Guest Diden

Diden's liv og hverdag

166 indlæg i dette emne

Off topic, men Mette, for pokker... Du er / bliver sgu en fantastisk psykolog, nå!!!! Hvis du boede i den rigtige ende af landet og jeg havde brug for en psykolog (og ikke kendte dig herinde fra) så ville jeg sgi hyre dig!!! Kæft du er sej!

Nå, Ditte... Vil bare sende en masse :kram :kram :kram Min mand er også lidt en nærrigpind med penge i perioder, og især hvis han ikke kan se fornuften i udgiften... slet ikke så slem som Jan, lyder det til, men især hvis han lige føler det trykker, så er det som at leve med von and hvis jeg gerne har købt nyt termotøj til Maja et par måneder før tid. Han er enig i at det skal købes, men bliver ret frustreret over at se pengene blive trukket på kontoen. Det er seriøst belastende nogle gange, så du har min fulde forståelse :kram

At man så indimellem måske ikke er god nok til at få afstemt hvor meget frirum man har uden at den anden skal indblandes ift "overflødige" ting er jo så en anden diskussion. 100 kr til en kage lyder pænt dyrt i mine øjne, men modsat, hvis der er ingredienser tilbage, alternativet ville være en tur i zoo eller hvad ved jeg osv, så er 100 kr jo faktisk ikke ret meget. Men jeg synes bare Mette siger noget rigtig klogt, ellers!

Aaaaaw, det var bare mega sødt sagt :kiss :kram2 :loveshower Det luner bare rigtig meget at høre (især nu hvor jeg bøvler med speciale :rolleyes) så TAK! :kram2 :tak

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hvordan går det putte :kiss

Forresten: angående mandag; det bliver desværre ikke til noget, da vi står rigtig kortet økonomisk og ikke lige kan finde pengene til sådan en tur nu her :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvordan går det putte :kiss

Forresten: angående mandag; det bliver desværre ikke til noget, da vi står rigtig kortet økonomisk og ikke lige kan finde pengene til sådan en tur nu her :)

 

ÆV

 

Det går op og ned, inde i mig selv velogmærket. 

Dagen i sig selv er dog god. Jan har hjulpet med at få ryddet lidt op, til trods for at han er syg. Så jeg klager ikke (ret meget) ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes, at barbamama og de andre har skrevet en masse fornuftige ting, så jeg vil bare komme med et par supplerende pip.

 

Jeg er selv gift med en mand, der kan finde på at samle sammen og så vælter frustrationerne ud af ham pludselig, og det er selvfølgelig ikke altid, at man reagerer konstruktivt på kritik, men jeg vil bare lige sige, at det er LANGT nemmere at tage imod kritik eller få at vide, at man har såret, når det ikke handler om 10 episoder, som i følelsernes vold måske bliver blandet lidt sammen, så jeg er STOR fortaler for, at du prøver at få tingene ud af systemet på så konstruktiv en måde og inden, der er gået for længe, så ugens snak kunne være en god måde, at samle op på ugen :) Jeg vil også lige nævne, at selvom han måske i momentet, når han bliver præsenteret for noget, du er ked af eller utilfreds med, måske reagerer defensivt, mon så ikke han alligevel tygger lidt på det? Her mener jeg dog også, at man som regel også får leveret tingene pænere og på en måde, der ikke virker alt for angribende, hvis man undlader at gøre det mens man eksploderer...så sørg for at få det ud af systemet inden det vokser og/eller tæl til ti og tænk meget over, hvordan du kan få det leveret på en konstruktiv og giraf-agtig måde, altså "når sådan og sådan sker, så føler jeg" frem for "du er skide irriterende, når du altid....".

 

Og så er der lige en ting mere i forlængelse af skriverierne om økonomi. Jeg er helt enig i, at det kan virke meget dobbeltmoralsk, når man selv har optaget forbrugslån, MEN jeg tror helt klart barbamama har en pointe i, at han er bange og utryg, og der er det sgu ret vigtigt at kigge frem i stedet for at pege fingre tilbage. Jeg tror, det er meget vigtigt, at I får en snak om, hvor meget eller lidt, det er rimeligt, at I bruger på mad og diverse i løbet af en uge, og hvor meget I skal afdrage på gæld for at Jan kan få ro i sjælden men på en måde, hvor du også føler, at I lever. I kan jo evt. tale om ting, som I gerne eller ikke så gerne vil undvære i den forbindelse.

 

Hvis I så bliver enige om, at fx. 2500 kr. pr. uge til mad og diverse pr. uge er max, så skal det også være aftalen, at der ikke er noget brok over, hvordan de bliver fordelt. Så kan det fx. være, at I tager og laver billig mad et par dage, men så skal der heller ikke løftes et øjenbryn over en tur i zoologisk have eller på at bage en lækker kage - hvis bare det er indenfor den aftalte grænse. Jeg kan forestille mig, at Jan måske ikke lægger så meget mærke til, hvor du sparer, men så er der andre ting, der falder ham i øjnene... men hvis han ved, at det er indenfor nogle rammer, I har aftalt sammen, så må det også være en del af aftalen, at der ikke skal bebrejdes. Giver det mening? Jeg tror virkelig sådan en aftale vil kunne give jer begge lidt ro :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes, at barbamama og de andre har skrevet en masse fornuftige ting, så jeg vil bare komme med et par supplerende pip.

Jeg er selv gift med en mand, der kan finde på at samle sammen og så vælter frustrationerne ud af ham pludselig, og det er selvfølgelig ikke altid, at man reagerer konstruktivt på kritik, men jeg vil bare lige sige, at det er LANGT nemmere at tage imod kritik eller få at vide, at man har såret, når det ikke handler om 10 episoder, som i følelsernes vold måske bliver blandet lidt sammen, så jeg er STOR fortaler for, at du prøver at få tingene ud af systemet på så konstruktiv en måde og inden, der er gået for længe, så ugens snak kunne være en god måde, at samle op på ugen :) Jeg vil også lige nævne, at selvom han måske i momentet, når han bliver præsenteret for noget, du er ked af eller utilfreds med, måske reagerer defensivt, mon så ikke han alligevel tygger lidt på det? Her mener jeg dog også, at man som regel også får leveret tingene pænere og på en måde, der ikke virker alt for angribende, hvis man undlader at gøre det mens man eksploderer...så sørg for at få det ud af systemet inden det vokser og/eller tæl til ti og tænk meget over, hvordan du kan få det leveret på en konstruktiv og giraf-agtig måde, altså "når sådan og sådan sker, så føler jeg" frem for "du er skide irriterende, når du altid....".

Og så er der lige en ting mere i forlængelse af skriverierne om økonomi. Jeg er helt enig i, at det kan virke meget dobbeltmoralsk, når man selv har optaget forbrugslån, MEN jeg tror helt klart barbamama har en pointe i, at han er bange og utryg, og der er det sgu ret vigtigt at kigge frem i stedet for at pege fingre tilbage. Jeg tror, det er meget vigtigt, at I får en snak om, hvor meget eller lidt, det er rimeligt, at I bruger på mad og diverse i løbet af en uge, og hvor meget I skal afdrage på gæld for at Jan kan få ro i sjælden men på en måde, hvor du også føler, at I lever. I kan jo evt. tale om ting, som I gerne eller ikke så gerne vil undvære i den forbindelse.

Hvis I så bliver enige om, at fx. 2500 kr. pr. uge til mad og diverse pr. uge er max, så skal det også være aftalen, at der ikke er noget brok over, hvordan de bliver fordelt. Så kan det fx. være, at I tager og laver billig mad et par dage, men så skal der heller ikke løftes et øjenbryn over en tur i zoologisk have eller på at bage en lækker kage - hvis bare det er indenfor den aftalte grænse. Jeg kan forestille mig, at Jan måske ikke lægger så meget mærke til, hvor du sparer, men så er der andre ting, der falder ham i øjnene... men hvis han ved, at det er indenfor nogle rammer, I har aftalt sammen, så må det også være en del af aftalen, at der ikke skal bebrejdes. Giver det mening? Jeg tror virkelig sådan en aftale vil kunne give jer begge lidt ro :)

Jeg er enig med dig langt hen af vejen men tror ikke sådan en aftale kan laves med ham.

Hvis der skulle være tale om noget ville det være maks 1000 kr i ugen, med brok lagt oveni. Det slipper vi aldrig for.

Jeg vil prøve at komme med mere konstruktiv kritik (selvom det også er det jeg kommer med i de tilfælde jeg har samlet sammen ;) )

Jeg tror dog ikke det hjælper. Eks i går aftes fortalte jeg som en blop mens vi talte i Tlf at Sara havde krummet i hans side af sengen, hvor jeg fik at vide at det skulle der bare være ryddet op på når han kom hjem på en meget brysk måde. Sagde at jeg da selvfølgelig gjorde det, men om han ikke godt kunne spørge på en anden måde. Så fik jeg at vide at hvis vi ikke skulle have et andet skænderi skulle jeg ikke gå op i det flue knepperi (hans ord)..

Det slog mig dog ikke ud, jeg holdte fast på at man stadig godt kunne spørge pænt fordi jeg på en dårlig dag kunne reagerede kraftigt på sådan en kommentar

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er enig med dig langt hen af vejen men tror ikke sådan en aftale kan laves med ham.

Hvis der skulle være tale om noget ville det være maks 1000 kr i ugen, med brok lagt oveni. Det slipper vi aldrig for.

Jeg vil prøve at komme med mere konstruktiv kritik (selvom det også er det jeg kommer med i de tilfælde jeg har samlet sammen ;) )

Jeg tror dog ikke det hjælper. Eks i går aftes fortalte jeg som en blop mens vi talte i Tlf at Sara havde krummet i hans side af sengen, hvor jeg fik at vide at det skulle der bare være ryddet op på når han kom hjem på en meget brysk måde. Sagde at jeg da selvfølgelig gjorde det, men om han ikke godt kunne spørge på en anden måde. Så fik jeg at vide at hvis vi ikke skulle have et andet skænderi skulle jeg ikke gå op i det flue knepperi (hans ord)..

Det slog mig dog ikke ud, jeg holdte fast på at man stadig godt kunne spørge pænt fordi jeg på en dårlig dag kunne reagerede kraftigt på sådan en kommentar

 

Nu provokerer jeg lidt, men er sådan en aftale ikke lidt en forudsætning for, at I kan fungere i hverdagen? Og her må I vel begge prøve at være villige til at rykke jer. Altså, du synes måske at 2500 om ugen er rimeligt, og han synes, at 1000 er rigeligt - så må I vel prøve at mødes i midten? Det lyder selvfølgelig nemmere sagt end gjort. Jeg har selv en diskussionen med min mand, der er urokkelig mht. TV, og mener, at det er mig alene, der skal betale for tv og licens fremover, selvom han også ser det, for han vil helst være fri. Der mener jeg så, at kompromis'et må være, at vi nøjes med en lille tv-pakke frem for den store. Han er dog ikke overbevist endnu :rolleyes  Anyway, hvis kun den ene af jer giver sig, så kan det godt gå hen og blive svært at redde forholdet, tror jeg, og min pointe med forslaget er også lidt, at det måske er bedre, at I tager kampen/snakken om økonomien én gang for alle frem for dagligt at strides.

 

Mht. dit eksempel, så synes jeg bestemt ikke, at han lyder særlig modtagelig overfor forslag. Men måske forstår han det bedre, hvis du taler girafsprog og siger, at "jeg bliver ked af det, når du siger sådan, for så føler jeg at ...." Det kan også godt være, at han er lidt af en lost cause....men girafsprog kan til tider gøre en stor forskel...når man ellers husker det (har det selv med at glemme det)...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Oh jeg bobler af indædt raseri, omend ubegrundet ;)

 

Vi er netop kommet op til mine forældre hvor jeg havde pakket min sminketaske. I forsøg på at finde min elastik i den ser jeg at min foundation ikke er lukket ordentligt, så der er pudder over det meste af tasken. Og det er altså en youngblood til en 3-500 kr. 

 

Jeg spørger sara stille og roligt at jeg gerne vil have hun fortæller mig sandheden, og spørger om hende og hendes kusine havde været i min sminke taske mens hun havde været hos os - og det havde de. Hun mente at hun havde sagt til kusinen at de altså ikke måtte lege med mit sminke hvor hun åbenbart har været ligeglad, hvor jeg sagde til hende at det var super, men jeg var jo hjemme så hun kunne bare være gået ud og sagt det til mig. 

 

Jeg har også skrevet en opsang til kusinen, som altså er 13 år og burde vide bedre (samtidig med det ikke er første gang de har lavet det nummer. Sidste gang hun var hos os hvor vi ikke var hjemme gik de også i mine ting, brugte bla en dyr hårkur som body shampo) 

 

OOOOOH.... Hun er en pisse sød pige kusinen, men er der noget jeg bare ikke kan acceptere er det at man piller ved mine ting, og begge piger fik at vide at de måtte lege med Saras sminke. 

 

Jeg tror faktisk også at jeg kan genkalde at de spurgte om de måtte låne mit hvor jeg svarede nej, og så gør de det alligevel... 

 

:gal <--- indsæt smiley af indebrændt mor ;)

 

Sara fik pænt at vide at de ikke kunne få lov til at lege med sminke hjemme hos os fremover når det nu var 2. gang i træk det skete, og kusinen fik at vide at skete det en gang mere kunne de bare ikke få lov til at lege sammen. 

 

Men jeg føler ikke rigtig jeg er kommet ud med mine agressioner ... You feel me? ;) Jeg har brug for at råbe af nogen for jeg synes mine grænser er blevet ekstremt overtrådt, samtidig med der ikke er nogen at gøre det af. Sara har jo gjort sig fortjent til ingen skideballe at få siden hun fortalte sandheden uden omsvøb, og kusinen er ikke her... 

 

Åh suk.. De store problemer i påsken ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg var blevet TOSSET! Så du behøver besmykke dit indlæg med en masse ;) for min skyld ;) Kusine-forældre kan sgu betale for en ny foundation!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg var blevet TOSSET! Så du behøver besmykke dit indlæg med en masse ;) for min skyld ;) Kusine-forældre kan sgu betale for en ny foundation!

Så langt vil jeg dog alligevel ikke gå, Sara var jo med til det, så hun står jo for halvdelen af ansvaret.

Men tak for forståelse ;)

Jeg har faktisk ikke den store lyst til at få kusinen over igen. Sidste gang jeg konfronterede hende fik jeg sådan et Åndssvagt svar tilbage at de ikke havde brugt særlig meget (hvilket de altså havde) hvor hun også fik svar at det var fuldstændig ligemeget for de havde jo været i mine ting også selvom Sara havde sagt de ikke måtte.

Og resten af tiden er hun hammer god til at sladre om de ting Sara gør galt, hvor Sara desværre ikke er ligeså god :(

Der har også været en del flere konflikter ved dette besøg end hvad vi har oplevet tidligere, men jeg tror også meget det har noget at gøre med at Sara har svært ved at forstå sociale situationer, samtidig med at de år der er imellem dem betyder at de ikke vil nær de samme ting som før i tiden.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram Årh hvor er det øv altså! Jeg kan godt forstå, du er sur og ærgerlig, det er sgu da bittert :(

Men et eller andet sted tror jeg, at du får mest ud af at se på det, som hvis et mindre barn havde væltet et glas cola i en computer: Ingen har ment noget ondt, noget var for fristende, og det har så medført et rigtig nederen uheld.

Jeg synes det er rigtig fint, at du har sagt at de ikke må lege med din sminke, og måske ville jeg gemme den væk (evt. låse den inde et sted, hvis du har mulighed for det) næste gang kusinen kom. Uden at vade I "Det er fordi I ikke kan finde ud af at holde nallerne fra det!"-agtigt, helst udenad sige det eller gøre opmærksom på det overhovedet, men som en sikkerhed for dig, og hvis de spørger, så evt. kort forklaret med noget, der ikke direkte har med dem at gøre: "Det er bare fordi, jeg gerne vil have at ingen andre end jeg selv kan tage mine ting".

Jeg ville til gengæld passe meget på med at (true med at) forbyde kusinen at komme og lege. Jeg synes det er en meget hård straf, og jeg tænker, at hvis Sara har lidt svært ved at begå sig socialt, så er det bedre for hende, at hun får lov at øve sig. Omvendt, synes jeg det er fint, hvis kusinen ikke kommer mere, hvis det er fordi Sara ikke selv har lyst til det pga de begyndende forskellige interesser.

For at vende tilbage til sminken, så er jeg enig med dig i, at kusinens forældre ikke skal betale. Uheldet skete jo, mens børnene var under jeres (dig og Jans) opsyn. Til gengæld synes jeg, at det ville være fair (omend måske svært?), at få en snak med Jan om, at der skal være plads i jeres budget til, at du kan få en ny. Ligesom han nok gerne ville have en ny, hvis det var noget af hans, det var gået udover. Og for at det skal være lidt retfærdigt overfor dig igen. :)

Det var mine pip om den sag :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Der er stadig noget tilbage i den Foundation (så vidt jeg lige så) :) så har ikke brug for en ny lige nu og her..

De sidste par gange de har leget sammen er vi begyndt at kunne mærke alders forskellen.. Så jeg tror at det af ganske naturlige årsager synger på sidste vers

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er da røv med den foundation. Jeg kan sagtens følge dig mht det med kusinen. Sådan har jeg det også med et par af Frejas venner. Men det er jo ikke kun kusinen som bliver straffet, men også Sara. Som du selv siger så er det ved at ebbe lidt ud, så det løser sig nok selv

Jeg kan selv huske hvor fristende mors ting kunne være, selvom jeg aldrig rørte det. Var nok ret bange for hende.

Men her har jeg været konsekvent og flyttet alt det de ikke må røre ind i soveværelset. Det rum må de ikke selv gå ind i, så der står mine ting :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Enig med BBM... Jeg kan også godt forstå at det er MONSTER træls, men for det første er det så længe siden at den pædagogiske effekt af en røffel nok ret meget er udvandet, plus som sagt Sara var ærlig, og det skal børn også mærke at det giver noget positivt.

Som du gjorde mener jeg at man skal konfrontere børn og spørge "Er det dig?" og hvis de så indrømmer, så skal de have ros for at de fortæller sandheden, men selvfølgelig også have at vide at det ikke må ske igen. Ex. har jeg sagt til Maja ift at hun snuppede en hel pose lakridsæg, at hun skal huske at spørge om lov hvis hun gerne vil have slik, men tak fordi hun fortalte sandheden. Jeg kan ihvertfald huske fra min barndom at det VÆRSTE der kunne ske, var når jeg blev kaldt ind på kontoret af min far, fordi vi skulle snakke om et eller andet, som jeg VIDSTE jeg havde gjort...

Ex. blev jeg som teenager kaldt ind på min fars kontor og far lukkede døren, og spurgte om jeg havde ringet til udlandet, hvilket jeg indrømmede, og min far fortalte mig stille og roligt at det altså var meget dyrt, og de ville han ikke have. Hvis jeg skulle ringe til nogen i udlandet, så måtte jeg købe en af de der taletidskort (som på det tidspunkt var billigere ift. udenlands-telefoni). Og det VÆRSTE var, at jeg kunne høre på hans stemme at han var ked af det. Min far har aldrig råbt af mig, har aldrig skældt mig sådan ud, men at skulle konfronteres af min far som var ked af det eller skuffet... der er virkelig ikke noget værre i denne verden! Så ville jeg hellere få råbt hæder og ære ud af mig fra min mor 1000 gange... Så ved man ligesom at det er overstået! Får stadig hjertebanken hvis min far siger at der lige er noget vi skal have snakket om :lol Og det er altså ret længe siden jeg har lavet ulykker i forhold til ham :lol

Og den forsøger jeg at tage videre til min børneopdragelse. At mine børn skal vide at når de fortæller mig sandheden, så er det en god ting, men at derfor kan jeg godt være ked af det de har gjort, men at det er overstået og slut, og nu behøver vi ikke træde rundt i det mere. Det er ikke noget som jeg vil holde over dem fremover, for nu er det ordnet. Det foregår (næsten) altid i et stille og roligt stemmeleje med øjenkontakt, og så snakker vi om det, og når snakken er overstået, så er det slut, og vi er gode venner igen. Det er næsten uudholdeligt som barn at vide at man har gjort sine forældre kede af det - så skal pinen ikke trækkes ud :)

Enig og det er også det jeg har gjort denne gang..

Jeg ville bare ønske at hun var kommet ud til mig og havde sagt det til mig at kusinen gjorde sån og sån selvom hun havde sagt nej. Men der er ikke meget at gøre ved det nu..

Kusinen svarede ikke engang på den besked jeg havde sendt hende, eller dvs jeg fik svar men ikke det som størstedelen af beskeden handlede om (den sluttede af med at jeg havde fundet hendes Tlf i vores bil som jeg havde afleveret hos hendes far) hvor jeg fik tak for det men ingen kommentar på det andet. Det er næsten værre end det hun skrev efter sidste episode.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er da røv med den foundation. Jeg kan sagtens følge dig mht det med kusinen. Sådan har jeg det også med et par af Frejas venner. Men det er jo ikke kun kusinen som bliver straffet, men også Sara. Som du selv siger så er det ved at ebbe lidt ud, så det løser sig nok selv

Jeg kan selv huske hvor fristende mors ting kunne være, selvom jeg aldrig rørte det. Var nok ret bange for hende.

Men her har jeg været konsekvent og flyttet alt det de ikke må røre ind i soveværelset. Det rum må de ikke selv gå ind i, så der står mine ting :)

Mine ting står også på en hylde hvor Sara ikke kan nå det efter bitter erfaring, så det er en rimelig god pejling til at har været kusinens ide og initiativ at tage mine ting (gør mig nok endnu mere sur når hun skulle forestille at være den store)

Hvis det var værre havde jeg nok også endt med at stille det helt væk, men jeg synes det ville være hamrende træls at gemme mine ting helt væk bare fordi tøserne ikke kunne finde ud af at holde sine fingre for sig selv...

Uha glæder mig ikke til Sara bliver teenager ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu må jeg også husket at få skrevet når det går godt så det ikke kun er lort der kommer i denne tråd :)

 

Vi har haft en fantastisk påskeferie hvor vi var fredag til søndag har været hos mine forældre, og det har bare været SÅ hygge. Jan har brokket sig mindre over at være deroppe end han plejer, han har endda ikke haft sin pc fremme (og det siger altså ikke så lidt) tøserne har bare hygget sig SÅ meget med alle dyrerne på gården (herunder høns, heste, får - ja der blev endda lemmet et lille gimmer lam (hun lam) mens vi var der) og jeg har haft tid til at lade op. 

 

Vi har bare haft det dejligt sammen siden. Jeg er blevet mindet om de ting jeg forelskede mig i ved ham - hans humor, vores hede  :bunny , hans smil... nu bliver jeg jo helt forelsket igen.. 

 

Nu kommer hverdagen igen for fulde baller, så er det bare ikke at lade den opsluge én!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Skønt indlæg :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fantastisk indlæg! Der er da vist forår i luften hjemme hos jer! Dejligt Ditte!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Og jeg fortsætter med at være i godt humør og føle som om vi er i en god periode :) 

 

Jeg tror meget af det har noget at gøre med at jeg er stoppet med at rydde op efter ham som jeg gerne har gjort før fordi jeg har svært ved at kaperer at står små roderi rundt omkring - men jeg har simpelthen besluttet mig for at lade det stå. Dels opdager han nok selv hvor meget han rent faktisk glemmer at rydde op på, og jeg slipper for at være sur fordi jeg synes jeg gør det hele :) 

 

Jan ringede til mig i dag at jeg måtte gerne tjekke jobnet efter et nyt job for nu gad han simpelthen ikke hans chef mere. Han er rigtig meget efter ham, til trods for at han ikke kan undvære Jan. Fandt hurtigt et chauffør job i Silkeborg som han vil søge i weekenden, så må vi se hvad det bliver til. 

 

Det kunne i hvert fald være rart at få ham bare lidt mere hjem! :) 

 

I næste weekend kommer mine forældre ned og hjælper os med at sætte trådhegn op omkring haven så jeg slipper for at have hjertet i halsen og øjne i nakken når Lærke render ude :) Så skal vi have plantet liguster til efteråret! ØJ hvor jeg glæder mig! Og så tænker jeg planen er derude at vi skal have overstrøet plænen med græsfrø totalt også til efteråret. Lige nu har vi en hulplæne.. :/ Der er græs, men der er bare så mange "huller" hvor der ikke er græs, det er ikke særlig pænt og der er rigtig meget ukrudt og kløver... 

 

det kan være det er vejret der også gør så meget ved mit humør? ANyways det er rart at gå rundt og være glad i låget :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejlig med lidt positivt :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

DEJLIGT at du er glad! :glad

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Skønt at høre Ditte, tænker ofte på dig!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejlig med lidt positivt :)

 

 

DEJLIGT at du er glad! :glad

 

 

Skønt at høre Ditte, tænker ofte på dig!

 

Tak for beskederne tøser! :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Taaark for i dag putte :kiss

Det var dejligt at se at du og J er glade sammen igen :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vil lige ligge en hurtig opdatering :)

Det går fortsat godt - har ikke haft større udsving i mit humør på det sidste. Jeg havde godt nok en dårlig dag i mandags hvor jeg var hammer sur det meste af dagen, men det gik :)

Jan er ved at godt og grundig træt af hans arbejde, og jeg forstår ham godt. Hvad jeg ikke forstår er at han så ikke finder sig et andet arbejde.. Jeg ved godt de ikke hænger på træerne, og det faktum at han ved hvad han har nu og ved ikke hvad han kan få, men det kan da umuligt blive værre!

Der var faktisk et flyttekassens arbejde i Silkeborg som han ville have søgt, men så fortrød han da der var gået et par dage efter hans og chefens sidste diskussion...

Men jeg forstår ham virkelig ikke!! Jeg ville elske at få ham mere hjem, og det ville tøserne også. Jeg ved godt at lønnen så nok ville blive mindre men så fandt vi altså også ud af det! Penge er ikke alt - det er de desværre bare for ham

:/ og jeg tror da også at hvis han skulle gå drastisk ned i løn ville det gå ud over vores forhold - ikke fordi vi har færre penge at leve for, men fordi han nærmest bliver uudholdelig at leve med fordi han er sur over det.

Men så længe der ikke sker mere på den front, ja så er alt vel ved det gamle :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ooooh :gal  :boo

 

Er på arbejde og bliver ringet op af Jan som nærmest råber af mig hvornår jeg har fri for han gider ikke den lorteunge mere (lærke) som jeg kan høre stor hyler i baggrunden. 

 

Hvad fanden havde han lige tænkt sig?! At ringe mig op på den måde mens jeg er på arbejde, jeg kan jo ikke gøre en skid ved det alligevel, andet end at sige at så måtte han give hende en sut (men det må hun jo ikke) - kun i de tilfælde hvor intet andet hjælper og hun er ked af det.. 

 

............................... SUK!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER