Guest

Når filmen knækker - og man godt ved man er unfair!

15 indlæg i dette emne

I kender det sikkert godt, man er frustreret over noget, man kan ikke HELT sætte fingeren på hvad det er, man går og ulmer fordi der er noget i ens liv der ikke er som det skal være. Pludselig er der en der siger noget der rammer det der punkt og så siger det "SNAP" det er så ÅNDSVAGT for det er jo ikke vedkomenes skyld overhovedet.

Nå men det skete for mig i dag! Og det var så Anders det gik ud over!

Anders spiller rigtig meget golf for tiden, går til skydning om mandagen og om torsdagen samles han med en flok og spiller fodbold i sommerhalvåret og håndbold i vinterhalvåret.

På mandag har han så aftalt med en kamerat at de skal køre go-cart når nu det er en helligdag. Fair nok. Han spørger ALTID om det er ok.

Jeg spurgte så i dag om ikke vi skulle finde på noget sammen på lørdag, (jeg tænkte på at tage ind i sdr. anlæg og fodre ænder og lege på legepladsen derinde) det kunne vi sagtens mente han og så spurgte jeg om HAN havde nogle forslag hvortil han svarer: "I kan tage med mig ud og spille golf" jeg siger så straks "nej" hvorefter han svarer "nej du har ret vi gør det søndag" det hele var bare en joke men jeg blev edderspændt rasende - også selvom jeg godt vidste at jeg på ingen mulig måde havde ret til det, for jeg siger jo selv at han bare kan gøre det når han spørger.

Men jeg fik vist talt med ret så store bogstaver og han bliver selvfølgelig også irriteret på mig. diskussionen lød (indlæg selv high-pitch-snot-fornærmet-lettere-hysterisk tonelege":

M: "nogle gange kunne JEG godt tænke mig at have MULIGHEDEN for at komme væk hjemmefra"

A "jamen du laver jo ikke nogen planer"

M "nej for du kommer mig jo altid i forkøbet"

A "Det bliver jeg jo nød til, jeg skal jo aftale noget med folk - du skal jo også afsted imorgen"

M "Men du er så TIT afsted, både til skydning og håndbold og golf, mens jeg sidder derhjemme og kukelurer, imorgen er EN aften ud af 7 hvor du er afsted FIRE gange"

A "jamen du har ikke nogen hobby du går til"

M "Jeg gider sku da ikke have en hobby bare for at komme væk hjemmefra"

A "Men så gør da noget ved det og planlæg noget"

og så stoppede det ligesom der, for jeg kunne simpelthen ikke komme i tanke om hvad jeg havde lyst til at planlægge... Han har jo ret.

Jeg sagde undskyld næsten med det samme, og gik og spekulerede med den der dumme ondt i maven i ca en time. Det er HELT fair at han går til forskellige ting - hvilket virkelig gør mig misundelig, men det gør jo ikke ham til et dårligt menneske, og det er jo ikke hans skyld at jeg ikke kommer ud. Jeg KUNNE planlægge en masse men det gør jeg ikke, og det er der måske en grund til.

1) Jeg bliver ÅNDSVAG af at gå hjemme, nu har jeg gået hjemme siden november 11 - og selvom jeg kommer ud - og det gør jeg - så savner jeg at have et arbejde og gøre en forskel og have kollegaer og et formål med dagen og indhold (ud over Mie som jeg elsker at bruge min tid med, men det er altså noget andet med et arbejde).

Samtidig har jeg ikke lyst til at miste en dag med Mie fordi hun lige om lidt starter i DP og når først hun starter der så står resten af vores liv på stort set daglig adskillelse.

2) Jeg er modløs over jobsøgning, for jeg har mistet troen på at det kan lade sig gøre. Hvis jeg er så god en pædagog som jeg indtil nu har været overbevist om at jeg er - hvorfor har jeg så ikke noget arbejde? Hvad er det lige præcis der gør MIG speciel i forhold til de 200 andre ansøgere der er til hver stilling?

Fra morgenen af fik jeg den daglige jobindex mail og MIT job - altså det job jeg havde indtil november 2011 - det job jeg ELSKEDE - det job jeg blev fyret fra og genansat i på 20 timer med supplerende dagpenge så jeg kunne blive til de 30 uger man kan få det i var gået (fordi jeg var den eneste i afdelingen der ikke var på barsel da nedskæringerne kom), det er nu slået op igen og det gnider bare salt i såret.

3) Jeg er træt af at selvom Anders er hjemme er ansvaret omkring Mie når vi begge går hjemme 70% mit - det er halvt bevidst for jeg syntes at når Anders arbejder så er det mest fair at han også oplever at have fri når han har fri.

Jeg har måske slet ikke så meget brug for at kommer ud til alt muligt, bare en enkelt aftale eller 2 i ugen er fint, og så tage ud og handle uden Mie en enkelt gang. Måske er det bare det at have TID til at tage det der laaaaange bad man drømmer om, tid til at se en dårlig serie i fjernsynet eller en film, eller tage neglelak på, sidde og spille åndsvage og ligegyldige facebook spil og lave stort set ingenting. Det er nok mest DET når det kommer til stykket.

Som i kan se så havde problemet jo bare SLET ingenting med Anders´s golfspil at gøre - men den stakkels mand blev jo total angrebet af en hysterisk kone.

Da Anders lavede mad havde jeg ligesom tænkt det hele nok igennem til at jeg kunne give en ordentlig undskyldning og fortælle hvad det præcis er det drejer sig om, hovedsageligt så snakkede vi om det nederste punkt, for det er ligesom det vi kan gøre noget ved. Han er jo SUPER forstående og der er ikke noget at komme efter - jeg skal jo bare sige tingene på en PÆN måde. Han er total indstillet på at tage Mie noget mere når vi begge er hjemme, det er jo ikke HAM der har sagt at han ikke vil.

Jeg ville egentlig ikke andet med den her tråd end lige lufte mine tanker - tingene er jo som de er, og vi HAR snakket det igennem der kan gøres noget ved og jeg HAR sagt undskyld.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Uha hvor jeg godt kender det. Og det er bare overhovedet ikke sjovt, hverken for en selv eller for den det går udover. Men nogen gange så sker det bare, og det er netop pga frustration.

Jeg tror vi er lidt ligesom jer. Rasmus elsker at lave en masse med en masse forskellige og kunne snildt være ude hver dag hvis ikke jeg satte en begrænsning. For ja det har jeg gjort. Jeg gider nemlig ikke at stå med alt selv. Man er to om at få et barn og derfor to om alt det derhjemme (alt med måde hvor den ene arbejder) men han skal ikke bare lave en masse mens jeg sidder hjemme. Men på den anden side så elsker jeg at være hjemme og det gider han altså ikke altid. Men jeg forlanger at han laver noget med os som familie.

Jeg håber at i kan snakke om det og få det løst, og du skal nok være bedre til at sige fra hvis du føler du er for meget selv :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har haft et lignende scenarie herhjemme, hvor jeg også "eksploderede" på Per, fordi jeg var misundelig over at han har kunnet rende rundt og lave en masse med venner og med hans hobby osv, imens jeg bare sad derhjemme med Lise. Han svarede nøjagtig ligesom din mand - at jeg jo bare kunne lave nogle planer! :rolleyes og det er jo rigtigt nok. Det er min egen skyld at jeg ikke har kommet ud på samme måde som ham, for jeg har jo netop ikke planlagt noget. Som han siger, så kunne jeg jo bare komme og sige "jeg skal det og det" og så ville han da glædeligt tage Lise imens.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men synes du ikke også godt det kan være svært at sige? Sådan har jeg det i hvert fald. Der er måske nogen ting jeg godt kunne tænke mig men jeg synes ikke rigtig jeg vil sige det fordi Rasmus kommer hjem fra job og sikkert er træt (noget jeg bare går udfra)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kender det alt for godt. Men nu har Rasmus fået to faste fridage(altså mandag og onsdag) hver uge hvor han har fri. Så jeg kan få Mariatid. Jeg synes det er rigtigt hårdt nogle aftener at stå alene med Ida, da han arbejder meget. Især nu hvor touristerne kommer.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men synes du ikke også godt det kan være svært at sige? Sådan har jeg det i hvert fald. Der er måske nogen ting jeg godt kunne tænke mig men jeg synes ikke rigtig jeg vil sige det fordi Rasmus kommer hjem fra job og sikkert er træt (noget jeg bare går udfra)

Ikke når man har en mand der skubber en ud af døren når man skal noget :P Ej jeg syntes faktisk det var lidt svært i starten - JEG går hjemme på barsel, JEG kan tage middagsluren, JEG er inde i rutinen osv. Og havde Anders sagt det mindste grøf over at han så gik glip af noget SÅ havde jeg bakket ud, men kun lige til jeg var eksploderet, for det var jeg.

Men Anders er nu rigtig sød på det punkt, så det er ikke noget problem. Det er jo også derfor det er så skide unfair at han fik sådan en gang mundgylle kastet i hovedet. Men han tog det nu meget pænt, efter lidt tid hvor han var mut så glemte han det igen, det er værre for mig :rolleyes

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åhr - jeg kender godt hormonella-udbrud. Det er så lykkes mig at knalde fuldstændig ud på mit arbejde - en gang stod jeg og skreg ind i telefonen af et fremmed menneske i den grad at jeg ringede op næste dag og bad om tilgivelse, hvilket jeg fik! Den anden gang gik jeg stortudende ud af døren og hjem? Hvorfor? øh...Nogen havde været dumme... Kan ikke helt huske det...

Når det så er sagt, så tror jeg faktisk ikke jeg synes, at det er 100% ok, bare at holde fast i alle gamle hobbies og aftaler, når man har fået en ny lille familie. For en ting er, at mor også har lov til at sige - jeg vil gerne det og det og så tager far over - men hvad med bare det almindelige samvær med barnet - og hvad nu hvis mor bare gerne vil ligge på sofaen og læse dameblade? Altså, ok, der er jo ikke tale om kæmpe personlige overgreb eller noget ;) Men måske skal man lige holde lidt igen med golfspillet/fodboldspillet/byturene - det er jo ikke kun mor, der er blevet forælder?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åhr - jeg kender godt hormonella-udbrud. Det er så lykkes mig at knalde fuldstændig ud på mit arbejde - en gang stod jeg og skreg ind i telefonen af et fremmed menneske i den grad at jeg ringede op næste dag og bad om tilgivelse, hvilket jeg fik! Den anden gang gik jeg stortudende ud af døren og hjem? Hvorfor? øh...Nogen havde været dumme... Kan ikke helt huske det...

Når det så er sagt, så tror jeg faktisk ikke jeg synes, at det er 100% ok, bare at holde fast i alle gamle hobbies og aftaler, når man har fået en ny lille familie. For en ting er, at mor også har lov til at sige - jeg vil gerne det og det og så tager far over - men hvad med bare det almindelige samvær med barnet - og hvad nu hvis mor bare gerne vil ligge på sofaen og læse dameblade? Altså, ok, der er jo ikke tale om kæmpe personlige overgreb eller noget ;) Men måske skal man lige holde lidt igen med golfspillet/fodboldspillet/byturene - det er jo ikke kun mor, der er blevet forælder?

Hvor er du sød og betænksom - faktisk er jeg for det meste helt OK med at han gør de ting - han nyder det, han har brug for at være sammen med de mennesker og han får overskud til OS når han kommer af sted. Desuden spørger han ALTID om det er OK - fx spurgte han om det er OK at han spiller fodbold om torsdagen selvom det ligger på præcis samme tidspunkt som det håndbold han gik til i vinterhalvåret, det rykker jo overhovedet ikke ved noget og han smutter når jeg putter Mie, men han spurgte alligevel om jeg er OK med det - og JA selvfølgelig er jeg det. Skal JEG noget, så aflyser han fodbold så jeg kan komme af sted, uden at fortrække en mine, så mere fast er det heller ikke.

Han går stort set ikke i byen mere så han tager bestemt hensyn, og så arbejder han RIGTIG ofte hjemmefra for tiden, simpelthen for at være sammen med Mie - men i det tidsrum kan jeg jo ikke forlade hjemmet, for han arbejder stadig, men bare det at have Mie til at lege på gulvet på kontoret imens han arbejder er noget han prioriterer højt! Lige at kunne sige "BØ" når hun spiser eller lige stable et tårn hun kan vælte når han alligevel lige går forbi. Så han er jo meget nærværende og GIDER os. Men prisen er jo nok at han så er fraværende og spiller golf og håndbold/fodbold og går til skydning.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes sgu det er flot, at du bare sådan erkender at du var galt på den.. Jeg kan så meget nikke genkendende til det du skriver, og jeg mister også fatningen ind i mellem og bliver gal på A. Fx den anden aften hvor han kom hjem efter at have været i madklub (de er fire gutter som mødes en gang om måneden ca. og laver mad til hinanden på skift), og jeg havde så været oppe ved min bror og svoger - min mor var der også. Og selvom jeg endda havde været ude, så havde det bare været virkelig anstregende, fordi Theo ikke ville tage en sen lur og blev overtræt. Så når han kommer hjem, og glad spørger mig om jeg har haft en god aften, så synes jeg bare han er en kæmpe idiot, og så får jeg ondt af mig selv.

Oftest bliver jeg dog bare irriteret over at jeg ikke har noget at lave uden A. Men jeg har desværre ikke rigtig nogen at se udover min mor, storebror og svoger. Arbejder på sagen, men det er altså ikke nemt at lave nye veninder. Hvertfald ikke nogen det er naturligt at ses med på den måde.. Suk! Man skulle ellers tro jeg havde boet her i Skive altid og havde masser af veninder, nu når min familie også bor her, men det er ikke tilfældet. Min bror har boet her i 12 år, jeg flyttede hertil da jeg mødte A i 2009, og så flyttede min mor hertil for et par år siden.

Nå.. Nu fik jeg ævlet en masse om mig selv :P Ville bare sige, at jeg forstår dig!! SÅ godt! Og jeg synes sgu du er hammersej, at du sådan erkender det når du har været urimelig! :kram2 Det gad jeg godt være bedre til ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er vist en situation som vi alle kender :)

Selvfølgelig skal der da være plads til forældres hobbies og den slags som også var der før. Men som en skrev, så er det ikke kun mor som er blevet forældre.

Her har jeg også haft et par udbrud eller to, for K træner rigtig meget. Plus hans brødre og venner forstår ikke altid lige at det altså ændrer på ting når der kommer en lille ny. Hvilket altid pisser mig af. For nok er jeg tålmodig og forstående men der er grænser.

Det hjælper heller ikke at jeg så ingen veninder har i området eller ikke kender denne by som jeg har boet i i 2 år.

K siger også som din at jeg bare kan planlægge noget, men det er da møg svært.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes sgu det er flot, at du bare sådan erkender at du var galt på den.. Jeg kan så meget nikke genkendende til det du skriver, og jeg mister også fatningen ind i mellem og bliver gal på A. Fx den anden aften hvor han kom hjem efter at have været i madklub (de er fire gutter som mødes en gang om måneden ca. og laver mad til hinanden på skift), og jeg havde så været oppe ved min bror og svoger - min mor var der også. Og selvom jeg endda havde været ude, så havde det bare været virkelig anstregende, fordi Theo ikke ville tage en sen lur og blev overtræt. Så når han kommer hjem, og glad spørger mig om jeg har haft en god aften, så synes jeg bare han er en kæmpe idiot, og så får jeg ondt af mig selv.

Oftest bliver jeg dog bare irriteret over at jeg ikke har noget at lave uden A. Men jeg har desværre ikke rigtig nogen at se udover min mor, storebror og svoger. Arbejder på sagen, men det er altså ikke nemt at lave nye veninder. Hvertfald ikke nogen det er naturligt at ses med på den måde.. Suk! Man skulle ellers tro jeg havde boet her i Skive altid og havde masser af veninder, nu når min familie også bor her, men det er ikke tilfældet. Min bror har boet her i 12 år, jeg flyttede hertil da jeg mødte A i 2009, og så flyttede min mor hertil for et par år siden.

Nå.. Nu fik jeg ævlet en masse om mig selv :P Ville bare sige, at jeg forstår dig!! SÅ godt! Og jeg synes sgu du er hammersej, at du sådan erkender det når du har været urimelig! :kram2 Det gad jeg godt være bedre til ;)

Jamen ud med det :) Hvad skulle den her tråd ellers bruges til hvis ikke den kan hjælpe andre med at vide at man er i samme båd.

Tak - det har taget mig noget arbejde at komme hertil, men det gør mit liv lettere. At sige undskyld er ikke så svært når man først lærer at det ikke gør ondt ;)

Det gør jo ikke nogen til et dårligere menneske fordi man erkender at man kan fejle, alle fejler ligegyldigt om man siger undskyld eller ej.

Det er vist en situation som vi alle kender :)

Selvfølgelig skal der da være plads til forældres hobbies og den slags som også var der før. Men som en skrev, så er det ikke kun mor som er blevet forældre.

Her har jeg også haft et par udbrud eller to, for K træner rigtig meget. Plus hans brødre og venner forstår ikke altid lige at det altså ændrer på ting når der kommer en lille ny. Hvilket altid pisser mig af. For nok er jeg tålmodig og forstående men der er grænser.

Det hjælper heller ikke at jeg så ingen veninder har i området eller ikke kender denne by som jeg har boet i i 2 år.

K siger også som din at jeg bare kan planlægge noget, men det er da møg svært.

Det har hjulpet rigtig meget de sidste par dage, Igår lod jeg Anders tage ansvaret herhjemme også selvom jeg var hjemme, det var RART.

Jeg er bestemt ikke ene forælder og føler det heller ikke sådan, i dag faldt Mie og jeg gik ned og tog hende op, men det var hendes far hun ville have :biglove så først da hun kom over til ham stoppede hun med at græde (det er første gang hun har bedt om ham) så han er jo PÅ når han er hjemme og NYDER at være far. Ingen tvivl! Det hele bunder jo ikke så meget i at HAN kommer ud, det bunder i alle de andre ting der frustrerer mig. Han HAR jo også et arbejde og kører hjemmefra om morgenen og kommer hjem om aftenen og tager afsted når Mie er puttet.

Jeg har lavet et par aftaler i den her uge, Anders skal til KBH onsdag til torsdag pga arbejde men så har han også ofret sin nattesøvn og lader mig have bilen imorgen, hvilket betyder han skal op kl 5 - 2 timer før han plejer, så jeg kan komme til Vildbjerg i svømmehallen med min søster og nevø.

Så nu føler jeg mig ikke helt så fanget.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes sgu det er flot, at du bare sådan erkender at du var galt på den.. Jeg kan så meget nikke genkendende til det du skriver, og jeg mister også fatningen ind i mellem og bliver gal på A. Fx den anden aften hvor han kom hjem efter at have været i madklub (de er fire gutter som mødes en gang om måneden ca. og laver mad til hinanden på skift), og jeg havde så været oppe ved min bror og svoger - min mor var der også. Og selvom jeg endda havde været ude, så havde det bare været virkelig anstregende, fordi Theo ikke ville tage en sen lur og blev overtræt. Så når han kommer hjem, og glad spørger mig om jeg har haft en god aften, så synes jeg bare han er en kæmpe idiot, og så får jeg ondt af mig selv.

Oftest bliver jeg dog bare irriteret over at jeg ikke har noget at lave uden A. Men jeg har desværre ikke rigtig nogen at se udover min mor, storebror og svoger. Arbejder på sagen, men det er altså ikke nemt at lave nye veninder. Hvertfald ikke nogen det er naturligt at ses med på den måde.. Suk! Man skulle ellers tro jeg havde boet her i Skive altid og havde masser af veninder, nu når min familie også bor her, men det er ikke tilfældet. Min bror har boet her i 12 år, jeg flyttede hertil da jeg mødte A i 2009, og så flyttede min mor hertil for et par år siden.

Nå.. Nu fik jeg ævlet en masse om mig selv :P Ville bare sige, at jeg forstår dig!! SÅ godt! Og jeg synes sgu du er hammersej, at du sådan erkender det når du har været urimelig! :kram2 Det gad jeg godt være bedre til ;)

Jamen skal vi ikke mødes og barsle sammen så? Der er da gode cafeer i Skive right?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg syntes jeg rendte til så meget med barn 1; mødregruppe, babysvømning, bækkebundsgymnastik, musik etc. etc. og så mange ting kan jeg ikke denne gang hvor jeg også har Carl, tror jeg kommer til at være mere 'alene' i denne barsel end i den første..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jamen skal vi ikke mødes og barsle sammen så? Der er da gode cafeer i Skive right?

Jeg har faktisk tænkt på det :) Men nej, caféudvalget i Skive er begrænset! Så tror jeg hellere vi skal satse på Viborg ;) Og ellers må du vise det der nye lækre hus frem! ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Pssst - man behøver ikke gå igennem en graviditet og føde en guldklump for at gå totalt i drage-mode ;-) ;-)

Jeg kunne nemt få et drageudbrud da jeg var yngre - og for pokker hvor jeg ind i mellem har lyst til at smide med skeer og tallerkener.... Men...

Jeg har faktisk lært mig selv ikke at få de der udbrud, så giver jeg mig til at lave et eller andet jeg kan brænde aggressioner af på - så kan jeg altid tage det konstruktive - hvis der var noget konstruktive i det :-P

Men jeg kan godt følge lysten til det :-P

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER