"Det' MIIIIIN"

[tazdiginez]

Maliva er godt og grundigt i trodsalderen/selvstændighedsaldere - hvad så end det kaldes..

Hun er som en sur lille teenager med halm i ørerne og hold nu OP, hvor hun tester os.

Vi kan sagtens tage kampene, men er begge så enormt træt af sure miner og gråd.

Vi roser til skyerne, når hun er rolig og hører efter og også bare fordi. Vi holder os til den positive opmærksomhed, men det hjælper efterhånden ikke en skid, fordi Maliva er så præget af denne "Miiiiiin" fase, som hun går igennem.

Vi kan ikke tage overtøj på, slukke/tænde lys og fjernsyn, finde bestik, tage ting i køleskabet - vi kan faktisk INGENTING uden det skal igennem Maliva først. Hun bliver direkte hysterisk, hvis hun ikke må eller gør disse ting før os.

F.eks. vil hun åbne hoveddøren - fint nok - hvis hun ikke pjatter med det og jeg skal stå og få lange arme med indkøbsposer og Logan på armen i 20 minutter - men det er sådan noget hun gør..

trækker tiden ud, bevidst og er fuldstændigt ligeglad med ALT man siger.

Jeg HADER at hun skal være ked af det, men vi er simpelthen begyndt bare at gøre det vi vil - for hun diktere os ellers.

Jeg vil kunne gå på toilet uden en pige der kommer løbende med et panikslagent "miiin" og så jeg skal forhandle mig til at kunne tisse for at gøre det uden gråd!

Hvad vil jeg med denne tråd? Lufte ud tror jeg...

hendes opførsel er begyndt at blive for meget og for voldsomt, så vi skal til at gøre noget.. NU...

[Guest]

Der er ingen vej uden om gråden desværre :( bare hold fast i det i gør og lad hende ikke diktere! Det er med at tage kampen nu for det bliver kun være! :kram

[Barbamama]

Puuuh, det lyder anstrengende :shooter :kram :kram :kram :kram

[Guest]

*SUK* Lina er også igang... havde håbet hun ville vente lidt, men signalstærke børn er vist bare konsekvent i trodsalderen... 

 

så medfølelse og knus herfra...  :kram 

[tazdiginez]

:kram :kram Den har vi også været igennem med Maja - og i perioder er den der igen... "Neeeeej, jeg skal gøre det"... Og som du, fint nok når det så bliver gjort, men den der bevidste trækken ud, det er sgi belastende!

Vi lader hende prøve og gøre det hun kan, men hvis hun fx ikke tager tallerknerne ud af skuffen som hun vil, så får hun at vide at hun skal tage dem nu, ellers gør vi det. Sørger lige for at have øjenkontakt med hende så vi ved at hun hører os, og hvis hun så ikke gør det, så siger vi "Du gør det ikke, så nu gør jeg det" og så gør jeg det, og hun må hyle... Så kan hun få at vide "Så kan du tage tallerkner til dig og lillebror", men efter samme model, hvis hun ikke gør det og laver alt muligt andet, så gør jeg det, og så må hun hyle.

Vi prøver så vidt muligt at bede hende gøre så meget som muligt, så hun ikke altid selv skal "kræve" det, men at vi spørger om hun vil hjælpe mor, og dække bord, og af uransagelige årsager, så går ting meget hurtigere når hun skal hjælpe mor, end når hun bare selv siger at hun vil. Så vi ser efter de ting vi VED at hun gerne vil, og så beder vi hende om det inden hun når at sige at hun vil. Giver det mening?

For os gør det ihvertfald at en del konflikter undgås og i stedet bliver til en positiv ting hvor hun føler at hun er stor og dygtig.

Men det er sgi hårdt, og den der fase hvor man bare ALDRIG kan få lov at gå på toilet uden skrig og skrål er mega belastende... :kram :kram :kram :kram

der er faktisk lige nøjagtigt sådan vi også gør det herhjemme.

Lige for tiden er det bare enormt hårdt fordi hun sidder så meget fast i det :(

Og så får jeg herre dårlig samvittighed over at gøre hebde ked af det :/

[tazdiginez]

Tak for kram piger.

det er hårdt og anstrengende, men ingen har sagt at det var en nem opgave at være forældre ;)

[Susanne]

Anna gør nøjagtig det samme og i går nåede vi grænsen! Hun bestemmer ALT for meget og det stresser hende, så nu har vi aftalt fælles front (igen) og begrænse hvad hun må bestemme og hvad hun ikke må få lov at bestemme. Hun bliver virkelig vred og ked af det, men vi må holde fast i, at det er det bedste. For os alle tre!

:kiss

[tazdiginez]

I er så forstående - derfor elsker jeg bk :loveshower

Ved ikke om vores ændrede attitude har gjort det, men Maliva har været rigtigt sød i dag (morgenen var af lort, men efter dp var hun rigtig dejlig) og hun har forsøgt, ved GUD hun har forsøgt at teste grænserne - men vi, j og jeg har været urokkelige og har haft en helt anden ro over os.

Håber dagen i morgen er lige sådan. :)

[Myliona]

Åh Gud! Camille er godt på vej i den alder.. Vi har kun prøvet en brøkdel - så puha.. Stort kram til dig!!

[Mette A.]

Lise er også begyndt på dette. Hun kan være så strid og vil fx også konstant bestemme om jeg skal sidde, stå eller ligge ned og HVOR jeg skal sidde! Det kan jeg blive ret så træt af når jeg sætter mig i sofaen for at slappe af og hun så får et hysterisk flip fordi jeg har sat mig på den forkerte plet eller hun bare vil have jeg skal stå op!

I situationer hvor vi er ligeglade eller det ikke generer os, lader vi hende bare bestemme, men andre situationer holder vi meget bestemt fast og der får hun bare lov at tude. Vi vælger helt klart vores kampe. Nogle gange kan vi så aflede hende med noget andet efter hun lige har fået lov at rase ud lidt, fx ved at give hende en opgave som hun godt må (kan du hente den/det til mor osv).

[Susse]

Kender det alt for godt... Her har vi også vores kampe.. i morges fik jeg et være påstyr over at have hældt mælk op til Silje, normalt giver K hende vand... Sikke et cirkus ha ha.. Vi vælger også hvilke kampe vi vil tage her, men der er nogle ting vi holder meget fast på, der kan hun ikke få os rokket. Forresten er favorit sætningen her " Silje gide ikk..." indsæt så valgfri ting forældrene beder hende om ;)

[Barbamama]

Hehe de kære små ;) Valdemar har ikke så mange ord endnu, men han har lige skreget "NEEEEEEEEJ!" af mig og blevet helt rødglødende, fordi jeg skrællede hans banan (som han altså gerne ville have, men åbenbart selv ville have skrællet). Man kan hurtigt gøre noget "forkert" :rolleyes

[Caddie]

Vi oplever det også nu... Det er stadig 'stille og roligt' men der kommer nogle kæmpe humør svingninger i løbet af dagen, og 'miiin!' og mange bestemende kommandoer over både os og hundene.

Det er nok bare en fase...... (Eller med stille og roligt, mener jeg at vi nok bare er i opstarten..)