Haarup

Hvornår efter en abort

32 posts in this topic

I onsdags blev det opdagede ved en skanning at min baby var død. Igår startede jeg så på en medicinsk abort.

Håber aldrig jeg skal opleve det igen!!!

Men tænker nu på.

Hvis der er nogen af jer der har prøvet at abortere hvornår kunne i så prøve igen på PB?

Og hvor hurtigt efter lykkes det jer at blive gravid igen?

Og hvornår kommer man oven på igen efter?

Hvor længe var i sygemeldt pga aborten?

Og hvordan havde i det på den dag i skulle have haft termin? Både hvis i var gravid igen og hvis i ikke var?

Håber i kan finde rundt i det jeg har skrevet. Føler stadig jeg er et stort kaos inden i.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg havde en MA for snart et år siden. Og jeg vil ALDRIG NOGENSINDE igennem en medicinsk abort igen. Det fungerede meget bedre for mig med en udskrabning som jeg fik efterfølgende da det hele ikke kom med ud. Vi gik i gang igen da jeg stoppede med at bløde.

Jeg var ked af det selvfølgelig var jeg det men tænkte biologien i det og havde det hurtigt ok igen. Det der gør mest ondt er at blive overhalet inden om igen og igen og igen. Men sådan er det jo.

Terminsdatoen var øv at ramme også fordi det ikke er lykkes at blive gravid. Træls at tænke på at nu skulle vi have været 4 og så er nummer 4 ikke engang på vej.

Jeg var sygemeldt i 4 dage. Valgte ikke at sygemelde mig da jeg var igennem udskrabning da det var for besværligt. Var ledig og skulle have barsels dagpenge af udbetaling Danmark.

Jeg stoppede med at bløde 5 dage efter udskrabningen. Og jeg blødte ikke ret meget de 5 dage men havde også været gennem nogen dage med blodbad efter den medicinske abort og måtte spise ekstra jern for at få min blodprocent op igen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Allerførst,- hvor gør det mig ondt at høre at din baby er død og at du er i gang med en medicinsk abort :kiss

 

Jeg har ingen erfaring med medicinsk abort, men jeg har har prøvet både en kirurgisk abort/udskrabning og en SA. Begge dele kom jeg mig rimeligt hurtigt over på det fysiske plan. Vi gik i gang med at prøve efter den SA, efter første rigtige mens. Og vi arbejder stadig på sagen :)

 

Hvordan man reagere følelsesmæssigt, tror jeg afhænger af mange faktorer: ens personlighed, omstændighederne, erfaringer, hvor man er henne i sit liv osv.. Det vigtigste er, at du tillader dig at sørge, være vred eller andet, lige så længe du har brug for det!

 

For mit vedkommende synes jeg følelsesmæssigt, at det var MEGET svært efter udskrabningen. Jeg var ked af det længe og syntes at det var meget uretfærdigt. Da det nærmede sig terminsdato, fyldte det igen. 12 år senere fik jeg en lille pige med en ny mand. Vi ville gerne have at hun skal have en søskende, men det blev så til en spontan abort for 5-6 mdr siden. Jeg kan ikke huske præcis hvor lang tid siden, så denne gang oplevede jeg det ikke som så slemt, og derfor at jeg har glemt præcist hvor lang tid det er siden. Årsagen er, at mit udgangspunkt i sin tid var, at jeg var rædselsslagen for, at jeg aldrig ville få et barn. Og jeg har ventet i mange år på at det skulle ske. Men gudskelov, har vi fået det. Og det er jeg så taknemmelig for!! Så får vores datter ikke en søskende, kan jeg godt leve med det, fordi jeg troede min virkelighed var, at jeg aldrig ville få et barn. Vi prøver dog stadig, og jeg håber at det lykkedes. Vil dog understrege, at jeg blev ked af det efter den SA, men det blev vendt rimeligt hurtigt til en accept af at det var så det der skete.

 

 

Ved ikke om du kan bruge ovenstående til noget som helst, men jeg håber virkelig for dig, at den medicinske abort "kører som det skal", så du får overstået den fysiske del hurtigt. Sygemeld dig lige så lang tid du har brug for, og vær ked lige så længe du har brug for det. Når I er klar igen, håber jeg at du hurtigt står med en positiv test igen :kram  :kram  

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I onsdags blev det opdagede ved en skanning at min baby var død. Igår startede jeg så på en medicinsk abort.

Håber aldrig jeg skal opleve det igen!!!

Men tænker nu på.

Hvis der er nogen af jer der har prøvet at abortere hvornår kunne i så prøve igen på PB?

Og hvor hurtigt efter lykkes det jer at blive gravid igen?

Og hvornår kommer man oven på igen efter?

Hvor længe var i sygemeldt pga aborten?

Og hvordan havde i det på den dag i skulle have haft termin? Både hvis i var gravid igen og hvis i ikke var?

Håber i kan finde rundt i det jeg har skrevet. Føler stadig jeg er et stort kaos inden i.

Først og fremmest: hvor gør det mig ondt at høre!

Dernæst, jeg blev gravid maj 2012 og havde en SAS i slut juni, hvor jeg fik en udskrabning. Det var rigtig hårdt, når man nu ønsker det såååå meget, men er glad for jeg fik en udskrabning, så den del var "hurtigt overstået". Jeg blødte 8 uger efter og så var min cyklus helt hen i vejret, og lægerne blev ved med at sige 'det kan godt tage lidt tid færd et normaliserer", men til sidst (start feb 2013) fik jeg noget penicillin for at stabilisere normalflora og fik ÆL få dage efter, hvor jeg så er blevet gravid. Idag sidder jeg med min dejlige lille Andrea på 12 uger ved siden af mig.

Jeg er stadig ret irriteret over lægerne bare slog det hen, at der kom rod i min cyklus, for der skulle jo bare penicillin til, så blev jeg gravid med det samme.

Vi måtte begynde igen ligeså snart jeg holdt op med at bløde. (En i min mødregruppe mistede meget sent i graviditeten, og blev gravid igen efter 3 mdr)

Jeg var sygemeldt en uge efter, da jeg pga hormonerne og selvfølgelig tabet græd rigtig rigtig meget.

Det tog lang tid for mig at komme "ovenpå" igen mentalt, det påvirkede mig en del mens vi forsøgte igen, og også i min nye graviditet, da jeg bare var sååå mere obs på risici. Terminsdagen var hård fordi vi stadig prøvede der (det "ironiske" er at jeg faktiske r blevet gravid lige omkring den første terminsdato :) )

Mit råd at tage dig den tid du har brug for! Det er hårdt at miste, selv når det er så tidligt, og man har brug for at "sørge".

:kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

I onsdags blev det opdagede ved en skanning at min baby var død. Igår startede jeg så på en medicinsk abort.

Håber aldrig jeg skal opleve det igen!!!

Men tænker nu på.

Hvis der er nogen af jer der har prøvet at abortere hvornår kunne i så prøve igen på PB?

Og hvor hurtigt efter lykkes det jer at blive gravid igen?

Og hvornår kommer man oven på igen efter?

Hvor længe var i sygemeldt pga aborten?

Og hvordan havde i det på den dag i skulle have haft termin? Både hvis i var gravid igen og hvis i ikke var?

Håber i kan finde rundt i det jeg har skrevet. Føler stadig jeg er et stort kaos inden i.

 

 

Allerførst skal du have et kram! Er ked af at høre, at baby var død :kram2

 

Jeg havde en SA tilbage i maj 2012. Vi prøvede igen da jeg var holdt op med at bløde. Det tog desværre 10 mdr at blive gravid igen, men jeg havde også uregelmæssige perioder, så der var lidt rod i systemet. 

Det tog mig relativt lang tid at komme ovenpå igen. Ikke fordi jeg sådan gik og tænkte over det til hverdag, men det ramte mig når folk omkring mig blev gravide og da vi nåede til terminsdatoen og jeg ikke var gravid. 

Jeg var sygemeldt i knap en uge. Egentlig mest fordi jeg ikke kunne samle mig om at yde omsorg for andre mennesker (jeg er pædagog), når jeg selv havde det skidt.

Den første gang vi ramte terminsdatoen var jeg ikke gravid, og der var jeg ked af det. Jeg brugte dagen på at se film, spise slik og hygge om mig selv, og det var faktisk okay. Igår kom jeg til at tænke på at vi for længst har passeret terminsdatoen igen, og jeg har ikke skænket den dato en tanke siden vi fik Elliot. 

 

Tag dig den tid du har brug for - det er helt okay at være ked af det. Og så op på hesten igen når i er klar. 

 

:kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg havde en spontan abort, heldigvis afstemte jeg det hele selv. Men der gik to måneder , så var jeg gravid igen..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Første et stort :kram

Jeg havde en MA i 2011 d. 30. august - fik lavet udskrabning d. 6/9, fik min mens d. 3/10 også stod jeg med en positiv test d. 30/10-2011 - og fik M. i juli 2012. 

Det er svært, for som eks. Pada skriver, så havde jeg det også svært da vi nåede termin for MA, det var så også vores årsdag, så det gjorde det ikke meget lettere! Men sidste år tænkte jeg ikke så meget over det.. Vi har nogle gange talt om, at hvis den anden ikke var endt som en MA, så havde vi ikke fået M. - hun var det hele værd, selvom det var en hård omgang.

Jeg var sygemeldt fra d. 30. august - midt september, jeg skulle være sygemeldt efter udskrabningen og efterfølgende kæmpede jeg med at få psyken med igen! 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I slutningen af aug. fik jeg en udskrabning da jeg var 10 uger henne, fordi fosteret var dødt. 5 uger efter fik jeg mens og så blev jeg gravid igen i dec, dvs. 4 mdr efter. Den graviditet endte så igen med en udskrabning, den fik jeg i onsdags. Begge gange har jeg stort set ikke blødt efter og har egentlig været fysisk frisk rigtigt hurtigt.

Det psykiske tager helt klart lidt længere tid, jeg synes det har været meget svært.

 

Kram til dig, det er virkelig bare hårdt, man når jo at planlægge en hel masse og glæde sig.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Først en ordentlig bunke kram til dig for deg er sq ikke sjovt det du går gennem nu.

Vores forløb startede med lange cyklusser efter p-pille stop og fik så ved hjælp af zoneterapi og æl sprøjte gevinst efter 11 mdr...lykken varede små 5 uger så var fosteret dødt...fik en MA og var sygemeldt så vidt jeg husker en 3 dage som de anbefalede på sygehuset.

En uge efter jeg vendte tilbage på job fik jeg pludselig så slemme smerter på jobbet at jeg måtte tage hjem...det viste sig at være det sidste der skulle ud af mig...mener jeg blødte en måneds tid, men self. Aftagende som det skulle være ifølge sygehuset...og alt var som det sku være da de undersøgte mig igen.

Vi gik igang igen så snart vi kunne efter endt blødning. Dernæst lykkedes det os 4 mdr. senere igen men denne gang blev lykken nogle få dage og det endte i en SA...og der er så ikke sket noget siden desværre...

Jeg vil klart sige det er psykisk hårdere end fysisk på trods af jeg synes det var en slem omgang...

Da vi krydsededen første termin var jeg grædefærdig...nu har vi lige krydset vores 2 års dato for hvornår vi startede og netop også krydset terminen for den anden graviditet..og det har slået hårdt selvom jeg føler vi nu er på vej til at få hjælp.

Held og lykke til dig håber i kommer godt igennem det og snart har heldet med jer igen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har ikke prøvet noget lignende, så kan ikke give feedback, men ville bare lige give et virtuelt kram - er rigtig ked af, at I skal igennem dette! :kram :kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha, er virkelig ked af at høre hvad der er sket!! :( Øv!!

Sender kæmpe krammere, håber du kommer hurtigt ovenpå og at det snart lykkes for jer igen!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg fik en medicinsk abort efter en MA. Var sygemeldt 1 1/2 dag - det lå lige op til weekenden. Fysisk var det ikke noget problem, men jo frygtelig hårdt følelsesmæssigt. Blev gravid i første cyklus efter og Vitus er snart 4 mdr gammel :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Først og fremmest skal du have et kæmpe kram! Det er utroligt hårdt at skulle igennem både en SA og en MA - det er jo en drøm der brister!

 

Jeg blev scannet den 28. oktober 2013 (jeg var 12+0 præcis den dag) fordi jeg havde blødt voldsomt dagen før. Det viste sig, at fostret var dødt og jeg skulle have en medicinsk abort.

 

Jeg blødte ret kraftigt i en uges tid og pletblødte on/off lang tid derefter. Den 29. december fik jeg så menstruation og jeg testede positiv den 26. januar, så jeg er blevet gravid i første rigtige cyklus og kun 2 måneder efter MA.

 

Jeg synes det var vigtigt at give mig selv lov til at gå igennem den sørgeproces det er at miste et barn - uanset hvor lille det barn så var! Jeg havde en periode på 14 dage til 3 uger, hvor jeg lige pludseligt kunne blive meget ked af det og havde egentligt mest behov for at være mig selv. Dog talte jeg med min mødregruppe om det (vi mødes stadig fast en gang om måneden) og især talte og skrev jeg med én fra min mødregruppe som faktisk mistede 2 gange inden de fik deres datter. Så hvis du kender nogen der kan relatere til din situation og som kan lytte til dig, så vil jeg anbefale dig at opsøge dem. Man skal have det bearbejdet og det er guld værd at have nogen der forstår hvordan man har det. 

 

Jeg var ikke sygemeldt, fordi jeg ikke har et alm. job men derimod passer vores datter på 2 år hjemme. Det satte jo også nogle krav til at jeg ikke bare kunne sidde og græde hele tiden, men det hjalp også at være sammen med hende :biglove .

 

I må gå i gang med at prøve igen, når blødningen er stoppet. Nogle læger siger efter 1. cyklus, men det er altså kun fordi det så er lettere at regne termin ud, og det synes jeg man skal blæse højt og flot på!

 

Endnu en gang stort kram til dig. Jeg håber, at du kommer godt igennem det her og snart står med en positiv test igen.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for alle jeres svar, og fortællinger om jeres SA/MA.

Det hjælper at læse om.

Jeg har lige læst hele tråden igen, og igen.

Det er rart at vide at man kommer ud på den anden side. Også at det psykisk kan tage noget tid.

Kender kun en der har prøvet en abort. Min chef. Og indtil videre har hun fået mig til at tude 3 gange på 2 arbejdsdage.

Og har ærligtalt ikke lyst til at snakke med hende om det. Det er 25-30 år siden hun prøvede det. Og et at hendes bedste råd var at få en hund. (For det havde virkelig hjulpet hende).

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej igen.

 

Hvis du ikke har nogen i din umiddelbare omgangskreds at tale med, så brug endelig os herinde! Det er virkeligt hårdt at gå igennem, især hvis man ikke har nogen der kan sætte sig ind i situationen eller kommer med (undskyld mig) tåbelige udtalelser, som din chef. Få en hund :shooter .

 

Jeg fik mange tilkendegivelser fra både nære venner og fjerne bekendte, fordi jeg havde meldt ud at jeg var gravid. De situationer jeg havde sværest ved at klare var faktisk, når folk viste medfølelse og spurgte ind til, hvordan jeg havde det, men jeg satte alligevel pris på det.

 

Det kommer til at tage noget tid, men du skal nok komme ud på den anden side! Og der er masser herinde som kan relatere til din situation og som hellere end gerne vil læse dine tanker.

 

Stort :kram og tanker til dig

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg fik mange tilkendegivelser fra både nære venner og fjerne bekendte, fordi jeg havde meldt ud at jeg var gravid. De situationer jeg havde sværest ved at klare var faktisk, når folk viste medfølelse og spurgte ind til, hvordan jeg havde det, men jeg satte alligevel pris på det.

Jeg har det ligesådan.

Det er dejligt de spørger men blir rigtig ked af det.

Men fordi mange af dem jeg arbejder med er yngre end mig, så er de slet ikke... Ja jeg ved ikke hvordan jeg skal beskrive det... Men de spørg ikke hvordan jeg har det, og det føles rigtig meget som om de undgår mig. Og der er bare ikke det sjov og spas som for 2 uger siden.

Jeg ved godt at det er fordi jeg er trist når jeg kommer til at stå og tænke alt for meget. Men havde dog alligevel håbet at når de ikke vil spørge til om jeg er ok og spørge om aborten, at de så ville opføre sig som de plejer.

Begyndte at bløde meget igår, og havde konstant ondt i maven (som smertestillende ikke kunne fjerne). Ved ikke om det er normalt. Men blev meget urolig. Blødningen har ellers været aftagende siden mandag, men blev ligeså kraftig som sidste lørdag. Prøvede at ringe til lægen men nåede det ikke i min pause så måtte opgive mens jeg stadig sad i Tlf kø. Snakkede med min chef om det, og at jeg prøvede at ringe. Hun sagde at jeg skulle vente en time og så se om jeg stadig blødte lige så meget, og hvis jeg gjorde så ringe til lægen selv om der ikke var pause.

En time senere var smerterne endelig stoppet og blødningen aftaget igen efter 9 timer.

Så fik aldrig ringede, og lægen havde lukket da jeg fik fri.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære du

Jeg er ny bruger herinde, men har læst lidt med på sidelinjen.

Jeg tilmeldte mig faktisk, fordi at jeg ville svare på dit indlæg.

Det gør mig ondt for dig, at du har mistet. Jeg mistede selv (MA) i efteråret i knap 11. Uge. Det kom som et kæmpe chok, og jeg var i tiden efter i dyb sorg. Det er nu 3 måneder siden, og selv om at det ikke fylder hele min verden mere, så tænker jeg på det hver dag. Jeg har skulle lære at leve med savnet, sorgen og tabet og det vil for altid være en del af mig og min historie.

Jeg fik også en medicinsk behandling, og efter 4 dage kom lille ud. Jeg blødte ca 3 uger efter, og det er først nu, efter 3 måneder at min mens er næsten normal igen. Du er velkommen til at spørge ind hvis der er noget du ønsker at jeg skal uddybe. Jeg ved hvor pokkers svært at det er, og jeg synes selv at det er rart at tale med andre som selv har prøvet det.

Tanker og kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg var i 11. Uge da jeg begyndte at bløde og var til scanning. Min baby var gået til :( Jeg fik en klinisk abort og blødte ret meget men kun i 7 dage. Vi prøvede med det samme igen og der gik 3 mdr så var jeg gravid igen :) Det er 6 år siden nu men stadigvæk noget jeg tænker på engang imellem.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvordan går det med dig?

 

:kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære du

Jeg er ny bruger herinde, men har læst lidt med på sidelinjen.

Jeg tilmeldte mig faktisk, fordi at jeg ville svare på dit indlæg.

Det gør mig ondt for dig, at du har mistet. Jeg mistede selv (MA) i efteråret i knap 11. Uge. Det kom som et kæmpe chok, og jeg var i tiden efter i dyb sorg. Det er nu 3 måneder siden, og selv om at det ikke fylder hele min verden mere, så tænker jeg på det hver dag. Jeg har skulle lære at leve med savnet, sorgen og tabet og det vil for altid være en del af mig og min historie.

Jeg fik også en medicinsk behandling, og efter 4 dage kom lille ud. Jeg blødte ca 3 uger efter, og det er først nu, efter 3 måneder at min mens er næsten normal igen. Du er velkommen til at spørge ind hvis der er noget du ønsker at jeg skal uddybe. Jeg ved hvor pokkers svært at det er, og jeg synes selv at det er rart at tale med andre som selv har prøvet det.

Tanker og kram

Jeg er ked af at du mistede din lille i efteråret.

Det er så hårdt. Hårdere end jeg nogensinde havde forestillet mig.

Jeg har en lille dreng på 2 1/2 år. Han er den eneste det har kunnet få mig til at grine og smile efter. Ved ikke hvordan jeg skulle have gjordt hvis ikke jeg havde ham.

Skulle have været til NF idag. Syntes ligenu det er så uretfærdigt at det har taget os over to år, at blive gravid og så dør baby bare. Det er så uretfærdigt.

Mens jeg var gravid jokede mig og min mand med at min svigerinde opførte sig meget gravidt. Hun sov meget, gik med sit graviditetsbælte, drak ikke.

Sidst fortalte de det først efter NF. bliver så ked af det, hvis de er gravide.

Og sidst havde jeg det rigtig svært ved hendes graviditet. Håber aldrig jeg skal stå i den situation igen.

Men vil bare videre. Vil bare så gerne være gravid igen. Og tog derfor en graviditets test og en ÆL test idag. Graviditets testen blev positiv som da jeg var i 6 uge, og ÆL Testen bragende positiv.

Men hvis graviditets testen er positiv som i uge 6, betyder det så at det tager 6 uger endnu inden alt HCG er ude af mit system og før jeg kan prøve at blive gravid igen?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er så meget hårdere end man tror. Jeg blev virkelig overrasket over alle de følelser, jeg kunne rumme - aldrig har jeg været så ked af det!!

Min krop skreg også efter at være gravid. Hormonerne kører rundt i kroppen, og der gik lang tid før at jeg var symptomfri. Kvalme og en bule på maven - det var vildt svært at gå rundt med. Efter lille var komme ud, gik det dog stærkt.

Det tog en hel måned før mit hCG igen var som ikkegravid. Jeg testede også meget positiv et par uger efter, og efter 4 uger var testen negativ.

Jeg gik et par dage over tid i forhold til min normale cyklus, men så fik jeg allerede mens ( det kan godt tage længere tid ).

Det er 3 mdr siden, og min krop under mens er stadig ikke helt normal. Første mens efter, blødte jeg rigtig meget ( selv om at jeg havde blødt 3 uger forinden ).

Det virker til at der er ved at være styr på kroppen igen. Jeg blev gravid i første forsøg, men nu er jeg bare så bange for at det vil tage lang tid. Heldigvis er jeg velsignet med et par dejlige børn :-) I starten stressede jeg meget over det, men i dag er jeg nået til, at jeg hverken kan gøre fra eller til.

Jeg kan tydelig huske, hvor svært det er lige efter - og hvor ondt det gør når andre bliver gravide. Du kan forsøge at blive gravid igen når blødningen er stoppet, pga infektionsrisikoen. Nogle anbefaler at vente en måned, men det er vist mest i forhold til terminsberegningen. Jeg har læst mig til, at det for nogle er nemmere at blive gravid efter en abort. Jeg tror på at man kan blive gravid når kroppen er klar :-)

Giv dig selv lov til at føle og tænke alle dine tanker. Det er drønsvært, men det er vigtigt at mærke efter sine følelser. Jeg håber for dig, at du snart er gravid igen :-)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men vil bare videre. Vil bare så gerne være gravid igen. Og tog derfor en graviditets test og en ÆL test idag. Graviditets testen blev positiv som da jeg var i 6 uge, og ÆL Testen bragende positiv.

Men hvis graviditets testen er positiv som i uge 6, betyder det så at det tager 6 uger endnu inden alt HCG er ude af mit system og før jeg kan prøve at blive gravid igen?

Det er rigtig hårdt, men håber du snart står med II igen og at det er en sund og rask lille spire :kram2

Som jeg vist også har skrevet, så har jeg også en MA i bagagen og den tog rigtig hårdt på mig. I dag kan jeg stadig tænke på det, men når vi kigger på M., som ikke var blevet til, hvis den anden ikke havde været en MA, så er vi ret enige om, at alt godt kommer til den der venter :wub Det er ikke sjovt og jeg er slet ikke i tvivl om, at når jeg engang bliver gravid med en lillebrøster, så venter et nyt helvede med spekulationer om der er liv osv. :( Men M. Giver mig håbet og gejsten, det kan lykkedes og resultatet er FANTATISK :kuller

Har du ikke fået taget blodprøve, for at følge HcG i bund?! Jeg fik mit fulgt helt i bund hos lægen dengang med MA og sidste måned med en bio fulgte han også HcG til det var mindre end 5!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er rigtig hårdt, men håber du snart står med II igen og at det er en sund og rask lille spire :kram2

Som jeg vist også har skrevet, så har jeg også en MA i bagagen og den tog rigtig hårdt på mig. I dag kan jeg stadig tænke på det, men når vi kigger på M., som ikke var blevet til, hvis den anden ikke havde været en MA, så er vi ret enige om, at alt godt kommer til den der venter :wub Det er ikke sjovt og jeg er slet ikke i tvivl om, at når jeg engang bliver gravid med en lillebrøster, så venter et nyt helvede med spekulationer om der er liv osv. :( Men M. Giver mig håbet og gejsten, det kan lykkedes og resultatet er FANTATISK :kuller

Har du ikke fået taget blodprøve, for at følge HcG i bund?! Jeg fik mit fulgt helt i bund hos lægen dengang med MA og sidste måned med en bio fulgte han også HcG til det var mindre end 5!

Jeg tror at du har en super læge, Louise, for mit HcG blev ikke målt efter udskrabningen, så jeg tror ikke, at det er normal procedure :(

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror at du har en super læge, Louise, for mit HcG blev ikke målt efter udskrabningen, så jeg tror ikke, at det er normal procedure :(

Jeg har en FANTASTISK og forstående læge :glad Men jeg synes da de burde følge HcG helt i bund, særlig ved en MA.. :( Ellers så fortsætter mareridtet da..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror heller ikke at det er normal procedure. Jeg fik målt hCG een gang på sygehuset, og en gang hos min læge nogle dage efter ( de skulle se at tallet var faldet som det skulle ). De efterfølgende gange jeg fik målt, var fordi at jeg selv bad om det. For mig var der noget psykologisk ved at se tallet falde, og det gav mig tryghed. Især efter mange dages voldsom blødning og smerter.

Håbet har for mig været drivkraften til at arbejde mig igennem sorgprocessen. I starten følte jeg håbløshed, og troede aldrig at jeg ville blive glad igen. Jeg følte skyld og skam over for min mand, lille og mig selv. Jeg følte det var mit ansvar at passe på lille, og at jeg havde fejlet. Det tog mig noget tid at tilgive mig selv, selv om at jeg godt vidste at min skyldfølelse var uden grund. Som tiden gik kunne jeg mærke at jeg havde brug for håbet og troen på, at det igen vil lykkes :-) Håbet gav mig smil på læben og kilren i maven, og jeg glæder mig SÅ meget :-)

Giv dig tid og tal så meget om det som du har behov for. Det tager tid at lære at leve med tabet, og giv dig selv lov til at rumme alle dine modstridende følelser.

Jeg købte en symbolsk ting der skulle minde mig om lille. Det har ikke gjort det nemmere, men tanken om at have min historie om lille hos mig føles rart <3

Jeg ønsker dig alt mulig held og lykke

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now

Annonce ♥