Haarup

Hvornår efter en abort

32 posts in this topic

Efter begge mine udskrabninger har jeg heller ikke fået taget blodprøver, der er slet ingen der har nævnt det.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Der er ingen der har nævnt noget om blodprøve efter, for at se om HCG faldt.

Noget af det der er sværest lige nu, er følelserne. Og min mands reaktion på dem.

For jeg føler at jeg ikke må være ked af tabet af baby. Må ikke blive ked af det mere.

Ved at han hele tiden har tænkt på det som fostret/embryoet, mens jeg konsekvent har sagt baby. Og at han ikke rigtig har villet glæde sig "for det ku jo gå galt" hvad det jo gjorde.

Og nu kan han ikke rumme at jeg siger babyen er død, eller at jeg blir ked af det, fordi babyen er død.

Det hænger nok meget sammen med at han er adoptiv barn. Han forældre kunne ikke blive gravide. Og derfor går de rigtig meget op i at det kan gå galt. (Fx da jeg var gravid med min søn, deres første barnebarn. Der blev jeg indlagt, pga svangersskabs forgiftning, da svigerfar hørte det, ringede han til min mor, og sagde "nu er barnet dødt" hvilket han i høj grad ikke er. Han er nu to år og har krudt i røven) og deres holdning har smittet rigtig meget af på min mand.

Men lige nu hvis jeg giver udtryk for at tænke på fx at skulle have været til NF eller at jeg har været ked af det i løbet af dagen. Så begynder han at snakke om at jeg har brug for professionel hjælp til at komme over det.

Og jeg blir så pisse sur på ham hver gang. For jeg føler jeg bare har brug for at sørge. Og det ikke er overvældende meget jeg forlanger af ham. Men kender ingen der har været igennem en abort, og som jeg derfor kan snakke med i stedet for ham.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Søde du, det lyder til at du har det rigig svært *knus*

Det er helt naturligt, og du skal netop give dig lov til at sørge.

Min mand og jeg taklede også sorgen på hver vores måde. Jeg var helt sikkert mest ked af det, men det var jo også mig der havde været gravid og mærket alle hormonerne. Min mand var også ked, men jeg tror at han følte at det var ham der skulle holde hovedet højt, og det var ham der i de første dage tog sig mest af vores børn. Min mand og jeg har talt rigtig meget om det. Eller det vil sige, jeg talte og han lyttede. Jeg husker også at min lunte var meget kort, og der skulle ikke meget til før at jeg var efter ham. Endelig fik jeg fortalt ham, at jeg var meget ked af det og at jeg havde brug for at han skulle kunne rumme mig og alle mine følelser. Jeg vidste godt når jeg var uretfærdig, eller dybt ulykkelig - og der havde jeg allermest brug for at blive holdt om og forstået.

Jeg fandt en side på nettet omkring reaktioner efter at man har mistet. Jeg viste den til min mand, og det var rart at gennemgå dem og kende mange af dem.

For der er ikke noget rigtigt eller forkert i det her. Det var vigtigt for mig at forstå, for jeg var virkelig i chok over alle mine følelser. Måske du skal prøve at sige det direkte til ham, hvor svært du har det - og at du har brug for ham lige nu ? Han har det helt sikkert også svært, og måske vil det være godt hvis I mødes der?

Hvis du har behov for det, vil jeg meget gerne tale med dig over telefonen. Det er ikke sikkert at du har overskud lige nu, men nu ved du at tilbudet er der.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øv, jeg er ked af det på dine vegne. Men tilgengæld ved du nu at du godt kan blive gravid, det må du ikke glemme :7himmel 

Jeg fik selv en abort i starten af december og opdagede det også først ved en scanning:( Det er bare rigtig hårdt uanset hvor langt man er henne og tiden efter har jeg været endnu mere skruk.

 

Må jeg spørge hvor langt du var henne?

Fik afvide at jeg kunne begynde igen efter første mens og at en abort ikke har nogen betydning for noget som helst fremover. 1 ud af 5 abortere, så kan du selv regne ud hvor lille chancen er for du gør det næste graviditet.  :yiepie

 

Jeg har nu haft min første mens den fik jeg 6 uger efter aborten og nu skal jeg teste på søndag:D :respekt

 

Hvornår man kommer oven på igen? det er op til dig selv. Men hvis du vælger at huske på alle de positive ting så skal du nok komme ovenpå i en fart.
hvis jeg skal være helt ærlig så føles det da lidt som en kniv i maven hver gang man hører eller ser ens venner og bekendte på facebook og de står der med deres store maver eller lille nyfødte. Men hvis vi går og slår os selv i hovedet hele tiden og stresser os selv så kan man stresse kroppen så man får sværere ved at blive gravid.

Jeg var til samtale hos lægen mandag, fik aborten om onsdagen og så måtte jeg ikke arbejde torsdag fredag. ugen efter fik jeg underlivsbetændelse så i alt 2 uger. 

Du er velkommen til at skrive til mig hvis du gerne ville fortælle om din abort eller har spørgsmål til en der selv har gennemgået det fornylig.

 

:kram  :kram :kram :kram :kram
 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Det er skide hårdt det du gennemgår :kram

Tror at mange mænd kommer lettere over aborten end kvinden gør. Tror bare, at der sker noget med kvinden i det øjeblik hun står med de II. Man begynder med det samme at have forestillinger om babyen, mens det ofte tager noget længere tid for manden - han tænker nok mere rationelt. Når jeg ser tilbage, så er jeg ret sikker på, at jeg havde en mindre depression i månederne efter min MA. Jeg kunne heldigvis tale med min mand om det og han forstod mig. Ca. 8 måneder efter min MA blev jeg gravid igen, men mistede igen blot ved en SA. Efter min SA var jeg inde og have en snak med min læge om det at miste. Og det var bare en rigtig god snak og det hjalp mig et skridt videre.

Måske du kunne overveje at tage en snak med din læge - ikke fordi du har brug for professionel hjælp, men fordi du har behov for at tale med en der lytter til dig og forstår. For det at abortere det er et TAB!

Personligt har jeg aldrig oplevet noget der var værre end den MA jeg havde for godt 3 år siden. Det er okay at være ked af det og sørge.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Der er mange der har skrevet en masse kloge ord, og jeg er bestemt enig i, at det vil være en stor hjælp for dig, hvis du kan tale med din mand.

 

Nu er jeg meget direkte, men jeg mener du bør fortælle din mand i entydige vendinger, at han er nødt til at forsøge at sætte sig i dit sted og støtte dig i det her! Det hjælper dig ikke, at han ikke vil tale om det og ikke forstår dig - så må han forsøge at sætte sig ud over sit eget behov og hjælpe dig igennem processen.

 

Min egen mand var bestemt heller ikke så påvirket af min MA som jeg var, men han lyttede, støttede og lod mig tude alt det jeg havde behov for! Det er - i min optik - en partners pligt at støtte den anden, når man går igennem noget svært, også selvom man måske ikke kan sætte sig ind i den andens følelser.

 

Mht. HCG så fik jeg taget en blodprøve efter kontrolscanning og endnu en ved egen læge for at være sikker på, at det faldt som det skulle. Jeg ville nok kontakte min læge og bede om at få det målt hvis jeg var dig. De tjekker det jo for at være sikker på, at alt er kommet med ud, så det er ikke uden grund.

 

Mange tanker og :kram til dig.

 

Jeg krydser fingre for, at du snart kommer ud på den anden side :kiss

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har snakket med manden min. Jeg ved at han ikke vil kunne sætte sig ud over sine følelser når jeg er så påvirket og ked af det. Han vil komme til at sige noget dumt, som så såre mig.

Så endte med at finde en middel løsning. Der består i at vi ikke snakker så meget om MA, men tilgængeld får jeg meget mere opmærksomhed, nus, kys og kærtegn (ligesom da vi var nyforelsket for 9 år siden.)

Det hjælper rigtig meget.

Kan tænke over det skete, uden at blive ked af det.

Kan snakke længere tid med nogen om det, uden at bryde fuldstændig sammen i gråd.

Tænker lige nu mest på det, hvis der er mange høj gravide på arbejde, eller når jeg bløder (det er det værste) eller når jeg tænker på hvorfor vi nu igen er nød til at sexse på bestemte tidspunkter.

Og når graviditets testen stadig er positiv. (Det er rigtig træls. For II har altid været noget godt, nu er det bare noget skidt)

Men tilgængeld er stregen nu næsten væk på 4 dage. Det er rart. Der er kun en skygge streg tilbage. Som i uge 3/4.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥