LiseML

Ked af det, er jeg urimelig???

11 indlæg i dette emne

Åh jeg fik en besked i går, som burde have gjort mig glad, men blev bare vildt ked af det og jeg er stadigvæk vildt trist i dag og føler mig egoistisk og urimelig, og det hjælper ikke just på humøret :'(

Min mands søster ringede i går og fortalte hun var blevet upser gravid på P-piller.

Vi er på 4. cyklus og stadig ingen hel. Jeg har egentligt hele tiden regnet med det ville tage noget tid, så havde det fint med det indtil hun ringede i går.

Synes simpelthen det er svært at være glad på deres vejne, når det ikke engang var noget de ønskede og vi bare så gerne vil det :(

Jeg har selvfølgelig tænkt på alt det gode, at hvis vi snart bliver gravide, så får vores barn en kusine eller fætter på dets alder og sådan, men det er bare som om det overhovedet ikke hjælper på min følelse af at det er urimeligt, det ikke lige blev mig først :(

Er jeg bare en total røv?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

:kram Præcis det du beskriver, har vi set hundredevis af gange herinde ;) Jeg synes det er helt normalt, det er jo bare fordi du er rigtig ked af det over at det ikke er jer endnu :kram2

Jeg håber dog, at du kan finde glæden ved deres graviditet på et tidspunkt, det ville jo være rarest for jer alle. Og så håber jeg, at du kan følge trop med to streger meget snart :goodluck

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nej du er ikke en total røv :)

 

Men hvis man skal være objektiv, så har din mands søsters ikke gjort noget bevidst for at såre dig, så set på den måde, så har du ikke ret til at være sur på hende.

 

Når det er sagt, så kan jeg virkelig godt forstå, at du føler, som du føler. Jeg er sikker på, at jeg ville have det på præcis sammen måde. Så jeg synes, du skal give dig selv lov til at være lidt bitter lige nu, men du skal måske forsøge at undgå, at det kommer til udtryk i din opførsel overfor dem. Hvis det er helt umuligt, så kan du jo også forklare din mands søster, hvorfor du har det, som du har (hvis hun kender til baby-projektet selvfølgelig), så kan hun måske tage lidt hensyn :)

 

Jeg er sikker på, at der ikke går så lang tid, så er du i stand til glæde dig på hendes vegne. Hvem ved, måske bliver I også gravide lige om lidt, og så er det jo en win-win, som du skriver :)

 

Held og lykke  :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nej du er ikke en total røv :)

 

Men hvis man skal være objektiv, så har din mands søsters ikke gjort noget bevidst for at såre dig, så set på den måde, så har du ikke ret til at være sur på hende.

 

Når det er sagt, så kan jeg virkelig godt forstå, at du føler, som du føler. Jeg er sikker på, at jeg ville have det på præcis sammen måde. Så jeg synes, du skal give dig selv lov til at være lidt bitter lige nu, men du skal måske forsøge at undgå, at det kommer til udtryk i din opførsel overfor dem. Hvis det er helt umuligt, så kan du jo også forklare din mands søster, hvorfor du har det, som du har (hvis hun kender til baby-projektet selvfølgelig), så kan hun måske tage lidt hensyn :)

 

Jeg er sikker på, at der ikke går så lang tid, så er du i stand til glæde dig på hendes vegne. Hvem ved, måske bliver I også gravide lige om lidt, og så er det jo en win-win, som du skriver :)

 

Held og lykke  :loveshower

Jeg føler mig på ingen måde sur på hende, mere på modernatur ;)

Jeg vil aldrig komme til at udtrykke det, nok bare gå rundt med følelsen indeni og er bange for at glæden på hendes vejne kun bliver overfladisk indtil jeg selv får de to streger :(

Der er ingen der ved vi prøver, da manden ikke vil have nogen ved det, han vil gerne overraske folk.

Har bare sådan en følelse af at det kommer til at tage os rigtig lang tid, også fordi jeg aldrig har prøvet at have en stabil cyklus og endnu ikke har kunnet teste positiv på ægløsningstest og derfor ikke har den fjerneste anelse om hvordan min krop fungere.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er lige præcis derfor babyklar er fedt. Her kan vi sukke, når vi er frustrerede (og også dele babyglæder, som vi ikke er klar til at dele med omverden endnu) og blive forstået af andre der er eller har været i en lignende situation :)

Jeg ved, vi er mange, der har haft lyst til at stampe i gulvet og råbe NU MÅ DET VÆRE VORES TUR! Heldigvis bliver de fleste da også gravide indenfor et år, så jeres tur skal nok komme. :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi er blevet overhalet inden om så mange gange så ved præcis hvordan du føler.

At de bliver gravide gør jo ikke jeres situation anderledes det er bare møgsurt at ens store drøm sker for andre og så endda uden at gøre en reel indsats for det.

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg føler mig på ingen måde sur på hende, mere på modernatur ;)

Jeg vil aldrig komme til at udtrykke det, nok bare gå rundt med følelsen indeni og er bange for at glæden på hendes vejne kun bliver overfladisk indtil jeg selv får de to streger :(

Der er ingen der ved vi prøver, da manden ikke vil have nogen ved det, han vil gerne overraske folk.

Har bare sådan en følelse af at det kommer til at tage os rigtig lang tid, også fordi jeg aldrig har prøvet at have en stabil cyklus og endnu ikke har kunnet teste positiv på ægløsningstest og derfor ikke har den fjerneste anelse om hvordan min krop fungere.

"sur på hende" var måske også det forkerte ordvalg, men ja sur på situationen...

 

Som mange af de andre skriver, så er det vist en meget almindelig følelse herinde. Jeg har ikke selv været i præcis samme situation, da vi først lige er startet på at pb i denne måned. Men til gengæld var min kæreste siiiindsygt længe om at blive klar til at få børn (synes jeg :) ), og i mellemtiden blev mine veninder gravide på stribe, og deres kærester var ih og åh så parate og engagerede i det. Det var altså virkelig svært ikke at blive bitter både på dem, kæreste og over situationen.

 

Mht. til din manglende ægløsning, så lykkes det jo for mange alligevel at blive gravide naturligt. Mener, at statistikken siger, at 90-95 % bliver gravide inden for to år. Og skulle det vise sig helt umuligt, så kan man jo få hjælp til det i den sidste ende.... Så mon ikke du også får lov at få en lille bebs i armene inden længe :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

"sur på hende" var måske også det forkerte ordvalg, men ja sur på situationen...

 

Som mange af de andre skriver, så er det vist en meget almindelig følelse herinde. Jeg har ikke selv været i præcis samme situation, da vi først lige er startet på at pb i denne måned. Men til gengæld var min kæreste siiiindsygt længe om at blive klar til at få børn (synes jeg :) ), og i mellemtiden blev mine veninder gravide på stribe, og deres kærester var ih og åh så parate og engagerede i det. Det var altså virkelig svært ikke at blive bitter både på dem, kæreste og over situationen.

 

Mht. til din manglende ægløsning, så lykkes det jo for mange alligevel at blive gravide naturligt. Mener, at statistikken siger, at 90-95 % bliver gravide inden for to år. Og skulle det vise sig helt umuligt, så kan man jo få hjælp til det i den sidste ende.... Så mon ikke du også får lov at få en lille bebs i armene inden længe :)

Min mand var virkelig også længe om at blive klar, jeg har spurgt til det i 3 år, så den frustration har jeg også haft, føler bare lidt det altid er mig der skal have de her urimelige følelser, som ikke gør godt for noget eller nogen, for jeg kan jo hverken gøre fra eller til :(

Ja, men det kunne være rart at vide ca hvornår jeg har ægløsning, så vi vidste hvor vi skulle gøre en indsats ;)

Ja, det håber jeg da, men er godt nok sortseende i dag, har en følelse af, at det sikkert aldrig bliver mig.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er lige præcis derfor babyklar er fedt. Her kan vi sukke, når vi er frustrerede (og også dele babyglæder, som vi ikke er klar til at dele med omverden endnu) og blive forstået af andre der er eller har været i en lignende situation :)

Jeg ved, vi er mange, der har haft lyst til at stampe i gulvet og råbe NU MÅ DET VÆRE VORES TUR! Heldigvis bliver de fleste da også gravide indenfor et år, så jeres tur skal nok komme. :kram2

Ja, det er skønt at kunne få luftet ventilen lidt ;) Men ja, den følelse har jeg ikke haft før nu og synes det er træls jeg skal få det sådan over andres glæde, men synes det at det er en ups'er gør det hele meget værre, tror jeg bedre kunne acceptere det, hvis de havde prøvet og rigtig gerne ville det.

Vi er blevet overhalet inden om så mange gange så ved præcis hvordan du føler.

At de bliver gravide gør jo ikke jeres situation anderledes det er bare møgsurt at ens store drøm sker for andre og så endda uden at gøre en reel indsats for det.

:kram

  

Tak for forståelsen, engang imellem er det bare rart at folk nikker genkendende og ikke prøver at vende situationen til noget godt, når det ikke er sådan jeg føler ;)

Så mange tak :)

:kram Præcis det du beskriver, har vi set hundredevis af gange herinde ;) Jeg synes det er helt normalt, det er jo bare fordi du er rigtig ked af det over at det ikke er jer endnu :kram2

Jeg håber dog, at du kan finde glæden ved deres graviditet på et tidspunkt, det ville jo være rarest for jer alle. Og så håber jeg, at du kan følge trop med to streger meget snart :goodluck

Du har helt ret og jeg bliver en fantastisk tante er jeg sikker på ;)

Men ja, jeg er forhåbentlig bare ked af det nu, håber snart det bliver bedre :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da jeg blev gravid i august så det ud til, at min veninde og jeg skulle følges i vores graviditeter og barsel (selvom hun dog ikke vidste jeg var gravid). Jeg mistedet sidst i september, hvorefter hun jo stadig er gravid. Jeg har ikke kunne overskue at være en god veninde for hende fordi jeg var ked af det og grøn af misundelse. Det hjalp for mig at tage tyren ved hornene, og fortælle hende hvad der skete for mig, i mig og hvordan jeg havde det. Og hun kunne selvfølgelig godt forstå jeg havde trukket mig lidt, og "gav mig lov" til at blive væk fra baby-shower hvis jeg ikke kunne overskue alt det babysnak. Det hjalp så meget at få snakket ud, at jeg faktisk meldte mig frivilligt til at bage kage og havde en rigtig dejlig eftermiddag med flere gravide piger...

Måske det kunne hjælpe dig, hvis du snakkede med din svigerinde?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da jeg blev gravid i august så det ud til, at min veninde og jeg skulle følges i vores graviditeter og barsel (selvom hun dog ikke vidste jeg var gravid). Jeg mistedet sidst i september, hvorefter hun jo stadig er gravid. Jeg har ikke kunne overskue at være en god veninde for hende fordi jeg var ked af det og grøn af misundelse. Det hjalp for mig at tage tyren ved hornene, og fortælle hende hvad der skete for mig, i mig og hvordan jeg havde det. Og hun kunne selvfølgelig godt forstå jeg havde trukket mig lidt, og "gav mig lov" til at blive væk fra baby-shower hvis jeg ikke kunne overskue alt det babysnak. Det hjalp så meget at få snakket ud, at jeg faktisk meldte mig frivilligt til at bage kage og havde en rigtig dejlig eftermiddag med flere gravide piger...

Måske det kunne hjælpe dig, hvis du snakkede med din svigerinde?

Ja, det kunne helt sikkert hjælpe, men hr. mand vil ikke have nogen skal vide vi prøver og det er jo han søster :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER