Sign in to follow this  
Followers 0
Skumfidus2014

Psydo tvillinger - fordele/ulemper

10 posts in this topic

Ja som overskriften siger...

Hvilke fordele (jeg tænker mest de første 1-2 år) er der ved at få to børn med kort mellemrum (max. 1 1/2 år i mellem)?

og hvilke ulemper er der?... Jeg tænker både praktiske og følelsesmæssige forhold

 

Håber nogle af Jer med børn hurtigt efter hinanden kan komme med nogle input :-)

:kuller

Share this post


Link to post
Share on other sites

Nu har jeg jo ikke fået mit barn nr. 2 endnu, og så tæt er de jo heller ikke på hinanden, så kan ikke byde ind med det store :)

 

Men nogle af de overvejelser jeg gjorde mig ved at få dem hurtigt efter hinanden var at så kunne man hurtigere få ble-perioden overstået og nu var vi ligesom i træning :lol fremfor at skulle vende tilbage og starte forfra med ble-børn efter man endelig havde fået den første renlig. Og så håber vi lidt at de bedre vil kunne lege sammen og have mere tilfælles, hvis de aldersmæssigt er tættere på hinanden.

 

Ulemperne er så at den "store" ikke er særlig stor og derfor stadig har brug for meget hjælp. Så det er noget hårdere arbejde end hvis den store var mere selvhjulpen og kunne hjælpe mere til med baby.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Prøv evt lige at fange Troldemor herindefra. Hun har pseudotvillinger, og det virker til at fungere supergodt for dem :)

For mig er den største ulempe risikoen for at den ældste bliver "forsømt". Og det BEHØVER han/hun ikke at blive. Men jeg tænker at de første 2-3 år i livet er så vigtige i udviklingen, at det er vigtigt at mor og far har så meget energi og overskud til barnet som muligt. Og det overskud tror jeg, at jeg personligt måtte gå på kompromis med, hvis der var en ny baby med alle de behov den nu har. Og jeg ville heller ikke have lyst til at prøve, det ville jeg ikke orke. Jeg forestiller mig, at det er hårdere end at have egentlige tvillinger, fordi man har to babyer, som alligevel har forskellige behov. Men for nogen fungerer det jo, og nogen kan sagtens formå at give den store nok opmærksomhed og kærlighed. Og så ser jeg intet problem. :) Tvært imod, for så er et barn mere jo bare = mere kærlighed :7himmel

Fordelen ville IMO nok være, at pseudo-tvillinger (eller i det hele taget børn tæt på hinanden) gør det muligt at få flere børn inden man bliver for gammel. Og det kan være kæmpe plus hvis man har lyst til at få 3-4-5-6 børn ;)

Nogen vil mene at børnene får mere glæde af hinanden, men når jeg tænker på de søskendepar, jeg personligt kender, så har det oftere (dog ikke altid) været modsat, altså at jo større aldersforskel, desto bedre forhold.

Og så er der sikkert noget praktisk, men det tør jeg ikke helt gøre mig klog på :unsure

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har to drenge på 7 og 9 år. Vi valgte at få dem tæt på hinanden, så de kunne få glæde af hinanden og det har de i høj grad. De leger, skændes og er i det hele taget rigtig meget sammen. Og glæden ved at have hinanden, har været et glædespunkt siden de var 1 og 3. Så vores ønske, om at de skulle få stor glæde af hinanden, er i den grad opfyldt. Når det så er sagt, var det mega hårdt, indtil den yngste smed

bleen. Synes hele vores liv var fyldt med praktiske gøremål.

Omkring opmærksomhed til den ældste; vi gjorde os virkelig umage for at den ældste, som da yngstemanden kom stadig var lille, fik masser af opmærksomhed. Men lige meget hvad, får to børn, der skal dele opmærksomheden altså ikke lige så meget, som hvis man havde været alene.

Men på trods af det var hårdt med hårdt på, at det gik ud over parforholdet og de til tider måtte udsætte deres behov, fordi det lige var den anden der måtte "tages sig af", er der ikke en dag hvor jeg og min mand ikke tænker, hvor er det godt de har hinanden.

bleen. Synes hele vores liv gik med praktiske gøremål.

Og ja, selvom vi gjorde os umage med at give den store opmærksomhed som fortjent,

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi har ikke selv pseudotvillinger, men min mand er en. Han er den ældste og har en lillebror som er 13 mdr. yngre end ham.

 

Spørger du min svigermor, så har det været rigtig godt og de har haft meget ud af hinanden som børn. Spørger du min mand har det været forfærdeligt og de har ikke haft specielt meget med hinanden at gøre, heller som børn.

Idag er der ingen kontakt, kun til store familiekomsamner hvor vi ikke kan undgå hinanden. Min svigermor ved ikke helt hvor det gik galt, men må jo erkende nu, at der ikke er noget godt forhold.

 

Det at min mand er pseudotvilling er en meget stor grund til, at vi ikke har pseudotvillinger, det var så dårlig en oplevelse for ham, at han ikke selv ville have børn så tæt på hinanden.

Vi har derfor lidt over 4 år imellem vores, min mand ønskede 5, men jeg fik det forhandlet lidt ned ;) Mit ønske var 3 år imellem.

Jeg er dog super super glad for de 4 år vi har imellem vores. Det er så godt og de leger super godt med hinanden og er hinandens bedste venner, men kan da også blive sure på hinanden, men det høre sig vel med til at være søskende.

 

Jeg tror det kunne have været godt for min mand, hvis forældrene havde grebet mange ting anderledes an, som barbamama skriver risikerer man at den ældste bliver forsømt. Jeg tror forældrene har en stor del af magten over hvordan det bliver, men det er jo nok generelt og lige gyldigt hvor mange år man har imellem.  Risikoen for at den største føler det er måske bare støre, da det kan være svært for så lille en størrelse at sætte ord på sine følelser og forstår hvad der foregår omkring en. Så det tror jeg man som forældre skal være meget opmærksom på.

 

Nogle ser en fordel i, at den ældste ikke kan huske at have været alene. Den betragtning kan man jo være enig eller uening med.  Jeg er uenig, det har været super godt for min søn, at han kan huske at have været alene og han kan huske hvordan det var da lillsøster kom. Det har været godt for ham, men det er jo nok an på ens barn.

Mine forældre gik i den anden retning og der er 18 år imellem min lillesøster og mig, det har også været godt, men ikke noget vi render rundt og anbefalder :) Men det blev grebet rigtigt an og min søster og jeg har et godt forhold.

 

Så jeg tror hvordan man som forældre angriber det, har rigtig meget at sige. Derudover selvføgelig kemi søskende imellem:) Så må man jo gøre op med sig selv om, man har mod på pseudotvillinger.

Jeg er ikke sikker jeg havde og vil også godt nyde børnene lidt for sig selv, før den næste kommer, men der er da også fordele ved at have småbarnsdelen overstået og man har friere hænder hurtigere.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har 17 måneder mellem mine 2 unger og elsker det! :loveshower De har så meget glæde af hinanden - De er gode legekammerater og hygger sig rigtigt, selvfølgelig er der konflikter, som ved alle andre søskende, men det er ikke noget som fylder i hverdagen.. Selvfølgelig er det i perioder rigtig hårdt, at have 2 så små samtidig, men glæden er 100 gange større, så ville gøre det hele om igen, hvis jeg skulle :) Tror også det kommer an på ens egen indstilling til det, at få 2 tæt på fx går man ind til det tanken om; "puha, det bliver sindsygt hårdt, vi klare det aldrig, vi bliver udkørte, ungerne hyler hel tiden.. og tid.. Ja, det får vi ihvertfald ikke!" Ja, så tror jeg det kommer til, at blive hårdere, men hvis man går ind til det med en positiv indstilling, så er min erfaring, at mit glas er halv fyldt og ikke halvtomt :) Tror også det kommer an på hvordan ens børn er/bliver fx er vi herhjemme glade for, at vi har fået Johan først! (Han er en mundfuld - skreg meget pga. tryk han havde fået ved fødslen, er ørebarn, har sensitive træk og er meget udadreagerende) Havde vi fået ham sidst, ja så tror jeg nok vi havde fået et chok i forhold til hvordan babyer/børn kan være. I forhold til ham, så er Bella Gry "nem" (hvilke hun ikke er, hun har nemlig også sensitive træk, sover dårligt især om natten og er meget afhængig af mig) Vi har da perioder hvor min mand og jeg nærmest kun når, at sige godmorgen og godnat og alt går op i skrig og skrål, men alle de andre ting, som de giver, både til hinanden, min mand og jeg opvejer hele tiden de hårde perioder :) Mht det med at have 2 blebørn, så lægger jeg slet ikke mærke til om jeg skifter 10 eller 20 bleer, det bliver en vane, en rutine :)

 

Nu er jeg hjemmegående med begge børn, men med en mand, som i perioder arbejder rigtig meget, så vores dagligdag er ikke helt så hektisk, som hvis vi begge arbejdede, der er plads til det, hvis en af ungerne har en off-dag, men jeg kan forstille mig, at det kan blive hårdt, hvis begge forældre arbejder fuldtid og man skal nå en helt masse på få timer om dagen..

 

Der er også en del mere der skal gøres af praktiske ting, men igen.. Rutine, rutine, rutine :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fordele: De praktiske ting + man er i træning ifht. natteroderi og bleskift. Søskenebåndet er stærkere pga den tætte alder

 

Ulemper: Overskuddet, som det kan knibe med bare ved 1 barn. Manglende fordybelse i både det første og det efterfølgende barn

 

Jeg blev uplanlagt gravid da vores pige var 5 mdr. gammel, og der er derfor 15 mdr. imellem hende og hendes lillebror. Umiddelbart, så går graviditeten ubemærket hen, og man er ikke i samme bobbel fordi man liiige har været der. Når barnet bliver født har man så et lille uselvstændigt barn, der i dèn grad stadig har brug for far og mors nærhed, men ikke altid kan få det fordi de er optaget af de konstante og vedvarende krav og behov der skal dækkes af den nye baby.

 

Det er en balancegang. Men det gode er, at man er super dygtig til at omstille sig den nye situation, og får det bedste ud af det. Jeg synes ikke det er optimalt (for mit eget personlige vedkommende), men hold nu fast hvor har de børn dog bare glæde af hinanden! Måske vi har været heldige, eller måske vi har gjort det rigtigt- men vores børn knuselsker hinanden og er bare fantastisk gode til at lege med hinanden. Det håber jeg holder ved (7/9/13 bank under bordet, og salt over skulderen).

 

Nu kommer nr. 3 så lige i rap, og bliver også næsten pseudo (der kommer til at være 20 mdr. imellem de 2 yngste) og nu er vi i træning, og glæder os bare.

 

Det er en prioriteringssag. Hvis man kan hellige sig sin familie og accepterer at ALT andet lægger på køl i nogle år, så kan det blive en fantastisk ting at have børn så tæt. Men hvis man stadig vil være engageret i sit job, og have en hverdag der ikke har børnene i centrum, så bliver det hårdt.

 

Jeg kan godt savne fordybelsen lidt. At have 1 barn på enehånd og bare nyde det og give det fuld hammer på omsorg og kærlighed. Vi kompenserer så ved at dele os lidt op, og laver nogle ting hver for sig og får dermed lidt alenetid for en stund med hvert barn- men det kan aldrig blive helt det samme. Spørgsmålet er så hvad der vægter tungest når alt kommer til alt. Det må tiden vise. Jeg tror det kommer an på familiedynamikken og om man kan rumme og overskue arbejdet og stadig have omsorgen i højsædet. Jeg synes det lykkedes langt henad vejen, og jeg synes virkelig det har givet mig en modenhed og tålmodighed og en dybere dimension her i livet, end hvis vi havde fået et barn ad gangen med 3-4 års mellemrum. Man bliver testet hårdere, men man vokser højere <3

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså, der er ingen tvivl om at det er HÅRDT.... Det er det altså! Men når det er sagt, så ville jeg gøre det igen, hvis ikke det var fordi min krop ikke for godt kunne holde til to graviditeter/fødsler så tæt på hinanden. Vi har to drenge med ca 15 måneder imellem. Et par vildbasser med krudt i rumpen, så vi keder os aldrig herhjemme :D

 

Ulemperne vi har oplevet, kan være at der ikke er så meget tid til hvert barn, på tomandshånd, og at hverdagen, de første par år kommer til at gå ret meget op i logistik og praktiske gøremål. At det kan være lidt svært at overtale nogen til at passe to så små på én gang ( ;) ) og at det kan være svært at få plads til alting, fx klapvogn+barnevogn eller tvillingeklapvogn i bilen. Man skal også være meget sikre på at forholdet kan bære, og på at begge parter er klar på at få meget ud af lidt (tid) for det slider altså, og man skal være afklaret med at der måske bliver lavt blus over hele linjen et stykke tid (hvilket jo så heller ikke gør noget hvis forholdet kan tåle det, og blomstrer op bagefter :) ) 

 

Fordelene vi har oplevet har været at vi ikke oplevede at blive "slået hjem i ludo"... Forstået sådan at vi jo allerede var (eller hvert fald for nyligt havde været) inde i vanen med alle de praktiske baby-gøremål (hos os fx flaskerengøring, bleskift, babybadning osv) og ikke havde vænnet os til et blefrit barn, eller mere frihed. Man hører ofte at det der med 2 blebørn, er sådan et "skræmmepunkt" når der snakkes om pseudotvillinger, men her har det kun været en fordel, for så er man ligesom inde i rytmen ;) En anden stor fordel herhjemme, er at vores drenge allerede har SÅ meget ud af hinanden, og har haft det længe! De trives faktisk bedst når de er sammen, og prøver man at dele op, så hvert barn har en forældre for sig selv, så laver de ikke andet end at spørge hvor den anden er henne :P Det betyder jo ogs at de har været hurtige til at kunne lege selv sammen.... De går gerne ud og leger alene længe ad gangen fx (selvfølgelig med et halvt øje fra mor/far og en åben dør) og det er så skønt at se fantasien få frit løb, barn til barn.

 

Der er flere fordele og ulemper..... Men generelt vil jeg bare sige, at hvis man føler sig klar til det, og har mod på at knokle et stykke tid, så er det en skøn oplevelse at have et par pseudotvillinger :wub

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ved ikke helt om mine første tæller som pseudo tvillinger, der er 23 mdr imellem.

 

Det kom bag på mig hvor hårdt jeg syns det var da den lille kom, selv om hun var meget nem og sov meget. Det var hårdt at tilgodese storebrors behov fuldt ud, og der var så meget praktisk at lave hele tiden. Mit ægteskab holdt heller ikke til det... Der gik et års tid, før de begyndte rigtig at ha glæde af hinanden og siden var de hinandens bedste legekammerater. De har virkelig leget meget sammen gennem årene - men i dag er de nu meget forskellige af personlighed og ikke specielt tætte (De er 19 og 17)

 

Til gengæld syns jeg jeg har kunnet nyde det på en helt anden måde i ro og fred, med de to yngste hvor der er stor aldersforskel. Uden den dårlige samvittighed, fordi de store børn havde andre behov og var i skole osv. Jeg er egentlig overrasket over hvor meget de alligevel leger sammen og hvor glade de er for hinanden, trods aldersforskel på 7 år.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for de fine input (flere er stadig velkomne) jeg tror i bund og grund meget afhænger af hvad man selv er opvokset med eller hvordan man går til 'opgaven'. Der kommer til at blive ca 16 mdr mellem vores to.... det var ikke super planlagt, men det skal nok blive godt er vi sikre på:-D

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now
Sign in to follow this  
Followers 0