Sømand og baby

[stilletten]

Jeg er "kaptajnsfrue"

Så jeg kender bestemt godt det du beskriver :-)

Jeg er gravid i 30. Uge. Min mand er ude ca. 9-11 uger og hjemme lige så længe. Han sejler kloden rundt med containerskib.

Jeg tænker især meget over, at mit job bliver problematisk på fuldtid, når jeg skal stå for alt i 2 måneder i træk. Derfor har vi en aftale om, at jeg går på nedsat tid lige et par år.

Ud over det er vores venner og familie langt væk. Vi bor ved Esbjerg, de er i Svendborg, Holstebro, Horsens, Struer og Lemvig samt Ringkøbing.

Så jeg er meget alene. Jeg har en datter på 10 år, og vi venter sammen en lille pige.

Min mand tog ud at sejle omkring 9. Uge, og det var lidt svært for ham at forholde sig til alt det jeg gik igennem derhjemme mht. Kvalme, halsbrand og træthed. Men da han så kom hjem igen og så den voksende mave og sådan, så blev det nemmere.

Han har været bekymret for om han nu ville gå glip af fødslen, da der også er forhøjet risiko for at jeg føder for tidligt. Så vi har talt en del omdet.

Men på sammemåde som jeg har vænnet mig til at han er længe væk,og der ligesomer en hverdag i det, på samme måde er der også en hverdag i at han ikke oplever hele graviditeten. Men jeg sender beskrivelserne af babys udvikling uge for uge, og dem er hanrigtigt glad for at læse. Og jeg har sendt scanningsbilleder ud, og ellers så har vi jo telefonkontakt og mail kontakt.

Jeg tror ikke min mand bliver landkrabbe foreløbigt. Han blev forfremmet her i julen, så det er kulminationen på snart 20 års uddannelse og arbejde, samt ophold i søværnet i sin tid.

Da vi skulle til at tale om børn, gjorde jeg det meget klart, hvor stort et arbejde det er for mig, når han er væk. Så vi er kommet til en løsning, hvor en del af goderne ved hans job kommer til at betale fx enr engøringskone eller en havemand, så jeg får lidt af den hjælp, han ikke kan udføre når han er væk.

Men ja, det kan blive nogle meget lange måneder når han er væk. Jeg frygter især hvis det akulle blive et kolikbarn. Så vil det nemt kunne tage pippet fra mig.

Jeg tænker også meget på, at vi kommer til at opleve, at barnet har glemt ham når han har været væk så længe. Det vil være rædsomt for enfar at opleve det, men det er vist et af vilkårene i vores tilfælde.

bare skriv i øvrigt!

[Syfong]

Jeg er "kaptajnsfrue"

Så jeg kender bestemt godt det du beskriver :-)

Jeg er gravid i 30. Uge. Min mand er ude ca. 9-11 uger og hjemme lige så længe. Han sejler kloden rundt med containerskib.

Jeg tænker især meget over, at mit job bliver problematisk på fuldtid, når jeg skal stå for alt i 2 måneder i træk. Derfor har vi en aftale om, at jeg går på nedsat tid lige et par år.

Ud over det er vores venner og familie langt væk. Vi bor ved Esbjerg, de er i Svendborg, Holstebro, Horsens, Struer og Lemvig samt Ringkøbing.

Så jeg er meget alene. Jeg har en datter på 10 år, og vi venter sammen en lille pige.

Min mand tog ud at sejle omkring 9. Uge, og det var lidt svært for ham at forholde sig til alt det jeg gik igennem derhjemme mht. Kvalme, halsbrand og træthed. Men da han så kom hjem igen og så den voksende mave og sådan, så blev det nemmere.

Han har været bekymret for om han nu ville gå glip af fødslen, da der også er forhøjet risiko for at jeg føder for tidligt. Så vi har talt en del omdet.

Men på sammemåde som jeg har vænnet mig til at han er længe væk,og der ligesomer en hverdag i det, på samme måde er der også en hverdag i at han ikke oplever hele graviditeten. Men jeg sender beskrivelserne af babys udvikling uge for uge, og dem er hanrigtigt glad for at læse. Og jeg har sendt scanningsbilleder ud, og ellers så har vi jo telefonkontakt og mail kontakt.

Jeg tror ikke min mand bliver landkrabbe foreløbigt. Han blev forfremmet her i julen, så det er kulminationen på snart 20 års uddannelse og arbejde, samt ophold i søværnet i sin tid.

Da vi skulle til at tale om børn, gjorde jeg det meget klart, hvor stort et arbejde det er for mig, når han er væk. Så vi er kommet til en løsning, hvor en del af goderne ved hans job kommer til at betale fx enr engøringskone eller en havemand, så jeg får lidt af den hjælp, han ikke kan udføre når han er væk.

Men ja, det kan blive nogle meget lange måneder når han er væk. Jeg frygter især hvis det akulle blive et kolikbarn. Så vil det nemt kunne tage pippet fra mig.

Jeg tænker også meget på, at vi kommer til at opleve, at barnet har glemt ham når han har været væk så længe. Det vil være rædsomt for enfar at opleve det, men det er vist et af vilkårene i vores tilfælde.

bare skriv i øvrigt!

 

Hej Stiletten!

 

Dejligt med nogle flere der ved hvad det handler om ;)

 

Jeg har også prøvet at forklare kæresten HVOR ensomt her faktisk er når han er væk og jeg tror så småt at han er ved at fatte det, for hver gang han ringer og spørger "hvad så, noget nyt" så siger jeg bare "nøh, ikke siden du tog afsted" :P

 

Vi håber rigtig meget på at jeg får job tættere på familien, hvormed mange af "ensomshedsproblemerne" ville svinde en del. Men man er stadig "alenemor" 50% af tiden.

 

Jeg har snakket en del med min egen mor om det, og hun mener også at hvis manden vil sejle OG have børn, så må hans gode løn altså gøre op for at konen derhjemme til gengæld får lettet byrden lidt i form af deltidsarbejde eller lignende, så hun ikke går psykisk ned eller får stress :P

Min kæreste er dog stadig meget imod ideen om at vi ikke begge skal arbejde fuldtid og på fuld drøn.. så han har vist endnu ikke helt fattet hvad det er jeg prøver at forklare ham - at hvis han VIL sejle, så skal jeg have mulighed for at arbejde lidt mindre.. ellers må han jo finde job på land, hvilket da også skulle være muligt :)

[Syfong]

Han har været bekymret for om han nu ville gå glip af fødslen, da der også er forhøjet risiko for at jeg føder for tidligt. Så vi har talt en del omdet.

Men på sammemåde som jeg har vænnet mig til at han er længe væk,og der ligesomer en hverdag i det, på samme måde er der også en hverdag i at han ikke oplever hele graviditeten. Men jeg sender beskrivelserne af babys udvikling uge for uge, og dem er hanrigtigt glad for at læse. Og jeg har sendt scanningsbilleder ud, og ellers så har vi jo telefonkontakt og mail kontakt.

 

 

Jeg ser jo min kærestes storebror kysse og kramme og grine med deres lille dreng (3 måneder gammel) og kan slet ikke forestille mig hvordan det er IKKE at kunne gøre det! 

Spurgte også kæresten hvad han tænkte om det når han så storebror med sin dreng og han indrømmer da også at han ikke synes man skal være alene om det - ikke lige den reaktion jeg havde håbet på, men en reaktion i det mindste!

[Mamasan]

Hvordan har du det med det? min mor blev  :lolhit af det da hun havde to små børn og manden sejlede (hun boede langt fra familien men havde et par venner i nærheden) 

 

Tror der er stor sansynlighed for at jeg også går ned hvis jeg skal være alene om det :P

Altså, jeg synes slet ikke jeg har tid til at tænke over at jeg er alene til hverdag. Jeg arbejder i Gladsaxe, så kører en time hver vej, så når jeg kommer står den på hundeluftning, mad og den store unge. Og så når jeg næsten ikke mere før jeg går omkuld på sofa. Jeg mangler ham, fordi det er ham det normalt laver mad.

Jeg er træt når han ikke er her, og der er meget han går glip af i forhold den den store pige, koncerter, teaterstykker på skolen og sådan noget. Og det knuser hans hjerte at hun savner ham så meget.

Og det et også de ting han kommer til at gå glip af, når vi engang får en mere.. Men der er ikke planlagt så mange sejldage på hans skib de næste to år. Så jeg er fortrøstningsfuld mht fremtiden, og så satser jeg på, en dag at få et job i. ringsted så jeg også kan lære nogen at kende her.

[Syfong]

Altså, jeg synes slet ikke jeg har tid til at tænke over at jeg er alene til hverdag. Jeg arbejder i Gladsaxe, så kører en time hver vej, så når jeg kommer står den på hundeluftning, mad og den store unge. Og så når jeg næsten ikke mere før jeg går omkuld på sofa. Jeg mangler ham, fordi det er ham det normalt laver mad.

Jeg er træt når han ikke er her, og der er meget han går glip af i forhold den den store pige, koncerter, teaterstykker på skolen og sådan noget. Og det knuser hans hjerte at hun savner ham så meget.

Og det et også de ting han kommer til at gå glip af, når vi engang får en mere.. Men der er ikke planlagt så mange sejldage på hans skib de næste to år. Så jeg er fortrøstningsfuld mht fremtiden, og så satser jeg på, en dag at få et job i. ringsted så jeg også kan lære nogen at kende her.

 

Hehe, sådan kommer mit liv også til at være hvis han bliver ved med at sejle ;)

[Mamasan]

Jeg vil dog lige tilføje, at vi også har været "glade" for det, for det giver os muligheden for at savne hinanden til hverdag og glædes til at ses igen. Det gør også at vi begge er gode til at hygge om hinanden om aftenen når han så er hjemme

[Syfong]

Vi er også gode til at hygge, men desværre er der også hver gang en periode lige når han er kommet hjem hvor vi skændes meget fordi vi lige skal vænne os til at den anden også skal være der. Og det er bare super irriterende.

Jeg syntes også det er så ærgerligt at når han endelig et hjemme så arbejder jeg stadig fuldtid, så vi ses jo næsten kun rigtigt i weekenderne.

[Mamasan]

Vi er også gode til at hygge, men desværre er der også hver gang en periode lige når han er kommet hjem hvor vi skændes meget fordi vi lige skal vænne os til at den anden også skal være der. Og det er bare super irriterende.

Jeg syntes også det er så ærgerligt at når han endelig et hjemme så arbejder jeg stadig fuldtid, så vi ses jo næsten kun rigtigt i weekenderne.

Det kender jeg også alt til, at skændes når man endelig er sammen. Min mand har alm. arb. på værftet når han ikke sejler, så han er på job når jeg også er. Hvis han er så heldig at have fri efter sejlads, så er der mere tid til prutten som elsker at han kan hente efter skole, eller bare er hjemme når hun kommer hjem fra skole.