"Jeg har ikke fået børn for at andre skal passe dem"

[Ihpets-mortilto]

Spændende debat. Jeg har godt lagt mærke til sætningen, og jo den er måske lidt fordømmende. Alle skal selvfølgelig have ret til at leve deres liv, og vælge for dem selv og deres børn. Og nej jeg tror heller ikke på at nogle mennesker for børn for at sende dem væk. Men der er nu alligevel STOR forskel på hvor meget forældre prioriterer tid med deres børn - og nogle gange (meget få gange) kan jeg altså godt få lidt ondt af både børn og forældre, når de prioriterer meget lidt tid sammen. Og nej, jeg mener altså ikke at man behøver gå hjemme for at være en god mor, slet ikke sådan (selvom jeg nu selv drømmer om det), eller aldrig have alene tid, eller tid med manden, eller alene tid med større/mindre søskende. Men alligevel, når mor går på barsel og er hjemme hver dag, og alligevel afleverer klokken 7 og henter klokken 17, og aldrig tager en friddag med barnet - JO så synes jeg faktisk at det er rigtig uretfærdigt og ærgerligt. Og jeg kan slet ikke forstå hvorfor, og forklaringen "han keder sig herhjemme" den fungerer bare ikke oppe i mit hoved. Jeg skriver ikke dette for at støde nogle, men helt ærligt, så ville det da ikke gøre mig noget hvis det gjorde at et barn blev hentet lidt tidligere en dag. 

Men jeg har da heller ikke læst om nogle herinde som kører den stil? Jeg har til gengæld mødt mange i den virkelige verden, som også var dem der brugte nødpasningen, som også var dem der ikke kunne holde barnet hjemme i snestorm, hvis børn kun havde 1 uges sommerferie, fordi de ellers ville kede sig - mens mor og far absolut havde brug for 3 ugers ferie for at koble fra.

 

Jeg håber ikke at jeg bliver total sablet for min mening. Jeg er bare ærlig.

[Barbamama]

Helt kort: Hvis jeg siger "Jeg fik ikke børn for at få dem passet", så handler det om MIG.

Når jeg dømmer andre, så skal jeg nok sige "du" eller i det mindste "man".

Jeg kan godt se, at der næppe er nogle af os, der fik børn for at få dem passet, men jeg kan personligt godt føle, at mit barn bliver passet mere, end jeg havde tænkt mig, og dér kunne jeg godt finde på at sige sådan en sætning. Ikke for at fordømme andre eller hævde mig selv, men i relation til min situation. :)

Jeg kan godt forstå, at den der "dårlig mor frygt" kan hænge over os på dårlige dage, og jeg er enig i, at man derfor godt må være lidt varsom i ens ordvalg omkring hvad mødre gør. Meeeeeen jeg synes også, at den enkelte mor har et ansvar for, hvor meget fordømmelse hun "suger til sig". Hvis jeg siger "jeg fik ikke børn, for at få dem passet", så er det jo enhver anden mors ret at sige "Nej det gjorde jeg heller ikke" :)

[Camillat]

Ork, hernede er der folk i vores vennekreds, som faar passet meget smaa boern for at tage paa aleneferie... Min veninde tog paa ferie i 8 dage med sin mand, altsaa barnets far, mens pige paa 7 mdr. maatte vaere skiftevis hos det ene hold bedsteforaeldre og mormor/moster. De hvade jo kun vaeret samme i halvandet aar,f oer de blev gift og hun derefter blev gravid, saa det... Det havde vi aldrig i 100 aar gjort! Min mand havde derudover talt med en af sine venner, som havde gjort det samme, bare 2-3 ugers ferie, hvorefter boernene paa 1 og 3 afviste foraeldrene. Han havde i hvert fald aendret holdning derefter, vennen. I den sammenhaeng toer jeg godt bruge saetningen, for det er loco i min verden... 

[Ihpets-mortilto]

Ork, hernede er der folk i vores vennekreds, som faar passet meget smaa boern for at tage paa aleneferie... Min veninde tog paa ferie i 8 dage med sin mand, altsaa barnets far, mens pige paa 7 mdr. maatte vaere skiftevis hos det ene hold bedsteforaeldre og mormor/moster. De hvade jo kun vaeret samme i halvandet aar,f oer de blev gift og hun derefter blev gravid, saa det... Det havde vi aldrig i 100 aar gjort! Min mand havde derudover talt med en af sine venner, som havde gjort det samme, bare 2-3 ugers ferie, hvorefter boernene paa 1 og 3 afviste foraeldrene. Han havde i hvert fald aendret holdning derefter, vennen. I den sammenhaeng toer jeg godt bruge saetningen, for det er loco i min verden... 

 

Det er nok også lige lidt mere end jeg nogensinde ville gøre ;) En i min mødregruppe fortalte at hendes SP havde sagt at hun kunne bruge tommelfingerreglen 1 nat pr. leveår. Altså 1 år gammel = 1 nat uden mor/far osv. Det synes jeg selv lyder som en rigtig fornuftig regel, om ikke andet, så som rettesnor.

[Guest]

Det er nok også lige lidt mere end jeg nogensinde ville gøre ;) En i min mødregruppe fortalte at hendes SP havde sagt at hun kunne bruge tommelfingerreglen 1 nat pr. leveår. Altså 1 år gammel = 1 nat uden mor/far osv. Det synes jeg selv lyder som en rigtig fornuftig regel, om ikke andet, så som rettesnor.

Den regel/rettesnor har vi altid brugt, den er dejlig nem at huske :)

og meget enig i dit indlæg ovenover.

[Guest]

Synes denne her diskussion minder meget om "hvornår er man en god mor"-tråd (kan ikke huske, hvad den præcist hed), det var for nogle uger siden :)

Jeg bliver ikke stødt af kommentaren, for det er jo bare nogens mening, ligeså vel at min mening er en anden? Men jeg føler ikke, at jeg er en dårlig mor, fordi jeg kommer til at sende min datter i VS, når hun er et år gammel. (Havde også gjort det, hvis jeg gik hjemme!) :)

Tror bare det er super vigtigt at holde fast i, hvad det fungerer for den enkelte familie og personlighed. Og holde fast i, at hvis man gør det bedste for ens familie, ja, så er man en god mor :) :)

Jeg har fået min datter på 3 mdr passet i 3 timer. Og jeg nød det! Måske er der nogen derude, der synes det er tidligt og ikke selv havde valgt det, og det respekterer jeg, men jeg havde brug for "at finde mig selv" og dermed få større overskud igen.

Det skrevne sprog kan nemt blive misforstået, men husk på piger, at vi alle er gode mødre, men vi også bare ser forskelligt på opdragelse, uld-ikke uld, pasning, tøj/mærketøj mv :) ) og hurra for forskellighed - jeg lærer i hvert fald af alle jeres refleksioner :loveshower

[Unknown]

Jeg har ikke lige fået læst alle svar. Men jeg er en at dem der bruger den sætning.

Zoey har altid været meget selektiv med hvem hun stoler på, og har det godt med. Og hendes sensitive side gør at hun er meget roligere hvis Henrik eller jeg er der.

Vi har dog nogle bedsteforældre der mener vi skal aflevere hende ved dem en weekend. Og der bruger jeg sætningen. For hvis vi selv kan være sammen med hende, nu når vi ved hun har det bedst sådan. Hvorfor skulle vi så aflevere hende??

Selvfølgelig går hun i dagpleje og det elsker hun. Når Henrik og jeg har brug for en kæreste dag, tager vi fri en hverdag, sender hende i dagpleje og tager så ud og holdet kæreste dag.

Jeg ser ikke sætningen som om man ALDRIG vil have sit barn passet, mere som en "hvis vi har det bedst sammen, hvorfor så få hende passet"

Det er jo ikke fordi vi holder hende hjemme og kukkelure. Vi er jo bare med på besøg ved bedsteforældrene. Så er vi alle glade: undtagen bedsteforældrene hehe

[MLM]

Jeg har ikke læst alle svarene.

Men jeg tør godt skrive det her.

Jeg ELSKER, når mormor lige kommer forbi og henter August til overnatning hos dem.

Han har lige været i sommerhus med ham 3 dage.

Jeg ELSKER roen, at mit hus er rent og ryddelig i mere end 1/2 efter jeg er færdig med at gøre rent.

Jeg ELSKER ikke at skulle tage hensyn til ham og derfor kan tilgodese Alma fuldt ud.

Jeg elsker mit børn over alt på jorden, men jeg elsker også min mand og mig selv. Derfor NYDER jeg tiden uden August, hvor jeg kun har Alma.

Jeg kan netop nyde og elske tiden fordi jeg ved han elsker at være sammen med Mormor og morfar.

Han bliver tanket op med maks opmærksomhed, tid, kærlighed osv de ting der for os som familie er livet.

Mht pasning så lære han meget rent socialt, og han elsker at være afsted.

Men jeg mener også at man gør sit barn en tjeneste ved at ugen/ dagen er forudsigelig

Det giver mig overskud til at tage alene afsted i sommerhus med begge unger, finder på en skattejagt, sørøver ting og sager med ham.

Jeg bliver ikke stødt over sådan en sætning men derimod mere bevidst om at jeg gør det rigtig for os som familie.

Hvad folk tænker om mig fordi jeg nyder at få mit barn passet, det interessere mig egentlig ikke

[Camillat]

Hvad folk tænker om mig fordi jeg nyder at få mit barn passet, det interessere mig egentlig ikke

 

Amen! 

[Guest]

Må indrømme at jeg aldrig har hverken tænkt over sætningen, studset over brugen eller selv brugt den.

Hver familie har sine behov og jeg ser det nok som en selvfølge at man ikke har "fået børn for at de skal passes" men man har jo BEHOV for det engang imellem. Hvor meget er jo op til hver familie og barnets personlighed spiller jo også ind her! Mie ville ikke trives ved det før hun havde en hvis alder, mens jeg ved at andre børn er møg hamrenes ligeglade og måske direkte elsker overnatninger hos bedsterne før de er 3 mdr gamle.

Jeg tænker virkelig slet ikke i daginstitutions regi. Det syntes jeg er en anden ting, noget man ikke skal have dårlig samvittighed over, selvfølgelig findes ekstremerne hvor børnene er afsted fra kl 6.30 til 16.45 HVER dag, hver ferie også når forældrene er på ferie, og så bliver de også lige sendt afsted til bedsteforældre, veninder, barnepiger m.m. Om aftenen og i weekenden, ikke nødvendigvis fordi der er et behov, men fordi det er nemt!!! Men findes de typer på dette forum? Det tvivler jeg på, og så kan vi jo alle være nok så enige om at de er forkert på den, men resten af os, gennemsnits mødre som os, vi har et BEHOV! Om det er vores psykiske velbefindende, parforholdet eller praktiske årsager (job, tid til praktiske gøre mål, mulighed for søvn m.m.) er i mine øjne underordnet - det/de/vi skal jo fungere!!!

[Fru-Nielsen]

Helt ærligt, så finder jeg denne sætning ligeså fordømmende om min situation, som du fandt den anden som en anden bruger skrev i den anden tråd.

Jeg går hjemme med Cassandra, vi har valgt ikke at ansøge om plads til hende, før hun er 2 år. Ville hun tage skade af, at være ude i institution nogle timer om dagen, nej det tror jeg ikke hun vil. Tager hun skade af at være hjemme hos mig, nej det mener jeg heller ikke.

Vi ser andre voksne og børn. Vi har heldigvis en sød nabo, som arbejder 20 timer om ugen og derfor også er en del hjemme. Hun inviterer tit på kaffe, så er Cassandra og jeg hos hende. Vores nabo elsker Cassandra og nogle gange tager hun hende nogle timer uden mig. Det er god tid for dem begge og da også dejligt for mig ;). Havde vi en anden nabo, ja så havde den mulighed ikke været der, så havde vi nok fundet andre måder, at se andre voksne på. Børn ser vi på legepladser, i børnehaven og så har vi en storebror herhjemme, så hun leger en del med andre børn også.

Så man kan give sit barn tid med andre på mange måder også selv om man går hjemme og en institution behøver ikke være det bedste, men behøver heller ikke være det værste.

 

Jeg er helt enig med J&D, jeg fandt heller ikke sætningen specielt fordømmende, eller mærkelig. Blot en mor der valgte at sige, at hun prioriterede sine børn, mens hun havde muligheden for det.

Det valg tror jeg flere ville vælge hvis muligheden var der, både økonomisk men så sandelig da også psykisk.

Jeg kan ikke lade være at få fornemmelsen af, at det prikker til en dårlig samvittighed og det er selvføgelig ikke rart. Men helt ærligt, hvilke muligheder har i, som det danske samfund er skruet sammen på. De fleste familier bliver man nød til at arbejde fuldtids for at få mad på bordet. Det er foreståeligt og sådan man har valgt det skal være i Danmark med den høje skat man betaler. Valgte man anderledes, så tror jeg også flere famlier ville vælge anderledes. Ikke nødvendigvis gå 100 % hjemme, men flere ville gå på deltid. Nogle har ikke den lyst, fair nok, andre har men kan ikke da økonomien ikke kan hænge sammen, det kan jeg godt synes er synd.

Sådan er det og det bliver i nød til at agere udfra og lade være med at have dårlig samvittighed over. I forsørger jeres børn og giver kærlighed når i er sammen udfra de muligheder der er.

Nå for hulen.. Den havde jeg godt nok ikke lige set komme. :) Jeg skriver jo netop at det er det bedste for MIT barn! Jeg har en knægt med krudt i røven, som jeg på ingen måde har kræfter til selv at underholde og aktivere i det omfang han allerede har behov for.

 

 

Jeg er i øvrigt fuldstændig enig i dig i dine betragtninger omkring det danske system og forholdet af hjemmegående/delvist hjemmegående. :)

Jeg tror også at det er dårlig samvittighed, som rammer nogle med sådan et sætning. Men personligt, bliver jeg mest bare ked og irriteret, da jeg kun har set sætningen brugt i en kontekst, hvor jeg ikke kan se andet formål end at hæve sig over andre. Det er SÅ ærgerligt, synes jeg. Det er selvfølgelig en risiko for at jeg misforstår, men den risiko er der vel i al kommunikation. :)

[Guest]

Nå for hulen.. Den havde jeg godt nok ikke lige set komme. :) Jeg skriver jo netop at det er det bedste for MIT barn! Jeg har en knægt med krudt i røven, som jeg på ingen måde har kræfter til selv at underholde og aktivere i det omfang han allerede har behov for.

Jeg er i øvrigt fuldstændig enig i dig i dine betragtninger omkring det danske system og forholdet af hjemmegående/delvist hjemmegående. :)

Jeg tror også at det er dårlig samvittighed, som rammer nogle med sådan et sætning. Men personligt, bliver jeg mest bare ked og irriteret, da jeg kun har set sætningen brugt i en kontekst, hvor jeg ikke kan se andet formål end at hæve sig over andre. Det er SÅ ærgerligt, synes jeg. Det er selvfølgelig en risiko for at jeg misforstår, men den risiko er der vel i al kommunikation. :)

Sådan har vist jo hver især ømheder også selv om der er valgt. Det var så en af mine og bunder også i, at jeg ofte møder manglende forståelse fra danskere overfor de valg jeg har truffet og ofte føler jeg skal forsvare valget. Derudover vil vi jo alle det bedste for vores børn og det er ikke rart når man føler der bliver sat spørgsmålstegn ved det også selv om det ikke er direkte ment til én.

Havde jeg stadig været en del af den danske arbejdsstyrke, så kunne den sætning måske godt have fået mig op af stolen. Jeg er dog ret sikker på, at det for mit vedkommende havde handlet om mig og mine ønsker for min familie og jeg ville have været ked af at jeg ikke kunne gøre som jeg inderst inde gerne ville.

Skriftlig kommunikation kan være svær og kan nemt blive misforstået eller skrevet uklart.

[Mifune]

Sådan har vist jo hver især ømheder også selv om der er valgt. Det var så en af mine og bunder også i, at jeg ofte møder manglende forståelse fra danskere overfor de valg jeg har truffet og ofte føler jeg skal forsvare valget. Derudover vil vi jo alle det bedste for vores børn og det er ikke rart når man føler der bliver sat spørgsmålstegn ved det også selv om det ikke er direkte ment til én.

Havde jeg stadig været en del af den danske arbejdsstyrke, så kunne den sætning måske godt have fået mig op af stolen. Jeg er dog ret sikker på, at det for mit vedkommende havde handlet om mig og mine ønsker for min familie og jeg ville have været ked af at jeg ikke kunne gøre som jeg inderst inde gerne ville.

Skriftlig kommunikation kan være svær og kan nemt blive misforstået eller skrevet uklart.

 

Jeg oplever det lige omvendt, jeg bor som tysker i Danmark og møder manglende forståelse fra mine tyske venner (og til dels også min tyske familie) over at vores søn startede i vuggestuen, da han var 10 måneder gammel.

Som du ved og også har skrevet her, er det i Tyskland ikke kutyme (og for mange også heller ikke muligt pga. stadigvæk manglende pasningsmuligheder til småbørn i Tyskland) at få deres børn passet allerede i den alder.

Jeg er opvokset i Tyskland med en mor der gik hjemme indtil jeg startede i børnehave med 5 år, og de første 30 år af mit liv kunne jeg nok også have sagt denne sætning. Men nu er jeg flyttet til Danmark og har ændret mening - og har nu også mulighed for at få en god pasning til min søn, som han er glad for og som giver mig muligheden for at komme tilbage i mit job (det er nu også nødvendigt af økonomiske årsager her i Danmark, skal jeg også lige for en god ordens skyld tilføje).

Men da jeg læste trådens overskrift, kom der alligevel den der lille sting over mit (eller mandens og mit fælles) valg, og jeg følte mig som dårlig mor, ligesom jeg gør det når tyske venner og familie siger noget om emnet. Der kan jeg inderst inde nok ikke løbe fra min opvækst i Tyskland, hvor pasningsspørgsmålet er så anderledes... selvom jeg mærker at min søn trives i vs og jeg ikke ville kunne stimulere ham på samme måde derhjemme.

Så jeg er meget enig med dig om det at vi hver især har vores ømheder, også selv om det er selv valgt.

[Forunderligt]

Jeg syns godt nok ikke vores moderne, danske samfund egner sig til at man kan gå hjemme med sit barn udover det første leveår, sådan ca. Hvis man skal trives med at være hjemmegående med barn på 1-2 år kommer man til at mangle underholdning i form af samvær med andre småbørn, og som mor kommer jeg til at savne voksenkontakt og tid til at føle mig som andet end MOR. Det kræver nærmest man melder sig til legestue, rytmik, babysvømning osv i flæng, for mødregruppe eller naboer med småbørn, jamen de skal jo alle på job når barsel ender, ellers må man ud og prøve at lave sin egen mødre/legegruppe med de få hjemmegående mødre rundt omkring.

 

Jeg mener faktisk små børn fra omkring 1 eller 1½ års alderen har rigtig godt af de udfordringer de møder i vs eller dp, hvor de skal indgå socialt sammen med jævnaldrende, fx lære at sidde i rundkreds og synge eller spise sammen osv, det er enormt stimulerende og noget det er svært at give som mor. Jeg mener nu, hvis vi skal tale barnets behov, er det ret let opfyldt på et par timer om dagen, som så blir til flere som barnet blir ældre. Jeg er hjemmegående, da jeg er førtidspensionist, men jeg er så glad for at have mit barn i deltids vuggestue, hvor Lilly på 14 mdr er afsted 8.45-14.30 daglig, dvs jeg henter hende når hun lige er kommet op fra sin middagslur så reelt leger og spiser osv hun derovre 3-3½ time om dagen. Det opfylder nogle behov  hos hende som jeg selv har svært ved at gøre lige så godt.

 

Det er let at komme til at virke fordømmende når man har en holdning til ting som hvor meget man syns det er godt for små børn at være hjemme. Uanset at man bare siger, det er sådan jeg vælger at gøre, så kan det let virke som om man syns at andre som vælger anderledes gør det forkert eller dårligere. Jeg har kendt skønne mødre som elskede deres arbejde og ville være brændt helt af hvis de skulle gå hjemme med deres barn længere end de 11 mdr barsel de havde, jeg har set familier som fungerer rigtig godt med børn i pasning og jeg ser ikke spor forkert i det. Der var jeg nok lidt mere idealistisk da jeg var yngre og kunne nok godt ha sagt "jeg har ikke fået børn for at andre skal passe dem" for at forklare hvorfor jeg gjorde krumspring for at få studierne til at indrette sig så min mand og jeg kunne passe på skift så min førstfødte ikke skulle afleveres til "fremmede". Men jeg tænker nu det var lige så meget min frygt for at aflevere ham som fik mig til at vælge dengang.

 

Jeg har set 8 mdr gamle børn i vs som dagligt brugte lang tid på at græde og blive båret rundt af personalet, hvor jeg har tænkt at det barn skulle hellere have været hjemme hos sin mor et par mdr endnu. Jeg har set dødtrætte 2årige kl 16.30 som har været i pasning siden kl 7 og tænkt, pyha stakkels forældre at de er nødt til at være væk fra deres barn så mange timer. Men det er jo let at dømme og jeg ved reelt ikke hvordan de børns og forældres situation så ud, det fik mig bare til at tænke at det var ting jeg gerne ville undgå for mit eget barn.

[Camillat]

Det er helt klart, at for hjemmemoedre er der meget faa dagstilbud i Dk, har jeg indtryk af. Hernede bor jeg ganske vist 35 km fra byen, men der er adskillige tilbud til moedre og boern, som saa kan moedes i hvert fald en gang ugentligt i den paagaeldende gruppe. Der er saagar weekendtilbud til far og barn, for faren arbejder jo i loebet af ugen :) 

 

I Tyskland tror jeg, der er den slags tilbud, oder? I UK er det helt almindeligt. 

 

Det er i mine oejne meget kulturelt samfundsbetinget, om den saetning kan ramme nogen i deres moedrehjerte.

[Guest]

Det er helt klart, at for hjemmemoedre er der meget faa dagstilbud i Dk, har jeg indtryk af. Hernede bor jeg ganske vist 35 km fra byen, men der er adskillige tilbud til moedre og boern, som saa kan moedes i hvert fald en gang ugentligt i den paagaeldende gruppe. Der er saagar weekendtilbud til far og barn, for faren arbejder jo i loebet af ugen :)

 

I Tyskland tror jeg, der er den slags tilbud, oder? I UK er det helt almindeligt. 

 

Det er i mine oejne meget kulturelt samfundsbetinget, om den saetning kan ramme nogen i deres moedrehjerte.

 

Det er helt normalt også her, hver gruppe ca med tilbud hver uge. Her er legegrupper, der er rytmiske grupper og meget andet,  alt i dagtimerne og i aldergruppen 0-5/6 år.

Her hvor jeg bor er der både tyske grupper og internationale grupper. I weekenden er der danskere der har stablet den danske skole på benene, med weekend tilbud om legegrupper og skoleklasser for skolebørn i alle aldre.

Så det bugner med tilbud :) Samfundet er selvføgelig også indrettet efter det og som vi har været inde på, så er DK ikke indrettet efter det.  Derudover møder man mange mødre på legepladser med deres børn. Det er en del af kulturen.

[Guest]

 

Sådan har vist jo hver især ømheder også selv om der er valgt. Det var så en af mine og bunder også i, at jeg ofte møder manglende forståelse fra danskere overfor de valg jeg har truffet og ofte føler jeg skal forsvare valget. Derudover vil vi jo alle det bedste for vores børn og det er ikke rart når man føler der bliver sat spørgsmålstegn ved det også selv om det ikke er direkte ment til én.

Havde jeg stadig været en del af den danske arbejdsstyrke, så kunne den sætning måske godt have fået mig op af stolen. Jeg er dog ret sikker på, at det for mit vedkommende havde handlet om mig og mine ønsker for min familie og jeg ville have været ked af at jeg ikke kunne gøre som jeg inderst inde gerne ville.

Skriftlig kommunikation kan være svær og kan nemt blive misforstået eller skrevet uklart.

 

Jeg oplever det lige omvendt, jeg bor som tysker i Danmark og møder manglende forståelse fra mine tyske venner (og til dels også min tyske familie) over at vores søn startede i vuggestuen, da han var 10 måneder gammel.

Som du ved og også har skrevet her, er det i Tyskland ikke kutyme (og for mange også heller ikke muligt pga. stadigvæk manglende pasningsmuligheder til småbørn i Tyskland) at få deres børn passet allerede i den alder.

Jeg er opvokset i Tyskland med en mor der gik hjemme indtil jeg startede i børnehave med 5 år, og de første 30 år af mit liv kunne jeg nok også have sagt denne sætning. Men nu er jeg flyttet til Danmark og har ændret mening - og har nu også mulighed for at få en god pasning til min søn, som han er glad for og som giver mig muligheden for at komme tilbage i mit job (det er nu også nødvendigt af økonomiske årsager her i Danmark, skal jeg også lige for en god ordens skyld tilføje).

Men da jeg læste trådens overskrift, kom der alligevel den der lille sting over mit (eller mandens og mit fælles) valg, og jeg følte mig som dårlig mor, ligesom jeg gør det når tyske venner og familie siger noget om emnet. Der kan jeg inderst inde nok ikke løbe fra min opvækst i Tyskland, hvor pasningsspørgsmålet er så anderledes... selvom jeg mærker at min søn trives i vs og jeg ikke ville kunne stimulere ham på samme måde derhjemme.

Så jeg er meget enig med dig om det at vi hver især har vores ømheder, også selv om det er selv valgt.

 

Ja, den findes selvføgelig også den anden vej fra og lige meget hvilket valg man har taget, så er det ikke rart at der bliver sat spørgsmålstegn ved det, eller man føler der bliver det.

Jeg synes det er ubehageligt, at specielt nogle af mine familiemedlemmer, altid skal stille spørgsmålstegn ved vores valg. Og jeg HADER spørgsmålet "kan du så få tiden til at gå" uf hvor har jeg fået det ofte, det er som om man ikke kan /må nyde noget andet! og kunne jeg ikke få tiden til at gå, så havde jeg jo andre muligheder.

Du får sikkert nogle andre alla de spørgsmål og kommentarer bare den anden vej fra. Hvorfor skal andre folk have så travlt med vores andres valg.

 

Når, men vi har selv valgt og det gør det jo nok nemmere på nogle punkter. Som jeg har skrevet ovenover når jeg mærker helt efter hvordan jeg før ville have haft de med sådan en sætning hvis jeg stadig arbejdede, så kunne den godt have sviet. Jeg nyder nu, at bo i et samfund hvor jeg har en frihed til at vælge og jeg synes det er synd det valg reelt ikke er der, for ret mange familier i Danmark.  

[Kathinka]

Jeg misunder lidt min søster som bor i Malmø. Hun arbejder i Dk og har dansk barsel, så far holder barsel når baby er 1 år og ca et halvt år frem.

Hun må afleverer storesøster man, tir og tor, fra 9-14 og der er så mange spændende tilbud og fede legepladser fyldt m børn og forældre.

I Esbjerg skal vi lave aftale m nogen, hvis der skal være mogen at lege m på legepladsen. Vi bor i lejlighed og har ikke mulighed for at lukke døren op til haven og lege der. Det er lidt sørgeligt at gå ensomme på legepladsen!

Jeg syntes klart bedre om den svenske model, som bare giver lidt mere tid inden pasningsstart!

Men nu bor jeg i Dk og så er det bare anderledes. Jeg har altid været tryg hed at aflevere og ved at F syntes, det ef dejligt at være afsted. Plus at han elsker alle sine barnepiger og bedsteforældre :-)

[Bamse&Kylling]

Jeg må indrømme, at jeg er en, der kunne finde på at sige den sætning! Dog ikke i sammenhæng med DP osv.

Vi er så previligerede, at have 5 bedsteforældre til Anabella indenfor 6 km., plus oldeforældre, faster og moster! Så der er nok til at "slås" om at passe! Så når jeg har brugt sætningen, har det været for at slippe for spørgsmål om, hvornår de må passe. Jeg har endnu ikke haft behov for at få passet Anabella medmindre vi selv skal noget, hvor hun ikke skal med.

Så den sætning er helt ærlig, helt personligt for mig, til at slippe for irriterende spørgsmål - som bliver stillet i den bedste mening!

Jeg kan bare ikke se meningen med, at hun skal passes for at jeg ka ligge på sofaen lørdag eftermiddag... Så vil jeg langt hellere hygge med min datter!!

Til februar skal jeg tilbage i skole efter at have været i praktik og der har jeg fri hver torsdag og fredag. Så jeg regner stærkt med, at Anabella skal være sammen med mig hver fredag og evt hentes semi tidligt andre dage. Hun hygger sig skide meget i DP, men lige nu, hvor både J og jeg arbejder fuldtid er det altid hende der bliver afleveret først og ofte også hentet sidst! Og det har jeg det ærlig talt dårligt med, men sådan er situationen bare og jeg trøster mig med, at vi får mere tid sammen, når jeg skal i skole!

Hvad andre gør og hvordan andre modtager/bruger den sætning, det må være personligt!