Guest

sex og samliv - smalltalk

1,792 indlæg i dette emne

Jeg læser muligvis også bare mellem linjerne, men du har et par gange været ked af det/frustreret over det på det sidste, og med tanke på din tråd i fortroligt tænker jeg, at du måske ville have rigtig godt af at søge intimitet på en anden måde? Hvis du ikke får dit behov for intimitet opfyldt gennem sex med N, fordi han bare har mindre lyst til sex end dig, bliver det jo skævt. Enten vil du altid være i underskud på intimiteten, eller han vil "være tvunget til sex" for at opfylde dit behov. Det er jo ikke en rigtig holdbar løsning for nogen af jer uanset.

Du har fuldstændig ret ift at jeg har brug for mere intimitet end ham og jeg synes faktisk at det er blevet meget bedre. Altså det er helt sikkert mig der går på kompromis ift "behov ".

Men altså.. Alternativet er at vi går fra hinanden og det er ikke en mulighed for os. N er blevet rigtig god til at vise at han vil mig selvom det ikke betyder sex, og jeg har lært at accepterer at N ikke dør af omsorgssvigt hvis jeg ikke har sex med ham :)

Jeg tror at for 4 måneder siden så ville jeg nok græde af frustration over det her sex, men efter at jeg er blevet gravid så betyder det faktisk ikke ligeså meget som før (men ærligt har jeg et højt sexdrive, så nu er det måske bare normalt niveau) . Jeg kunne ærligt talt ikke huske hvornår vi havde haft sex, så der vidste jeg at det måtte være over 3 uger siden -og det er jo unormalt for os. Men måske er det bare fordi at jeg nu har fået det sidste skub ind i adulthood og derfor er det mere acceptabelt (for mig) at man ikke har sex hver uge? :chin:

Men jeg må indrømme at jeg nok havde forventet at når man gik "så længe " uden sex, at man så tog en ordentlig omgang og ikke bare en quickie.. Åh jeg ved det ikke...

For at overanalysere kan det også være at sex betyder så meget for mig ift N er fordi at han er den eneste som ikke har tvunget/presset/givet mig ultimatumer til sex som mange mænd og drenge har....

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Okay, vi gav det virkelig et forsøg i nat. Et totalt mislykket forsøg. Kort fortalt var det hele overstået inden vi overhovedet begyndte..

Da han så skulle i bad spurgte jeg ham om jeg skulle gå med -med et blink i øjet. Og det måtte jeg da godt. Vi stod der ude længe hvor han bare vaskede sig. Ingen frække blikke eller forspil til sex i badet. Så jeg vaskede mit hår og begyndte at gøre mig færdig. Så begyndte han endelig at tage et skridt og inden jeg fik set mig om var han i gang og så var han færdig. Heldigvis stod jeg med hovedet under bruseren så han opdagede ikke at jeg græd... Jeg har sådan brug for fysisk intimitet og ikke bare et hurtigt knald :(

Generelt fungerer sex i badet ikke rigtig for mig for varmen fra vandet gør at jeg ikke mærker alt for meget.. jeg er træt af at jeg ikke kan sige noget uden at det bliver set som brok..

Jeg kan godt forstå at sex er vigtigt for dig, jeg finder også utrolig meget kærlighed og intimitet i sex. Når det så er sagt, så vil jeg lige hurtigt indskyde at min kæreste også ville komme rigtig hurtigt hvis vi ikke havde haft sex i lang tid. I starten havde jeg det vildt svært med det, men jeg har arbejdet meget med det og vi har talt meget om det. Han gør det jo ikke for at såre mig. Jeg kunne ikke forstå hvorfor det bare var slut når han var kommet, men efter mange og lange snakke fandt jeg ud af at han faktisk ikke vidste at man ligesom godt kunne fortsætte. Her snakker vi om en mand der på det tidspunkt var 27. Han havde aldrig oplevet andet, så det var jo helt normalt for ham. Nu er det ikke fordi at det skal være sådan hver eneste gang, men for mig var det det med at jeg troede han slet ikke havde lyst til at tilfredsstille mig, og st det var helt fint når bare han var kommet!

Om han vil det eller ej, så er i bare nødt til at få talt om det. Alle har nogle svære perioder mht sex, men man er nødt til at tale om det. Du behøver jo ikke starte samtalen med at "anklage" ham (det tror jeg heller ikke du gør, men det føler han måske). Jeg ville simpelthen starte med st sige "ved du hvad skat, jeg ved godt du ikke har så meget lyst til at tale om vores sexliv, men jeg har brug for at fortælle dig hvordan jeg har det, for jeg føler vi misforstår hinanden" eller noget i den stil.

Vores sexliv er blevet så meget bedre efter vi har åbnet op for hinanden, og det gør det meget lettere hvis en af os har en periode uden så meget lyst. Så kan vi tale om det og undgå at den modsatte part tror der er alt muligt galt, og vi kan finde alternativer (i vores tilfælde fx nus, kys og kram). Held og lykke med det hele :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lige en ting mere. Jeg havde i starten af graviditeten SLET ikke lyst til sex, og min kæreste forsøgte så at kompensere ved at gå og kysse mig, kramme mig, røre ved mig når.han lige gik forbi osv. Til sidst blev jeg nærmest helt panisk hver gang han var i nærheden, for jeg "frygtede" at han bare gjorde det for at få sex, og at set ville ende i en afvisning. Derfor undgik og afviste jeg ham konstant, vi havde slet ikke fået afklaret noget og gik jo helt skævt af hinanden. Kan det være noget a la det N måske føler? At han ikke "orker" at være tæt med dig, fordi han er bange for du "bare" vil have sex? Meget firkantet stillet op ja, men du ved jo godt hvordan vores hjerner sommetider leder os ud på et sidespor, så den nærhed du forsøger at få fuldstændig misforstås af ham!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Lige en ting mere. Jeg havde i starten af graviditeten SLET ikke lyst til sex, og min kæreste forsøgte så at kompensere ved at gå og kysse mig, kramme mig, røre ved mig når.han lige gik forbi osv. Til sidst blev jeg nærmest helt panisk hver gang han var i nærheden, for jeg "frygtede" at han bare gjorde det for at få sex, og at set ville ende i en afvisning. Derfor undgik og afviste jeg ham konstant, vi havde slet ikke fået afklaret noget og gik jo helt skævt af hinanden. Kan det være noget a la det N måske føler? At han ikke "orker" at være tæt med dig, fordi han er bange for du "bare" vil have sex? Meget firkantet stillet op ja, men du ved jo godt hvordan vores hjerner sommetider leder os ud på et sidespor, så den nærhed du forsøger at få fuldstændig misforstås af ham!

Jeg følger din tankegang 100%, men det er egentlig ikke min opfattelse, for han kan være ligeså kærlig tilbage.. Men fordi vi ikke snakker om det kan jeg jo ikke udelukke at det er tilfældet :unsure

Men hvis det er tilfældet, så ved jeg bare ikke hvad jeg skal gøre... Hvis jeg ikke nusser og krammer får han jo aldrig lyst (det er prøvet af for to år siden da jeg pludselig var meget påvirket af det og ville absolut ikke tage første skridt -og der gik 3 måneder hvor jeg bukkede under og måtte forføre ham :p) men hvis jeg gør så føler han sig måske tvunget?

Jeg ved det ikke...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres tanker piger, de er læst og her blir tænkt og følt men jeg er ikke lige klar til at skrive mere om det lige nu. Men tak!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres tanker piger, de er læst og her blir tænkt og følt men jeg er ikke lige klar til at skrive mere om det lige nu. Men tak!

:kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Alt det her med sur mand (og lidt sur kone såvidst) endte i dag i en meget lang ordstrøm fra mig, som han gudskelov bare satte sig ned og hørte på. Men først efter et åndssvagt "du sagde - nej jeg sagde ej" skænderi over en misforståelse (er det ikke det det hedder når man VED man ikke har sagt det men han blir ved med at påstå det? Det er jo smadder ligegyldigt hvem der har sagt eller hørt forkert men bare tydeligt et tegn på vores vanskeligheder med at kommunikere). Og så lige katalysator for at jeg fik turdet sige nogle ting, da jeg lissom syns at nu var stemningen alligevel ødelagt og så ku jeg lige så godt prøve at sige det. Nemli bl.a at jeg er bekymret for ham og egentlig går og tænker at han har så svært ved at komme i gang fordi han var udbrændt da han forlod Holland (incl hus og meget stressende fuldtidsjob) for 3½ år siden, at det her er mere end at det bare er svært at rykke rødderne op og flytte til et nyt land, og at jeg har tænkt om han mon er deprimeret/stresset og at han/vi måske skal ha noget hjælp med det. OG jeg fik faktisk sagt det roligt og kærligt, og også at jeg er helt ligeglad med hvad han laver eller ikke laver, hvis han dog bare kunne være glad og vi kan få det hele til at hænge sammen økonomisk - det sidste gør vi i forvejen på et minimum, og det er altså ok, jeg forventer ikke en fremtid i luxus eller noget. Men at lige pt føler jeg han er frustreret og at det går ud over mig/os og det gør mig rigtig bekymret at jeg ikke kan se at han gør noget for at ændre det plus jeg ikke aner hvad jeg skal gøre, da det lissom er ham det drejer sig om.

 

Det her med om der skal hjælp til sagde han at han ikke havde besluttet endnu. Jeg tænker, nu har jeg lissom sagt det højt, måske det gør en forskel? Jeg vil gerne hjælpe ham med at sove bedre, men indtil videre har uafbrudt søvn kun ført til dage med uafbrudt tv serier/spil og en lille smule rengøring, dvs ingen ændring. Og jeg får overhovedet ikke opfyldt nogen behov for kram eller nærhed mere. Jeg ved ikke hvor længe jeg skal blive ved med bare at vente på han blir klar til at gøre noget? Hvis JEG er deprimeret vil jeg helst være i fred og har svært ved at håndtere krav... men jeg ved at det ikke bringer mig nogen steder hen.

 

Jeg kan ikke lade være med at tænke at den her situation nok ret meget er min skyld... At hvis jeg havde været lidt mere robust og fuld af pep og lidt mindre krævende og besværlig kæreste havde han bedre kunnet navigere og etablere sig her. Nu sidder jeg bare og er ked og bekymret  :boo jeg elsker ham jo, og føler mig bare magtesløs og usynlig.

post-3655-0-50713400-1448986236_thumb.jp

Sadness=me

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Alt det her med sur mand (og lidt sur kone såvidst) endte i dag i en meget lang ordstrøm fra mig, som han gudskelov bare satte sig ned og hørte på. Men først efter et åndssvagt "du sagde - nej jeg sagde ej" skænderi over en misforståelse (er det ikke det det hedder når man VED man ikke har sagt det men han blir ved med at påstå det? Det er jo smadder ligegyldigt hvem der har sagt eller hørt forkert men bare tydeligt et tegn på vores vanskeligheder med at kommunikere). Og så lige katalysator for at jeg fik turdet sige nogle ting, da jeg lissom syns at nu var stemningen alligevel ødelagt og så ku jeg lige så godt prøve at sige det. Nemli bl.a at jeg er bekymret for ham og egentlig går og tænker at han har så svært ved at komme i gang fordi han var udbrændt da han forlod Holland (incl hus og meget stressende fuldtidsjob) for 3½ år siden, at det her er mere end at det bare er svært at rykke rødderne op og flytte til et nyt land, og at jeg har tænkt om han mon er deprimeret/stresset og at han/vi måske skal ha noget hjælp med det. OG jeg fik faktisk sagt det roligt og kærligt, og også at jeg er helt ligeglad med hvad han laver eller ikke laver, hvis han dog bare kunne være glad og vi kan få det hele til at hænge sammen økonomisk - det sidste gør vi i forvejen på et minimum, og det er altså ok, jeg forventer ikke en fremtid i luxus eller noget. Men at lige pt føler jeg han er frustreret og at det går ud over mig/os og det gør mig rigtig bekymret at jeg ikke kan se at han gør noget for at ændre det plus jeg ikke aner hvad jeg skal gøre, da det lissom er ham det drejer sig om.

Det her med om der skal hjælp til sagde han at han ikke havde besluttet endnu. Jeg tænker, nu har jeg lissom sagt det højt, måske det gør en forskel? Jeg vil gerne hjælpe ham med at sove bedre, men indtil videre har uafbrudt søvn kun ført til dage med uafbrudt tv serier/spil og en lille smule rengøring, dvs ingen ændring. Og jeg får overhovedet ikke opfyldt nogen behov for kram eller nærhed mere. Jeg ved ikke hvor længe jeg skal blive ved med bare at vente på han blir klar til at gøre noget? Hvis JEG er deprimeret vil jeg helst være i fred og har svært ved at håndtere krav... men jeg ved at det ikke bringer mig nogen steder hen.

Jeg kan ikke lade være med at tænke at den her situation nok ret meget er min skyld... At hvis jeg havde været lidt mere robust og fuld af pep og lidt mindre krævende og besværlig kæreste havde han bedre kunnet navigere og etablere sig her. Nu sidder jeg bare og er ked og bekymret :boo jeg elsker ham jo, og føler mig bare magtesløs og usynlig.

joysadness.jpg

Sadness=me

Jeg tror at du har taget et stort skridt ved at sige tingene højt :kram

Det skal du klappe dig selv på skulderen over.. Men ikke giv op -hvis han nu er depressiv, så er det netop nu at du skal være klippen for ham.. Bare husk at finde din egen klippe også, som ikke er ham :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror at du har taget et stort skridt ved at sige tingene højt :kram

Det skal du klappe dig selv på skulderen over.. Men ikke giv op -hvis han nu er depressiv, så er det netop nu at du skal være klippen for ham.. Bare husk at finde din egen klippe også, som ikke er ham :kram2

Kloge ord der går lige i hjertet. Tak

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Suk føler mig som verdens dårligste kone.

Min lyst til bip er bare minegrader så det basker, om det er vist 2 mdr siden sidst vi har hygget. Manden spørger jævnligt om vi ikke snart skal hygge men lysten er der bare ikke ( tror p staven spiller meget ind). Vi prøvede i går men der gjorde bare ondt da han skulle trænge ind og jeg følte mig presset over at han skulle på nattevagt så gik helt i baglås og ville ikke. Og bagefter var han bare så ked af det kunne jeg se. Han var på nippet til at få lidt våde øjne. Så jeg føler mig så tavlig og ego at det kun er mine behov der bliver dækket. Men lysten er der jo bare ikke

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Når ens sexlyst er på fuld skrue og manden bare hellere vil se tv :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Av for pokker! Sex første gang efter fødslen var altså ikke en udpræget succes <_<

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Av for pokker! Sex første gang efter fødslen var altså ikke en udpræget succes <_<

Glidecreme?

Jeg er foreløbig heller ikke udpræget fan :rolleyes Men min mand bliver umådeligt mere omgængelig af det (og jeg vil da også gerne have, at vi ikke helt er kommet fra det, når vi engang er omme på den anden side af småbørnstiden med træthed og flirt krop), så jeg/vi arbejder på det...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Glidecreme?

Jeg er foreløbig heller ikke udpræget fan :rolleyes Men min mand bliver umådeligt mere omgængelig af det (og jeg vil da også gerne have, at vi ikke helt er kommet fra det, når vi engang er omme på den anden side af småbørnstiden med træthed og flirt krop), så jeg/vi arbejder på det...

Uden havde det vidst ikke gået ;)

Jeg husker det tydeligt fra dengang med W og mener at det kun lige var et par gange at det var ømt, så mon ikke det snart går bedre?

Jeg glæder mig dog til det ikke behøver være med kondom, for det er da djævlens værk <_< og så er jeg også stadig øm i maven, ikke meget, men jeg kan altså ikke have en fuldvoksen mands kropsvægt på mig :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åh jeg glæder mig virkelig også til at slippe for kondomet <_<

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øv hvor er jeg skide ked af min kæreste ikke tager initiativ til sex, det er altså ikke nemt at være en hval og føle sig bare lidt hot, og slet ikke når ens kæreste ikke har lyst.

Han siger han har lyst, men at han ikke vil presse mig og er bange for det gør ondt på mig, og det er jo meget sødt, men altså, er lidt ked af at jeg skal kæmpe SÅ meget for det. Jeg drømte i nat at han havde gået til psykolog omkring det (lidt drastisk måske :D ), men han forførte mig og tog virkelig initiativ, så jeg var helt skuffet da jeg vågnede og det bare var en drøm.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg skal til gynækolog i morgen og snakke prævention og går det som jeg håber, går jeg derfra med en hormonspiral. Jeg er godt nok spændt og en anelse nervøs :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg skal til gynækolog i morgen og snakke prævention og går det som jeg håber, går jeg derfra med en hormonspiral. Jeg er godt nok spændt og en anelse nervøs :unsure

Er du ikke bekymret for din mælkeproduktion?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øv hvor er jeg skide ked af min kæreste ikke tager initiativ til sex, det er altså ikke nemt at være en hval og føle sig bare lidt hot, og slet ikke når ens kæreste ikke har lyst.

Han siger han har lyst, men at han ikke vil presse mig og er bange for det gør ondt på mig, og det er jo meget sødt, men altså, er lidt ked af at jeg skal kæmpe SÅ meget for det. Jeg drømte i nat at han havde gået til psykolog omkring det (lidt drastisk måske :D ), men han forførte mig og tog virkelig initiativ, så jeg var helt skuffet da jeg vågnede og det bare var en drøm.

Vi havde ikke sex de sidste mange uger. Min mand kunne simpelthen ikke pga baby i maven. Det var så hårdt! Men omvendt kunne jeg også godt forstå ham lidt. Jeg håber, det bliver bedre snart :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er du ikke bekymret for din mælkeproduktion?

Næh, hvorfor skulle jeg være det? :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Jeg er ikke bekymret. Og skulle det ske, at amningen ikke kan tåle det, så vil det være vildt trist, men det vil nok heller ikke være skide godt for mit ægteskab, hvis vi ikke har sex, før jeg er færdig med at amme ;)

Og de anbefaler jo netop f.eks hormonspiral fordi de ikke indeholder østrogen :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er ikke bekymret. Og skulle det ske, at amningen ikke kan tåle det, så vil det være vildt trist, men det vil nok heller ikke være skide godt for mit ægteskab, hvis vi ikke har sex, før jeg er færdig med at amme ;)

Og de anbefaler jo netop f.eks hormonspiral fordi de ikke indeholder østrogen :)

Så vidt jeg kan se i det link fra skruk, så står der da netop også, at fordelen ved hormonspiral er, at den ikke påvirker mælkemængden :)

Jeg overvejer også hormonspiral, så glæder mig til at høre om det :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så vidt jeg kan se i det link fra skruk, så står der da netop også, at fordelen ved hormonspiral er, at den ikke påvirker mælkemængden :)

Jeg overvejer også hormonspiral, så glæder mig til at høre om det :)

Jeg blev af lægen anbefalet hormonspiral da den indeholder så lidt hormon at den kun påvirker livmoderen. Og den påvirkede ikke min mælkeproduktion og jeg er SÅ glad for den nu.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg blev af lægen anbefalet hormonspiral da den indeholder så lidt hormon at den kun påvirker livmoderen. Og den påvirkede ikke min mælkeproduktion og jeg er SÅ glad for den nu.

Dejligt input! TAK! :kiss

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER