My love

Til jer der er enlige eller overvejer det!!!!

33 posts in this topic

Hmm, ikke fair - det kan du vel ikke gøre for... Kan du evt få et andet fuldtidsarbejde, hvis du opgiver dagplejen?

Jo men jeg ved ikke hvad. Det kan ikke være i butik da det ikke kan hænge sammen herhjemme. Og jeg hat ikke nogen uddannelse.

Og samtidig så er det her bare det jeg brænder for og vil være så ked af at opgive allerede. Jeg vil kæmpe alt hvad jeg kan for det kan hænge sammen til der kommer flere børn

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er jo ikke din skyld at du ikke kan finde nogen børn! Så nej, det er IKKE din skyld - det var dog en tarvelig og uretfærdig bemærkning.

Stod det til mig var der fyldt op med børn her. Men jeg kan ikke tvinge folk til at vælge mig, ej hellere til at få dem til at lave flere børn ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort kram til dig! Der er mange tunge ting at tage stilling til. 

 

Hvad med at begynde på en ny uddannelse, eller få en elevstilling i kommunen? Som studerende har man ofte friere rammer (tidsmæssigt) og lang sommerferie hvor du kan prøve at finde noget studiejob. Man får dobbelt su når man er enlig forsøger. Jeg er selv studerende og jeg tror ikke at jeg ville have flere penge hvis jeg arbejdede. 

 

Derudover får jeg dobbelt børnepenge hver 3. måned (ca. 6000)

Fri plads i daginstitution

2900 kr. i boligstøtte (find en lejebolig ;) )

 

Ellers synes jeg også du er nødt til at prøve at finde et andet job. Kan godt se at butik ikke hænger sammen. Men måske du kunne finde en barnepige som kan hjælpe dig med at hente din datter om eftermiddagen?

 

Håber ikke jeg har gentaget en hel masse, har ikke fået læst hele tråden. Du er velkommen til at kontakte mig på pm hvis du har nogle spørgsmål :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort kram til dig! Der er mange tunge ting at tage stilling til. 

 

Hvad med at begynde på en ny uddannelse, eller få en elevstilling i kommunen? Som studerende har man ofte friere rammer (tidsmæssigt) og lang sommerferie hvor du kan prøve at finde noget studiejob. Man får dobbelt su når man er enlig forsøger. Jeg er selv studerende og jeg tror ikke at jeg ville have flere penge hvis jeg arbejdede. 

 

Derudover får jeg dobbelt børnepenge hver 3. måned (ca. 6000)

Fri plads i daginstitution

2900 kr. i boligstøtte (find en lejebolig ;) )

 

Ellers synes jeg også du er nødt til at prøve at finde et andet job. Kan godt se at butik ikke hænger sammen. Men måske du kunne finde en barnepige som kan hjælpe dig med at hente din datter om eftermiddagen?

 

Håber ikke jeg har gentaget en hel masse, har ikke fået læst hele tråden. Du er velkommen til at kontakte mig på pm hvis du har nogle spørgsmål :)

Vi prøver at få det til at fungere og lige nu går det godt her. Jeg får et barn mere i dp i løbet af efteråret. Og så har jeg søgt rengørings Job i weekenderne.

Vi kunne sagtens vælge at gå fra hinanden og så kunne jeg studere, men jeg ville være afhængig af busser og de går ikke særlig tit hvor vi bor, og jeg har ikke nogen der kunne hente hende fra dp. Og den dag hun skal i børnehave så har jeg det næste problem. Den ligger i nabo byen og busserne kører træls. Og hun skal ikke flyttes fra det hun kender.

Så det hele er lidt besværligt.

Men vi fik snakket om hvad jeg føler omkring det med økonomien. At jeg er træt af at jeg skal spørge om lov men han køber bare. Og teor han forstod det. Og han er selvfølgelig ked af at have købt den Tlf. Han gik bare udfra der kom skatte penge ind. Det gjorde der så også men meget mindre end vi først havde regnet med,

Og dagen før de kom kunne jeg se vores budget er i minus så jeg kontakter banken og de skal så have skattepengene sådan at tegningerne Lan betales, så ikke noget klatgæld blev betalt væk :( men nu får vi noget ekstra job der forhåbentlig kan hjælpe til det kommer væk.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Du får lige min 25'øre

 

Hvis nu jeres gæld var betalt ud, og du havde et job hvor du tjente nok penge - ville du så stadig have lyst til at gå fra ham?

- Jeg tror du er frustreret lige nu, og famler efter løsninger. Du ser fejlene i jeres ægteskab, men har ikke umiddelbart noget bud på hvordan du løser dem ud over at gå.

Jeg har den holdning, at når man står i sådan en situation som i gør - man er presset på alle leder og kanter - så er det lige nettop dér man skal blive og holde ud. Jeg tror alle mennesker har lyst til at smutte fra det hele når det bliver hårdt. Sådan havde jeg det da jeg skulle overleve et semi-kolik spædbarn fx... Men det løser ikke problemerne. Når man står i en situation som jeres, så må man prioriterer, effektiviserer og lægge hovederne i blød. Jeg synes ikke det lyder holdbart for jer at i går og betaler gæld af så mange steder, med skyhøje renter osv. Mit forslag ville simpelthen være at gå i banken og bede om at få samlet gælden dér. De bataler kreditorerne ud, og så har i kun jeres bankgæld. Måske skal ydelsen på jeres forbrugslån så sættes lidt op, men det er her i er nødt til at forhandle. Banken er ikke interesseret i at presse jer så meget at i ikke kan betale- og derfor kan i godt argumenterer for en fast ydelse med udsigt til en forhøjelse af denne når i får lidt flere penge imellem hænderne. SUgæld er sef. træls at have, men renten er dog lav, og afdragende ikke såååh høje igen selvom gælden er høj.

 

Ifht. jeres ægteskab, så lyder det på mig som om i har glemt at være kærester. Jeg hører dig ikke sige noget sted at du er glad for ham, eller at i kysser og krammer og gør søde ting for hinanden.

- Dengang i mødte hinanden, hvad var det så der gjorde jer glade? :) Prøv at huske på nogle af de ting, og sammenlign med hvad i gør nu. Du skal passe RIGTIG meget på med ikke at få den holdning at: "han duer ikke til noget som far, og han ser ikke hendes behov, og jeg tør ikke overlade ansvaret til ham" osv. Du er godt i gang med at underminerer din egen respekt for din mand, og har istedet gjort dig selv til et "alvidende kvinde/mor orakel". Pas på! - Istedet for dét, så prøv give lidt slip i de der forventninger du har til ham, og istedet begynd at sige højt hvad du ønsker. fx "i morgen har jeg brug for at du passer vores barn indtil kl. 9 så jeg kan sove lidt. - tak skat! du er virkelig en stor hjælp" istedet for helt automatisk at forvente at han kan se at det er det du har brug for. Mænd ER bare nogengange født med skyklapper på ifht. hvad vi forventer de skal kunne se, men de kan faktisk ikke gøre for det ;) Derfor synes jeg det er vigtigt at man lige engang imellem selv tænker over- hey, er jeg urimelig lige nu? og kunne jeg måske selv gøre tingene på en anden måde?

Målet er jo at få et dejligt ægteskab - hvor man hver dag (eller de fleste dage, i alle tilfælde) er glade for hinanden og synes at livet er rart at leve. Der tror jeg kun man kommer hen hvis man er meget bevidst om at man skal være venner og gøre hvad man kan hver dag for at gøre hinanden glade. At man nogengange helt dropper den der bitterhed og sårethed man får hvis han kommer til at dumme sig, og VÆLGER at give slip i det og få det bedste ud af det alligevel. Og så skal man virkelig huske at alting starter med en selv. Hvosnår har man sidst selv erkendt at man har begået en fejl og sagt undskyld sådan helt oprigtigt? Hvornår har man sidst overrasket den anden med noget man ved gør dem glad? Hvornår har man sidst selv arrangeret noget, så man kan tilbringe tid sammen??
 

Jeg håber du læser mit indlæg og bliver inspireret. Det har på ingen måde været min hensigt at punke dig, eller give dig sårlig samvittighed over noget du skriver. Jeg prøver bare at give dig en lidt anden vinkel på det hele :kram


Pøjpøj med alting, ik :)

 
ps. hvad med at blive kommunal DP'er istedet for? Så visiterer kommunen til dig, og du skal ikke selv gå og lede efter børn :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har i overvejet at få noget gældrådgivning? Jeg ved ikke hvor du bor, men prøv at undersøg om der er en retshjælp med økonomisk rådgivning i jeres område. De er som regel rigtig gode til at gennemskue hvordan i kan indfrie jeres gæld bedst muligt eller hvordan i kan snakke med jeres kreditorer. Og det koster jer ikke en krone og I kan være anonyme :)

Hvis jeres økonomi er der, hvor i mangler overblikket, så er det en rigtig god ide at se på om der er noget mere aktivt I kan gøre, fx ændre aftalerne med kreditorerne, få henstand på nogle lån mens i sætter afbetalingen op på andre etc.

Det er nemt nok at være forelskede og lykkelige, når alt er godt, men det er en helt anden historie, når økonomien strammer.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Du får lige min 25'øre

 

Hvis nu jeres gæld var betalt ud, og du havde et job hvor du tjente nok penge - ville du så stadig have lyst til at gå fra ham?

- Jeg tror du er frustreret lige nu, og famler efter løsninger. Du ser fejlene i jeres ægteskab, men har ikke umiddelbart noget bud på hvordan du løser dem ud over at gå.

Jeg har den holdning, at når man står i sådan en situation som i gør - man er presset på alle leder og kanter - så er det lige nettop dér man skal blive og holde ud. Jeg tror alle mennesker har lyst til at smutte fra det hele når det bliver hårdt. Sådan havde jeg det da jeg skulle overleve et semi-kolik spædbarn fx... Men det løser ikke problemerne. Når man står i en situation som jeres, så må man prioriterer, effektiviserer og lægge hovederne i blød. Jeg synes ikke det lyder holdbart for jer at i går og betaler gæld af så mange steder, med skyhøje renter osv. Mit forslag ville simpelthen være at gå i banken og bede om at få samlet gælden dér. De bataler kreditorerne ud, og så har i kun jeres bankgæld. Måske skal ydelsen på jeres forbrugslån så sættes lidt op, men det er her i er nødt til at forhandle. Banken er ikke interesseret i at presse jer så meget at i ikke kan betale- og derfor kan i godt argumenterer for en fast ydelse med udsigt til en forhøjelse af denne når i får lidt flere penge imellem hænderne. SUgæld er sef. træls at have, men renten er dog lav, og afdragende ikke såååh høje igen selvom gælden er høj.

 

Ifht. jeres ægteskab, så lyder det på mig som om i har glemt at være kærester. Jeg hører dig ikke sige noget sted at du er glad for ham, eller at i kysser og krammer og gør søde ting for hinanden.

- Dengang i mødte hinanden, hvad var det så der gjorde jer glade? :) Prøv at huske på nogle af de ting, og sammenlign med hvad i gør nu. Du skal passe RIGTIG meget på med ikke at få den holdning at: "han duer ikke til noget som far, og han ser ikke hendes behov, og jeg tør ikke overlade ansvaret til ham" osv. Du er godt i gang med at underminerer din egen respekt for din mand, og har istedet gjort dig selv til et "alvidende kvinde/mor orakel". Pas på! - Istedet for dét, så prøv give lidt slip i de der forventninger du har til ham, og istedet begynd at sige højt hvad du ønsker. fx "i morgen har jeg brug for at du passer vores barn indtil kl. 9 så jeg kan sove lidt. - tak skat! du er virkelig en stor hjælp" istedet for helt automatisk at forvente at han kan se at det er det du har brug for. Mænd ER bare nogengange født med skyklapper på ifht. hvad vi forventer de skal kunne se, men de kan faktisk ikke gøre for det ;) Derfor synes jeg det er vigtigt at man lige engang imellem selv tænker over- hey, er jeg urimelig lige nu? og kunne jeg måske selv gøre tingene på en anden måde?

Målet er jo at få et dejligt ægteskab - hvor man hver dag (eller de fleste dage, i alle tilfælde) er glade for hinanden og synes at livet er rart at leve. Der tror jeg kun man kommer hen hvis man er meget bevidst om at man skal være venner og gøre hvad man kan hver dag for at gøre hinanden glade. At man nogengange helt dropper den der bitterhed og sårethed man får hvis han kommer til at dumme sig, og VÆLGER at give slip i det og få det bedste ud af det alligevel. Og så skal man virkelig huske at alting starter med en selv. Hvosnår har man sidst selv erkendt at man har begået en fejl og sagt undskyld sådan helt oprigtigt? Hvornår har man sidst overrasket den anden med noget man ved gør dem glad? Hvornår har man sidst selv arrangeret noget, så man kan tilbringe tid sammen??

 

Jeg håber du læser mit indlæg og bliver inspireret. Det har på ingen måde været min hensigt at punke dig, eller give dig sårlig samvittighed over noget du skriver. Jeg prøver bare at give dig en lidt anden vinkel på det hele :kram

Pøjpøj med alting, ik :)

 

ps. hvad med at blive kommunal DP'er istedet for? Så visiterer kommunen til dig, og du skal ikke selv gå og lede efter børn :)

For at starte med det sidste, så har jeg i fortroligt forum lige oprettet en tråd om det. Og der er kommet en løsning.

Og så til resten :)

Siden jeg oprettede tråden er der kommet mere ro på. Stadig er økonomien stram men vi har fået et fælles job igennem to måneder til sommer. Det hjælper os så bilen kan komme til service og vi kan få lidt klatgæld væk. Min mand har søgt andet job hvor han vil få mere i løn, oh jeg har valgt at jeg fra august vil læse nogle fag jeg mangler samtidig med jeg har det ene dagpleje barn. Jeg tjener nemlig så lidt at jeg kan få su samtidig. Og så kan jeg få de fag jeg gerne vil have til at komme videre.

Men vi kan nu se lys for enden og det hjælper rigtig meget på humøret. For ja vi var sku pressede og stressede meget over det. Og vi endte med konstant at bebrejde hinanden for situationen. Og det er bare ikke sjovt og tærer virkelig på en.

Med hensyn til at samle klatgælden så er det desværre ikke muligt. Vores bank er lige nu under skærpet opsyn så de må intet foretage sig. Men har også før sagt nej til at hjælpe os, da vi selv har sat os i den situation :( men vi har afleveret papire til en anden bank og venter svar derfra, og så kan vi jo håbe de måske vil hjælpe. Ellers kæmper vi bare videre.

Så kommer vi til ægteskabet. Og ja vi har glemt at være kærester. Faktisk siden vi fik vores datter for snart to år siden. Tror vi har været uden barn to gange i den tid. Hvor vi så har været ude og spise og i biffen. Der har så helelr ikke rigtig været råd til det. Vi glemmer faktisk tit det med kys og kram. Kys er vi blevet bedre til. Det skal så også lige siges vi ikke sover sammen da manden snorker og jeg vil gerne have min nattesøvn ;)

Kan faktisk ikke huske hvad der gjorde os glade da vi mødte hinanden. Vi er vidt forskellige. Min mand elsker at være sammen med andre hvor jeg helst vil være hjemme, men synes altid vi har fået det til at fungere. Blev bare sværere efter vi fik barn.

Og jeg teor egentlig vi er blevet dårlige til at sætte pris på hvad den anden gør. Der går simpelthen bare daglig dag i det.

I uge 22 skal vores datter på en overnatning hos min søster. Det bliver nok en hver dag da de har ferie så vi skal alligevel arbejde, men vi vil ok aften have tid til lækkert mad og en film. Noget vi sjældent gør.

Og så har der de sidste 4 måneder været rigtig meget sygdom herhjemme så vi også bare til sidst kører på pumperne og der skal intet til før vi bider af hinanden. Men det er heldigvis ovre næsten.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har i overvejet at få noget gældrådgivning? Jeg ved ikke hvor du bor, men prøv at undersøg om der er en retshjælp med økonomisk rådgivning i jeres område. De er som regel rigtig gode til at gennemskue hvordan i kan indfrie jeres gæld bedst muligt eller hvordan i kan snakke med jeres kreditorer. Og det koster jer ikke en krone og I kan være anonyme :)

Hvis jeres økonomi er der, hvor i mangler overblikket, så er det en rigtig god ide at se på om der er noget mere aktivt I kan gøre, fx ændre aftalerne med kreditorerne, få henstand på nogle lån mens i sætter afbetalingen op på andre etc.

Det er nemt nok at være forelskede og lykkelige, når alt er godt, men det er en helt anden historie, når økonomien strammer.

Jeg har haft snakket med kreditorer i forbindelse med vi fik skattepenge tilbage, men de er hverken til at hugge eller stikke i. Et sted gav de rente stop i tre måneder men de andre ville intet gøre. Så på det punkt er der ikke noget at gøre.

Jeg synes egentlig vi har overblik, vi skriver hver måned ned hvad vi har betalt og hvad der mangler. Men man føler bare nogen gange det ingen ende vil tage. Men vi ved også det er helt vores egen skyld og de kom da vi ikke manglede penge, men den går bare ikke mere.

Jeg kan også mærke jeg er blevet mere streng omkring det med penge. Jeg holder øje og vi skal helst ikke bruge noget som helst. Og hvis min mand for skov kan nævne noget han gerne vil have og han så siger han køber det på afbetaling, kan jeg komme helt op i det røde felt. Og han synes bare det er sjovt.

Vi venter på svar om at komme over i en anden bank som forhåbentlig giver bedre rådgivning,

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥