Hysterisk anfald...

[Påskesen]

Ja der er vist ingen tvivl om at Olivia har temperament  :o De sidste 2-3 ugers tid er det gradvist blevet værre, og lige pt topper det. Hvis jeg tager noget fra hende, lukker køleskabet når hun vil derhen, ikke lige serverer det mad hun gerne vil have, flytter hende fra noget, når hun bliver lagt på puslebordet, skal have tøj på mm. og ja hvis bare tingene generelt ikke går som hun syntes det, jamen så får hun total flip. Hun smider sig rundt, som en orm, og er umulig at holde. Hvis hun ligger ned triller hun rundt, slår hovedet ind i ting og kaster sig bagover. Og så skriger hun, ikke som at det gør ondt, eller at hun er ked af det, men i vrede og med en hæs stemme. Hun bliver helt rød i hovedet.

 

Det hjælper ikke at tage hende op, og hvis det er slemt kan vi slet ikke få kontakt til hende i 30 min. tid. Om dagen kan jeg som oftest forhindre de store udbrud ved at give hende noget andet hvis jeg fx. tager noget fra hende, og generelt aflede hendes opmærksomhed. Når hun får nej til noget, får hun en kort forklaring ala: det må du ikke fordi det gør ondt. Og så flytter jeg hende altid fra det hun ikke må pille ved. 

 

Jeg har helt indtil teenagealderen også haft et stort temperament, og min mor syntes hun ligner mig. Samtidig sker der jo også bare en masse udviklingsmæssigt, både med at hun begyndte at kravle og gå langs ting mm. indenfor den sidste mdr. Hun er også begyndt i DP og det har været en fantastisk start og hun er rigtig glad for at være der. 

 

Så jeg ved jo godt at der sker en del inde i knolden på hende, og det er jo positivt at hun siger fra når det koger overselvom hun jo ikke kan udtrykke sig med ord eller andet endnu. Hun er jo kun knap 10 mdr. Hun gør det aldrig når vi er ude eller i DP, og jeg er sikker på at det er fordi hun hviler i sig selv og har en god base herhjemme, hvor hun ''har lov'' til at reagere voldsomt. 

 

Men hold fast hvor er det hårdt altså! Det værste er at hun er begyndt at vågne kl. 3 om natten (har gjort det hele den sidste uge) og er hysterisk fra start. Hun plejer ellers at sove igennem og har gjort det siden hun var 6 mdr. Vi har givet hende en flaske på 210 ml. når hun vågner kl. 3 og den sluger hun. Så falder hun til ro, men så snart vi lægger hende fra os bliver hun total hysterisk igen, og det varer i 45 min. før hun til sidst er så træt at hun falder i søvn i bæreselen. Den er det eneste der har virket når hun er vågnet der om natten. 

 

Puhh det blev en lang smøre, men håber i kan komme med lidt hjælp til at håndterre det- især det med hun vågner om natten, da det ikke fungerer for hverken hende eller os.

 

-Hun er jo kun 10 mdr. så kan altså godt blive i tvivl om hvornår hun har brug for at vi krammer, trøster og holder om og hvornår hun bare er hys ?

- Jeg er sikker på at når hun er hys så er vejen frem at sætte sig ved siden af hende og fortælle at jeg godt kan se hun er ked, og så sidde der indtil hun er rolig igen, men hvad gør i andre ? 

- Nogle fif til at håndterre sådan et temperament?

- Hvad ville i gøre for at stoppe de her anfald om natten ?

- Kan det evt. også have noget at gøre med ørene, når det ikke er hver gang hun bliver lagt ned, men kun der om natten ? 

 

Håber i kom igennem smøren og vil hjælpe :)

[louisef]

Jeg har ikke så meget kvikt at sige, men ville ikke gå uden :kram2 :kram2 :kram2 Det lyder samme hårdt!

[MamatilJ&M]

Vi havde en dreng med store frustrationer, som skreg, bed, nev, hev mv og som vågnede om natten og var ked og kunne slet ikke finde ro, andet når vi rullede med ham i barnevognen. DP oplevede kun et par gange at han skreg under lurene, ellers sov han også fantastisk om dagen og knap så godt om nætterne...

 

Her var det ørene der var problemet og det har hjulpet rigtig meget at få dræn i. Han har stadig frustrationer ind i mellem, men det er slet ikke så voldsomt mere.

 

Ikke at jeg siger, det er ørene, men det er jo altid godt at få tjekket dem...

[Guest]

Jeg har heller ikke noget klogt at sige, men for søren hvor lyder det bare drænende! :blink

I er SÅ seje.. :kram2 :kiss

[Mette]

Der startede jo tigerspring for et par uger siden - måske det også kan påvirke?

Men det lyder bare ikk sjovt

[LMHF]

Ej dog lille O... Du tager jo kræfterne fra mor og far

Det er vel nok synd for jer alle tre, søde Trine. Håber det bare er en fase..

Har intet klogt at sige andet end at jeg godt kunne forestille mig, Maimari bliver ligesådan! Det kaldes viljestyrke Det skal nok bringe dem frem i livet før eller siden <3

[Pseudo mamma]

Hvis det kan trøste bare en lille smule - så er du bestemt ikke alene..

Jeg har Valdemar på 9 mdr. Som er blevet udstyret med et helt enormt temperament. Og særligt når det bliver sagt nej.

Jeg flytter ham fra det han ikke må. Prøver at forklare kort og godt. Nej - det gør ondt.

Børn kan frem til ca 3 år ikke "huske" mere end de sidste tre ord.

Jeg prøver at sige det han gerne må - både for hans og min skyld. Bliver sindssyg hvis det kun bliver nej nej nej må ikke.. Så når han fx slår eller kradser, siger jeg: nej - du må ae ae..

Men ellers har jeg ikke de helt gode råd. Tålmodighed og kærlighed.. Som i: jeg kan ikke li det du gør - men jeg elsker dig, agtigt..

Når han er helt hysterisk! Siger jeg nej og flytter ham fra det han ikke må - så flipper han ud.

Så sætter jeg mig ned ved siden af ham. - han bliver mega rasende hvis jeg tager ham op.

Men sætter mig hos ham, så han ved jeg er der, og så kommer han selv, når han er klar.. Så krammer vi og kysser. Og så er vi videre..

Det er røv hårdt. Han skal starte i vuggestue den 1. Og er spændt på hvordan det bliver..

Håber i finder en metode der virker for jer :)

[Barbamama]

Hvis det kan trøste bare en lille smule - så er du bestemt ikke alene..

Jeg har Valdemar på 9 mdr. Som er blevet udstyret med et helt enormt temperament. Og særligt når det bliver sagt nej.

Jeg flytter ham fra det han ikke må. Prøver at forklare kort og godt. Nej - det gør ondt.

Børn kan frem til ca 3 år ikke "huske" mere end de sidste tre ord.

Jeg prøver at sige det han gerne må - både for hans og min skyld. Bliver sindssyg hvis det kun bliver nej nej nej må ikke.. Så når han fx slår eller kradser, siger jeg: nej - du må ae ae..

Men ellers har jeg ikke de helt gode råd. Tålmodighed og kærlighed.. Som i: jeg kan ikke li det du gør - men jeg elsker dig, agtigt..

Når han er helt hysterisk! Siger jeg nej og flytter ham fra det han ikke må - så flipper han ud.

Så sætter jeg mig ned ved siden af ham. - han bliver mega rasende hvis jeg tager ham op.

Men sætter mig hos ham, så han ved jeg er der, og så kommer han selv, når han er klar.. Så krammer vi og kysser. Og så er vi videre..

Det er røv hårdt. Han skal starte i vuggestue den 1. Og er spændt på hvordan det bliver..

Håber i finder en metode der virker for jer :)

:ditto bare med en lidt ældre Valdemar. Og så er det blevet bedre efter at sproget er blevet bedre. Nu kan vi (nogle gange) sige "Var det fordi du ville xxx?" Og så kan han sige "Ja....!" Og så kan vi sige "Det kan jeg også godt forstå, du gerne ville men xxx", og så er det ikke helt så slemt længere ;)

[Pseudo mamma]

:ditto bare med en lidt ældre Valdemar. Og så er det blevet bedre efter at sproget er blevet bedre. Nu kan vi (nogle gange) sige "Var det fordi du ville xxx?" Og så kan han sige "Ja....!" Og så kan vi sige "Det kan jeg også godt forstå, du gerne ville men xxx", og så er det ikke helt så slemt længere ;)

Tænker også at det i høj grad handler om manglende evne til at udtrykke sig..

Men godt at vide det bliver bedre ;)

[Camillat]

Her hjaelper det helt sikkert at saette ord paa og at vaere der for Noah, men ogsaa at give udtryk for den personlige graense, vi hver isaer har. Der er ogsaa ting, der enten er farlige eller ting, der er uhensigtsmaessige at lege med, saa det bliver der ogsaa givet udtryk for fra vores side og det er uden erstatningsprodukt, naar jeg goer det, men med afledning, og med min mand er det oftere med erstatningsprodukt. Jeg er ikke enig i, at det er godt at give A istedet for B, for tror i virkeligheden det er bedre at laere at haandtere, at man ikke lige kan faa A. Men det er vi enige om at vaere uenige i. 

 

Det har aldrig hjulpet at blive sur og slet ikke at haeve stemmen. Det er jo fordi det i hans verden ER dramatisk og pissetraels, fordi han VIL have det/goere det og han vil have det NU  - og  indtil for kort tid siden og halvdelen af gangene gaeder det ogsaa, at han kan ikke fortaelle det. 

 

Det ville vi ogsaa selv vaere rigtig traette af, saa det hjaelper lidt paa empatien at forestille mig selv i saadan en situation. Jeg vil hellere have et knus end at blive skaeldt ud, naar der er noget, jeg er rigtig ked af og sur over ;) 

[Påskesen]

Jeg har ikke så meget kvikt at sige, men ville ikke gå uden :kram2 :kram2 :kram2 Det lyder samme hårdt!

 

 

Jeg har heller ikke noget klogt at sige, men for søren hvor lyder det bare drænende! :blink

I er SÅ seje.. :kram2 :kiss

 

Tak i to  :kram2

 

Ej dog lille O... Du tager jo kræfterne fra mor og far

Det er vel nok synd for jer alle tre, søde Trine. Håber det bare er en fase..

Har intet klogt at sige andet end at jeg godt kunne forestille mig, Maimari bliver ligesådan! Det kaldes viljestyrke Det skal nok bringe dem frem i livet før eller siden <3

 

Tak skal du have :) Ja håber at det bliver bedre når hun kan sætte ord på. Og du har helt ret, haha det er viljestyrken der skinner igennem, og er sikker på det er en positiv ting :)

 

Der startede jo tigerspring for et par uger siden - måske det også kan påvirke?

Men det lyder bare ikk sjovt

 

Ja det kan være :) Holder jo ikke helt styr på de der tigerspring :D Nej det var slemt den anden nat!

[Påskesen]

Vi havde en dreng med store frustrationer, som skreg, bed, nev, hev mv og som vågnede om natten og var ked og kunne slet ikke finde ro, andet når vi rullede med ham i barnevognen. DP oplevede kun et par gange at han skreg under lurene, ellers sov han også fantastisk om dagen og knap så godt om nætterne...

 

Her var det ørene der var problemet og det har hjulpet rigtig meget at få dræn i. Han har stadig frustrationer ind i mellem, men det er slet ikke så voldsomt mere.

 

Ikke at jeg siger, det er ørene, men det er jo altid godt at få tjekket dem...

 

Tak for dit svar :) Tror vi prøver at se næste uge an før vi bestiller tid hos lægen :)

 

Hvis det kan trøste bare en lille smule - så er du bestemt ikke alene..

Jeg har Valdemar på 9 mdr. Som er blevet udstyret med et helt enormt temperament. Og særligt når det bliver sagt nej.

Jeg flytter ham fra det han ikke må. Prøver at forklare kort og godt. Nej - det gør ondt.

Børn kan frem til ca 3 år ikke "huske" mere end de sidste tre ord.

Jeg prøver at sige det han gerne må - både for hans og min skyld. Bliver sindssyg hvis det kun bliver nej nej nej må ikke.. Så når han fx slår eller kradser, siger jeg: nej - du må ae ae..

Men ellers har jeg ikke de helt gode råd. Tålmodighed og kærlighed.. Som i: jeg kan ikke li det du gør - men jeg elsker dig, agtigt..

Når han er helt hysterisk! Siger jeg nej og flytter ham fra det han ikke må - så flipper han ud.

Så sætter jeg mig ned ved siden af ham. - han bliver mega rasende hvis jeg tager ham op.

Men sætter mig hos ham, så han ved jeg er der, og så kommer han selv, når han er klar.. Så krammer vi og kysser. Og så er vi videre..

Det er røv hårdt. Han skal starte i vuggestue den 1. Og er spændt på hvordan det bliver..

Håber i finder en metode der virker for jer :)

 

Tak for dit svar :) Ja de lyder jo meget ens! Godt man ikke er den eneste. Nogle gange syntes jeg hun minder lidt om sådan en forbandet baby fra en gyserfilm når hun ligger der og skriger og vrider sig :D haha Lyder til at vi håndterer det på samme måde :) Mon ikke det bliver bedre når de kan sætte ord på ;)

[Påskesen]

:ditto bare med en lidt ældre Valdemar. Og så er det blevet bedre efter at sproget er blevet bedre. Nu kan vi (nogle gange) sige "Var det fordi du ville xxx?" Og så kan han sige "Ja....!" Og så kan vi sige "Det kan jeg også godt forstå, du gerne ville men xxx", og så er det ikke helt så slemt længere ;)

 

Jeg håber også det bliver bedre når hun kan begynde at udtrykke sig :) men ihhh der er lang tid til endnu :D

[Påskesen]

Her hjaelper det helt sikkert at saette ord paa og at vaere der for Noah, men ogsaa at give udtryk for den personlige graense, vi hver isaer har. Der er ogsaa ting, der enten er farlige eller ting, der er uhensigtsmaessige at lege med, saa det bliver der ogsaa givet udtryk for fra vores side og det er uden erstatningsprodukt, naar jeg goer det, men med afledning, og med min mand er det oftere med erstatningsprodukt. Jeg er ikke enig i, at det er godt at give A istedet for B, for tror i virkeligheden det er bedre at laere at haandtere, at man ikke lige kan faa A. Men det er vi enige om at vaere uenige i. 

 

Det har aldrig hjulpet at blive sur og slet ikke at haeve stemmen. Det er jo fordi det i hans verden ER dramatisk og pissetraels, fordi han VIL have det/goere det og han vil have det NU  - og  indtil for kort tid siden og halvdelen af gangene gaeder det ogsaa, at han kan ikke fortaelle det. 

 

Det ville vi ogsaa selv vaere rigtig traette af, saa det hjaelper lidt paa empatien at forestille mig selv i saadan en situation. Jeg vil hellere have et knus end at blive skaeldt ud, naar der er noget, jeg er rigtig ked af og sur over ;)

Egentlig enig med hensyn til ikke at give B istedet for A, men syntes hun er for lille til at forstå det. Det kommer når hun kan begynde at sige nogle ord, og så kan vi vælge den løsning der. Lige nu tror jeg på at det er bedre at undgå konflikter hvis man kan uden at gå på kompromis :) 

 

Og helt enig, det hjælper slet ikke at blive sur, man må bare forholde sig rolig imens :) desværre hjælper et knus heller ikke, så det får hun først når hun er kølet af igen :)

[Mette]

"en forbandet baby fra en gyserfilm"  :D  :D  :D  :D

[Påskesen]

"en forbandet baby fra en gyserfilm"  :D  :D  :D  :D

 

Hahaha :D jamen jeg har tænkt det :D Måske vi skal overveje at få sådan en exorcist ud og uddrive djævelen  :P

[Guest]

Ronja var på samme måde og kan faktisk stadig engang imellem blive sådan - hun er 2,7 år nu ;) Det er helt klart blevet bedre med tiden for der er kommet flere ord og hun er blevet bedre til at udtrykke sig. 

 

Vi fjernede hende fra situationen hvis det var farligt og satte os ved siden af, så hun vidste vi var der for hende og vi kunne sørge for hun ikke kom (for meget) til skade. Nogen gange har Jonas også taget hende helt med udenfor for ligsom at få hende givet en lille opvågning så hun lige kommer ud af det og kan falde ned igen. Det har været når hun har været kørt helt op og hun er kørt helt i ring. Det har virket meget godt for ham, men for mig måtte jeg hurtigt opgive fordi hun blev for stærk og det blev for farligt at prøve at løfte hende. 

 

Jeg har egentlig ikke så mange andre råd at give end dem der allerede er givet. Sig bestemt nej, afled, og giv ikke de store forklaringer endnu. Vær i nærheden og lad hende vide du er der når HUN er klar til at blive trøstet. Den bruger vi stadig med Ronja når hun får et "anfald". 

 

Det er hårdt men det bliver bedre (forhåbentlig) :kram

[Barbamama]

Nå ja, det med udenfor bruger vi også. Eller faktisk mest Brian for det kan godt kræve stærke arme bære på vred tumling... Men så går de ud på altanen og ser om de kan få øje på nogle dyr (fugle, hunde, katte, harer...). Jeg tror det friske luft hjælper :)

[Påskesen]

Ronja var på samme måde og kan faktisk stadig engang imellem blive sådan - hun er 2,7 år nu ;) Det er helt klart blevet bedre med tiden for der er kommet flere ord og hun er blevet bedre til at udtrykke sig. 

 

Vi fjernede hende fra situationen hvis det var farligt og satte os ved siden af, så hun vidste vi var der for hende og vi kunne sørge for hun ikke kom (for meget) til skade. Nogen gange har Jonas også taget hende helt med udenfor for ligsom at få hende givet en lille opvågning så hun lige kommer ud af det og kan falde ned igen. Det har været når hun har været kørt helt op og hun er kørt helt i ring. Det har virket meget godt for ham, men for mig måtte jeg hurtigt opgive fordi hun blev for stærk og det blev for farligt at prøve at løfte hende. 

 

Jeg har egentlig ikke så mange andre råd at give end dem der allerede er givet. Sig bestemt nej, afled, og giv ikke de store forklaringer endnu. Vær i nærheden og lad hende vide du er der når HUN er klar til at blive trøstet. Den bruger vi stadig med Ronja når hun får et "anfald". 

 

Det er hårdt men det bliver bedre (forhåbentlig) :kram

 

Tak for dit svar :) Dejligt at blive bekræftet i at det er det rigtige vi gør :) I dag til hendes eftermiddagslur fik hun sig også en tur fordi hun ikke lige ville puttes. Her lod jeg hende også ligge i sengen mens jeg sad ved siden af. 3 gange satte hun sig op og virkede til gerne at ville op. Hun var total hysterisk de 2 første gange, men tredje gang blev hun helt stille, og jeg kunne ligge hende igen uden problemer og hun faldt i søvn :) Tror jeg vil prøve det samme i nat i stedet for at tage hende i bæreselen :) 

[Påskesen]

Nå ja, det med udenfor bruger vi også. Eller faktisk mest Brian for det kan godt kræve stærke arme bære på vred tumling... Men så går de ud på altanen og ser om de kan få øje på nogle dyr (fugle, hunde, katte, harer...). Jeg tror det friske luft hjælper :)

 

Det med udendørs tror jeg ikke vil fungere her, da vi bor i lejlighed på 2. sal uden altan :) Men vi har gjort det engang imellem om dagen, hvor vi har gået en tur med klapvognen i stedet :)

[Pseudo mamma]

Nå ja, det med udenfor bruger vi også. Eller faktisk mest Brian for det kan godt kræve stærke arme bære på vred tumling... Men så går de ud på altanen og ser om de kan få øje på nogle dyr (fugle, hunde, katte, harer...). Jeg tror det friske luft hjælper :)

God ide med udenfor -

Pt bor vi i lejlighed uden altan, men måske vinduet er nok.

Klokken er mange og der skal ikke så meget til at underholde - men synes nu det er vældig sjovt vores drenge hedder Valdemar og manden hedder Brian ;)

[Pseudo mamma]

Tak for dit svar :) Tror vi prøver at se næste uge an før vi bestiller tid hos lægen :)

Tak for dit svar :) Ja de lyder jo meget ens! Godt man ikke er den eneste. Nogle gange syntes jeg hun minder lidt om sådan en forbandet baby fra en gyserfilm når hun ligger der og skriger og vrider sig :D haha Lyder til at vi håndterer det på samme måde :) Mon ikke det bliver bedre når de kan sætte ord på ;)

Hahahahahaha tanken om den forbandede baby har jeg bestemt også haft ;)

Prøver at trøste mig med at han har en stor viljestyrke (samme undskyldning når han står op i tremmesengen, og bukker i benene af træthed)

Men et eller andet sted er jeg glad for at han er så stædig ;) - nogle gange er den bedre end ander, men han bruger det heldigvis også til andet end at flippe ud ;)

[Barbamama]

God ide med udenfor -

Pt bor vi i lejlighed uden altan, men måske vinduet er nok.

Klokken er mange og der skal ikke så meget til at underholde - men synes nu det er vældig sjovt vores drenge hedder Valdemar og manden hedder Brian ;)

Haha, det er da også pudsigt. :D Vi har også kun altan, men den er stor nok til at man kan være på den uden at være tæt på kanten, altså så man godt kan have vred tumling med ud uden det bliver farligt. :) Men ellers så kan vinduet faktisk også nogle gange aflede ham. Men vi har også direkte udsigt ud i en park, det hjælper nok med alt det grønne :)

Edit: Hov, jeg læste det som om at I HAVDE en altan. :oops

[Påskesen]

Hahahahahaha tanken om den forbandede baby har jeg bestemt også haft ;)

Prøver at trøste mig med at han har en stor viljestyrke (samme undskyldning når han står op i tremmesengen, og bukker i benene af træthed)

Men et eller andet sted er jeg glad for at han er så stædig ;) - nogle gange er den bedre end ander, men han bruger det heldigvis også til andet end at flippe ud ;)

haha ja det er også det jeg trøster mig med :) Det er nu engang en god egenskab her i livet :)

[Camillat]

Vi har heller ikke altan, men et kig ud af vinduet er ogsaa en god maade at finde ro paa sammen her hos os.