SmukMor

Baby og karriere - hvordan prioriterer I?

34 indlæg i dette emne

Min livsfilosofi er at leve i nuet.

I nuet er jeg blevet velsignet med den dejligste datter, og derfor skal vi leve i nuet sammen. Alt hvad der betyder noget for mig er, at E, Anna, mig og resten af vores familie har det godt. At vi har det sjovt, og er glade sammen.

Der kommer et "nu" for min faglighed også...engang når jeg føler, at mit barn er klar til at undvære mor i sin basale verden.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg prioterere min familie rigtig højt, hvilket også er med til at vi herhjemme er blevet enige om, at når jeg er færdigudannet som pædagog i 2015,Så søger jeg job på kun 28-30 timer om ugen. Manden tjener så meget at det sagnets kan lade sig gøre, så det bliver ham der forfølger karrieren. Min holdning har altid været at jeg ikke skulle have et institutions barn som er i institution 9-10 timer om dagen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmm, jeg har altid set mig selv som et familiemenneske og ikke en karriere-kvinde. Men jeg tror nemt jeg arbejder 45 timer om ugen (i denne uge er det 50 timer :(), dog ligger 90% af overtiden efter hendes puttetid, så det er manden det går ud over og ikke Erica. Nogle få gange har jeg prioriteret at tage på arbejde om lørdagen, for at holde fri en hverdag hvor Erica er i VS...

Synes lidt ovenstående lyder som om jeg er fuldstændig ligeglad med mit barn, men jeg føler jeg har masser af tid med hende - vi har ca 1,5 time om morgenen kun hende og jeg, og så har vi ca 3 timer om eftermiddagen sammen også.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er et familiemenneske, men tænker også karriere.

Før havde vi fik C havde jeg ingen problemer med 40 min (55km) på arbejde, men nu synes jeg bare den tid er så voldsom spildt og havde derfor besluttet mig for at jeg ville finde et job tættere på.

MEN nu har muligheden åbent sig for at jeg kan få drømmejobbet på mit nuværende arbejde, så det har jeg søgt. Hvis jeg får det har jeg aftalt med min mand, at jeg bliver i det job indtil vi får barn nr.2 (hvilket hvis alt går vel er sommer 2015). Så vil jeg finde noget andet næste gang jeg går på barsel.

(Jeg var "arbejdsløs" under min nuværende barsel og vil virkelig gerne have mulighed for at få løn under barsel med næste barn)

Med hensyn til barsel, ville jeg i første omgang at holde 6 måneder, men endte med 7 måneder. Jeg er sådan en der bliver bims af at gå hjemme. Og samtidig syntes jeg ikke jeg kunne stimulere C nok... Det har bare været en gave for os at sende hende "tidligt" i DP. Hun har udviklet sig så meget i løbet af den tid hun har været der og hun hygger sig virkelig med de andre børn.

Jeg har tænkt på at holde måske en måned mere næste gang, men det vil mere være for C's skyld end for en kommende lillebror/søsters skyld.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Før jeg fik Lasse havde jeg intet imod at køre 90 km hver vej på arbejde plus tag extra vagter og dermed være på nattevagter flere gange end normalt. Jeg havde også tænkt at jeg bare ku nøjes med 6 mdrs barsel for jeg ka godt lide mit arbejde.

Efter Lasse er kommet til har jeg ændret mig i forhold til jobbet. Vi flyttede, så jeg nu kun har 30-35 min kørsels, extra vagterne kan jeg godt tag - det kommer dog an på hvor de ligger i forhold til min egen arbejdsplan og familielivet.Jeg siger nej, hvis der ringes pga de har folk syge på jobbet og ska ha hjælp. Vil godt hjælpe, men jeg holder Lasse hjemme fra dp på stort set alle mine fridage så længe han er lille, så derfor siger jeg nej til at komme på mine fridage.

Jeg endte med at tag 8 mdrs barsel inkl. Ferie og det var rigtig fint. Ku sagtens ha taget lidt mere, men det resterende barsel brugte min mand. Men jeg er også glad for at jeg ikke havde mere end det, for jeg trængte til at komme ud og bruge mit fag igen og lasse trængte til nye udfordringer.

Arbejdet er ikke alt for mit vedkommende mere - det er min søn og mand der er alt.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

havde altid drømt om jeg havde et arbejde at vende tilbage til, har aldrig haft ambitioner om den store elderstilling, men de jobs jeg er glad i, slåes ikke op på 30-35 timer, det er fuldtid, og findes desværre ikke i vores by, men vi har inrettet det sådan at manden har fri hver fredag og jeg aflevere, han henter. jeg vil bestræbe mig på at finde noget så tæt på hjemmet så muligt, men blev forleden opfordret til at søge et job, som lå for langt væk, sagde nej. Men jeg brændte for stillingen, havde vi ikke haft barn havde jeg søgt det, men det er nu de gider os, ikke om 15 år. Men er meget indstillet på at med fuldtidsarbejde, hedder weekender familie og børn. Selvfølgelig kan jeg lufte vingerne lidt alene ind i mellem, men tanken om at sidde som gammel kone, og tænke fik jeg krammet mine børn nok, fik jeg hørt på deres historier om deres dag? fik jeg set et skabede knæ og pustet på det?, nej! det vil jeg ikke. Men jeg kan også mærke at jeg trænger til at komme ud og igang, savner kontakten med den virkelig verden og føler jeg har svært ved efterhånden at motiver 100%

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg prioriterer både min karriere og min søn. Jeg er enlig mor med fuldtidsarbejde og cirka halvanden times pendling hver vej. Det er helt sikkert ikke optimalt, men det er sådan det må være lige nu. Da jeg blev gravid var jeg gift med min søns far, og min arbejdsplads lå lige om hjørnet. Halvvejs i min graviditet forlod min søns far mig, fordi han havde fundet en anden, og mens jeg var på barsel blev min arbejdsplads opkøbt og flyttet 50 kilometer væk. Sådan er der bare sommetider ting i livet, man ikke selv er herre over. Det betyder så at min søn mange dage er i institution 9-9,5 timer, og jeg ville da ønske, at det ikke behøvede at være sådan, men jeg er også holdt op med at pine mig selv med dårlig samvittighed, for den er det sikkert også for de forældre, hvis børn kun er 7,5-8 timer i institution, og dem hvis børn kun er få timer i institution har sikkert dårlig samvittighed over noget andet. Det gavner bare ingenting. Jeg har heldigvis en søn, der elsker at gå i vuggestue, og jeg gør meget ud af at få det optimale ud af de 3-4 timer vi har sammen hver dag. Dvs. at jeg gemmer alle huslige pligter til han er puttet, køber "stort" (begrænset hvor stort det kan blive til mig og en 1-årig) ind 1-2 gange om ugen, laver store portioner hurtig aftensmad (forbereder af og til aftenen før) og ellers bliver det ofte bare til rugbrødsmadder til aften de dage, hvor vi begge har fået varm mad i vuggestuen/på arbejdet. Jeg afleverer kl. lidt i syv og henter igen ca. 16.15. Jeg har fået lavet min arbejdstid sådan at jeg møder 7.30 og går 15.30, da jeg hellere vil have mere kvalitetstid sammen med min søn om eftermiddagen end om morgenen, hvor der skal nås en masse inden man skal ud af døren. Derudover har jeg så også gode muligheder for at arbejde hjemme og flex'e, så jeg kan gå lidt tidligere nogle dage og arbejde videre, når min søn er puttet om aftenen. Indtil videre fungerer det fint, og jeg er rigtig glad for mit arbejde. Jeg har lige snakket med min chef om at bruge mine resterende barselsuger til at holde en fridag hver 2. uge, så der er lidt ekstra tid til praktiske ting og kvalitetstid med min søn, så det vil også hjælpe lidt på det.

Jeg kunne helt sikkert godt tænke mig at jeg ikke skulle køre så langt for at arbejde, da det bare er spildtid at sidde i bilen, men jeg har også taget en uddannelse for at bruge den, og jeg har et job, jeg er glad for, som ovenikøbet tilbyder så stor fleksibilitet, at min hverdag kan hænge sammen uden at jeg skal lægge karrieren på hylden, fordi jeg er blevet mor. For mig ville alternativet være arbejdsløshed lige nu, og så vil jeg til enhver tid foretrække mit liv som det er nu :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg prioriterer både min karriere og min søn. Jeg er enlig mor med fuldtidsarbejde og cirka halvanden times pendling hver vej. Det er helt sikkert ikke optimalt, men det er sådan det må være lige nu. Da jeg blev gravid var jeg gift med min søns far, og min arbejdsplads lå lige om hjørnet. Halvvejs i min graviditet forlod min søns far mig, fordi han havde fundet en anden, og mens jeg var på barsel blev min arbejdsplads opkøbt og flyttet 50 kilometer væk. Sådan er der bare sommetider ting i livet, man ikke selv er herre over. Det betyder så at min søn mange dage er i institution 9-9,5 timer, og jeg ville da ønske, at det ikke behøvede at være sådan, men jeg er også holdt op med at pine mig selv med dårlig samvittighed, for den er det sikkert også for de forældre, hvis børn kun er 7,5-8 timer i institution, og dem hvis børn kun er få timer i institution har sikkert dårlig samvittighed over noget andet. Det gavner bare ingenting. Jeg har heldigvis en søn, der elsker at gå i vuggestue, og jeg gør meget ud af at få det optimale ud af de 3-4 timer vi har sammen hver dag. Dvs. at jeg gemmer alle huslige pligter til han er puttet, køber "stort" (begrænset hvor stort det kan blive til mig og en 1-årig) ind 1-2 gange om ugen, laver store portioner hurtig aftensmad (forbereder af og til aftenen før) og ellers bliver det ofte bare til rugbrødsmadder til aften de dage, hvor vi begge har fået varm mad i vuggestuen/på arbejdet. Jeg afleverer kl. lidt i syv og henter igen ca. 16.15. Jeg har fået lavet min arbejdstid sådan at jeg møder 7.30 og går 15.30, da jeg hellere vil have mere kvalitetstid sammen med min søn om eftermiddagen end om morgenen, hvor der skal nås en masse inden man skal ud af døren. Derudover har jeg så også gode muligheder for at arbejde hjemme og flex'e, så jeg kan gå lidt tidligere nogle dage og arbejde videre, når min søn er puttet om aftenen. Indtil videre fungerer det fint, og jeg er rigtig glad for mit arbejde. Jeg har lige snakket med min chef om at bruge mine resterende barselsuger til at holde en fridag hver 2. uge, så der er lidt ekstra tid til praktiske ting og kvalitetstid med min søn, så det vil også hjælpe lidt på det.

Jeg kunne helt sikkert godt tænke mig at jeg ikke skulle køre så langt for at arbejde, da det bare er spildtid at sidde i bilen, men jeg har også taget en uddannelse for at bruge den, og jeg har et job, jeg er glad for, som ovenikøbet tilbyder så stor fleksibilitet, at min hverdag kan hænge sammen uden at jeg skal lægge karrieren på hylden, fordi jeg er blevet mor. For mig ville alternativet være arbejdsløshed lige nu, og så vil jeg til enhver tid foretrække mit liv som det er nu :-)

Hatten af for dig - jeg har såstor respekt for enlige mødre! :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Børn først! Jeg har også et fuldtidsarbejde plus men det var meget meget fleksibelt, mødte ind typisk kl. 09.00, næsten altid mig, der afleverede (8.30 kom han i VS) og far henter 15.30. Jeg kørte fra kontoret kl. 16.00 så vi kunne være hjemme kl.16.30 og spise aftensmad kl. 17.00. Så arbejdede jeg igen fra kl. 19-22 når Carl sov for at hente det jeg manglede... Det fungerer super. Han kom i vuggestuen da han var ca. 10 mdr - men denne gang tager jeg længere barsel.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER