for at der er så få der vidste om graviditeten, men her efterfølgende er jeg egentlig meget åben om hvad vi har været igennem så flere af mine veninder og studiekammerater ved hvad der er sket og det har jeg det egentlig fint med :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hos os er det hemmeligt fordi jeg ikke har lyst til at folk hele tiden skal spørge om jeg er gravid.

og så håber jeg også bare at vores familie bliver endnu mere overraskede når det lykkes, når nu de slet ikke ved noget om at vi prøver :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dengang med Nadja var det ingen hemmelighed.. alle vidste efter brylluppet at vi gik igang.. de vidste jo så også jeg lider af pcos og var egentlig mest nysgerrige om hvad det er og hvilke chancer osc vi havde.. Synes det var meget rart med lidt kram og pøj pøj..

Næste gang får ingen det af vide.. men mest fordi vi vil ligge så lidt pres på projekt baby som muligt..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmmm godt spørgsmål :)

Jeg havde ingen ide om at det skulle tage mange mange måneder, at blive gravid første gang, så jeg fortrød mange gange at vi havde sagt det, fordi folk hele tiden spurgte ind til det, så den gang ville jeg ønske vi havde holdt det for os selv, men man kan jo altid være klog bagefter ;) ;)

Her anden gang var der ikke en sjæl der fik noget afvide og det var jo så fordi vi vidste det igen ville tage lang lang tid, og det ville stresse mig rigtig meget at folk spurgte ind til det konstant, så det var en hemmelighed..

Det kom til at tage mellem 2 og 3 år, så i dag er jeg rigtig glad for vi ikke sagde noget..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Med den første var det tophemmeligt og mine forældre blev noget overraskede da vi fortalte dem at de skulle være bedsteforældre. Jeg manglede stadig 1½ år af studiet da jeg blev gravid og det ville måske have været rarest at vente, så jeg ikke sad med en baby mens jeg skrev speciale.

Nu her med nummer 2 er det helt anderledes. Min chef ved at vi er gået igang og hun får det at vide noget nær samtidig med at jeg har en positiv graviditets-test. Så er der nemlig en lang række ting jeg helst vil holde mig langt fra - tage røntgenbilleder, injicere hormoner. Og fordi jeg ikke har haft en virus der hedder q-feber, betyder det også at jeg heller ikke vil ud til kvæg-fødsler. Så jeg bliver nok ikke helt sjov at have rendende i de 9 måneder, men hun er heldigvis super forstående.

Og mine forældre har i hvertfald også lugtet lunten selvom vi ikke har sagt noget direkte.

Anne-Marie

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hos os er det ikke hemmeligt denne gang.. Og mine forældre vidste også jeg testede positivt i oktober, men mistede.. Jeg synes faktisk det er rart at mine veninder og familien ved det, for jeg oplever det modsatte, at de ikke spørger overdrevent, men gerne vil snakke om det, når jeg begynder at snakke om det..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her er det hemmeligt for de fleste i vores familier og omgangskreds pga jeg ikke gider spørgsmålene. Det vil stresse mig for meget og give mig for meget pres, da vi er i behandling.

vores forældre har fået det af vide med det forbehold at holde mund over for andre. Jeg har langt om længe kunne lægge tankerne fra mig uden at jeg blir ked af det og alt det. Dette ville ikk kunne lade sig gøre, hvis alle vidste det.

Når det engang lykkes, så får folk det heller ikke af vide sådan lige med det samme.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hos os er det ingen hemmelighed. Jeg har brug for at være åben omkring det og jeg synes netop også at man slipper for alle spørgsmålene, når man HAR sagt at man prøver. De eneste der prikker til mig nu, er dem der IKKE ved noget - mine kollegaer f.eks.

Vi har fortalt vores forældre og søskende, at vi rigtig gerne vil være gravide og at vi er ved at få hjælp. Jeg synes det er rart de er med, så jeg kan dele nogen af alle mine tanker med dem, og så de ved hvor stort det vil være, hvis det rent faktisk lykkes.

Jeg har faktisk også fortalt det til min chef - ville ikke have han skulle blive mistænksom og tro jeg render til jobsamtaler hele tiden, i de uger hvor jeg render til akupunktør og scanninger og sådan. Han er super forstående (han er selv lige blevet far for 3. gang ;) ) og jeg synes det er fedt ikke at skulle stresse over det også!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har haft en del nedskæringer på mit arbejde, og jeg er bange for, at jeg ryger, hvis chefen får nys om, at vi er i gang med projekt baby.

Min familie reagerede lidt tarveligt sidst, jeg fortalte, jeg var gravid, og derfor har jeg heller ikke lyst til at dele det med dem denne gang.

Mine veninder ved godt, at vi går i gang om et par måneder, men ikke, at vi rent faktisk har tyvstartet. Lige nu tror jeg bare, at jeg nyder hemmeligheden sammen med min mand. At vi har vores lille projekt, som der ikke er andre, der ved noget om.... :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

hos os der ved begge hold forældre det(selvom jeg tvivler min svigerfar har opfattet det... hehe ) og så ved mine to søskende og den ene brors kone det og så er der et par stykker af min mands søskende der ved det ( han har nemlig 7 stk, så det er ikke alle der ved det der) og så er der et par af mine veninder der ved det... synes os det er lidt rart at der er nogen der ved det, så har man nogen at snakke med det hele om, og synes netop ikke der kommer så mange spørgsmål som der måske ville ha gjort.... :P

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg svare lige uden at have læst de andre svar, så jeg ikke bliver påvirket.

Men vi havde valgt at hemmeligholde det, at vi var startet på projekt baby, også til selv de nærmeste. Men det er fordi jeg føler, at det er meget tabubelagt, hvis man er ufrivillig barnløs. Og jeg havde det vel også ubevidst på fornemmelsen, at det ikke ville lykkes for os. Det handler også om det nederlag, som man føler når det ikke lykkes, og det har man ikke lyst til at alle andre skal vide.

Vores adoptiongodkendelse, har vi også valgt, at holde for os selv og vil først offentliggøre det, når vi står med godkendelsen, fordi hvis nu vi ikke bliver godkendte, hvor hårdt ville det så ikke være, at skulle sige, at det kunne vi heller ikke...

Så jeg tror det handler om at sparre sig selv for en masse

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Her hos os har det aldrig været hemmeligt, jeg har været åben om det hele tiden både familie, venner og arbejde har vidst det.

Da jeg skulle igang med hormoner fortalte jeg det bare til dem som jeg syntes skulle vide det bla. mit arbejde da jeg er ret psykisk ustabil da det stod på.

Jeg holder lige bebs i mavsen hemmelig på arbejdet da jeg er ved at forhandle ny kontrakt og den skal lige være på plads inden, og så vil jeg lige over de famøse 12 uger, selvom maven er så oppustet at jeg ligner en der skal føde imorgen.

Men jeg lader som om jeg ikke er gravid selvom jeg har to kollegaer som har kigget lidt ekstra........

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hos os var det hemmeligt fordi det var rigtigt dejligt at have en hemmelighed bare os to. Skønt at gå ud i verden med sådan en vidunderlig hemmelighed. Ligesom vi holdt navnet hemmeligt indtil han kom ud. Vi nød at have noget som bare var vores beslutning så vi ikke skulle forholde os til andres meninger om hverken graviditet eller navn.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hos os var det hemmeligt fordi det var rigtigt dejligt at have en hemmelighed bare os to. Skønt at gå ud i verden med sådan en vidunderlig hemmelighed. Ligesom vi holdt navnet hemmeligt indtil han kom ud. Vi nød at have noget som bare var vores beslutning så vi ikke skulle forholde os til andres meninger om hverken graviditet eller navn.

Det er meget fint beskrevet synes jeg... Og samme grunde vi har haft, til at holde projekt baby og navnet hemmeligt... Ikke for at overraske nogen...

Men fordi det er en meget personlig beslutning, som andre ikke behøver blande sig i :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hos os, var det primært familien der ikke skulle have noget at vide før der var en baby på vej.

Dette forhindrede dog ikke min mor i konstant at spørge til om vi ikke snart skulle igang med at lave nogle børnebørn til hende... <_<

Hvilket nogle gange har givet nogle pinlige og ireterende situationer.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

De gange, jeg har været gravid, er der heller ingen, der har vidst det. Det er nok mest fordi man gerne vil holde det for sig selv, og fordi der ikke er noget mere trælst end hvis det "lækker" ud

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi holdte det også hemmeligt da vi prøvede at lave frederic, men da jeg fik en graviditet uden for livmoderen lige før en stor familie fest, måtte vi gå til bekendelse.. Og ja folk tog det faktisk rigtigt pænt, var spændte men spurgte ikke hele tiden.. Rigtigt dejligt for der skulle jo også gå næsten 2 år før han bed fast :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

For vores vedkommende, startede det egentligt mere som en overraskelse som kunne slå benene væk under alle. De nærmeste veninder vidste besked. Da det så viste sig at være mere besværligt end som så at blive gravid, valgte jeg at involvere mine forældre da det ville være rart at kunne snakke med dem om tingene. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi nåede egentlig ikke rigtig at tage stilling til om vi ville involvere folk i projektet, da jeg blev gravid i første forsøg :-) Jeg ville dog gerne have holdt selve graviditeten hemmelig indtil de 12 uger var gået, mest fordi jeg gerne ville undgå at alle vidste det, hvis det nu gik galt. Min kæreste var dog åbenbart ikke helt enig, og valgte at fortælle sin familie det stort set med det samme, og så virkede det jo pludselig forkert at min familie ikke vidste det, og da først min mor fik det at vide, så gik jungletrommerne ellers igang :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER