Girl Next Door

Er lidt i panik

15 posts in this topic

Jeg panikker lidt over jeg skal teste i næste uge. Og det er så åndsvagt, for jeg ved jeg bliver SÅ skuffet hvis testen(e) er negative og/eller mens kommer, men jeg ved os at jeg panikker fuldstændigt hvis testene er positive :wacko

For er jeg overhovedet klar til at få en bebs nu? Er det ik dumt når termin så vil ligge en måned før jeg er uddannet? Har vi råd til det? Osv osv..

Andre der panikker/har panikket over dette? Ved godt det er helt normalt at tænke sådan. Måske er det endda sundt.. Er egentlig bare bange for resultatet uanset hvad det end bliver :unsure

Share this post


Link to post
Share on other sites

Tror det meget normalt.. jeg snyd altid og testede lang tid før og havde jo gjort det i så mange måneder så havde ingen panik, for regnede med den var negativ..

Håber den er der for dig... :goodluck (hvis det altså er det du helst vil have..)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan sagtens følge dig ..

Men.. har du nogensinde hørt denne sætning: "Hvis man skal vente med at få børn til man 'er klar' - så får man aldrig børn" .. ?

;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan sagtens følge dig ..

Men.. har du nogensinde hørt denne sætning: "Hvis man skal vente med at få børn til man 'er klar' - så får man aldrig børn" .. ?

;)

Uhh den sætning har jeg hørt maaaange gange ;) og har vist os sagt den til et par stykker ;)

Jamen egentlig ønsker jeg det skal være nu, men bliver ski lidt skræmt ved tanken..

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uhh den sætning har jeg hørt maaaange gange ;) og har vist os sagt den til et par stykker ;)

Jamen egentlig ønsker jeg det skal være nu, men bliver ski lidt skræmt ved tanken..

Som sagt forstår jeg dig :)

Generelt ligger det jo til os, som mennesker, at være lidt bange for hvad fremtiden bringer. Så i dit tilfælde tror jeg helt ærligt også det handler om at du er lidt nervøs for hvad det er du går ind til, netop fordi du jo ikke har muligheden for at vide det på forhånd :)

Det kan være rigtig rigtig svært at finde balancegangen for hvornår man skal bruge mere viden og hvornår man skal 'stole på' det man har - hvis du forstår?

Jeg har fx. en smule frygt/nervøsitet omkring selve fødslen .. af ren nysgerrighed har jeg derfor valgt at sætte mig godt ind i et fødselsforløb - altså .. hvordan det kan forløbe.

- Men.. i den process er jeg jo også kommet omkring dem hvor det ikke går som det skal.. og dét er svært at håndtere når man i vejen er en smule nervøs.

..hmm.. er det til at forstå hvad jeg mener med 'balancegang' når jeg bruger ovenstående eksempel?

Jeg håber du forstår min mening .. og det er ok at have det som du har det - du skal bare lige finde din måde at håndtere det på :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg forstår hvad du mener :)

Fødslen er os noget jeg tænker meget over. Vi har nemlig en familie historie med at kvinderne har haft svært ved at udvide sig ordenligt, så det har jeg bekymret mig over i lang tid før jeg har ville ha børn. :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uh jeg ved godt hvad du mener.. Er faktisk lidt glad for at være blevet taget 100% på sengen med lille drengen for ellers var jeg ikke klar :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg forstår dig absolut godt, og jeg tror, jeg kommer til at have det på samme måde, når jeg skal igang med at teste. :)

Men I forsøger vel, fordi I har lyst til at få et barn, ikke? Og som Glowin siger, så får man aldrig børn, hvis man skal vente til man er 100% klar ;)

Og mht. uddannelse og økonomi, så finder man en løsning. Det gør man ALTID. Det er det vi har bankrådgivere (og forældre!) og studievejledere til. ;)

Jeg krydser fingre, for at du bliver glad og at alt føles rigtigt, når du tester! :goodluck

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg panikker lidt over jeg skal teste i næste uge. Og det er så åndsvagt, for jeg ved jeg bliver SÅ skuffet hvis testen(e) er negative og/eller mens kommer, men jeg ved os at jeg panikker fuldstændigt hvis testene er positive :wacko

For er jeg overhovedet klar til at få en bebs nu? Er det ik dumt når termin så vil ligge en måned før jeg er uddannet? Har vi råd til det? Osv osv..

Andre der panikker/har panikket over dette? Ved godt det er helt normalt at tænke sådan. Måske er det endda sundt.. Er egentlig bare bange for resultatet uanset hvad det end bliver :unsure

Uh kender godt følelsen.... Testede positivt for godt to uger siden og fandt ud af at jeg har termin den 29. juni - ret tæt på at jeg dimmiterer som folkeskolelærer, hvilket betyder at jeg har to mundtlige og en skriftlig eksamen til sommer, heriblandt min bachelor..... Som andre siger er der aldrig noget tidspunkt der er 100 % godt at få en baby fx pga. job og økonomi, men tror automatisk at vi tilpasser os de situationer som vi havner... Jeg er fuldt ud bevidst om at jeg risikerer at føde før min termin, i så fald, må jeg tage sygeeksaminer senere på sommeren... Jeg ville også hhave det dårligt over lige at være blevet ansat også kort tid efter at skulle gå på barsel og dermed overlade mine nye elever til en anden lærer.... Der vil altid være fordele og ulemper... Vi mennesker har en utrolig evne til at tilpasse os alverdens situationer... Jeg er da godt klar over at vores økonomi ikke bliver den bedste heller, men må vi jo tilpasse os efter....

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

åhh ja...

kan følge dig 100%..

er selv lige så ræd for at teste negativt OG positivt...

alle de der hvad-nu-hvis'er...

men vi klare det jo alligevel... :)

åh gud jeg kan ikke vente...

er så også bange for jeg skal være så nervøs at jeg udskyder min mens eller ikke kan blive gravid pga. nervøsitet...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er også studerende og gravid :) OG på SU <_<

Jeg havde mange af de samme tanker som dig, men har heldigvis en super god studievejleder, som bare har fået mig forklaret det så flot og nu er der slet ikke noget problem i, at få børn mens man er studerende :)

Hepper på dig :stork2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er også studerende og gravid :) OG på SU <_<

Jeg havde mange af de samme tanker som dig, men har heldigvis en super god studievejleder, som bare har fået mig forklaret det så flot og nu er der slet ikke noget problem i, at få børn mens man er studerende :)

Hepper på dig :stork2

hej.

hvad er du studerende som..?

er selv igang med pæd. udd. og med projekt baby...

syns det er meget svært at finde ud af hvad man kan få af hjælp og hvad man har af rettigheder...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ihh tak for alle de svar, piger :kram2

Selvfølgelig prøver vi, fordi vi har lyst til at få børn. Jeg har ville ha børn siden jeg ku gå :lolhit Altså jeg håber jo på den er positiv når jeg skal teste, da jeg har fået konstateret PCO, så har meget svingende mens, hvilket jo giver sjældent ÆL, men i denne måned havde jeg med 100% sikkerhed ÆL, så det ku være SÅ rart at der så var held i sprøjten i dette forsøg :) For hvem ved hvornår jeg får mens igen? Har kun haft mens 4 gange i år nemlig (januar, februar, juli og oktober) :blink

Og selvfølgelig løser det hele sig hvis jeg sku blive gravid nu. Det skal det jo, og så indfinder man sig jo efter det :)

Jeg ved bare jeg panikker lidt uanset resultatet :P

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej

Det der med at panikke det kender jeg alt for godt til.

Jeg testet positiv og det var super var jo glad og alt det der, men lade ikke mere i den end som så og var ret cool mht. alt jeg siger dig.

Men men så kom dagen hvor det rigtig gik op for mig jeg var nok i uger 30-32 da min JM skriver fødegangen nummer på mit vj.

Jeg sidder der med blodtryksmåleren på og tro mig den steg. Jeg spurgte hende hvad skal jeg med det nummer?(Hmm klogt spurgt) Og hun kigge lidt tilbage lænet på mig og siger, tja han skal jo ud og tror du ikke det bedste sted er på fødegangen.

Jeg panikkede så meget at jeg bare rejste mig og gik ud, med det resultat at min mand og jm var ude at hente mig.

Vi (min mand og jm) har grint meget af det siden hen, hun har så fulgt August siden han var i min maven og vi ser hende også den dag idag.

Men anyhow man bliver aldrig klar og men man vokser med opgaven og er klar den dag det sker så tag det roligt det skal nok gå altsammen

Mange klem

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tror det er meget normalt, det er jo en stor forandring i din hverdag hvis testen er positiv, men heldigvis går der jo 9 måneder inden babyen er der.

Jeg krydser fingre for dig. :gp

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now