Barbamama

At starte pb som nyuddannet?

52 indlæg i dette emne

Hjælp mig lige med nogle input, så er I søde, piger :lovebk Føler mig lidt "klemt"...

Jeg bliver jo færdiguddannet her i juni (yay!).

Jeg vil VIIIIIIRKELIG gerne have et job! En ting er økonomien, men hånden på hjertet, så er det faktisk mest fordi jeg trænger til at være "voksen" og lave noget "rigtigt" i stedet for "bare" at sidde med næsen i mine bøger. Jeg vil mega gerne ud og ARBEJDE og blive god til mit fag og gøre en forskel.

Men der er bare ikke ret mange (faktisk pt. ingen) aktuelle jobs at søge <_<

Og så er jeg OGSÅ skruk. Og vil jo egentlig helst ikke have aaaaalt for lang tid mellem Valdemar og lillebrøster. :unsure

Det gik jo hurtigt med Mar, så sådan helt forkælet og optimistisk tager jeg nok udgangspunkt i, at det også vil være nemt næste gang (så må vi se om det holder :blush).

Og så er det, at jeg begynder at tænke, om det egentlig "havde været smartere" at få barn nummer to NU (eller hurtigst muligt) og så bruge graviditetstiden på at komme i virksomhedspraktik og derved få noget erfaring. - i stedet for at vente med barn til at jeg er godt placeret i job, hvilket jo kan være om to måneder eller to år :unsure

Synes på den ene side, at det føles som at "give op på job" at starte Pb nu her. Og det er en DYR løsning i forhold til at finde job. Og jeg tror familien vil falde bagover af frygt for at jeg så bare aldrig kommer i gang. På den anden side tænker jeg, at en jobkonsulent måske kunne lokkes til at hjælpe mig ekstra med virksomhedspraktik, hvis jeg var gravid, så jeg ikke faldt helt ud af arbejdsmarkedet. Og barselsdagpenge er mere end hvad jeg får på dimittend dagpenge, så økonomien vil være bedre, end hvis jeg gik og søgte job uden at få. Og så er der noget i mig, der har det sådan lidt at "arbejdsmarkedet skal (fanme) ikke bestemme, hvornår jeg skal have børn".

Hvad gør den kloge kone her (eller rettere: hvad prøver hun at få sin mand med på? ;))

Er det helt åndssvagt og "skruk-blindt" at tænke på at starte pb nu, hvor jeg ikke engang har søgt job i to måneder? Eller giver det meningen at komme igang med at få barn nummer 2? Eller hvor lang tid skal vi "give" jobsøgningen? Hvad ville I gøre? :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Ps. en helt tåbelig og forkælet - men ikke desto mindre eksisterende - faktor for mig, er også at jeg enormt godt kunne tænke mig en forårsbaby :7himmel

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:biglove

 

Jeg tænker højt og måske bliver det lidt rodet.. Jeg prøøøøver at være objektiv! :P

 

Du siger at der ikke er særlig mange jobs at søge… Så er spørgsmålet om der alligevel går en god rum tid inden det rigtige job kommer, og så ville det vel egentlig være en fordel at have fået to børn (så tror de nemlig man er færdig med det pjat ;) ) Og vil i ellers vente til du har fået job? Lad os sige at du får job om 4 mdr.. Og så kan i være uheldige at der går 2-3 cykli inden der er bid. Jeg tror altså umiddelbart jeg er lidt medskruk og synes ikke det kan være en ulempe at starte PB, når der alligevel ikke er så mange jobs at søge. Og som du siger kan du jo komme i noget virksomhedspraktik osv., hvor du kan få erfaring og skabe nogle gode kontakter. 

 

På den anden side, så ville det bare være overdrevet mega skod at sidde som temmelig gravid og så kommer opkaldet om at komme til samtale på drømmejobbet. Men det er jo sket at virksomheder har ansat højgravide, bare fordi det simpelthen var den de ville have til jobbet!  Og ellers kommer der jo noget igen. 

 

Hvad vil i gøre med lejligheden når nr 2 kommer? Er det muligt at blive der indtil du kommer i arbejde efter barsel, eller har i råd til noget andet mens du går hjemme?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kort svar:

Vi er jo i gang med PB2 nu = tidligst baby måneden efter jeg bliver færdig. Det ved jeg godt at du ikke kan nå, men vi gør det ud fra tanken om at 1) der er ikke mange job 2) hvis jeg for et job, synes jeg der skal gå en rum tid før jeg vil annoncere graviditet 3) vi vil ikke vente lææænge med at få en baby :kuller

Jeg stemmer for at vi kan følges ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg står lidt i en lignende situation. Theo er nu knap 3 år og jeg vil helst max have 4 år imellem mine børn. Da jeg stadig har 1 år tilbage på studiet er jeg jo faktisk nødt til at slutte som højgravid til næste sommer og så gå direkte på barsel efter endt uddannelse.

Samtidig synes jeg også at det er ærgerligt at jeg ikke kan komme ud og arbejde med det samme, nu hvor jeg har studeret i så mange år. Men hvis jeg først skal finde et job og så have det et stykke tid inden jeg bliver gravid, så vil Theo blive i hvert fald 6 år. For jeg har ikke lyst til at blive gravid efter få måneder på et job.

Okay lang og indviklet historie ;) Men bottum line er, at valget er faldet på at starte på pb2 om 3 måneders tid og så forhåbentlig lave en sommer/efterårsbaby :)

Ps. Vil også gerne følges ^_^

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hehe jeg mærker, at jeg er på et BABY forum :biglove Tak piger :kiss Rart at høre, at jeg i hvert fald ikke er helt ved siden af i mine tanker :)

Mht lejlighed, så vil vi selvfølgelig gerne have noget større med et barn mere, og egentlig havde jeg skudt pb-nu ud af tankerne med grund i pladsmangel. Men Valdemar har jo faktisk et stort værelse for sig selv nu, som han vel egentlig godt kunne dele. Og vi har plads til vugge/tremmeseng i soveværelset og der sover baby jo alligevel i starten. Og ellers er jeg ret lun på samsocning med Mar og bebs når den bliver større. Derudover skal der renoveres her hvor vi bor, så i foråret 16 bliver vi "smidt ud" uanset hvad. Det er såkaldt genhusning, hvilket betyder gratis flytning, men det bliver selvfølgelig med dyrere husleje, hvis vi skal have noget større. Men med barselsdagpenge i stedet for dimittend dagpenge er der også lidt mere og i foråret 16 vil min eventuelle barsel jo også snart være slut = forhåbentlig job. Hehe, det bliver en længere smøre, men bottom line er, at jeg ikke tænker, at plads bliver et problem :)

Mht. at gå på barsel hurtigt efter job, så har jeg det sådan, at hvis jeg får et vikariat, så udskyder vi pb så langt at jeg kan gøre det færdigt. Andet kan jeg ikke få mig til, når det er en midlertidig stilling. Og det gør jo så også, at jeg vil være ked af at få vikariat om f.eks. et halvt år, for så er der DÆLEME længe til pb :( Så det tæller lidt for at starte nu... Skulle jeg derimod være så velsignet at få fast job, så ville det ikke bekymre mig frygteligt meget at gå på barsel hurtigt efter. Jeg tænker, at jeg ville kunne nå at være der længe nok til at jeg var "inde i tingene" og jeg er overbevist om, at jeg bliver en meget loyal medarbejder på den lange bane, og derfor tænker jeg, at det er lige meget for arbejdspladsen om den her uundgåelige barsel falder efter 1 år eller 2.

Jeg er RET sikker på, at jeg ikke bliver ansat med mave på "fordi jeg er den rigtige". Jeg tror ikke, at det sker i min branche i hvert fald ikke for nyuddannede, for der er rigeligt af os at vælge imellem ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan bare virkelig ærgre mig over, at jeg ikke forudså det her og startede pb i januar f.eks. for jeg tænker lidt, at hvis vi starter nu, så kommer jeg måske først i job 2 år efter at jeg er færdig :o Det synes jeg jo bare heller ikke er spor heldigt :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan bare virkelig ærgre mig over, at jeg ikke forudså det her og startede pb i januar f.eks. for jeg tænker lidt, at hvis vi starter nu, så kommer jeg måske først i job 2 år efter at jeg er færdig :o Det synes jeg jo bare heller ikke er spor heldigt :unsure

Afhængig af, hvad din branche er, så kan to år være meget meget lang tid - og det KAN (siger ikke, at det bliver sådan dog) blive sværere end ellers at få job.

Jeg kan godt høre, at du er skruk, og jeg forstår det også godt. Jeg stod selv i situationen, da vi skulle have barn nr 2 - skulle jeg have endnu en barsel i mit studie, eller vente til jeg var færdig? Vores ældste var allerede 3 på det tidspunkt, så jeg ville også gerne have et barn mere, inden han blev meget større.

Jeg valgte derfor det første, og manglede således 3 mdr af mit studie, da jeg gik på barsel med en lillesøster.

Og da jeg så startede op igen, gjorde jeg studiet færdig, og fik job med det samme. Og 4 år senere kom lillebror så, og efterfølgende endnu en lillesøster. Så to børn under studiet, og to børn i (samme) job.

Personligt ville jeg være ked af, at skulle gå i to år med et eksamensbevis, uden at kunne søge job. Og jeg ville tænke meget over, om de nyuddannede var mere attraktive og "up to date" - og så er mit fag endda ikke et fag, hvor der er en voldsom udvikling/risiko for forældelse.

Men det er så bare min mening :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi er lidt i samme situation. Vi startede dog med at prøve for to år siden nu- siden lige inden jeg startede kandidaten. Det er stadigvæk ikke lykkes os, så vi har i hvert fald ikke tænkt os at stoppe med at prøve lige foreløbig- selvom det måske ikke er det rigtige tidspunkt nu, hvor jeg har været færdig med uddannelsen i nogle måneder...

Ja- vi kan risikere, at jeg bliver gravid lige inden jeg får et job, eller lige efter, men det er en chance vi må tage, hvis vi ikke prøve rnu, og jeg får arbejde, hvor vi har så svært ved det, kan vi risikere at det aldrig sker. Derfor vores beslutning.

 

Økonomisk set er det ikke ideelt- da jeg ikke har haft arbejde endnu, er jeg ikke berettiget til barselsdagpenge (man skal have arbejdet i 120timer og været på arbejdsmarkedet de sidste 13 uger før barselsoverlovens star,t inden man kan få det).

 

Omvendt har vi bare ikke råd til at tænke på det. Jeg søger stadigvæk, og hvis jeg får noget er det bare ærgerligt for dem, hvis jeg bliver gravid--- alternativet er, at vi ingen indtægt har fra mig af, så siger ikke nej til et job, selvom jeg er blevet gravid. Sådan er spillet. Selvom jeg ikke synes det er fedt.

 

På den anden side er der aldrig et perfekt tidspunkt (for de fleste) at blive gravid. Det er en bremseklods rent karrieremæssigt- hvorfor flere og flere forsøger at få børn under uddannelse.

Jeg siger: go for it!

 

Du ved jo heller ikke, om det tager 3 måneder eller et år, før I er heldige  :bunny  :stork

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er lige nød til og skynde mig og indskyde noget her.. Når man får barseldagpenge får du den samme sats som du vil få på dagpenge.. Så hvis man har dim satsen vil man fortsætte på den på barseldagpenge.. Bare lige så du er klar over det..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Afhængig af, hvad din branche er, så kan to år være meget meget lang tid - og det KAN (siger ikke, at det bliver sådan dog) blive sværere end ellers at få job.

Jeg kan godt høre, at du er skruk, og jeg forstår det også godt. Jeg stod selv i situationen, da vi skulle have barn nr 2 - skulle jeg have endnu en barsel i mit studie, eller vente til jeg var færdig? Vores ældste var allerede 3 på det tidspunkt, så jeg ville også gerne have et barn mere, inden han blev meget større.

Jeg valgte derfor det første, og manglede således 3 mdr af mit studie, da jeg gik på barsel med en lillesøster.

Og da jeg så startede op igen, gjorde jeg studiet færdig, og fik job med det samme. Og 4 år senere kom lillebror så, og efterfølgende endnu en lillesøster. Så to børn under studiet, og to børn i (samme) job.

Personligt ville jeg være ked af, at skulle gå i to år med et eksamensbevis, uden at kunne søge job. Og jeg ville tænke meget over, om de nyuddannede var mere attraktive og "up to date" - og så er mit fag endda ikke et fag, hvor der er en voldsom udvikling/risiko for forældelse.

Men det er så bare min mening :)

Jamen det er jo netop en virkelig vigtig pointe og en del af mine overvejelser også :)

Og jeg er OGSÅ "arbejdsskruk" og udsatte hellere end gerne pb i fx et halvt år, hvis jeg følte mig bare nogenlunde sikker på at få job i mellemtiden.

Problemet er, at jeg ikke føler mig sådan særlig overbevist om, at få job foreløbig. Der er som sagt pt ingen stillinger slået op, og når der er, er vi rigtig mange om budet. Mine veninder fra studiet, der blev færdige sidste år er stort set alle sammen enten jobsøgende, eller flyttet til den anden ende af landet.

Og mens jeg sagtens kan forholde mig til at udsætte pb et halvt år, så kan jeg ikke ret godt forholde mig til at udsætte det fx 2 år, og hvis jeg så "alligevel" fik barn på dagpenge om fx 1 år eller 1,5 så vil der jo være ENDNU længere tid væk fra arbejdsmarkedet, hvor jeg tænker, at så var det bedre, at tage "pausen" nu-agtigt.

Men det er nok et spørgsmål om, hvor meget, man vil/tør satse :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil tillade mig at spille djævlens advokat, når nu stemningen hælder mod PB2 nu ;)

På 2 år kan ens uddannelse hurtigt blive forældet, men selvfølgelig kan det opretholdelse med virksomhedspratik... Men er det realistisk at få relevant virksomhedspratik?

Du siger der ikke er nogle jobs at søge, er det fordi du er for kræsen? - jeg blev uddannet direkte ud i arbejdsløshed og måtte hurtigt indse at jeg nok ikke lige fik job til det jeg var uddannet til, så efter at have haft skyklapper på i 6 måneder begyndte jeg at søge alt, der bare lugtede lidt af relevans. Jeg var heldig at find et løntilskudsjob, der gav lidt erfaring, men slet ikke inden for det jeg ville. Jeg endte med at få en assistent/kontormus stilling via et vikarfirma (og som min værts virksomhed sagde var jeg dybt overkvalificeret, men jeg brokkede mig aldrig over "dumme" opgaver), i dag er jeg projektansat i firmaet som konsulent med speciale i præcis det jeg er uddannet til.

Min pointe, man skal være åben for den snoede vej til jobbet.

Men jeg forstår godt at det frister at begynde PB.

Og måske føler du ikke det er værd at bruge lidt længere tid på at søge job, fordi det er vigtigt at der ikke er længe imellem Valdemar og Lillebrøster.

Men jeg synes ikke 2 måneder er lang tid at søge (jeg brugte 1,5 år), at få job kan være lidt som at blive gravid, du kan stå med en positiv test i morgen eller til næste år.

Ingen siger at du får nemmere ved at få job når du har fået lillebrøster og så har du måske brugt 2 år på graviditet/barsel og kan så bruge X år på at finde job efterfølgende.

Hvis du havde spurgt for 5 måneder siden havde jeg sagt Go for It, men nu siger jeg giv lige jobsøgningen lidt længere tid og vær åben overfor alternative jobmuligheder :)

Good Luck

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er lige nød til og skynde mig og indskyde noget her.. Når man får barseldagpenge får du den samme sats som du vil få på dagpenge.. Så hvis man har dim satsen vil man fortsætte på den på barseldagpenge.. Bare lige så du er klar over det..

Hov, good to know!! :tak Sådan så det nemlig ikke ud, der hvor jeg kiggede :unsure Men jeg tror nu ikke at økonomien er den vigtigste faktor anyway. Selvfølgelig skal der regnes på det, men det store dilemma er job vs. Pb :help

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi er lidt i samme situation. Vi startede dog med at prøve for to år siden nu- siden lige inden jeg startede kandidaten. Det er stadigvæk ikke lykkes os, så vi har i hvert fald ikke tænkt os at stoppe med at prøve lige foreløbig- selvom det måske ikke er det rigtige tidspunkt nu, hvor jeg har været færdig med uddannelsen i nogle måneder...

Ja- vi kan risikere, at jeg bliver gravid lige inden jeg får et job, eller lige efter, men det er en chance vi må tage, hvis vi ikke prøve rnu, og jeg får arbejde, hvor vi har så svært ved det, kan vi risikere at det aldrig sker. Derfor vores beslutning.

Økonomisk set er det ikke ideelt- da jeg ikke har haft arbejde endnu, er jeg ikke berettiget til barselsdagpenge (man skal have arbejdet i 120timer og været på arbejdsmarkedet de sidste 13 uger før barselsoverlovens star,t inden man kan få det).

Omvendt har vi bare ikke råd til at tænke på det. Jeg søger stadigvæk, og hvis jeg får noget er det bare ærgerligt for dem, hvis jeg bliver gravid--- alternativet er, at vi ingen indtægt har fra mig af, så siger ikke nej til et job, selvom jeg er blevet gravid. Sådan er spillet. Selvom jeg ikke synes det er fedt.

På den anden side er der aldrig et perfekt tidspunkt (for de fleste) at blive gravid. Det er en bremseklods rent karrieremæssigt- hvorfor flere og flere forsøger at få børn under uddannelse.

Jeg siger: go for it!

Du ved jo heller ikke, om det tager 3 måneder eller et år, før I er heldige :bunny :stork

Når I har prøvet så længe, så kan jeg absolut godt forstå, at I fortsætter! Men vi fik vores første barn i første forsøg, og selvom man jo aldrig kan vide sig sikker, så har jeg en fornemmelse af, at vi godt kan få "på bestilling" igen...

Jeg forstår ikke, at du ikke skulle have ret til barselsdagpenge? Som jeg har forstået det, har man ret til barselsdagpenge, hvis man har ret til dagpenge, og jeg kender da flere, der er/har været/kommer på barsel som nyuddannede arbejdsløse :chin: Men som sagt har jeg ikke undersøgt dén del, for det er strengt tager ikke økonomien, der presser os hverken til det ene eller det andet...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil tillade mig at spille djævlens advokat, når nu stemningen hælder mod PB2 nu ;)

På 2 år kan ens uddannelse hurtigt blive forældet, men selvfølgelig kan det opretholdelse med virksomhedspratik... Men er det realistisk at få relevant virksomhedspratik?

Du siger der ikke er nogle jobs at søge, er det fordi du er for kræsen? - jeg blev uddannet direkte ud i arbejdsløshed og måtte hurtigt indse at jeg nok ikke lige fik job til det jeg var uddannet til, så efter at have haft skyklapper på i 6 måneder begyndte jeg at søge alt, der bare lugtede lidt af relevans. Jeg var heldig at find et løntilskudsjob, der gav lidt erfaring, men slet ikke inden for det jeg ville. Jeg endte med at få en assistent/kontormus stilling via et vikarfirma (og som min værts virksomhed sagde var jeg dybt overkvalificeret, men jeg brokkede mig aldrig over "dumme" opgaver), i dag er jeg projektansat i firmaet som konsulent med speciale i præcis det jeg er uddannet til.

Min pointe, man skal være åben for den snoede vej til jobbet.

Men jeg forstår godt at det frister at begynde PB.

Og måske føler du ikke det er værd at bruge lidt længere tid på at søge job, fordi det er vigtigt at der ikke er længe imellem Valdemar og Lillebrøster.

Men jeg synes ikke 2 måneder er lang tid at søge (jeg brugte 1,5 år), at få job kan være lidt som at blive gravid, du kan stå med en positiv test i morgen eller til næste år.

Ingen siger at du får nemmere ved at få job når du har fået lillebrøster og så har du måske brugt 2 år på graviditet/barsel og kan så bruge X år på at finde job efterfølgende.

Hvis du havde spurgt for 5 måneder siden havde jeg sagt Go for It, men nu siger jeg giv lige jobsøgningen lidt længere tid og vær åben overfor alternative jobmuligheder :)

Good Luck

Jamen djævelens advokat er altid godt :super Ved nu ikke om jeg "hælder" til pb2, planen er stadig at få job først, jeg er bare begyndt at tvivle på om det vil holde...

Anyway: Såvidt jeg kan gennemskue, så er det mere realistisk at få virksomhedspraktik end at få job, men det skal også undersøges nærmere.

Jeg er lidt i tvivl om min uddannelse egentlig vil ændre ret meget spor over de næste to år, men ja forældelsesfaktoren taler afgjort imod! Helt sikkert!

Det bliver næppe lettere at få job om to år, men umiddelbart tvivler jeg også på, at det kan blive sværere :rolleyes En ting er at JEG kun har søgt i ca 2 måneder, men ud fra hvad jeg kan læse mig til i statistik og fagblad, og har hørt fra alle tidligere medstuderende, så er det bare virkelig svært at få foden ind. Man ved jo aldrig, men jeg føler mig bare ikke særlig optimistisk overhovedet. :(

Jeg ER kræsen i forhold til geografi. Min mand har fået tildelt revalidering, så det binder ham til vores kommune, eftersom de jo betaler ;) Så derfor har jeg afskåret mig fra alle jobs udenfor vores landsdel (sådan ca). Jeg behøver slet ikke at arbejde i vores kommune, men jeg vil ikke flytte fra min mand og min søn medmindre vi bliver absolut tvunget, og der er vi i hvert fald ikke før min dagpengetid evt løber ud. Så geografisk er jeg kræsen. Fagligt er jeg ikke, jeg søger alt, hvad jeg kan komme i nærheden af, men måske er jeg fantasiløs? Jeg tager gerne den snoede vej, men jeg kan ikke gennemskue hvilke job, der kunne være et skridt på vejen :chin: Jeg bliver uddannet psykolog og de arbejder mig bekendt gerne enten alene eller sammen med nogen i en lige så specialiseret uddannelse :unsure Men hey, bud på sno-jobs modtages med kyshånd :)

Som sagt venter jeg gerne "lidt endnu" med pb og jeg synes ikke, at det er "akut vigtigt" at han bliver storebror nu. Men jeg vil ikke vente 2 år (og så oveni købet risikere at have hverken dp eller løn bagefter), og så er mit dilemma nok, hvor mange måneder, jeg skal give jobsøgningen en chance. Fordi alle måneder, hvor vi venter med pb, vil jo så "ryge på i den anden ende" i forhold til at være længe væk fra jobbet, hvis vi endte med at få barn inden jeg fik job...

Og ja jeg sparker også mig selv bagi over at vi ikke bare startede pb for 5 måneder siden :D Men det er jo fordi, jeg var mere optimistisk omkring job dengang og fordi jeg jo virkelig gerne vil have det pokkers job :unsure

Håber ikke, mit svar lyder defensivt, jeg prøver at tænke over, hvad du skriver og sætter helt sikkert pris på det :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sæt i gang! ;)

Havde jeg haft muligheden, skulle Camille være storesøster nu :) de har lige alderen til det..

Job, økonomi, plads.. De ting kan du ændre i fremtiden :) du kan ikke gøre aldersfprskellen mindre!

Selvom du får et år væk, mens du på barsel skal du nok få job :) det er jeg ikke i tvivl om..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sæt i gang! ;)

Havde jeg haft muligheden, skulle Camille være storesøster nu :) de har lige alderen til det..

Job, økonomi, plads.. De ting kan du ændre i fremtiden :) du kan ikke gøre aldersfprskellen mindre!

Selvom du får et år væk, mens du på barsel skal du nok få job :) det er jeg ikke i tvivl om..

Tak for tilliden :kiss Der er også noget i mig, der tænker, at jeg for søren da nok skal få job på et eller andet tidspunkt, og at det om 20 år vil betyde meget mere, hvordan min børneflok er sat sammen, end om jeg har været arbejdsløs i 2 år.

Men der ER jo nogen, der falder helt ud og ender med bare aldrig at få brugt deres uddannelse og den tanke har jeg det bare rigtig skidt med. :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men tror du ikke at de der falder ud, er de som ja - mister interessen eller simpelthen ikke "gider"? Jeg tænker at der ER job på et eller andet tidspunkt til de der vil.. Altså som du sige: praktik eller løntilskud er måske så bare vejen ind!

Lige pt kan man også sige i er vant til en "stram" økonomi.. Hvis du får job, så bliver det også hårdt at gå ned på barselsdagpenge :p

Ja, jeg taler meget for.. Er jo også selv arbejdsløs og har kun haft meget lidt berøring med mit felt de sidste to år, men tror stadigvæk jeg en dag nok skal "komme tilbage" :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Forstår godt dine tanker og din tvivl. Havde selv enormt meget tvivl om vi skulle satse på baby eller job, vi valgte at lade skæbnen råde og se hvadder kom først. Det er faktisk tre år siden, at jeg blev færdiguddannet. Jeg var så så heldig at kunne arbejde som lærervikar frem til min barsel, da jeg ventede Maja. Tre måneder efter, at min barsel sluttede var jeg så heldig at komme med i rotationsprojekt, som så stopper her om tre uger. Så jeg har på ingen måde stået stille men været ret aktiv inden for mit fag og har fået ting skrevet til CV'et undervejs i mine graviditeter, så jeg er ret fortrøstningsfuld omkring det at få et job efter barsel. Men hvad du/I vælger kan kun I afgøre :goodluck

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mht. barelsdagpenge, fik jeg at vide, at man skal have arbejdet 120 timer og været på arbejdsmarkedet i 13 sammenhængende uger op til barselsorlov, for at kunne få udbetalt barselsdagpenge... det fik jeg at vide af min a-kasse (spurgte helt anonymt mht. forhold for et års tid siden)...

 

Men er det helt forkert, den information???

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mht. barelsdagpenge, fik jeg at vide, at man skal have arbejdet 120 timer og været på arbejdsmarkedet i 13 sammenhængende uger op til barselsorlov, for at kunne få udbetalt barselsdagpenge... det fik jeg at vide af min a-kasse (spurgte helt anonymt mht. forhold for et års tid siden)...

Men er det helt forkert, den information???

Altså jeg har ikke selv spurgt a kassen, men det er noget andet end jeg har forstået, og hvis du har spurgt anonymt kan det da godt være, at du har fået et svar, der ikke passer til dig. :) Min svigerinde gik på barsel næsten lige efter sin uddannelse og hun har såvidt jeg ved ikke haft job inden... Og der er da flere nyuddannede barslende herinde. Jeg har forstået det sådan, at hvis du er berettiget til dagpenge, så er du også berettiget til barselsdagpenge. Men jeg vil da råde dig til at spørge din a kasse :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men tror du ikke at de der falder ud, er de som ja - mister interessen eller simpelthen ikke "gider"? Jeg tænker at der ER job på et eller andet tidspunkt til de der vil.. Altså som du sige: praktik eller løntilskud er måske så bare vejen ind!

Lige pt kan man også sige i er vant til en "stram" økonomi.. Hvis du får job, så bliver det også hårdt at gå ned på barselsdagpenge :p

Ja, jeg taler meget for.. Er jo også selv arbejdsløs og har kun haft meget lidt berøring med mit felt de sidste to år, men tror stadigvæk jeg en dag nok skal "komme tilbage" :)

Altså dem, der ikke gider, de ryger nok ud, jo, men jeg er ikke overbevist om, at det KUN er dem. Men det kan godt være, at jeg bare ser spøgelser :blush

Du HAR også været inde trods alt. Jeg har jo slet ikke været ansat som psykolog endnu, og det er nok derfor jeg føler mig sådan lidt usikker i forhold til, hvis jeg nu ikke fik job inden barsel :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Forstår godt dine tanker og din tvivl. Havde selv enormt meget tvivl om vi skulle satse på baby eller job, vi valgte at lade skæbnen råde og se hvadder kom først. Det er faktisk tre år siden, at jeg blev færdiguddannet. Jeg var så så heldig at kunne arbejde som lærervikar frem til min barsel, da jeg ventede Maja. Tre måneder efter, at min barsel sluttede var jeg så heldig at komme med i rotationsprojekt, som så stopper her om tre uger. Så jeg har på ingen måde stået stille men været ret aktiv inden for mit fag og har fået ting skrevet til CV'et undervejs i mine graviditeter, så jeg er ret fortrøstningsfuld omkring det at få et job efter barsel. Men hvad du/I vælger kan kun I afgøre :goodluck

Det lyder jo rigtig godt! :) Dejligt med solstråle historier :loveshower Jeg tvivler lidt på, at jeg kan være lige så heldig, men man ved jo aldrig :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså jeg har ikke selv spurgt a kassen, men det er noget andet end jeg har forstået, og hvis du har spurgt anonymt kan det da godt være, at du har fået et svar, der ikke passer til dig. :) Min svigerinde gik på barsel næsten lige efter sin uddannelse og hun har såvidt jeg ved ikke haft job inden... Og der er da flere nyuddannede barslende herinde. Jeg har forstået det sådan, at hvis du er berettiget til dagpenge, så er du også berettiget til barselsdagpenge. Men jeg vil da råde dig til at spørge din a kasse :)

 

Det ville da kun være dejligt, hvis det du skriver er korrekt! Så skal jeg da i hvert fald ikke bekymre mig over det.

Undrer mig nu bare, at de siger noget andet i A-kassen. Anonym eller ej- jeg beskrev min situation- færdiguddannet, ikke haft ansættelse, og spurgte så, om jeg ville være berettiget til barseldagspenge. Svaret var et rungende nej, hvis jeg ikke have ansættelse i de 13 uger op til barselsorlov eller 120 timers arbejde...

 

Bare lidt strengt, hvis det er helt forkert!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det ville da kun være dejligt, hvis det du skriver er korrekt! Så skal jeg da i hvert fald ikke bekymre mig over det.

Undrer mig nu bare, at de siger noget andet i A-kassen. Anonym eller ej- jeg beskrev min situation- færdiguddannet, ikke haft ansættelse, og spurgte så, om jeg ville være berettiget til barseldagspenge. Svaret var et rungende nej, hvis jeg ikke have ansættelse i de 13 uger op til barselsorlov eller 120 timers arbejde...

Bare lidt strengt, hvis det er helt forkert!

Pas. Som sagt har jeg ikke selv undersøgt det ved a kassen, men bare gået ud fra hvad jeg har set ved andre (fordi det hele jo indtil videre kun er i tankerne her) så det kan sagtens være at jeg tager fejl. Eller måske er der forskel på a kasser?

Jeg synes dog, det lyder lidt underligt, hvis man ikke kan gå på barsel som dagpenge modtager :unsure Men hvis det er tilfældet, så er mit dilemma løst, for hvis pb2 medfører 0 indkomst, så bliver vi vidst NØDT til at vente.

Edit: nu ved jeg ikke, hvilken a kasse du har, men akademikernes (som jeg har) skriver om nyuddannede og graviditet her:

https://www.akademikernes.dk/guide/skal-du-p-barsel

Jeg læser ingen steder, at man skal have arbejdet inden, men jeg læser godt nok heller ikke, at man ikke skal :chin:

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER