Mærker i liv??

[Mulle]

Hej piger.

Jeg er 16+2 i dag, og jeg tror ikke, at jeg mærker liv endnu. Jeg ved godt jeg ikke er så langt henne endnu, men nogle gange blir' jeg grebet af tanken om alt mon er ok derinde.. Det kender I sikkert godt:-) Jeg kan ikke se nogen stor forskel på min mave, men kan dog mærke at mine bukser strammer noget mere end normalt. Andre kan slet ikke se, at jeg er gravid:-)

Jeg kan godt blive lidt bekymret, når der ikke rigtig er nogle tegn på, at der er en levende lille baby derinde, selvom jeg med min fornuft godt ved, at det er helt normalt, hverken at have stor mave eller at mærke babyen endnu...

Hvordan har i andre det? Mærker i noget??

[Pseudo mamma]

Kan sagtens følge dig i det du siger - og i virkeligheden er jeg nødt til bare at svare nyd det.

Den tid du har liiige nu, "alene" i din krop kommer ikke tilbage i meget meget lang tid.

Nogle bliver større end andre, med for laaaang de fleste bliver det rigtig tydeligt den sidste halvdel. Liv skal der også nok komme, og det fede ved at være gravid er bestemt processen. I starten hungre man efter tegn, symptomer og at mærke liv. Til sidst gør det så ondt og er så hårdt at man hungre efter fødslen. - det er enormt smart indrettet.

Og det er skide tarveligt jeg blev kæmpe sidst og er allerede rigtig stor, jeg er 15+3 og har ind imellem haft fornemmelsen af de små smølfespark.

Men uanset mavens størrelse osv, så skyldes dine tanker nok også lidt, at det er skide svært at fatte. :)

Men nyd din mave selv om man måske ikke kan se den, så er din baby jo lige så stor som i en tydelig baby. Så nyyyyyyd den :)

Håber du ellers har det rigtig dejligt :)

[Ikra]

Jeg kan godt genkende følelsen du beskriver..

Jeg har hele tiden jagt en fornemmelse eller 6. Sans omkring baby men efter den meget dårlige NF oplevelse mistede jeg det lidt af skræk og kæmper lige nu med at få den dejlige trygge følelse tilbage.. Min mave vokser lige så stille og føles oppustet og er 14+4 idag... Men kan klart mærke forskel fra før.. Glæder mig også til at kunne mærke bare lidt men nyder også jeg kan bukke mig ned, lyne jakke og tage sko på... ;)

[Ikra]

Jeg kan godt genkende følelsen du beskriver..

Jeg har hele tiden jagt en fornemmelse eller 6. Sans omkring baby men efter den meget dårlige NF oplevelse mistede jeg det lidt af skræk og kæmper lige nu med at få den dejlige trygge følelse tilbage.. Min mave vokser lige så stille og føles oppustet og er 14+4 idag... Men kan klart mærke forskel fra før.. Glæder mig også til at kunne mærke bare lidt men nyder også jeg kan bukke mig ned, lyne jakke og tage sko på... ;)

[Mulle]

Tak for dit fine svar, Christina. Og hvor har du dog ret - jeg skal bare nyde det, som det er nu, for selvfølgelig skal tiden med spark osv. nok komme:-) Faktisk tænkte jeg i går præcis på det, som du siger med at være "alene" i ens krop. Det nyder jeg virkelig, at jeg stadíg er. Jeg har altid været bange for graviditet og de forandringer min krop skal igennem, bryder jeg mig ikke om at tænke på. Især fødslen tænker jeg helst ikke på, he he!;-) Alligevel ønsker man jo bare, at ens lille baby har det fantastisk derinde og vokser som den skal, selvom det er en vild ting, at der er liv indeni én, hvis i forstår;-)

Faktisk, så skete der det i går aftes, at jeg mærkede 4 tydelige "prik" eller små smølfespark, og jeg tror det var lille pigen<3 WOW, hvor var det en vild fornemmelse, og jeg var lige ved at tudbrøle helt vildt:-D Hun må ha' mærket at mor var lidt bekymret;-)

Kan godt forstå, hvis du er træt af at blive kæmpe:-* Det håber jeg heller ikke, at jeg bliver, men man ved jo aldríg. Det kan pludselig tage fart:-D

Jeg har det ellers godt, tak. Den største gene har været kvalme og opkast om morgenen siden uge 7, men det er ved at blive bedre nu:-D Håber også, at du har det rigtig dejligt i din graviditet:-D

Ikra - hvor er jeg ked af, at du skulle igennem den grimme oplevelse!:-( Kan godt forstå, at det påvirker dig meget, det ville det også gøre ved mig. Jeg håber, at du kan finde roen og trygheden igen, selvom det er svært. Det bliver godt, når vi snart skal til 20 ugers scanning, så vi kan få et kig ind til vores dejlige små bebser:-D

Det er vel lidt en ambivalent følelse - på den ene side vil man bare gerne mærke liv som en forsikring om, at alt er okay, og på den anden side er det dejligt, at kunne bevæge sig frit som man plejer:-)

[Pseudo mamma]

Tak for dit fine svar, Christina. Og hvor har du dog ret - jeg skal bare nyde det, som det er nu, for selvfølgelig skal tiden med spark osv. nok komme:-) Faktisk tænkte jeg i går præcis på det, som du siger med at være "alene" i ens krop. Det nyder jeg virkelig, at jeg stadíg er. Jeg har altid været bange for graviditet og de forandringer min krop skal igennem, bryder jeg mig ikke om at tænke på. Især fødslen tænker jeg helst ikke på, he he!;-) Alligevel ønsker man jo bare, at ens lille baby har det fantastisk derinde og vokser som den skal, selvom det er en vild ting, at der er liv indeni én, hvis i forstår;-)

Faktisk, så skete der det i går aftes, at jeg mærkede 4 tydelige "prik" eller små smølfespark, og jeg tror det var lille pigen<3 WOW, hvor var det en vild fornemmelse, og jeg var lige ved at tudbrøle helt vildt:-D Hun må ha' mærket at mor var lidt bekymret;-)

Kan godt forstå, hvis du er træt af at blive kæmpe:-* Det håber jeg heller ikke, at jeg bliver, men man ved jo aldríg. Det kan pludselig tage fart:-D

Jeg har det ellers godt, tak. Den største gene har været kvalme og opkast om morgenen siden uge 7, men det er ved at blive bedre nu:-D Håber også, at du har det rigtig dejligt i din graviditet:-D

Ikra - hvor er jeg ked af, at du skulle igennem den grimme oplevelse!:-( Kan godt forstå, at det påvirker dig meget, det ville det også gøre ved mig. Jeg håber, at du kan finde roen og trygheden igen, selvom det er svært. Det bliver godt, når vi snart skal til 20 ugers scanning, så vi kan få et kig ind til vores dejlige små bebser:-D

Det er vel lidt en ambivalent følelse - på den ene side vil man bare gerne mærke liv som en forsikring om, at alt er okay, og på den anden side er det dejligt, at kunne bevæge sig frit som man plejer:-)

Det meste fantastiske ved det der med at føde, er at det bliver så røv hårdt og træls at være gravid til sidst.. Der var næsten ikke plads til mig i min krop sidste gang i slutningen. Så på en forunderlig måde bliver man klar - lidt a la - ALT andet end kæmpe med er at foretrække ;)

Og fantastisk med liv - og skønt du venter en pige :)

Jeg var kæmpe sidst, men kun på maven. Så følte mig enormt smuk laaaaangt det meste af tiden. Og har ingen strækmærker osv på maven..

Fik en del på brysterne - men de er helt hvide nu og må indrømme, jeg sgu er ret imponeret over hvor pænt mine bryster har taget amningen.

Så krydser bare finger for at klare den lige så fint den her gang..

Jeg har også en del kvalme, jeg er heldigvis hjemme med min søn, så kan tage en off Day - og vi får også en lur i løbet af dagen. Så selvom det er hårdt både at være træt pga graviditet og træt fordi jeg stadig er oppe flere gange om natten, så går det helt okay.. :)

[Mulle]

...

[Mulle]

Ha ha, jeg håber at jeg ender med at føle mig klar - måske ligefrem glæde sig? for lige nu fylder frygten godt nok en del:-) Er virkelig bange for smerten og for det uvisse. At miste alt kontrol. Men jeg må satse på, at jeg ligesom så mange andre kvinder også godt kan klare det:-D

Og tak, det er skønt med en lille pige i mavsen<3 Især fordi det er 14 år siden, der sidst blev født en pige i familien, så det er lidt sjovt, at der nu kommer lidt lyserødt til:-)

Vil i vide kønnet på jeres bebs??

Og hvor er du dog heldig, at du er gået helt fri for strækmærker på maven - jeg kan godt forstå, at du er tilfreds:-D Jeg tror desværre ikke at jeg bliver lige så heldig...

Dejligt at være hjemme med din søn, så du kan få passet lidt på dig selv:-) Hvor gammel er din søn?

Jeg har desværre lige afsluttet et års barselsvikariat, så jeg er nu ledig - ikke en særlig fed følelse, men der er jo ikke så meget at gøre ved det. Jeg tænker nok bare, at det nok desværre bliver ret så svært at finde nogle, der vil ansætte en gravid!;-)

[Pseudo mamma]

Ha ha, jeg håber at jeg ender med at føle mig klar - måske ligefrem glæde sig? for lige nu fylder frygten godt nok en del:-) Er virkelig bange for smerten og for det uvisse. At miste alt kontrol. Men jeg må satse på, at jeg ligesom så mange andre kvinder også godt kan klare det:-D

Og tak, det er skønt med en lille pige i mavsen<3 Især fordi det er 14 år siden, der sidst blev født en pige i familien, så det er lidt sjovt, at der nu kommer lidt lyserødt til:-)

Vil i vide kønnet på jeres bebs??

Og hvor er du dog heldig, at du er gået helt fri for strækmærker på maven - jeg kan godt forstå, at du er tilfreds:-D Jeg tror desværre ikke at jeg bliver lige så heldig...

Dejligt at være hjemme med din søn, så du kan få passet lidt på dig selv:-) Hvor gammel er din søn?

Jeg har desværre lige afsluttet et års barselsvikariat, så jeg er nu ledig - ikke en særlig fed følelse, men der er jo ikke så meget at gøre ved det. Jeg tænker nok bare, at det nok desværre bliver ret så svært at finde nogle, der vil ansætte en gravid!;-)

Jeg synes at frygt for smerter og manglende kontrol osv osv forsvandt forstændig til sidst. Jeg skulle bare ha den unge ud, han lå med hovedet helt der nede hvor man næsten ikke kan gå og med fødderne helt oppe under mine ribben, hver gang han bevægede sig gjorde det ondt et eller andet sted.

Misforstå mig ikke, det var skønt med skønt på. Men man bliver sgu lidt træt af det til sidst. Og jeg tror det er meningen, kroppens måde at klare det på.

Noget andet - ja det gør ondt. Jeg havde en fødsel efter bogen 15 timer fra den aller første vee der hjemme til han blev født. Jeg VIDSTE bare jeg skulle føde i vand, og når bare eg var der havde jeg fuld kontrol. Jeg gik helt i panik når jeg blev hevet op af vandet for at blive undersøgt osv.

Men jeg synes faktisk jeg havde mere styr på det, end jeg troede jeg ville ha..

Man kan være til det eller ej - vi så "hjælp vi skal føde" både min mand og jeg.

De er optaget på Hvidovre og viser hvor forskellige fødsler er, og hvor forskelligt det lyder.

Jeg så dem omkring den her tid, fordi det var så laaaaang tid tilbage at jeg ikke blev direkte konfronteret med det.

Vi har begge lært meget. Min man fik visualiseret hvordan mange mænd agere på Fødestuen osv. Han var helt fantastisk da det gik løs..

Forresten første jeg 8dage over termin og det pyntede måske også lidt på motivationen ;)

Min søn er 7mdr - så jo bare en stor baby. Det er på den ene side rigtig hårdt og på den anden side har jeg muligheden for at være hjemme :)

Træls med jobbet - hvad laver du??

Måske du kan få noget tilsvarende ??

Vi venter også en pige - var til kønsscanning i lørdags.. Det er rigtig dejligt og vi glæder os meget.

Jeg vil ikke ha flere børn så føler mig meget priviligeret over at få en af hver. Selvom vi også var blevet enormt glade, hvis de var en dreng ;)

[KRK]

Jeg er 15+2 i dag og synes måske jeg har mærket lidt efterhånden. De to første gange var da jeg lå halvt på maven og nogle dage efter med armene på maven og på den måde havde tryk på maven. Der føltes det lidt som en bobbel der sprang og en der prikkede til mig indefra :)

I går havde jeg et par episoder med en form for sitren/vibreren inde i maven og senere en bobbel.

Er klar over det muligvis har været tarmene, men er nu også sikker på at det på et tidspunkt har været lille liv (den tanke gør mig hvert fald glad og rolig :D )

[Mulle]

Puha, jeg håber, at du har ret, og at man til sidst bare glæder sig til at få ungen ud, og ikke frygter fødslen så meget! Jeg syns godt nok ikke, at det er særlig rart at tænke på i hvert fald:-/ Men jeg håber, at jeg bliver mere og mere klar som tiden går... Og det gør man jo nok - heldigvis:-D

Det lyder i hvert fald som om, at du har haft en god oplevelse, der ikke skræmmer dig fra at prøve det igen:-D

Og hvor dejligt med din lille søn, selvom det helt sikkert også bliver hårdt, så er der da klart fordele ved at få dem så tæt på hinanden:-) Og tillykke med den lille pige i maven - det er da virkelig perfekt med en af hver køn!:-D

Ja, det er træls med jobbet, men sådan er det jo bare. Jeg var ansat som ufaglært salgsassistent. Jeg håber da, at jeg kan få noget, men jeg fornemmer lidt, at det er svært når man er gravid... Og jeg er ikke god til at sidde stille, så det bliver en laaaaang ventetid:-D Nu må vi se, hvad der sker.

Karoline: ih, hvor dejligt med de små bobler og prik. Det er da helt sikkert den lille bebs:-D Den ene gang ved mig føltes også præcis som om, at der var en, der prikkede mig indefra 4 gange i træk. Så jeg er også ret sikker på, at det MÅ ha' været babyen. Det var en virkelig vild fornemmelse:-D

Jeg håber, at du også har det dejligt i din graviditet:-)

[Pseudo mamma]

Puha, jeg håber, at du har ret, og at man til sidst bare glæder sig til at få ungen ud, og ikke frygter fødslen så meget! Jeg syns godt nok ikke, at det er særlig rart at tænke på i hvert fald:-/ Men jeg håber, at jeg bliver mere og mere klar som tiden går... Og det gør man jo nok - heldigvis:-D

Det lyder i hvert fald som om, at du har haft en god oplevelse, der ikke skræmmer dig fra at prøve det igen:-D

Og hvor dejligt med din lille søn, selvom det helt sikkert også bliver hårdt, så er der da klart fordele ved at få dem så tæt på hinanden:-) Og tillykke med den lille pige i maven - det er da virkelig perfekt med en af hver køn!:-D

Ja, det er træls med jobbet, men sådan er det jo bare. Jeg var ansat som ufaglært salgsassistent. Jeg håber da, at jeg kan få noget, men jeg fornemmer lidt, at det er svært når man er gravid... Og jeg er ikke god til at sidde stille, så det bliver en laaaaang ventetid:-D Nu må vi se, hvad der sker.

Karoline: ih, hvor dejligt med de små bobler og prik. Det er da helt sikkert den lille bebs:-D Den ene gang ved mig føltes også præcis som om, at der var en, der prikkede mig indefra 4 gange i træk. Så jeg er også ret sikker på, at det MÅ ha' været babyen. Det var en virkelig vild fornemmelse:-D

Jeg håber, at du også har det dejligt i din graviditet:-)

Jeg synes ikke det var en fest i ugerne efter fødslen. - gik i stykker og havde ondt hvor eg var syet.

Men selve fødslen var okay, jeg havde kun presseveer i 15 minutter så det "værste" og det bedste var hurtigt overstået.

- jeg tog hjem efter tre timer, så havde det altså helt fint, trods syning.

Så sammenholdt med en fantastisk graviditet, en fødsel som gik ret godt og en virkelig skøn og nem unge. Så er det sammenholdt ca 12 timer jeg ikke gider. Men gør det gerne igen - ved jo hvad jeg får ;)

Håber ikke det skrammer dig..

Og husk at snakke med din jordmoder og din kæreste om det. Det er altså helt normalt at være utryg og bange for det..

Første gang trøstede jeg mig med at flere, frivilligt vælger at føde flere gange. Og at kvinder er skabt til det :)

[Pseudo mamma]

Karoline - jeg tror da helt klart det er babyen :)

Du ved jo godt hvordan luft i tarmene føles - så tror ikke du ville ha tænkt over det, hvis det bare var luft :)

[Kahog]

Har haft tanken om at det måske har været bevægelse jeg har mærket nogle gange, men synes det er tidligt så jeg er ikke helt sikker.

Mine to børn glæder sig helt vildt til at de kan mærke at der bliver sparket, så vi venter endnu på det helt rigtige.

 

Med hensyn til fødsel, så tror jeg at man bliver klar til det hen ad vejen, ligesom  mange andre ting som kommende forældre. Der er i bund og grund nok en grund til at baby er 9 mdr. undervejs, der er mange processer der skal gennemarbejdes inden man når til målet. Første gang for mig, var jeg vildt bange for ikke at vide hvornår tiden var, men fik at vide at man ikke er i tvivl. Da jeg så faktisk havde veer fik jeg at vide fra fødegangen at jeg absolut ikke havde veer, det var nok bare en forværring i bækkenlæsningen. Jeg blev anbefalet at kontakte obsetrisk amb efter weekenden (det var fredag formiddag). Min søn er født ca 3 timer efter!! Så jeg har lært at lytte på mig selv og ingen andre, der blev ikke spurgt om noget som helst nummer 2 gang  :) .

Jeg tror det er helt naturligt at være bange for fødsel, man aner jo ikke hvad man går ind til, og de fleste har hørt en masse skrækhistorier om fødsler der nærmest har varet i ugevis og kvinden er sprækket fra den ene ende til den anden, det er jo heldigvis bare ret sjældent at det går så galt. Men jeg tror på at også du blivere mere mentalt klar, jo nærmere du kommer (siger hende der svor 1 gang ALDRIG at gøre det igen, og nu venter nummer 3 :kuller )

[Mulle]

Jeg synes ikke det var en fest i ugerne efter fødslen. - gik i stykker og havde ondt hvor eg var syet.

Men selve fødslen var okay, jeg havde kun presseveer i 15 minutter så det "værste" og det bedste var hurtigt overstået.

- jeg tog hjem efter tre timer, så havde det altså helt fint, trods syning.

Så sammenholdt med en fantastisk graviditet, en fødsel som gik ret godt og en virkelig skøn og nem unge. Så er det sammenholdt ca 12 timer jeg ikke gider. Men gør det gerne igen - ved jo hvad jeg får ;)

Håber ikke det skrammer dig..

Og husk at snakke med din jordmoder og din kæreste om det. Det er altså helt normalt at være utryg og bange for det..

Første gang trøstede jeg mig med at flere, frivilligt vælger at føde flere gange. Og at kvinder er skabt til det :)

Ej, jeg bliver da lidt rolig synes jeg, af at høre om din gode oplevelse. Jeg krydser virkelig fingre for, at jeg kan få en ligeså god oplevelse:-) Og jeg trøster mig også med, at mange kvinder glædeligt gør det igen, og hvis de kan, så kan jeg også!:-D

Min mand kender til min frygt, men vi er ikke så gode til at få snakket om det. Jeg skal også have snakket med min jordemoder, og så ha' meldt mig til noget fødselsforberedelse:)

 

Har haft tanken om at det måske har været bevægelse jeg har mærket nogle gange, men synes det er tidligt så jeg er ikke helt sikker.

Mine to børn glæder sig helt vildt til at de kan mærke at der bliver sparket, så vi venter endnu på det helt rigtige.

 

Med hensyn til fødsel, så tror jeg at man bliver klar til det hen ad vejen, ligesom  mange andre ting som kommende forældre. Der er i bund og grund nok en grund til at baby er 9 mdr. undervejs, der er mange processer der skal gennemarbejdes inden man når til målet. Første gang for mig, var jeg vildt bange for ikke at vide hvornår tiden var, men fik at vide at man ikke er i tvivl. Da jeg så faktisk havde veer fik jeg at vide fra fødegangen at jeg absolut ikke havde veer, det var nok bare en forværring i bækkenlæsningen. Jeg blev anbefalet at kontakte obsetrisk amb efter weekenden (det var fredag formiddag). Min søn er født ca 3 timer efter!! Så jeg har lært at lytte på mig selv og ingen andre, der blev ikke spurgt om noget som helst nummer 2 gang  :) .

Jeg tror det er helt naturligt at være bange for fødsel, man aner jo ikke hvad man går ind til, og de fleste har hørt en masse skrækhistorier om fødsler der nærmest har varet i ugevis og kvinden er sprækket fra den ene ende til den anden, det er jo heldigvis bare ret sjældent at det går så galt. Men jeg tror på at også du blivere mere mentalt klar, jo nærmere du kommer (siger hende der svor 1 gang ALDRIG at gøre det igen, og nu venter nummer 3 :kuller )

Iiih, hvor spændende med nr. 3 - det bekræfter jo også bare, at det ikke er så forfærdeligt, at man ikke gerne gør det igen;-D Hvor er det vildt, at de ikke troede på, at du havde veer, og så fødte du 3 timer efter! Hold da op altså, det er også gået stærkt hva?! Så er det da i hvert fald hurtigt overstået:-) Og du har ret - det hjælper ikke ligefrem med alle de skrækhistorier. Selvom man også hører om mange gode oplevelser, så gør skrækhistorierne nok størst indtryk. Min svigerinde sprækkede fra den ene ende til den anden, og det havde bestemt ikke været en dans på roser! Men heldigvis går det da ikke så galt for de fleste. Og betryggende at høre, at du gerne kaster dig ud i endnu en fødsel:-)

[Louisea]

Jeg mærker også liv nu. Ikke ret meget men nogle gange sker der bare en masse som føles sjovt da det ikke er så hårdt endnu. Jeg er 3. gangs fødende. Mærkede babyen første gang 15+6 og så gik der et par dage uden noget. Så kom det igen. Nu mærker jeg den dagligt men det er ikke sådan at andre kan nå at mærke det. Min kæreste har mærket det to gange :-)

 

Kender sagtens følelserne! Man kan være så skrøbelig og alligevel så stærk :-)

 

I starten er man ivrig efter bevægelse og i slutningen skal babyen bare ud!

[Mulle]

Jeg mærker også liv nu. Ikke ret meget men nogle gange sker der bare en masse som føles sjovt da det ikke er så hårdt endnu. Jeg er 3. gangs fødende. Mærkede babyen første gang 15+6 og så gik der et par dage uden noget. Så kom det igen. Nu mærker jeg den dagligt men det er ikke sådan at andre kan nå at mærke det. Min kæreste har mærket det to gange :-)

 

Kender sagtens følelserne! Man kan være så skrøbelig og alligevel så stærk :-)

 

I starten er man ivrig efter bevægelse og i slutningen skal babyen bare ud!

Ih, hvor dejligt med liv i maven, Louise:-) og spændende med nummer 3 på vej:-)

Jeg mærker også liv dagligt nu:-D Nogle dage mere end andre, men det er en dejlig bekræftelse på, at der er liv derinde. Nu glææææder jeg mig godt nok bare helt vildt efterhånden til at komme til MD scanning, og få et kig ind til den lille. Bliver skønt at se, om alt forhåbentlig er som det skal være!

[Hønemor]

Jeg mærker nu også endelig liv, og har gjort dagligt i knap 2 uger :) sikke en skøn følelse.. Glæder mig også rigtig meget til MD, som er nu på mandag.. Vi har begge en stærkt fornemmelse af at vi venter os en dreng, så det bliver spændende, om vi har ret!

[Mulle]

Jeg mærker nu også endelig liv, og har gjort dagligt i knap 2 uger :) sikke en skøn følelse.. Glæder mig også rigtig meget til MD, som er nu på mandag.. Vi har begge en stærkt fornemmelse af at vi venter os en dreng, så det bliver spændende, om vi har ret!

Iiih, hvor spændende, Hønemor:-D Glæder mig til at høre om jeres fornemmelse er rigtig-:D

Vi har jo "snydt" og købt os til en tidlig kønsscanning, men bliver dejligt at høre om de stadig mener, at det er en pige, der gemmer sig derinde:-D

Og ja, det er skønt at mærke liv - man blir' sgu lidt afhængig af det, hi hi:-D

[MBillen]

Jeg er idag 17+3 og jeg mærker liv hver dag, ofte når jeg lige har spist, drukket eller sætter mig ned og tar en slapper :) det er en fantastisk følelse :)

[Nea]

Hej piger

 

I dag er jeg 25+1 og endelig er jeg begyndt at mærke liv regelmæssigt. :loveshower  Vi fandt ud af at moderkagen ligger foran til MD, så derfor kunne jeg intet mærke da alle bøger mm beskrev at der snart ville komme liv. Men nu er der gang i den lille fis. Nøj hvor er det skønt. Specielt om morgenen når manden og jeg ligger og putter får han gerne et lille kærligt spark eller to :kuller Min lillebror er dog skuffet over han ikke kan mærke noget endnu :lol  Han går meget op i sin kommende rolle som onkel :rolleyes

[Pseudo mamma]

Hvor er det skønt :) :)

Jeg kan skisme ikke huske hvor langt jeg er 24+4 eller 25 + 4. (Har sygt barn på 10 mdr, og har ikke sovet ret meget i tre dage, så kan ikke huske noget som helst)

Meeeen jeg har masser liv i maven og har haft det siden uge 16. - min mave hopper og danser, når lillesøster bevæger sig.