SMES

Et skår i glæden..

12 indlæg i dette emne

Hej alle..

Vi har i dag taget den beslutning at aflive vores dejlige hund på kun næsten 5 år. Hun har siden hun var 1,5 år haft allergi, men vi har kunne holde hende symtom fri med medicin.. November 2011 får hun et hul i hornhinden og må igennem en operation og en hård tid efter, med smerter, men alt blev som før... Onsdag 12 dagen siden lukker jeg hende i haven til morgen, som jeg altid gør.. Hvorefter hun kommmer tilbage og har vildt ondt... jeg tænker at det nok bare er en muskel der er blevet strukket eller anden lille ting, så jeg giver hende noget smertestillende og tænker hun bare skal slappe af..

Da hun næste morgen har ondt igen, tager vi til dyrlæge og de tænker også det nok er en muskel og vi bliver sendt hjem igen med besked om ro og hvile..

Hun kommer i fredags efter en uge på smertestillende og ingen forbedring, til laserbehandling hos vores dyrlæge, og bliver igen sendt hjem med beskeden om at vi skulle komme igen til kontrol mandag (idag)

Vi går igennem en weekend med mange smerter og ingen forbedring.. tager imorges til dyrlæge, hun får taget røntgen og det viser sig at hun har en skade, en slags slidgigt starten på en diskus i hendes ryg...

Hun ville skulle have været igennem en større operation og ingen garanti for at hun ville været den samme hund bagefter..

Så vi tog den sværer beslutning at sige farvel... ♡

Nu sidder jeg med en følelse af at vi selvfølgelig gjorde det rigtige, men at intet vil blive som før.. Hun var så god med børn, og jeg havde sådan glædet mig til at give hende en lilllebror/søster.. Her er så stille nu unden hende og er selvfølgelig også ramt at total homonella og der skal ingen ting til at jeg tuder :(

Skal til misdannelses scanning på torsdag, håber alt ser fint ud, ellers bliver dette den absolut dårligste uge i mit liv....

Havde bare lige brug for at skrive alt dette og komme ud med mine følelser inden de æder mig op inden fra...

Håber det går godt for alle andre, her følelses det som om min lille familie er gået fra 4 til 3 medlemmer...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

En kæmpe krammer fra mig.. - det er så svært at skulle tage sådan en

beslutning, selvom det helt sikkert var den rigtige..

- din gennemscanning på torsdag, skal nok være rigtig god. glæder mig til at høre om det :) - skal i vide

om det er en pige eller en dreng?

Masser varme tanker og en krammer mere :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja vil helt sikkert gerne vide hvilket køn det er.. Men det vigtigste er bare den er sund og rask..

Tak for alle krammerne, de kan helt sikkert bruges <3

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Aj Stine nu skrev du igen det jeg ville have skrevet! ;-) Du er en meget klog kvinde :-)

Jeg synes nemlig også det var dejligt at læse om nogen der faktisk sætter dyrets tarv foran egne følelser.

Det er umådelig hårdt at tage afsted med et dyr man elsker, men netop når man elsker et dyr så højt er det vigtigt at gøre som I gjorde. Ethvert kæledyr vil være heldig at få jer som ejere.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg sender mange gode tænker til jer. Stor respekt for jeres beslutning.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

SMES - du får osse lige verdens største krammer herfra! :kram Hvor er du bare en fantastisk uselvisk og omsorgsfuld hundemor altså..!

Jeg måtte selv aflive mit 5-årige vidunder af en hund tilbage i 2008, da hun desværre fik leukæmi, og det var absolut den hårdeste beslutning, jeg nogensinde har truffet i mit liv. Ligesom jer fik jeg også buddet om medicinsk behandling, men det ville for min lille Vaps's vedkommende kun være en kortere udsættelse af det uundgåelige, da man ikke kan helbrede hunde for den slags kræft. Selvom det udefra set var en beslutning, der lå lige til højrebenet, var det alligevel forbandet svært at skulle gøre sig til herre over et lille hundeliv - specielt når det jo handlede om MIT lille hundeskravl, og der var så mange følelser involveret!

Bare tanken om det hele kan stadig få mig til at græde, men jeg VED, at jeg gjorde det rigtige for min hund - ligesom I også har gjort for jeres. I mine øjne er de bedste dyreejere dem, der i en sådan situation kan finde ud af at sætte dyrets behov før deres eget og dermed ikke trækker de stakkels syge væsner igennem en masse unødvendige smerter, udelukkende fordi mennesket ikke kan finde ud af at give slip.

Kan sagtens følge dig i, at der bliver MEGET tomt derhjemme - jeg fantom-hørte osse Smilla's (som hundeskravlet hed) små hundetæer trippe rundt i tide og utide flere dage efter, hun var væk. Løsningen hjemme hos os blev, at vi dagen efter det sidste dyrlægebesøg bestilte en ny hund, så vi havde noget at gå og glæde os til oveni alt det triste. Der gik ½ år, så var der liv i lejligheden igen. Er måske ikke sikker på, at jeg havde gjort nøjagtigt det samme i dag, da jeg tvivler lidt på mit eget overskud til både nyfødt bebs OG hundehvalp på én gang, men så var det i hvert fald blevet passet ind i programmet senere. Det at have hund giver mig så meget i hverdagen, at det vil jeg slet ikke undvære for noget i verden! :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Egernmammi..

Tak for dine søde ord, rart at hører at der er andre der kender den følelse jeg sidder med her bagefter..

Vi har overvejet ideen med en ny hund, men har heller ikke lyst til at købe bare for at købe, plus tanken om en lille baby og hundehvalp samtidig ikke helt tiltaler mig lige nu, men man skal jo aldrig sige aldrig.. Hvis den rigtige hund lige var der.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram

Kæmpe kram herfra også!

Ved hvor meget sådan et væsen kan betyde, for de er der jo altid for dig, og har aldrig sagt dig imod. Det er jo helt ubetinget kærlighed man får fra dem.

Så kæmpe stor kram og respekt for jeres overskud til at sikre at hun ikke led unødvendigt, selvom det var det sværeste valg!

Håber i kommer jer over tomheden, og stadig kan glæde jer til i bliver en mere i familien.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Uha.....at skulle aflive et kæledyr gør altid ondt i hjertet. Men i bund og grund er det jo det bedste for hunden, når den lider. Mine forældre har indtil nu haft 4 gravhunde og 2 af dem blev aflivet, 1 pga dårligt hjerte, 1 pga agressivitet og 1 døde af hjertestop han blev 13 år. Den sidste hund bliver 12 år d. 17/2, men er heldigvis stadig frisk og er verdens sødeste hund. Men jeg gruer den dag, hvor mine forældre ringer for at fortælle at han er død. Min far har aldrig villet med ind til dyrlægen, når de blev aflivet, det gjorde simpelthen for ondt. Så det var min mor der måtte tage de tunge skridt. Det bliver deres sidste hund, da de oppe i en alder, hvor det bliver svært at tage sig af den lille hvalp med krudt i røven.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

På besøg.. Men jeg ville lige udtrykke min sympati - det lyder som en klog og rigtig beslutning (altid rart at høre når folk kan finde ud af at sætte hensynet til hunden først), men jeg ved, hvor afsindigt ondt det gør at skulle aflive en elsket familiehund...:-(

Vent lidt med at købe ny hvalp - der skal gerne være gået så længe, at man ikke sammenligner for meget med den gamle, men nyder den nye for hvad den er og kan...

Mange tanker herfra.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER