bettyboop1984

Hjælp søges til putning

2 indlæg i dette emne

Hej.

 

Vi har brug for hjælp. Vores søde lille søn på 1 år, vil pludselig ikke i seng om aftenen. Førhen faldt han i søvn ved mig, når han blev ammet, eller også brugte jeg op ned metoden. Den virkede fint, og han faldt i søvn selv efter max 30 minutter uden gråd.

Men nu er den helt galt! Bare jeg siger at nu skal du i seng, græder han. Når han bliver ammet falder han i søvn, men lige så snart jeg tager ham fra, så vågner han og begynder at snakke. Når jeg prøver at putte ham i sin egen seng, græder han helt vildt og er slet ikke til at trøste. Heller ikke når jeg så tager ham op. Han skriger (nærmest) i mine arme og går i flitsbue.

 

Jeg har prøvet at synge for ham og læse en bog, men han går helt i baglås.

 

Den sidste uge er han først faldet i søvn, når jeg er gået med ham i seng ved 9-10-tiden, og det er efter flere putteforsøg. Han sover til næste morgen. Men jeg kunne godt tænke mig, at han igen sov i sin egen seng på sit eget værelse, så der kunne blive plads til manden igen.

 

Vi ved ikke, om det kan skyldes, at han for første gang har sovet ved sin mormor og morfar, fordi vi begge lå med roskildesyge. Mormoren siger at det gik fint og med kun lidt gråd.

 

Han er lidt forkølet, og hoster men har ikke noget med ørerne. Snot og hosten er først kommet de sidste par dage.

 

Nogen gode forslag?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Puha det lyder hårdt som det er pt. Det er desværre helt normalt at deres sove- og puttevaner ændrer sig løbende. Vi har været igennem alskens faser med vores Lise - lige fra krop umulig med minus søvn, til totalt englebarn. Og det svinger stadig meget nu hvor hun er knap 2 år.

Da jeg først skulle have Lise flyttet ind på eget værelse, ammede jeg hende liggende i min egen seng indtil hun sov. Når hun så sov tungt efter noget tid, så bar jeg hende ind i hendes egen seng. Hun sov oven på sin babydyne, så hun var lettere at flytte og ikke lagde mærke til temperatur skiftet og så fik hun en ekstra dyne over sig når hun var båret ind.

Hvis det ikke virker for jer, kunne du overveje at flytte hans seng ind i jeres soveværelse, eller ligge en madras på gulvet, hvor i kan sove sammen eller du sover alene på madrassen ved siden af ham i hans seng.

Vi brugte også meget tid om dagen på at lege i tremmesengen, så det blev et rart sted at være.

Hvad end du gør er det vigtigt at holde fast og signalere at mor har styr på det og du er rolig. Og så mind dig selv om det er en fase!

Held og lykke med ham :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER