Minnie3

35+ og gravid for første gang

13 indlæg i dette emne

Synes medierne er fulde af historier om at danske kvinder bliver ældre og ældre inden de (vi) får børn - og jeg bidrager helt sikkert selv til statistikken!

Alligevel føler jeg mig ret unormal ved at være så gammel som førstegangsgravid. Jeg har absolut ingen lyst til at dele det med andre end min mand til efter NF - og selv tanken om at skulle sige det til den tid kan ikke rigtig glæde mig. Håber jeg kommer til at tro noget mere på det!

Er der mon andre som vil dele jeres erfaringer med at være lidt oppe i årene?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg er 31 - når nok lige at blive 32 inden jeg skal føde om lidt... Jeg kan godt se jeg er meget ældre end så mange andre førstegangsgravide - men jeg er ligeglad... Jeg ELSKER det - og jeg havde nogle ting jeg skulle nå inden jeg skulle have børn (blandt andet at finde faderen til mit barn, som jeg skal leve med resten af mit liv)...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først et kæmpe tillykke!

Dernæst vil jeg fortælle at jeg kender en på 40 der er i fertilitetsbehandling og håber på at få første barn. Jeg kender også en der fik sin første som 40 årig og en som 42 årig. Så alderspræsident er du langt fra ;-)

Jeg fik min første som 20 årig og min næste som 31 årig. Så jeg kender nærmere den modsatte situation. Jeg vil bare sige, at det ikke rigtigt kan betale sig at spekulere over hvad andre tænker. Folk tænker alligevel, uanset hvor meget man så er påpasselig, så det kan kun hænge sammen at nyde livet som det nu en gang former sig. Jeg gjorde mit bedste, og blev respekteret for det. Folk reagerede ved at tro jeg var ældre. På samme måde må du sige til dig selv at du ikke er så sent ude og at det faktisk er ret normalt at få børn når man er i 30'erne.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke med graviditeten!!!

Jeg vil blot tilføje, at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er 29 år - så nogle er jo både ældre og yngre ;) Det er hvert fald mere og mere almindeligt at være i 30'eren nu end det var for 20 år siden..

Håber du snart kan finde glæden ved at dele jeres nyhed - for det er STORT uanset alder!! :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er selv 33, så jeg føler mig også gammel i forhold til de fleste gravide (flere af mine veninder har da også nået at få to børn). Derudover er jeg også meget overvægtig, og det er nok snarere det, som nogle vil kunne få ondt i røven over. MEN jeg er så glad for at være blevet gravid, og jeg har SLET ikke kunnet lade være med at dele det med nogle veninder og noget nær familie før NF, og nu hvor NF er overstået for nogle uger siden, så får folk det at vide drypvis. Heldigvis tror jeg, at de fleste er oprigtigt meget glade på mine vegne, og der er heldigvis ikke nogle, der har prikket til min dårlige samvittighed mht. min overvægt udover læge og scanningsjordemoder, og det er jo forventeligt.

 

Jeg vil ligesom babyklar1 sige, at jeg håber, at du vil kunne lægge tankerne lidt væk og nyde, at du nu er gravid. Alder kan du alligevel ikke ændre ved, men til gengæld får du nu et ønskebarn, og det er jo ikke alderen der definerer, om man bliver en god mor :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tjah, jeg tror nu nok, jeg er alderspræsidenten herinde hvad førstegangsfødende angår ;) Jeg var 38, da jeg blev gravid, 39 da jeg fødte, og Vitus var lige knap 5 mdr., da jeg fyldte 40. Så.... Og hvorfor nu det? Ikke andet end sådan blev mit liv :) Men det er altså ikke noget, jeg har tænkt over på samme måde, som det virker som om, du tænker over det. Jeg blev nemt gravid. 2 gange ud af 3 forsøg - første gang holdt så desværre ikke, men gravid blev jeg da. Man kan sige, har det så noget med min alder at gøre, at det ikke holdt? Ja, nej, måske - jeg kan jo læse herinde og se på mine veninder, at det (desværre) er rigtig almindeligt at opleve en ufrivillig abort - også når man er yngre.

 

Jeg er et voksent menneske, og jeg føler, at jeg har et psykisk væsentligt større overskud til at være der for min søn, end hvis jeg havde fået ham, da jeg var i 20'erne. Det er min personlige oplevelse - jeg siger ikke, at mødre i 20'erne ikke har noget overskud! ;) Fysisk - ja, der oplever jeg, det er hårdt. Jeg synes, sidste trimester var ekstremt hårdt, og jeg synes, jeg er meget lang tid om at komme fysisk ovenpå efter graviditeten. Og jeg må sige, at det tror jeg faktisk hænger sammen med min alder... Men dybest set er det jo ikke til at vide, da det her jo er det eneste, jeg har prøvet.

Så d

Ville jeg ønske, jeg havde fået børn før? Ja - for så havde jeg sikkert fået 2, og det tror jeg altså kommer til at knibe, selvom det ikke er endeligt afgjort endnu. Synes jeg det er mærkeligt, at være en "gammel" mor? Absolut overhovedet ikke! Ud af min venindeflok, er der kun 2, der har fået børn mens de var i 20'erne. Resten har været i 30'erne og en 3-5 stykker har endda været omkring de 40 ligesom jeg :) Så det er altså ikke noget, man skal "skamme" sig over!

Du går med sikkerhed en sund og dejlig graviditet i møde. Nyd det! Det bliver så dejligt! :) Ud fra min egen situation, så kan jeg råde dig til, at lave nogle graviditets egnede rygøvelser, så du holder dig smidig og stærk. (Nu ved jeg ikke hvilken fysisk form, du er i) Men det er det, jeg selv ville gøre, hvis jeg skulle blive gravid igen.

 

Rigtig meget held og lykke med det hele! :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg var 31 da jeg fik min første og jeg når nu og blive 39 inden nr. 2 kommer til August så du er bestemt ikke alene om det, vi er mange så op med humøret. Jeg får da lidt nu med at jeg er ved st være for gammel til at få nr. 2 men nu er det sådan og vi glæder os og den store glæder sig rigtigt meget til st være storesøster

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tillykke med graviditeten:-)

Jeg blev 40 da jeg fik mit første barn. Er nu gravid med nr 2, og hvis alt går vel bliver jeg 42 år når bebsen kommer. Personligt ville jeg gerne have haft børn tidligere, men jeg mødte først den mand jeg skulle have børn med og være sammen med meget sent i mit liv. Så det er blevet som det er! Under min første graviditet blev jeg konsekvent spurgt om vi havde været i fertilitetsbehandling. Det har vi ikke, men spørgsmålet kom fra samtlige jordmødre (mødte 24 fordi min fødsel var så langtrukken, og af læger. Det generede mig ikke, da jeg jo godt er klar over at spørgsmålet kom netop pga min alder. Så forventer det samme ved denne graviditet. Dem der er tæt på mig, er bare glade på mine vegne, fordi jeg i nogle år faktisk var bekymret og ulykkelig over at jeg ikke havde noget barn, og var oprigtigt bange for at jeg aldrig ville få et.

Der hvor jeg har haft/har nogle tanker omkring min alder er, at det er jo vigtigt for mig at mit barn/børn når at blive voksne før jeg og min mand ikke er her mere. Og i den sammenhæng synes jeg, at det vitterligt er sidste udkald for mig. Og det er for mig den eneste store ulempe ved at være en gammel mor. Ellers har jeg kun oplevet positive ting ved graviditet og det at blive mor i en sen alder! Derudover var jeg i en mødregruppe hvor alderen hos os var ml 36-42 år, hvilket var rart. Bor i en kommune hvor første gangs fødende har en høj alder.

Min erfaring er, at når man selv hviler med den beslutning man har truffet, har omgivelserne det med også at møde en positivt. Sjovt nok! Så når du får fat i stolthed og glæde ved at skulle være mor med den alder du nu en gang har, er jeg sikker på at du får positiv feedback fra omgivelserne. Og skulle der være en enkelt der har en anden mening, så betyder det ikke så meget, når du selv hviler i dit valg! Jeg håber at du hurtigt finder glæde/fred med det, fordi det er så fantastisk at blive mor, uanset alder :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tillykke med graviditeten:-)

Jeg blev 40 da jeg fik mit første barn. Er nu gravid med nr 2, og hvis alt går vel bliver jeg 42 år når bebsen kommer. Personligt ville jeg gerne have haft børn tidligere, men jeg mødte først den mand jeg skulle have børn med og være sammen med meget sent i mit liv. Så det er blevet som det er! Under min første graviditet blev jeg konsekvent spurgt om vi havde været i fertilitetsbehandling. Det har vi ikke, men spørgsmålet kom fra samtlige jordmødre (mødte 24 fordi min fødsel var så langtrukken, og af læger. Det generede mig ikke, da jeg jo godt er klar over at spørgsmålet kom netop pga min alder. Så forventer det samme ved denne graviditet. Dem der er tæt på mig, er bare glade på mine vegne, fordi jeg i nogle år faktisk var bekymret og ulykkelig over at jeg ikke havde noget barn, og var oprigtigt bange for at jeg aldrig ville få et.

Der hvor jeg har haft/har nogle tanker omkring min alder er, at det er jo vigtigt for mig at mit barn/børn når at blive voksne før jeg og min mand ikke er her mere. Og i den sammenhæng synes jeg, at det vitterligt er sidste udkald for mig. Og det er for mig den eneste store ulempe ved at være en gammel mor. Ellers har jeg kun oplevet positive ting ved graviditet og det at blive mor i en sen alder! Derudover var jeg i en mødregruppe hvor alderen hos os var ml 36-42 år, hvilket var rart. Bor i en kommune hvor første gangs fødende har en høj alder.

Min erfaring er, at når man selv hviler med den beslutning man har truffet, har omgivelserne det med også at møde en positivt. Sjovt nok! Så når du får fat i stolthed og glæde ved at skulle være mor med den alder du nu en gang har, er jeg sikker på at du får positiv feedback fra omgivelserne. Og skulle der være en enkelt der har en anden mening, så betyder det ikke så meget, når du selv hviler i dit valg! Jeg håber at du hurtigt finder glæde/fred med det, fordi det er så fantastisk at blive mor, uanset alder :kram2

Godt sagt! :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Godt sagt! :)

Tak,- og ser ud som om jeg "løb afsted" med titlen som alderspræsident :-D

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak,- og ser ud som om jeg "løb afsted" med titlen som alderspræsident :-D

pokkers altså! Men jeg bøjer mig i støvet! ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg var 41, da jeg fik nr 4 - og det var den nemmeste af mine graviditeter. Også fysisk - så det behøver ikke hænge sammen med alderen.

Der er 10 års forskel fra ældst til yngst i vores flok, så jeg var jo også en "halvgammel" mor med mine 31, da den ældste blev født. Men jeg har ikke fortrudt et sekund, at vi ventede.

Jeg føler, som en anden også er inde på, et meget større overskud og ro og er mere "sat" qua alder og generel livserfaring og som par har vi "slebet kanter" og overstået alle begynderbump i et forhold - men selvfølgelig er det også en realitet, at jeg vil være 55 år, når den yngste skal konfirmeres. Og bliver ikke ligefrem en ung bedstemor, når den tid kommer - kontra hvis jeg havde fået børn 10 år før.

I vores vennekreds er det dog meget normalt, at man først får børn, når man er sat med mand, hus, uddannelse og job osv - så på den måde er vi meget gennemsnitlige aldersmæssigt der.

Så som jeg ser det, så er både ulemper og fordele ved at blive mor i en moden alder. Men flest fordele faktisk efter min mening :)

Og endelig stort tillykke med maverne til de gravide, der har skrevet i tråden :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mange tak for jeres svar - det var dejligt at se, at der var andre, som ikke er helt unge.

Og ikke mindst at høre nogle af jeres tanker og erfaringer med det.

 

Må også sige i løbet af de sidste uger er det blevet noget mere virkeligt for mig, og nu tør jeg faktisk tro på det. Venter nu spændt på NF (næste uge) og så håber jeg at kunne fortælle det - og ja, det er jeg begyndt at glæde mig til ;-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER