AnjaK

Svært børnehave valg...

5 indlæg i dette emne

I vores by er der to børnehaver, og da vi for år tilbage skulle skrive vores stor dreng (nu 1. kl.) op var vi lige flyttet til byen og kendte ingen af dem. 

 

Vi læste om de to - en almindelig, som ifølge beskrivelsen minder om dem vi kender fra vores barndom, samt en 'naturbørnehave' med meget udeplads, dyr, grønthave o.l. og med en pædagogik, som vi syntes godt om. Derudover spurgte jeg i legestuen andre om deres erfaringer. Nogen sagde 'den almindelige', da det var så dejligt nemt, at den lå lige ved siden af skolen. Andre sagde 'naturbørnehaven' efter fulgt af en nærmest ustoppelig opremsning af positive ting (meget ude, dyr, dygtig personale osv.).

 

Vi valgte naturbørnehaven, da vores søn var/er vild med at lege ude. Og vi har været utroligt glade for det.

 

Derfor vil vi selvfølgelig også meget gerne have vores datter i denne børnehave (til marts), især fordi hun om muligt er endnu mere glad for at lege ude og vild med dyr. Men nu er situationen desværre den, at hun har fået tilbudt plads i den almindelige med besked om, at der ikke er plads i naturbørnehaven. Øv bøv. Hvad gør vi så lige?

 

- Makker ret og tager den almindelige på godt og ondt?

 

- Starter hende i den almindelige og flytter hende, når der kommer en fri plads? (sikkert efter næste skolestart)

 

- Lader hende blive i dagplejen indtil sommerferien, og håber på en plads herefter?

 

Synes det er et svært valg, dels fordi vi synes naturbørnehaven er fantastisk (og det er jo også den vi kender), dels fordi vi har hørt, at de ikke er særligt meget ude i den almindelige, men hun kommer måske til at mangle udfordringe i dagplejen, og vi er jo heller ikke garanteret en plads efter sommerferien. Derudover går hun i dagpleje med 3 andre, som også skal starte i børnehave til marts, to i naturbørnehaven og en i den almindelige. Skal hun så blive tilbage? Og en af de nye i dagplejen er lillesøster, som hun er meget ivrig efter at kramme (meget hårdt). De andre børn hun kender i byen går alle i naturbørnehaven.

 

Tja, som det måske fremgår flyver tankerne frem og tilbage i disse dage. OG vi skal beslutte os senest onsdag...

 

Hvad ville I gøre?

 

Mvh. Anja

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hvad med at ringe til naturbørnehaven og hør hvordan og hvornår der evt vil være en plads? de ved måske lidt mere end de gør på kommunen. Og hvis i kender institutionen vil de sikkert også gerne hjælpe jer. Det kan være det drejer sig om en måned eller to og så ville det være åndsvagt at starte hende op i den alm. men er der meget længere udsigter så er der jo reelt set ikke meget i kan gøre.

 

Men hvis i ender med at starte hende op i den alm. så se positivt på det, det er helt sikkert et godt sted selvom det ikke er naturbørnehaven, de kan noget andet og det er ikke dårligt, bare anderledes. 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har snakket med både naturbørnehaven, pladsanvisningen og dagtilbudslederen, og de siger alle de ikke kan gøre noget. Børnehaven bestemmer ikke selv hvem og hvor mange der kommer ind. Pladsanvisningen siger, der ikke er plads i naturbørnehaven, mens dagtilbudslederen siger, at det i realiteten ikke er fordi der ikke er plads i naturbørnehaven, men derimod fordi de mangler børn i den almindelige. Hvilket for mig er dybt frustrerende. Forstår simpelthen ikke, hvorfor min datter ikke kan komme derhen, hvor hendes personlighed passer bedst, når nu der rent faktisk er plads rent fysisk.

 

Det er også derfor de ikke kan sige noget om, hvornår der kommer en plads til hende, for det kommer jo an på, hvor mange der siger ja til den almindelige, og derefter hvor mange der vælger at blive i den almindelige.

 

Jeg er også sikker på, at den almindelige børnehave har mange glade børn, men den passer bare ikke til vores datters personlighed og interesser, hvilket gør det så svært. Men jeg synes så til gengæld også det er synd at skulle flytte hende, uanset om det er efter få eller mange måneder, så jeg hælder til at lade hende blive i dagplejen og krydse fingre for en plads til august. Men manden er så uenig... 

 

Nu tager vi ned og besøger den almindelige i dag, for lige at se den an... 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg ville starte hende op i den almindelige.... hvis hun er klar til børnehave, så ville det måske være synd at holde hende i dagplejen, og måske bliver der ikke engang en plads ledig mens i venter.... hvem ved, måske bliver i/hun rigtig glad for den almindelige børnehave.... og hvis ikke, så kan i, som du selv siger, flytte hende over i den anden når der blir en ledig plads....

 

men jeg kan godt forstå du er frustreret....vi har også en skovbørnehave her i byen, og den er Astrid skrevet op til.... men den er ret lille og de tager ikke mange børn ind lige på det tidspunkt hvor hun skal starte.... selvom der er et helt år til, så tænker jeg på det alligevel....  :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres råd. Vi tog på besøg i begge børnehaver med hende. I naturbørnehaven gik hun lige ind og igang med at lege og var ikke til at drive hjem, mens hun i den almindelige bare gik rundt og kiggede lidt og stak faktisk af over på skolens legeplads, da vi gik ud for at se legepladsen.

 

Jeg snakkede så med pladsanvisningen, som sagde at de nok omkring maj kan se om der bliver plads i naturbørnehaven til august, og at vi altid kan ringe ind og få hende meldt ind i den almindelige alligevel. Så vi har valgt at vente de par måneder frem til maj for at se om hun kan få plads til august, og så ellers starte hende i den almindelige, hvis hun ikke kan. Jeg ville synes det var synd, at starte hende i den almindelige for kun 4 måneder, så nu ser vi tiden an lidt.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER