Puttepigen87

Forvirret og ked

15 indlæg i dette emne

Jeg har lige opdaget at jeg er gravid med min kæreste som jeg har været sammen med i 16 mdr godt og vel.

Han vil ikke have barnet, han synes at en abort er eneste løsning! Det gør mig ked af det.

Vores forhold er ej det bedste da han er meget dominerende overfor mig :( Vi bor ikke sammen, og har derudover en datter på 3 fra et andet forhold.

Situationen er ej optimal. Men alligevel siger mit hjerte at jeg skal fortsætte graviditeten selvom fornuften siger stop det.

Nogle der har været i samme eller en lignende situation?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har ikke oplevet lignende situation, men det lyder som en vanskelig situation du er i.

Hvorfor vil han ikke have barnet? Og vil du fortsat være sammen med ham? Hvor langt er du henne?

Men det jeg kender fra din situation er det med at komme sammen med en dominerende fyr. Jeg var en gang sammen med sådan en type i 3-4 år og han var ikke god for ham. Jeg er glad for at jeg ikke fik et barn med ham (vi prøvede heller ikke). Jeg var 19-23 år mens vi kom sammen.

I dag er jeg sammen med en sød fyr og gravid for første gang.

Er der ikke nogle du kan snakke med om det? Har du drøftet din situation med din læge for eksempel? (Ved godt det er dig der skal tage beslutningen i sidste ende) men det er en stor ting at gå med alene.

Knus Nina

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Skrev fejl - der skulle selvfølgelig stå at han ikke var god for mig

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er blevet gravid på p-piller, så planlagt er det ikke.

Har lige pt ingen at snakke med, men regner med at få bekræftet graviditeten ved lægen i morgen og så snakke med hende, men har det bare så svært ved tanken om abort :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Følg dit hjerte.

Du skriver selv at din kæreste er dominerende, ønsker du at skulle dele resten af dit liv med ham?

Det vil du jo skulle, hvis du beholder..

Er du forelsket i tanken om en baby og en lillebrøster eller ønsker du virkeligt en familie og et barn med din kæreste?

Din kæreste har jo noget at sige også, men i sidste ende er det jo endegyldigt din krop og dit valg.

Du skal høre på ham og se om det er fordi han er bange for ansvaret eller fordi han ikke mener at det er NU.

Abort er svært og det er et så utroligt... barbarisk og egoistisk valg, men det kan også være en god ting.

Det er en svær situation du står i, men jeg vil sige; tænk over det, snak med kæresten igen - uden at være negativ over HANS valg, hør ham og overvej det. Fortæl og begrund DIT valg og så kan i aftale at ligge det på hylden en dags tid og så snakke om det igen.

Husk at SNAKKE om det. At gøre det til en konflikt hjælper ikke processen. Begynder følelserne at løbe over, så stop og vend tilbage nogle timer efter.

Men overvej virkeligt for og imod og tænk på om du er forelsket i den lyserøde forestilling om en baby og en større familie, eller om det er fordi du ønsker det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kender ikke jeres forhold, men ud fra den måde, du beskriver det på, så lyder det som om, at det første skridt er at gå fra kæresten. Hvis ens forhold er dårligt før man får børn, så kan det kun blive værre med børn, hvor man bliver presset på søvn osv. Det værste du kan gøre er at blive i et dårligt forhold, fordi du "gerne vil have en kæreste" eller "ikke kan overskue at gå fra ham". Og når man erkendt at et forhold er dårligt - og ikke ser nogen mulighed for at gøre det godt med fx. professionel hjælp - så er det altså med at komme videre. Især med en dominerende mand, der "kvæler" din stemme/dit jeg.

Dernæst kommer så graviditeten, og der er din mavefornemmelse helt afgørende. Hvis du ikke er vant til at lytte til og anerkende din egen mavefornemmelse, så er den svær, men overvej om du kan overskue som alenemor at give et barn en god start på livet, og om det vil kunne hænge sammen økonomisk. Og dernæst overvej hvordan du vil have det med at få en abort. Vend problematikken med din læge men evt. også med en god veninde eller andre, du er tæt på og stoler på.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det korte svar.... følg dit hjerte

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja, følg hjertet, både i forhold tilbind du vil ham, og hvad du vil med graviditeten

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er bare lettere sagt end gjort ;)

Mit hjerte siger jo at jeg skal beholde barnet, men jeg ved bare at han ikke vil være en del af det.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja, det ER meget nemmere sagt end gjort. Jeg kæmper selv med vægten, og jeg ved jo godt, hvad der skal til. Men at gøre det, det er straks noget andet. Men hvis man tager udgangspunkt i, hvad du skriver, så lyder det til, at du godt ved, hvad der er det rigtige at gøre...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu kender jeg jo hverken dig, din kæreste eller situation ud over det du her fortæller, men set udefra vil mit råd helt klart være: Få en abort. Din nuværende kæreste virker ikke som typen du har lyst til at skabe en familie sammen med ELLER have som deltidsfar til dit barn. Selvom han lige nu siger, at han ikke vil have barnet kan det jo godt ændre sig senere - du vil altså risikere at hænge på ham resten af livet. Så overvej nøje om du er interesseret i det både på dine og dit eventuelle barns vegne.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

kan du klare at få barnet selv, tror jeg er det helt store spørgsmål, og med en i forevejen. Jeg er selv meget imod abort, men jeg ved også at det er den bedste løsning for nogle.

Hvis du beholder barnet bliver du jo højst sandsynlig alene mor, måske du kunne finde en god lejlighed tæt på noget familie eller venner? der er mange tanker og følelser du skal have tænkt igennem.

Ønsker du at være sammen med en dominerende mand?

Jeg håber og ønsker for dig at beslutningen måske endda kommer af sig selv.

Mange hilsner herfra og held og lykke

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu har jeg læst tråden et par gange, men undladt at kommentere.

Min umiddelbare indskydelse er "nej nej" i skal ikke sammen bringe et barn til verden, og det får mig uvilkårligt til at tænke at en abort vil være det bedste.

- det er netop den tanke der gør at jeg har undladt at kommentere.

Jeg synes det er et "hårdt" råd at give, og kan forestille mig at det som modtager er meget ubehageligt at læse.

Ikke desto mindre er min tanke at jeg ønsker for dig at du får brudt med din kæreste.

Du beskriver ham som dominerende, måske tolker jeg mere i det end det kan bære, men jeg ville frygte for fremtidsudsigterne hvis du oplever at blive domineret af en mand som du ikke engang bor sammen med.

Omvendt, hvis dit hjerte fortæller dig at du skal have jeres barn, så er det det du skal gøre.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har nu Læst hele tråden. Og jeg vil kort og godt også råde til en abort. Selv om det skærer langt ind i hjertet, og selv om du ville elske det barn så højt så højt.

Jeg har stået i den situation at få et barn med en særdeles forkert mand. Jeg elsker mit barn. Men jeg burde have ladt være med at få det på det tidspunkt og med den mand.

Jeg tænker, at du fortjener bedre, end at skulle trækkes med lunerne fra en vred og dominerende mand, der er blevet far mod sin vilje og som senere hen måske endda vil kunne bruge hele systemet imod dig og til dit barns gene. Måske jeg overdriver. Det håber jeg. Men man ved aldrig.

Samtidigt tænker jeg, at du har et lille barn allerede. Det barn fortjener da også en ordentlig papfar som rollemodel.

Jeg tror på, at i. Det lange løb vil være bedre for dig og dit første barn at koncentrere jer om at finde en god mand. Så skal lillesøster eller lillebror nok dukke op når tiden er rigtig.

Held og lykke

Og mange kram herfra

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil også tilslutte mig de ovenstående.

Hvis det var mig der var i din situation ville jeg - med min erfaring - vælge en abort. Jeg kender dog ikke hele din situation i dybden. Men jeg er så glad for at jeg ikke har fået børn med nogle af de kærester jeg har været sammen med der ikke var gode for mig.

Jeg kan godt se at det er uheldigt at du blev gravid på pp, men omvendt kan man jo også sige at det ikke var planlagt.

Jeg har haft korterevarende forhold og hvis jeg var blevet gravid i eet af dem ville jeg vælge abort, for jeg ville ikke synes om at være alene med barnet. Synes bare det er så dejligt at være sammen med een man elsker og have det fælles projekt det er at få et barn.

Du er stadig meget ung - 10 år yngre end mig - så du har god tid til at finde en anden mand, der er sød ved dig, og få børn med ham.

Jeg vil godt understrege at det er hvad jeg ville gøre hvis JEG var i din situation, udfra det du har fortalt, dermed ikke sagt at det er det rigtige for dig, for det kan du kun selv afgøre, nu har jeg bare givet mine grunde til hvad jeg ville vælge hvis jeg stod i den situation og hvorfor.

Knus

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER