Nitzen1987

Planlagt kejsersnit - hvorfor?

48 indlæg i dette emne

Puha, det var faktisk hårdt at læse MLMs svar. Selvfølgelig er jeg uendeligt glad for at William er her, men det gør altså ikke at jeg ikke må være ked af måden han kom ud!

Jeg ved ikke hvad der er sket i mit hoved i forbindelse med fødslen (altså kan ikke styre mine følelser). Men at sidde og kigge på sit nyfødte barn og frygte at det ikke rigtigt er mit - det er ikke sjovt. Eller at jeg stadig mærker spark i maven og nogle gange tænker at han stadig er der inde - det er ikke sjovt. Men jeg føler jo ikke at jeg har født.

Jeg tror det havde hjulpet mig hvis jeg så ham komme ud. Jeg lå bag skærmen og kunne ikke mærke hvad der skete.

Ej det har jeg da overhovedet ikke skrevet, du må føle hvad du gør det skal jeg ikke bestemme.

Jeg vil gerne have forklaret hvorfor man kan føle sig snydt for noget man ikke ved hvad er

Jeg dømmer ingen vil gerne forstå.

Mit sidste KS endte i fuld narkos og en tur på Børneafdelingen.

Det havde jeg ikke drømt om, jeg havde drømt om et romantisk K'S efter bogen.

Det fik jeg ikke om måtte omstille mig inden for en halv time efter jeg var vågnet med at diskutere med læger. Angsten for at miste igen osv.

Men muligvis jeg er hurtig til at omstille mig, da jeg valgte at se på det jeg fik min keeper og jeg er mor til 3 skønne børn.

Noget helt andet er, måske jeg overreagere her men det er fordi jeg vil dit det bedste.

Mon du skulle have noget psykologhjælp til at hjælpe dig med at bearbejde din fødsel.

For det er ikke fair du skal have det på den måde

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

:kram

Det igen det med at det skrevne ord kan misforståes så uendeligt let....... MLM skriver ingen steder at man ikke må være ked af et kejsersnit. Hun skriver bare at hun ikke forstår det, og om nogen kan/vil forklare det for hende. :kiss

Jeg kan godt forstå du er ked af det, for jeg har selv oplevet at være ked af noget ved min fødsel, og føle mig helt vildt snydt!! Det kan være rigtig svært at forklare hvorfor man har det sådan, når man nu har et sundt og rask barn ved sig, som "burde" overskygge alt. Jeg synes de to ting er helt forskellige emner, og det kan ikke sammenlignes....

Man kan jo heller ikke bestemme hvad man føler, og ej heller forklare det altid. Man føler det man gør, og det er altid ok!!

Til gengæld forstår jeg bestemt også hvorfor du MLM, har svært ved at forstå hvordan nogen kan være kede af noget i den forbindelse, når man nu er så uendelig heldig at have fået et sundt og rask barn. Men det er jo fordi du (desværre er ikke et dækkende ord, men ingen ord dækker godt nok her) har været i den situation, hvor det netop ikke forholdt sig sådan, og derfor har et helt andet perspektiv.

Tak

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg havde planlagte kejsersnit begge gange pga skæve hofter og rygskade. Begge fødsler endte i akut kejsersnit. Den første en måned før termin og den anden 11 uger før termin. Min første fødsel var sådan set god, forstået på den måde, at hun var sund og rask (og ret stor ift alderen). Jeg fik hende op næsten med det samme, og vi lå sammen på opvågningen.

Nr 2, fik jeg kun lov at se et glimt af. En lille bitte højrød byldt, der hurtigt blev pakket ind i bobbelplast og sølvpapir (rent bogstaveligt) og kørt væk, for kort tid efter at skulle tage stilling til blodtransfusion mv. Så hende først adskillige timer senere.

Jeg har haft virkelig lorte graviditeter begge gange. Min krop fucker helt op, af at være gravid. Begge højrisiko for truende for tidlig fødsel. Begge gange sengeliggende i flere uger.

Jeg føler mig ikke snydt. Men jeg GAD godt, at have prøvet en af de der fantastiske graviditeter, hvor det meste er rosenrødt og fantastisk. Jeg GAD godt have prøvet en drømmefødsel i vand. Jeg GAD godt ikke have født for tidligt.

Jeg synes måske "snydt" er et forkert ord for mig. For jeg blev jo ikke snydt i sidste ende. Jeg har mine mirakler, og selvom den yngste nok aldrig bliver "som alle de andre", så kan jeg aldrig føle mig snydt over hende eller hvad der har med hende af gøre. Jeg kunne have ønsket nogle ting anderledes- helt sikkert.

Men hvem siger, at man overhovedet ville have fået en drømmefødsel, selvom man ikke havde fået KS? Måske man bare ikke er "egnet" til at føde selv? Måske ens krop bare ikke dur til det. Man kan jo ikke vide det- om det ville have været bedre eller anderledes.

Jeg har erkendt, at min krop er mere end super dårlig til at være gravid og endnu dårligere til at føde selv. Jeg tog konsekvensen og besluttede mig for sterilisation da jeg var gravid med nr 2, og blev det lige efter fødslen.

Jeg tror det handler om at hvile i det der er sket, og få det bedste ud af det. Dermed ikke sagt, at man ikke må være ked af det ikke gik anderledes :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Spændene læsning... på trods af forskellige holdninger og oplevelse.. :) Dem skal der være plads til...

Jeg har ingen erfaring ang. fødsel.. men da jeg talte med manden om fødslen (selvom der er læææænge til) så fik vi også talt om at det jeg var mest bange for er at ende i AKS... :( Hvis det er bedst for barnet er det selvfølgelig det der skal til.. det har været en kamp at blive gravid, så lige gyldigt hvad vil vi gøre alt hvad vi kan for at bette fis kommer sikkert til verdenen... :)

Det der skræmmer mig er at jeg ikke får barnet op til mig med det samme.. at jeg ikke kan se barnet og at jeg skal ligge og vente på at se mit barn... alle andre i lokalet "har med barnet at gøre før mig":...

Men det er spændene at læse jeres tanker og oplevelser omkring det hele :) Vores bette fis skal "bage færdig" i 7 mdr endnu :P så det er jo lige tidligt nok at tænke på fødsel hehe...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

uha sikke nogle oplevelser i har haft tak fordi i ville dele.

jeg havde en naturlig fødsel med den første, 26 timer sund og rask lille smuk,lækkersmækker pige. Men pga. veedrop, efterfulgt af veestorm, en jordmoder der ikke hørte mig, blev tabt på gulvet efter læggelse af epidural, og Laura kom ud med en arm først så jeg spækkede fra herodes til pilatus. Det tog mig knap et år før det ikke gjorde ondt at være sammen med min mand igen. Og kan ikke huske de 3 første døgn efter hun kom ud, intet.

synes jeg det var en voldsom oplevelse og jeg ville ikke snakke om den før hun var knap et halvt år. Jeg har grædt meget efterfølgende og følt jeg tabte den kamp jeg så gerne ville vinde. (smertestillende og blev rigtig ulykkelig under fødslen også), jeg besluttede ikke at tænke over det og nyde min datter, hvilket min jordmoder mener har været grundlaget for jeg ikke fik nogen depression efterfølgende.

dog ønskede jeg at føde naturligt igen anden gang, har altid været så bange for kejsersnit, jeg fik lagt et forløb tæt med min jordmoder og fik snakket med en overlæge på Koldingsygehus som gjorde at jeg slet ikke frygtede en fødsel mere.

Desværre da jeg skulle ind og scannes en sidste gang lå Oliver forkert, efter et forsøg på at vende ham mislykkedes stod jeg efter få dage med brev om pks. Jeg var ulykkelig og panisk angst for at skulle være vågen. Men det gik ikke værre eller bedre end at rygmarvbedøvelsen ikke virkede og jeg blev lagt til at sove.

Jeg føder gerne naturligt hvis der kommer en 3 men jeg var hurtigt ovenpå igen efter kejsersnit, det værste ved dette var dog at man føler der kommer stor afstand til den store, jeg savnede hende noget så vederstykkeligt de dage på sygehuset men da jeg kom hjem fandt jeg hurtigt ud af det var for tideligt jeg var kommet det.

jeg synes planlagt kejsersnit var fint, var oppe og gå 4 timer efter jeg var kommet på opvågningen og det gør jeg gerne igen, jeg var slet ikke så træt i hovedet kan huske det hele bortset fra 20 min hvor jeg sov, medicinen virkede meget let på mig. Og følte mig på ingen måder snydt for en fødsel.

Mit underliv fejlede intet og 3 uger efter havde jeg ingen udflød heller så ja det var en god oplevelse for mig selvom det aldrig havde været noget jeg have valgt selv.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Da Silje kom til verden blev jeg sat igang og havde et hårdt forløb på 40 timer som kun medførte at jeg åbnede mig til 4 cm... Ve droppet var skruet op til langt over max men fik intet ud af det ud over smerter... Det endte så i aks hvor min livmoder efter det lange forløb ikke kunne trække sig sammen, så mistede op mod 4 liter blod, fik selvfølgelig noget nyt.

Efter det forløb står der i min journal at de anbefaler pks, jeg er dog indstillet til en samtale hvor vi aftaler forløbet. Håber på en normal fødsel, men hvis aks er bedst for mig eller baby er det selvfølgelig det vi gør næste gang.. Tager tingene som de kommer...

Jeg var lykkelig over mit aks, for tænk hvad der var sket hvis det ikke var muligt, så tror jeg ikke på at hverken Silje eller jeg var sluppet så nådigt..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg må altså komme med en præcisering til hvad nogle af jer tror sker ved alle KS, nemlig at man ikke får baby på brystet.

Jeg fik C op med det samme, hun lå et øjeblik, så kom hun ud og blev vejet og målt og der var far med (det tog 3-4 min). Bagefter kom hun så tilbage på mit bryst, hvor hun lå i alt min tid på opvågning. Så man bliver ikke nødvendigvis adskilt.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg foretrækker pk fremfor at sætte helbred på spil.... Min første fødsel endte i akut kejsersnit, da Isaac sad fast. Jeg nåede kun at udvide mig fem cm og der var ingen fremgang. Derudover var han så stor (6120 g) at havde de tvunget ham ud naturligt havde de smadret hele mit bækken.

Næste fødsel bliver pk, jeg må slet ikke føde selv, det er allerede noteret.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Eftersom fødsler er meget forskellige og vi mennesker er forskellige, tror jeg der er en vigtig opgave for os i det, ikke at sætte forventningerne for højt, men leve mere i nuet, når det handler om fødsler. Jeg tror det er utroligt vigtigt ikke at måle sin egen fødsel på detaljer, så som at få barnet op på brystet, eller at kunne føde naturligt uden smertelindring osv.

At finde og søge efter de positive små øjeblikke i den virkelighed jeg nu engang stod i, var det der bar mig igennem en meget dramatisk akut kejsersnit-fødsel 8uger for tidligt med et forløb,hvor min datter og jeg var i livsfare et par dage.

Jeg havde mit magiske sekund 24 timer efter fødslen, da min datter blev løftet ud af kuvøsen og lagt på min bare hud på brystet. Det var det sekund hvor jeg blev mor og blev fyldt op af helt ubeskrivelige følelser. Alt andet, en fødsel indebærer oplevede jeg aldrig. Men jeg fik det vigtigste med. Og i dag er det det eneste der har betydning.

Med næste fødsel på vej forsøger jeg at dæmpe forventningerne. Jeg tror fødsler er en af de ting, vi ikke kan planlægge os ud af. Selv om vi ellers kan styre næsten alt andet i det samfund vi lever i i dag ;-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Eftersom fødsler er meget forskellige og vi mennesker er forskellige, tror jeg der er en vigtig opgave for os i det, ikke at sætte forventningerne for højt, men leve mere i nuet, når det handler om fødsler. Jeg tror det er utroligt vigtigt ikke at måle sin egen fødsel på detaljer, så som at få barnet op på brystet, eller at kunne føde naturligt uden smertelindring osv.

At finde og søge efter de positive små øjeblikke i den virkelighed jeg nu engang stod i, var det der bar mig igennem en meget dramatisk akut kejsersnit-fødsel 8uger for tidligt med et forløb,hvor min datter og jeg var i livsfare et par dage.

Jeg havde mit magiske sekund 24 timer efter fødslen, da min datter blev løftet ud af kuvøsen og lagt på min bare hud på brystet. Det var det sekund hvor jeg blev mor og blev fyldt op af helt ubeskrivelige følelser. Alt andet, en fødsel indebærer oplevede jeg aldrig. Men jeg fik det vigtigste med. Og i dag er det det eneste der har betydning.

Med næste fødsel på vej forsøger jeg at dæmpe forventningerne. Jeg tror fødsler er en af de ting, vi ikke kan planlægge os ud af. Selv om vi ellers kan styre næsten alt andet i det samfund vi lever i i dag ;-)

Meget smukt og rigtigt sagt.

Tillykke med den lille ny spire i maven. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej! Godt emne!

Vores første blev født vaginalt og uden problemer, skønt hun var 5 uger for tidligt på den ;)

Det var - trods det - en rigtig god oplevelse! Jeg havde virkelig glædet mig til at opleve det igen og denne gang uden han hun blev "taget fra mig" bagefter for at blive indlagt på neo... Bare få oplevelsen af at hun blev lagt op med det samme og vi ikke skulle adskilles.

Ah well... Denne gang vender lille tøsen med numsen ned og efter et mislykket vendingsforsøg (AAAVVVVVVV!!!) skal vi have et PK om en uge.

Efter VF talte vi med en ellers super læge omkring sædefødsel kontra PK. Han mente sagtens, at jeg kunne gennemføre en sædefødsel, men der er jo risiko for at det alligevel ender i et AK. 50 % faktisk!

Jeg synes lige der, at det var monster uretfærdigt at jeg ikke bare kunne føde "normalt" og jeg lyttede da også til lægen. Jeg tror helt sikkert på at en helt normal fødsel er det allerbedste for mor & barn, så var virkelig ked af at gå glip af selve arbejdet og oplevelse :(

MEN: Jeg synes, at en sædefødsel virker meget risikabel og hvorfor udsætte sig selv og sit barn for noget, når man nu har valget?

En fødsel er i forvejen uforudsigelig og jeg ville have det dårligt med at gå her den sidste tid og være ekstra bekymret.

Jeg synes det er fantastisk at bo i et land hvor man bliver godt passet på og man rent faktisk HAR et valg mht til fødsler. Som lægen sagde: "Det er helt op til dig- der er ingen der kan tage valget for dig og uanset hvad så støtter vi dig i det og hjælper dig". Fedt! Og trygt at høre.

Bør nævnes her at der stadig er mange kvinder rundt om i verden der dør af at føde.. :(

Jeg forstår alle som vælger et PK udfra risiko for barnet og dem selv, især på baggrund af dårlig erfaring. Men jeg må indrømme at jeg har det lidt svært med kvinder som vælger det fordi de ikke vil have smerter / er bange, for som sagt tror jeg på at det virkelig ER det bedste og mest naturlige og fantastiske. De kvinder har brug for hjælp og samtaler til at håndtere angsten og ikke nødvendigvis brug for en operation.Vi er jo bygget til at føde - bare min mening!

Det tog lige noget tid for mig at omstille mig og læse op på hvad et PK "går ud på", men nu glæder vi os bare til en helt ny oplevelse. Det bliver en mærkelig og meget spændende - og selvfølgelig DEJLIG dag.

Det vigtigste er at jo at hun kommer ud. Hvordan det sker betyder ikke så meget for mig mere... :)

Camilla

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg må altså komme med en præcisering til hvad nogle af jer tror sker ved alle KS, nemlig at man ikke får baby på brystet.

Jeg fik C op med det samme, hun lå et øjeblik, så kom hun ud og blev vejet og målt og der var far med (det tog 3-4 min). Bagefter kom hun så tilbage på mit bryst, hvor hun lå i alt min tid på opvågning. Så man bliver ikke nødvendigvis adskilt.

Hvor godt at høre!! :) Tak for den - det var lige hvad jeg havde brug for. En af de ting jeg var lidt ked af med PK. Kan dog være forskelligt fra hospital til hospital, tænker jeg?? Må lige høre på Hvidovre helt nøjagtigt hvordan de gør.

Har også læst om den nyeste metode fra England som vist hedder hud-mod-hud kejsersnit, hvor der ikke er en skærm og hvor moderen får baby direkte op og kan følge med i det hele. Er allerede blevet afprøvet på Rigshospitalet i København...

Spændende!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hejsa.

Jeg er ikke gravid endnu, men tænker allerede nu at jeg gerne vil have pks. Jeg har fibromyalgi, dårlig ryg og hofte.

Desuden lider jeg af kronisk træthedssyndrom og neurasteni, hvilket gør at jeg bliver meget hurtigt stresset og

mister fokus. For mig vil pks være mindre stressende end at vente på og gennemgå en almindelig fødsel.

Er der andre der har erfaring med disse lidelser og graviditet/fødsel?

:-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har overvejet pks, men tror det bliver ved overvejelserne..
Jeg skulle syes ret meget efter min sidste fødsel, og det var meget svært at sidde og gå. Det føler jeg kunne være anderledes med pks, altså at jeg ville kunne være mere bevægelig den første tid, men på den anden side er der jo også begrænsninger ved ks bare på en anden måde.
Og så er det et rent luksus problem at jeg har overvejet det fordi min første fødsel gik så hurtigt og var så nemt og jeg er bange for at det bliver svære 2. gang :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil lige vise denne her artikel fra information skrevet af formanden for jordemoderforeningen… 

Og det er altså ikke for at træde nogen over tæerne hvis man vælger PKS. Det kan der være mange grunde til. Jeg fik selv AKS. Jeg synes bare man skal træffe et informeret valg :super

 

http://www.information.dk/481755

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker lidt om debatten ikke er meget lig amning vs flaske. Jeg mener, for den som af den ene eller anden årsag er tvunget til at vælge PKS, vil sådan en artikel være et slag i ansigtet. De fleste tror jeg egentlig helst ville føde normalt, men mange ting kan gøre at hun ikke føler at det er et alternativ som hun kan bruge.

Der er jo også dem hvor sundhedsvæsenet siger ikke får lov at føde nomalt af helbredsmæssige årsager.

For dem som føder vaginalt eller har født vaginalt vil man være enig med artiklen fordi det er det man har gjort?

Ikke at jeg synes artiklen ikke skal deles, tværtimod, for jeg er da helt enig i, at valget skal være et informeret valg på baggrund af fakta. Jeg tænker bare at je kunne forestille mig at der er kvinder som kan føle sig ramt

 

Jeg kunne jo i princippet også føle mig ramt, selvom at mit kejsersnit var akut? Man kan jo føle sig ramt af alt, hvis man vil. Som jeg skriver, så kan der være rigtig mange grunde til at PKS er vejen frem, og så er det jo bare sådan det er? :) 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker lidt om debatten ikke er meget lig amning vs flaske. Jeg mener, for den som af den ene eller anden årsag er tvunget til at vælge PKS, vil sådan en artikel være et slag i ansigtet. De fleste tror jeg egentlig helst ville føde normalt, men mange ting kan gøre at hun ikke føler at det er et alternativ som hun kan bruge.

Der er jo også dem hvor sundhedsvæsenet siger ikke får lov at føde nomalt af helbredsmæssige årsager.

For dem som føder vaginalt eller har født vaginalt vil man være enig med artiklen fordi det er det man har gjort?

Ikke at jeg synes artiklen ikke skal deles, tværtimod, for jeg er da helt enig i, at valget skal være et informeret valg på baggrund af fakta. Jeg tænker bare at je kunne forestille mig at der er kvinder som kan føle sig ramt

Jeg tænker jo egentlig, at dem, der har været tvunget til pks med god samvittighed kan tænke, at det var nødvendigt. Og at dem, der selv vælger pks kan gøre det ud fra deres grunde, hvor man så må gå ud fra, at det er dét som de tror på er bedst :)

Noget helt andet - og sorry, det er nok en anden debat, men jeg kan ikke dy mig for at spørge :blush - er det skidt, at nogen føler sig ramt? Misforstå mig ikke. Ingen skal føle sig personligt jaget, og det er ikke min tanke at vi skal dømme andre til dårlig samvittighed. Men at man føler sig lidt ramt ... Det er vel et tegn på at man reflekterer over sine valg, og det synes jeg da, at der kan være noget rigtig godt i :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg havde foranliggende moderkage, men en scanning i uge 34 viste, at den havde flyttet sig, og at jeg kunne føde vaginalt. Hvis ikke havde det været et PKS. Og det havde jeg haft det godt med, fordi det ellers ville være livsfarligt at føde (og nok også umuligt?) så det taget i betragtning havde det jo været den rigtige og eneste beslutning, ligesom alle dem, der har fået aks må tænke.. :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror trådstarter spørger meget forsigtigt til hvorfor dem der har VALGT pks, altså som havde begge muligheder har valgt som de har..
Det skal da ikke være nogen hemmelighed at nogen vælger pks fordi de er bange for eller ikke har lyst til at føde naturligt.
Jeg kan ikke helt forstå hvorfor man føler sig stødt hvis man har været nødt til at vælge sådan, ja jeg forstår ikke i det hele taget hvorfor man føler sig stødt der er ikke nogen der har sagt at det er forkert? Men det er så min mening og jeg har heller ikke stået i den situation.. MEN, jeg er uanset hvad fuldstændig ligeglad med hvordan folk føder, så længe det bringer barnet sikkert til verden! Om man så vil føde selv for ikke at få ar, eller man vil have ks fordi man mener det er "nemmest".... Fred være med det! :gp

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det der med ord er noget sjovt noget, for at blive ramt kan jo bare være refleksion som du siger, som jo er positiv. Men ramt kan jo også indeholde et element af fordømmelse, og så mener jeg faktisk ikke det er positivt? "Ramt" kan jo være begge dele.

 

Jeg er altså lige nødt til at sige noget.. Jeg kan mærke at jeg bliver SÅ ærgelig over, at man ikke kan lægge en relevant artikel omkring et emne herinde uden, at vi igen skal have debatten omkring at føle sig ramt. Jeg linker til en artikel og skriver endda, netop fordi jeg ved at det nogle gange kan blive taget ilde op, at det bestemt ikke er meningen, men at meningen er at informere.. Det er der altså ingen fordømmelse i, medmindre man selv vil lede efter det. Jeg bliver ærlig talt ked af at det bliver modtaget som fordømmende.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det der med ord er noget sjovt noget, for at blive ramt kan jo bare være refleksion som du siger, som jo er positiv. Men ramt kan jo også indeholde et element af fordømmelse, og så mener jeg faktisk ikke det er positivt? "Ramt" kan jo være begge dele.

Jamen det er en god pointe. Men hvis vi skal snakke "ramt-som-i-fordømmende" så er jeg bare uenig i at artiklen kan være "rammende". Så vil det være min overbevisning, at hvis man føler sig ramt af artiklen, så stammer (følelsen af) fordømmelsen et andet sted fra. Jeg syntes derimod bestemt at artiklen lægger op til reflektion :)

Ps. Så synes jeg heller ikke at fordømmelse er udelukkende negativt. Men det hører nok en helt anden debat til, og handler nok igen om, hvad man lægger i ordene :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Undskyld!!!

Det var virkelig ikke ment sådan! Det var bare et tankestrejf, men jeg formulerer mig af lort i dag åbenbart, og jeg beklager virkelig at det lyder anderledes end det var tiltænkt! Beklager!

Jeg forstår god hvor du vil hen med det du skiver :kram2

Jeg er en af dem, der overvejer kejsersnit ved næste fødsel..

Jeg synes min fødsel var rædselsfuld, og jeg troede virkelig seriøst på et tidspunkt at jeg var ved at dø - og det samme troede den stakkels kommende far.. Jeg er kommer til erkendelsen, at med den rette jordmoder kunne jeg måske have haft et fantastisk fødsel.. Hvem ved.. Men pga. Sidste fødsel er jeg ikke sikker på at jeg tør igen...

Jgg synes egentlig at der nogle gange kan herske lidt for meget antiparti mod selvvalgt pks... Jeg føler lidt at man får slynget i hovedet fra alle sider, at kejsersnit er såååååå forkert, medmindre man bliver tvunget af lægerne.. Det bør være folks eget valg, og jeg er overbevist om at folk der frivilligt vælger kejsersnit, de er fuldt informeret om hvad det er de går ind til..

Jeg kunne måske ønske at der var lidt mere opbakning omkring det, istedet for at man prøver at påvirke folk til at skifte mening :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Undskyld!!!

Det var virkelig ikke ment sådan! Det var bare et tankestrejf, men jeg formulerer mig af lort i dag åbenbart, og jeg beklager virkelig at det lyder anderledes end det var tiltænkt! Beklager!

 

Det er helt ok - jeg er vist også lidt følsom idag, undskyld! :kram2 

 

Jeg forstår god hvor du vil hen med det du skiver :kram2

Jeg er en af dem, der overvejer kejsersnit ved næste fødsel..

Jeg synes min fødsel var rædselsfuld, og jeg troede virkelig seriøst på et tidspunkt at jeg var ved at dø - og det samme troede den stakkels kommende far.. Jeg er kommer til erkendelsen, at med den rette jordmoder kunne jeg måske have haft et fantastisk fødsel.. Hvem ved.. Men pga. Sidste fødsel er jeg ikke sikker på at jeg tør igen...

Jgg synes egentlig at der nogle gange kan herske lidt for meget antiparti mod selvvalgt pks... Jeg føler lidt at man får slynget i hovedet fra alle sider, at kejsersnit er såååååå forkert, medmindre man bliver tvunget af lægerne.. Det bør være folks eget valg, og jeg er overbevist om at folk der frivilligt vælger kejsersnit, de er fuldt informeret om hvad det er de går ind til..

Jeg kunne måske ønske at der var lidt mere opbakning omkring det, istedet for at man prøver at påvirke folk til at skifte mening :)

 

Men det er her jeg synes det er ærgeligt du føler at der ikke er opbakning. Jeg kan virkelig godt forstå hvis du vælger PKS efter din oplevelse! Det gør jeg selv efter min fødsel, og det var ikke engang så voldsomt. Jeg kendte bare ikke de bivirkninger som bliver nævnt i artiklen - jeg vidste heller ikke at amningen ville være sværere at etablere hvis baby er taget med kejsersnit.. Derfor mit link :) 

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER