Sign in to follow this  
Followers 0
Bima0906

Skelen - erfaringer?

13 posts in this topic

Vores Ella på nu knap 11 mdr har skelet indad på venstre (primært) øje lige siden hun var helt spæd.

Vi var derfor allerede ved øjenlæge da hun var 4-5 mdr gammel. Han tjekkede at hendes øjne var normale hvilket de var og ville så give hende chance for at rette sig selv selvom han ikke troede det ville. Vi skulle komme igen til nyt tjek når hun var 12-14 mdr og har en tid her i juli mdr. Han nævnte jo selvfølgelig at det skelende øje evt skulle genoptrænes ved klapbehandling evt medicinsk, evt operation og at hvis vi skulle det så ville vi blive henvist til sygehuset (Aalborg sygehus).

Jeg har selvfølgelig læst hvad jeg umiddelbart kunne finde om skelen men synes ikke der står så meget rundt om det. Udover at jeg er klog på de forskellige former for skelen :-) Håber nogen af jer kan hjælpe.

Hvilken alder begynder de med klapbehandling? Er det jo tidligere, jo bedre? Eller venter man til øjet har udviklet sig noget mere.

Hvad har man gjort ved jeres/jeres barns skelen? Og havde de brug for briller senere hen?

Jeg er selvfølgelig nysgerrig da hendes skelen ikke har ændret sig det mindste og tænker selvfølgelig om jeg skal rykke for en hurtigere tid da der uden tvivl også er ventetid på sygehuset hvis vi skal henvises dertil. Men hvis man alligevel ikke begynder på noget før de er 2-3-4 år gamle så haster det jo ikke så meget?!?

Håber nogen kan hjælpe!

post-1035-0-96293000-1397046947_thumb.jp

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min dreng skeler også indad på det venstre øje, dog mindre end din datter, vil jeg mene, og jeg synes først, at man kunne se det, da han var 9-10 mdr. Vi har også været ved øjenlægen og fået tjekket, at øjnene er normale.

Vores egen læge har sagt, at man almindeligvis vil lade det forsøge at rette sig selv indtil de bliver 3, så jeg skulle ikke forvente (eller ønske) nogen behandling inden da.

Øjenlægen sagde, at vi skulle komme igen og reagere, hvis vi kunne se, at det blev værre, men ellers ville han bare se ham, inden han bliver 4. Han mente i øvrigt ikke, at det var realistisk at undersøge øjnene fuldstændig i forhold til skelen, før de var 2-3 år, fordi det kræver, at de kan forstå, at de skal sidde fuldstændig stille og forstå (og "adlyde") når han beder dem kigge i forskellige retninger.

Vi har fået at vide, at det "værste" indtil videre, er at han aldrig vil blive godkendt til at blive jægerpilot (og jeg må indrømme at jeg tænkte "Who cares?" :rolleyes), men at det godt kan vise sig, at han skal have briller også. Men indtil videre, skal vi bare se tiden an.

Han bliver 2 til juli så vi ved ikke noget endnu, men jeg tror, at jeg synes, at det er blevet bedre.

Vi er forresten også fra Aalborg.

Jeg tager det rimelig roligt. Jeg tror som udgangspunkt, at hurtigst mulig handling er det bedste for selve øjet, men at klap/medicin/operation måske kan forstyrre udviklingen og at det derfor samlet set giver mening at vente + det ville jo være skønnest, hvis det bare rettede sig selv.

Men som sagt mente vores læge også, at det var sandsynligt, at vores søns øjne selv rettede sig. Hvis jeg havde fået en melding fra øjenlægen om at de nok ikke ville rette sig, så ville jeg nok helt ærligt være lidt mere utålmodig :unsure

Omvendt stoler jeg generelt set i høj grad på, at lægerne ved, hvad de gør. Og jeg kender en 6-årig, der er i klapbehandling nu, så jeg tror, de skal være ret gamle, før det er for sent.

Hmm ved ikke om det her hjælper dig, eller gør dig mere forvirret :blush

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ved intet om det.

Men for få dage siden var det problem med i det engelske program, om pinlige lidelser, hvis i har set det på TV2?

Der sagde de at skelen skulle behandles inden barnet blev 8 år, ellers kunne man ikke gøre noget, da hjernen normalt modtager data 50/50 fra begge øjne, men ved skelen lærer hjernen at ignorere det øje som skeler, og til sidst vil hjernen ikke registrere data fra det øje.

 

Tag det for hvad det er, og husk endelig kildekritikken. Jeg aner ikke om det passer, men det var hvad der blev sagt.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min dreng skeler også indad på det venstre øje, dog mindre end din datter, vil jeg mene, og jeg synes først, at man kunne se det, da han var 9-10 mdr. Vi har også været ved øjenlægen og fået tjekket, at øjnene er normale.

Vores egen læge har sagt, at man almindeligvis vil lade det forsøge at rette sig selv indtil de bliver 3, så jeg skulle ikke forvente (eller ønske) nogen behandling inden da.

Øjenlægen sagde, at vi skulle komme igen og reagere, hvis vi kunne se, at det blev værre, men ellers ville han bare se ham, inden han bliver 4. Han mente i øvrigt ikke, at det var realistisk at undersøge øjnene fuldstændig i forhold til skelen, før de var 2-3 år, fordi det kræver, at de kan forstå, at de skal sidde fuldstændig stille og forstå (og "adlyde") når han beder dem kigge i forskellige retninger.

Vi har fået at vide, at det "værste" indtil videre, er at han aldrig vil blive godkendt til at blive jægerpilot (og jeg må indrømme at jeg tænkte "Who cares?" :rolleyes), men at det godt kan vise sig, at han skal have briller også. Men indtil videre, skal vi bare se tiden an.

Han bliver 2 til juli så vi ved ikke noget endnu, men jeg tror, at jeg synes, at det er blevet bedre.

Vi er forresten også fra Aalborg.

Jeg tager det rimelig roligt. Jeg tror som udgangspunkt, at hurtigst mulig handling er det bedste for selve øjet, men at klap/medicin/operation måske kan forstyrre udviklingen og at det derfor samlet set giver mening at vente + det ville jo være skønnest, hvis det bare rettede sig selv.

Men som sagt mente vores læge også, at det var sandsynligt, at vores søns øjne selv rettede sig. Hvis jeg havde fået en melding fra øjenlægen om at de nok ikke ville rette sig, så ville jeg nok helt ærligt være lidt mere utålmodig :unsure

Omvendt stoler jeg generelt set i høj grad på, at lægerne ved, hvad de gør. Og jeg kender en 6-årig, der er i klapbehandling nu, så jeg tror, de skal være ret gamle, før det er for sent.

Hmm ved ikke om det her hjælper dig, eller gør dig mere forvirret :blush

Tak for dit svar.

Du forvirrer ikke :-) der var jo bare alle de ting man glemmer og spørge om ved lægen og så kommer til at tænke på efter. Og nogle gange kan man bare ikke finde lige det man vil vide på internettet men så er det godt der er babyklar :-)

Jeg tager det også ret rolig. Jeg er sikker på at skelen nok skal blive rettet på den ene eller anden måde. Det er muligt hun skal bruge briller men det er bestemt ikke verdens undergang (om end det er ærgerligt på hendes vegne).

Men det beroligende mig at du har fået besked om at først er senere man vil gøre noget aktivt, så har jeg ikke så travlt :-)

Børnenes øjne er jo heller ikke fuldt udviklet endnu i denne alder hvorfor det jo netop i mange tilfælde retter sig selv. Men er bare i tvivl om man i "slemme" tilfælde gjorde noget tidligere.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Jeg ved intet om det.

Men for få dage siden var det problem med i det engelske program, om pinlige lidelser, hvis i har set det på TV2?

Der sagde de at skelen skulle behandles inden barnet blev 8 år, ellers kunne man ikke gøre noget, da hjernen normalt modtager data 50/50 fra begge øjne, men ved skelen lærer hjernen at ignorere det øje som skeler, og til sidst vil hjernen ikke registrere data fra det øje.

 

Tag det for hvad det er, og husk endelig kildekritikken. Jeg aner ikke om det passer, men det var hvad der blev sagt.

Tak for svaret!

Jeg har også selv læst mig frem til at man kan forsøge at korrigere op til 7-års alderen. Min mand har selv skelet som barn (så det er nok arveligt) og blev selv klap-behandlet om end hans mor ikke formåede at få ham til at have den på, hvorfor han i dag er det man kalder skeleblind -altså hvor øjet aldrig blev optrænet. Og det er jo netop også det vi gerne vil undgå for Ella. Men når jeg tænker over det blev min mand vist også først klap-behandlet som 5-6 årig.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for dit svar.

Du forvirrer ikke :-) der var jo bare alle de ting man glemmer og spørge om ved lægen og så kommer til at tænke på efter. Og nogle gange kan man bare ikke finde lige det man vil vide på internettet men så er det godt der er babyklar :-)

Jeg tager det også ret rolig. Jeg er sikker på at skelen nok skal blive rettet på den ene eller anden måde. Det er muligt hun skal bruge briller men det er bestemt ikke verdens undergang (om end det er ærgerligt på hendes vegne).

Men det beroligende mig at du har fået besked om at først er senere man vil gøre noget aktivt, så har jeg ikke så travlt :-)

Børnenes øjne er jo heller ikke fuldt udviklet endnu i denne alder hvorfor det jo netop i mange tilfælde retter sig selv. Men er bare i tvivl om man i "slemme" tilfælde gjorde noget tidligere.

Pas, min dreng er ikke et "slemt" tilfælde og ved ikke, hvornår de vil blive kategoriseret som slemme. Men jeg kan sagtens forstå at tankerne og spørgsmålene dukker op, det gjorde de også ved mig. :kram2 I starten var jeg faktisk ret bekymret og tænkte "åh nej nu skal han have briller, og nu er der ingen der tjekker hans syn før han bliver 4 år og så er det hele sikkert ødelagt" :rolleyes

Men altså, de små bliver jo også tjekket ved egen læge ved hver fødselsdag, så der kan man jo rådføre sig igen, om man skal rykke i øjenlægen hurtigere. :) Og både min mand og jeg har briller, så et eller andet sted ville det være helt naturligt, hvis min dreng også fik det :P Ej, jeg ønsker da for ham, at hans syn (og alt andet helbred) bare bliver helt perfekt, men omvendt så tænker jeg absolut ikke briller som er problem eller "nederlag". :)

Men jeg tænker i hvert fald, at det er helt normalt, at man ikke gør noget i 1 års alderen, når det "bare" er skelen. :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min mand har forresten også skelet hele livet. Dog ud af og ikke ind. Ved faktisk ikke, om man har forsøgt at gøre noget ved det. Det har vistnok - blandt andet - diskvalificeret ham til at blive soldat og så har han som sagt briller, men ellers tror jeg ikke, at det har været et problem for ham.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har ingen erfaring som forældre til et barn der skeler, men skeler selv. Faktisk det som hedder "selektiv skelen" som kort sagt betyder, at jeg kan selv vælge hvilket øje jeg ser med, men bare ikke begge øjne samtidig. 

 

Jeg har været ved øjenlæge hele min barndom ift mit syn, og fik briller da jeg var 5 år, fordi jeg havde en smule langsynethed, bygningsfejl og så fordi jeg skeler. De snakkede lidt om klapbehandling da jeg var barn, kan jeg huske. Jeg kan ihvertfald huske da jeg var de der 5 år at der var snak om til næste kontrol skulle det overvejes, og hele det år kiggede jeg efter folk som havde klap for øjet, fordi jeg synes det var mega sejt :lol :lol Det blev aldrig til noget, og har så her som voksen fundet ud af at det er fordi jeg har den type skelen. Så hjælper det jo ikke at dække det andet øje til - for det generer mig ikke at bruge begge øjne så længe det ikke er samtidig :lol

 

Som barn var det at skele slet ikke noget jeg sådan tænkte over... Når jeg bruger briller kan man faktisk kun se det når jeg fokuserer på noget, altså ex. er det ofte tydeligt på billeder fordi jeg jo så fokuserer på kameraet. Men når jeg bare sidder og snakker med folk ser man det ikke så meget. 

 

Ift syn, så er det virkelig ikke noget der påvirker mig særlig meget... Det gør at når jeg er rigtig træt kan jeg have lidt tendens til dobbeltsyn, sådan at det øje jeg ikke bruger danner en skygge. Ellers har jeg altid moret mig over at jeg kan få objekter til at "hoppe" i synsfeltet ved at skifte øje, og så kan jeg ikke se 3D-effekter... Dvs hvis jeg ser 3D-film eller 3D-grafik kan jeg ikke se effekten. Jeg kan godt se hvad der er tiltænkt, altså at noget skal komme ud med mig, men kan ikke se at den gør det. 

 

Det eneste tidspunkt det nogensinde har voldt problemer for mig, var da jeg tog kørekort i USA... Der laver de en synstest ud fra noget 3D-grafik for man skal sige hvilken grafik der er tættest på. Jeg måtte gætte, og gættede rigtigt :lol Og så er det noget med at jeg ikke kan blive pilot o.lign hvor der kræves perfekt syn :lol Men det har min højde nu også sat en stopper for uanset :lol

 

Så jeg tænker du kan tage det ganske roligt :) Så længe det er undersøgt at der ikke er nogen sådan medicinsk årsag, så slap du bare helt af, og snak med øjenlægen om hvornår de gerne vil se hende igen :) Hvis hun nogle gange skeler på det andet øje, så kunne det tyde på at det er selektiv skelen, og det er sværere at behandle, som sagt, men virkelig ikke noget som betyder noget for det videre liv :)

Tak for svaret. Er da glad for at høre at du ikke er generet af det. Hun skeler kun på det ene øje. I hvert fald hvad jeg kan vurdere også også hvad øjenlægen umiddelbart sagde.

Er glad for at høre at du også blev fulgt i de tidlige år og man ikke gjorde noget før du var lidt ældre.

Jeg er også ret sikker på at hun nok kan leve med ikke at blive jager-pilot :-)

Håber der er flere som har erfaringer de kan fortælle om :-)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Som min læge sagde med et glimt i øjet ang. at blive jægerpilot: "Det må han heller ikke alligevel for sin mor" :D

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Pas, min dreng er ikke et "slemt" tilfælde og ved ikke, hvornår de vil blive kategoriseret som slemme. Men jeg kan sagtens forstå at tankerne og spørgsmålene dukker op, det gjorde de også ved mig. :kram2 I starten var jeg faktisk ret bekymret og tænkte "åh nej nu skal han have briller, og nu er der ingen der tjekker hans syn før han bliver 4 år og så er det hele sikkert ødelagt" :rolleyes

Men altså, de små bliver jo også tjekket ved egen læge ved hver fødselsdag, så der kan man jo rådføre sig igen, om man skal rykke i øjenlægen hurtigere. :) Og både min mand og jeg har briller, så et eller andet sted ville det være helt naturligt, hvis min dreng også fik det :P Ej, jeg ønsker da for ham, at hans syn (og alt andet helbred) bare bliver helt perfekt, men omvendt så tænker jeg absolut ikke briller som er problem eller "nederlag". :)

Men jeg tænker i hvert fald, at det er helt normalt, at man ikke gør noget i 1 års alderen, når det "bare" er skelen. :)

 

Ja jeg har ikke selv briller men min mand har jo. Men måske også derfor det er lidt fremmed for mig. Jeg føler nok en smule ærgelse på hendes vegne over at hun skal have briller ift til at blive drillet osv. Ville jo nok hvis man skulle være helt ærligt håbet at hun ikke skulle døje med det. Men samtidig er det jo en lille ting, som jo intet betyder i det store billede. Og hvis hun vil, er der jo linser når hun bliver ældre.

 

Min mand har forresten også skelet hele livet. Dog ud af og ikke ind. Ved faktisk ikke, om man har forsøgt at gøre noget ved det. Det har vistnok - blandt andet - diskvalificeret ham til at blive soldat og så har han som sagt briller, men ellers tror jeg ikke, at det har været et problem for ham.

Hi hi min mand blev også kasseret pga øjnene til session - ikke at han var ked af det :-)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja jeg har ikke selv briller men min mand har jo. Men måske også derfor det er lidt fremmed for mig. Jeg føler nok en smule ærgelse på hendes vegne over at hun skal have briller ift til at blive drillet osv. Ville jo nok hvis man skulle være helt ærligt håbet at hun ikke skulle døje med det. Men samtidig er det jo en lille ting, som jo intet betyder i det store billede. Og hvis hun vil, er der jo linser når hun bliver ældre.

Hi hi min mand blev også kasseret pga øjnene til session - ikke at han var ked af det :-)

Jeg har også tænkt tanken med at blive drillet. :kram2 Men som vi før har snakket om på forummet, så skal man nok finde noget at drille med, hvis man virkelig vil, så jeg tror ikke at briller er så afgørende. Og min nevø på 6 er mega stolt af sine seje Star Wars briller ;)

Selv har jeg gået med linser, men er nu gået over til briller på "fuld tid" fordi jeg faktisk fik en del komplimenter for, hvordan de så ud til mig :biglove

Selvfølgelig er det da fedest, hvis der slet ikke "er noget" (og sådan kan det jo sagtens ende med at blive endnu), men hvis man skal have en "skavank", så snupper jeg gerne brillerne ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kopier lige mit indlæg fra Jackie's mor tråd, da Dicte også skeler Dictes verden

Jeg skeler og har gjort det siden jeg var lille. Det er kun på det ene øje og mine briller kan rette mit skelen - det lyder underligt, men det virker, folk kan få et hel chok når jeg tager brillerne af og ser at jeg skeler

Jeg startede som lille med i en periode (et par måneder) at gå med øjeplaster på det stærke øje for at styrke det svage/skelende øje, herefter fik jeg briller.

Jeg gik årligt til øjenlæge indtil jeg var ca.12 år. En af de sidste gange jeg var afsted talte vi om operation, men som øjenlægen sagde, det kunne nok godt rette noget op, men jeg risikerede at når jeg ramte puberteten, så vil jeg begynde at skele igen og evt. skele udad. Og jeg ville alligevel ikke kunne slippe for brillerne, så vi valgte at lade vær.

Det har aldrig været et problem for mig at skele, jeg ser fint alligevel og det er aldrig noget jeg er blevet drillet med, nok fordi mange ikke vidste det. (Og jeg er heller ikke blivet drillet med brillerne)

Man er nok blevet bedre i dag til at rette skelen end man var den gang midt 90erne, men jeg ville blot lige fortælle min (positive) historie om at skelen ikke behøv at være en bekymring.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Jeg kopier lige mit indlæg fra Jackie's mor tråd, da Dicte også skeler Dictes verden

Jeg skeler og har gjort det siden jeg var lille. Det er kun på det ene øje og mine briller kan rette mit skelen - det lyder underligt, men det virker, folk kan få et hel chok når jeg tager brillerne af og ser at jeg skeler

Jeg startede som lille med i en periode (et par måneder) at gå med øjeplaster på det stærke øje for at styrke det svage/skelende øje, herefter fik jeg briller.

Jeg gik årligt til øjenlæge indtil jeg var ca.12 år. En af de sidste gange jeg var afsted talte vi om operation, men som øjenlægen sagde, det kunne nok godt rette noget op, men jeg risikerede at når jeg ramte puberteten, så vil jeg begynde at skele igen og evt. skele udad. Og jeg ville alligevel ikke kunne slippe for brillerne, så vi valgte at lade vær.

Det har aldrig været et problem for mig at skele, jeg ser fint alligevel og det er aldrig noget jeg er blevet drillet med, nok fordi mange ikke vidste det. (Og jeg er heller ikke blivet drillet med brillerne)

Man er nok blevet bedre i dag til at rette skelen end man var den gang midt 90erne, men jeg ville blot lige fortælle min (positive) historie om at skelen ikke behøv at være en bekymring.

Tak for dit svar :-)

Ja jeg kender faktisk til en del som skeler når de ikke har briller på. Min mand gør det også lidt. Og selvom skelen bliver rettet så er jeg nok næsten sikker på at hun alligevel får brug for briller. Sådan ud fra at hun jo åbenbart har arvet sin fars øjne :-)

Men det lyder jo også til at du først fik gjort noget da du var ældre end de 1 år :-) så det giver mig lidt ro igen - tak!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now
Sign in to follow this  
Followers 0

Annonce ♥