Cocomous5

Er i ved at være klar derude?

6 indlæg i dette emne

Jeg syntes jo tiden går hurtigt nu, og snart er vi i september, og de første af gruppen vil jo snart 'poppe'.

Er i klar?

Hvordan har i det? Altså tanker om familieforøgelse, fødsel osv.?

Jeg kan for mig selv sige, at jeg er ved at være nervøs. Selvom vi har ventet på dette øjeblik i over år nu, så syntes jeg også det er enormt skræmmende, at vi skal dele tilværelsen med en lille ny, som vil blive omdrejningspunktet for os. Vi glæder os, men samtidig har jeg heller ikke travlt med at den bare skal komme ud NU, er stadig ret afslappet og kan sagtens vente til den nu kommer.

Syntes jeg er ret besværet med forskellige gener efterhånden, men går også meget op i at nyde roen jeg har nu, for snart er det ændret for evigt. Tænker også på parforholdet, hvordan tingene der vil ændre sig. Ja hele ens dagligdag ændrer sig. Det er vildt fantastisk og uhyggeligt ;) . Men glæder mig til at møde bettemåsen, se hvad kønnet er, hvordan høn ser ud og er. Dog frygter jeg fødslen, har ærlig talt slet slet ikke lyst til at skulle igennem selve den del af fasen, og er SÅ pisse bange for at gå mega meget i stykker, da jeg er enormt sart dernede i forvejen. Så uha uha, prøver ikke at tænke for meget over det.

Så hvad med jer?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tiden nærmer sig med hastige skridt, og jeg må sige jeg glæder mig til at få lillepigen ud. Jeg er så besværet her i 2. graviditet, maven er bare i vejen hele tiden, ryggen gør ondt og jeg er så træt af den forbandede halsbrand som har meldt sig. Energiniveauet er for nedadgående, kan godt mærke at jeg har en lille gut på 1 år, som kræver en del opmærksomhed og aktivitet. Den daglige "morfar" er blevet et fast ritual så jeg kan hænge sammen.

Selve fødslen tænker jeg ikke så meget på, det der optager mig mest er at faren skal nå hjem i tide. Han sejler og er sat til at komme hjem ca. 14 dage før termin. Så krydser fingre for at jeg ikke føder før tid.

Vores familie går så fra at være 3 til at være 4, og det er jeg meget spændt på. Nu har vi jo ligesom fået rutinerne op og køre med at være 3, det kører med dagpleje etc. så jeg er lidt spændt på hele scenariet med et spædbarn i huset igen. Hvordan skal det gå med søskendejalousi, hvordan med at få lagt dem begge i seng, vækker den lille den store om natten etc. Der er så mange scener jeg ikke kender til, og det er jeg spændt på.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Herhjemme er vi også så småt klar :)

Vi går også fra at være 3 til 4, men skal vi nok klare.

Jeg regner dog med at blive sat igang inden uge 38 da jeg har gravidtets sukkersyge, og nu er røget på Insulin. er idag 34+1, så har ikke så lang tid igen :D Super skønt...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Klar og klar...

Mentalt er jeg efterhånden ret så utålmodig! Jeg glæder mig til at vores lille dreng kommer til verden, og er meget spændt på, hvordan det kommer til at gå - både med ham, og med storesøster (der spørger oftere og oftere, om han snart kommer ud ;) ).

Jeg er egentlig ikke særlig nervøs for fødslen. Jeg havde en meget hurtig og ukompliceret fødsel sidst, så jeg håber lidt, at det går lige sådan denne gang. Mine tanker går mest på det praktiske omkring den, netop fordi det gik så stærkt sidst: Når vi at få afsat Elina - og til hvem, og når min mand at komme hjem, hvis nu det sker om dagen?

Heldigvis skal jeg til jordemoder i slutningen af august sammen med min mand, og der skal vi have snakket alt det praktiske igennem mht., hvor tidligt jeg skal komme ind mm.

Rent praktisk er vi overhovedet ikke klar! :D Jeg mangler stadig at få et overblik over, hvor meget tøj vi har (både af Elinas gamle og alt det, vi har fået), og hvad vi ellers mangler af udstyr. Og så skal puslepladsen indrettes!

Jeg kan godt mærke, det begynder at stresse mig lidt, men samtidig kan jeg ikke rigtig komme i gang.. Pænt træls!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er også ved at være klar mentalt, ja egentlig også fysisk,for har det elendigt. Meen jeg holder gerne ud for at bettemanden skal være helt færdigbagt når han kommer ud :)

Vi går fra 4 til 5, og tror egentlig hverdagen bliver overskuelig. Den ældste venter på specialklasse og får i mellemtiden eneundervisning og møder derfor først kl 10 hver dag, så ingen morgenstress, heldigvis.

De første to fødsler gik fint uden komplikationer. nr 1 blev dog født ret hurtigt og jeg mistede en liter blod., så jeg frygtede at miste meget blod 2. gang også. Men de havde blod klar til mig under fødslen, så jeg var rolig. Jeg var dog blevet "lovet" at 2. går hurtigere, så jeg blev pænt skuffet, da den varede 3 timer længere og var meget mere smertefuld! Men ingenting i forhold til hvad andre har oplevet. Første fødsel varede 7 timer fra første spæde ve til han var ude (1,5 time af de lede) og anden fødsel varede 10 timer fra første spæde ve til han var ude (4 timer af de lede). Så jeg er meget spændt og nervøs for hvad denne gang bringer! Men aller mest nervøs er jeg for, om fødslen går igang lige omkring institutionslukketid, og vi ikke kan få fat i nogen, der kan tage sig af børnene, og at min kæreste derfor fiser land og rige rundt for at finde et sted at få dem afsat - imens jeg føder alene.

Men hvor glæder jeg mig helt vildt til at kunne ringe og sige til mine forældre, at nu er det nu! Og selvfølgelig til at se vores lille Nohr og se de to (forhåbentlig) stolte brødre :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hov! Jeg er da kommet i forkert terminsgruppe. Sorry! :) Jeg hører først til i oktober.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER