Far duer ikke - er det en fase?

[Winky]

Liv er 4 måneder og kan normalt godt li' sin far - og det er helt sikkert gengældt :wub

Men ... indenfor de sidste ca. 14 dage er hun begyndt at skrige, hvis hun bliver passet af ham :( Hun græder normalt ikke særlig meget, men når det er far, der har hende, så SKRIGER hun - det er med tårer i øjnene, hvilket det ellers ikke er :(

Det er ikke meget, han passer hende, hvor jeg ikke er der, men er lige afsted een gang om ugen til træning (ca. 1½ time) og f.eks. i dag var jeg også lige nede og handle uden hende, da han var hjemme. Kørte fra glad og mæt pige, og kom hjem 1 time senere til en pige, der lige var faldet i søvn efter ellers at have skreget stort set siden jeg kørte :(

Det er selvfølgelig synd for hende, at hun er så ked, og jeg bliver også ked af det, for det er ikke rart at være væk fra en pige, man næsten med sikkerhed ved skriger, når hun ikke har sin mor. Min kæreste tager det roligt - børn græder, og vi ved jo hvorfor. Hun har jo hverken ondt eller noget. Men derfor er det hårdt for mig alligevel :(

Vi ved godt, det "bare" er en fase, men er det ligesom tigerspring, at en "far-duer-ikke-fase" ligger på noglelunde faste tidspunkter og varer X antal uger / måneder (! :wacko) ? Eller er det meget individuelt?

[Tinakp]

Uh jeg kigger lige med her.... spændende emne - håber at nogen er kloge på det område... og håber også på at det bare er en fase....!!

[Bolsin]

Hmmm... skal ikke kunne sige om David er en undtagelse, men herhjemme kan M sagtens være alene med David i mange timer (nogle gange kl 7-15), uden nogle problemer. Til gengæld er det KUN mig der duer ved aftenputningen :huh

[Guest]

Det jeg umiddelbart tænker er at det ikke er far der ikke dur - men mor der er blevet væk - det passer meget godt på Mies allerværste periode som faldt lige hen over julen - hun var ULYKKELIG meget ofte og selvom far var god nok når man var i godt humør duede han bare ikke når man var i dårligt humør og lykkedes det ENDELIG for ham at trøste skulle hun bare høre min stemme så startede sirenen igen. Vi endte med at vi havde en turnus ordning kørende på det tidspunkt der hed 10 min så skifter vi - fordi hun som sagt havde så mange "anfald" især når vi var ude, og det hjalp bare ikke at være 2 på én gang, tror kun det lykkedes Anders at trøste 2 gange, resten af gangene var det hos mig hun fandt ro. Hun kunne godt skrige 10 min ved mig, så 10 min ved Anders og så komme over til mig og finde ro - Nu er det helt og aldeles ligemeget hvem det er der trøster - selvom der er forskel på hvordan vi gør så betyder det ikke noget for hende.

Mit eneste råd er at lade dem have en MASSE positiv kontakt så ofte det overhovedet kan lade sig gøre (hvilket de jo sikkert allerede har). Anders brugte meget tid på en madras på gulvet hvor de begge lå og "så fjernsyn" - dvs Anders så fjernsyn og Mie undersøgter Anders og rodede rundt i håret og skægget på ham og stak fingrene i øjne, næse og mund, de lå virkelig og hyggede, små snakkede og grinte sammen. Derudover bader Anders hende HVER gang, det har han altid gjort (og mor skal bare gå sin vej). Anders begyndte så at introducerede nyt legetøj, de kiggede i spejle sammen og og til sidst løste problemet sig af sig selv for far er jo sjov og ballade. Men om det er hans indsats eller det er fordi det bare var en periode ved jeg ikke.

[Winky]

Uh jeg kigger lige med her.... spændende emne - håber at nogen er kloge på det område... og håber også på at det bare er en fase....!!

Ja, jeg har også læst din tråd om næsten det samme, og det er da også rart at have i baghovedet, at man ikke er ene om det problem, og det ved vi jo også godt, men derfor synes jeg bare det er trælts alligevel :( Åhh, hvor har jeg ikke lyst til at tage nogle steder, når jeg ved, hvordan hun kommer til at have det :unsure

[Pumpkins]

Vi har oplevet det nogle gange, hvor hun bliver rigtig ked af det, og lige meget hvad C gør bliver det kun værre, men lige så snart hun kommer over til mig falder hun helt til ro. Det er enormt frustrerende, både for mig, som oftest ikke er hjemme, når det sker, og for C, som lige pludselig ikke duer. :(

Jeg har en teori om, at hendes "mor-præference" kommer i perioder, hvor jeg har været meget på banen, og C har været mere tilbagelænet. De perioder, hvor han rigtig tager fat og er sammen med hende, virker det til at gå bedre. Jeg har dog ikke holdt regnskab med det.

Måske hvis han var mere med ville det hjælpe? Nu ved jeg ikke hvordan jeres arbejdsfordeling er, men det er mit bedste bud.

[Bamse&Kylling]

Mit bedste bud er også arbejdsfordelingen. Herhjemme kan min mand trøste og gøre alt undtagen amning ligeså vel, som jeg kan. Så snart han kommer hjem fra arbejde og i weekenderne er han også MEGET sammen med vores datter!

Der vil nok altid komme en fase, da du (den på barsel) bare er mest sammen med barnet og man automatisk bliver den "foretrukne" forældre..

[Winky]

Det kan godt være det er arbejdsfordelingen mere end alderen, der spiller ind :) Men det plejer bare ikke at være et problem, derfor tænkte jeg om det var alderen, men selvfølgelig bliver hun også mere bevidst om hvad der foregår omkring hende med alderen, så det er måske derfor.

Det er mig der gør langt det meste, men må se om han ikke kan have hende lidt mere, og se om det hjælper på det :) Her til aften legede de uden problemer nogle minutter, så det er ikke skidt det hele, men så kom hun i tanke om, at hun var sulten, og SÅ skreg hun. Hvis det havde været hos mig, var hun bare blevet almindelig urolig.

[/aŋgә/]

Det er en fase. :) Den går over, men du kan godt regne med den kommer igen.

Som nogle af de andre skriver, har vi herhjemme mest haft det sådan, når elina (på 2 1/2) har været rigtig meget sammen med mig - så er det kun mig der dur. :-/ Og sådan var det lige fra hun var spæd og begyndte at være opmærksom på, at der var forskel på os. Måske var det netop omkring de 4 mdr?

Det der hjalp hos os var, at far var ekstra meget på i de tidspunkter hvor hun var mæt og glad, så de fik rigtig meget positivt sammen. Og da vi så startede med grød, blev det hans opgave, så de havde noget særligt sammen.

Nu hvor hun er blevet så gammel, sørger vi for at jeg jævnligt er væk et par timer eller mere, så de to kan få noget alenetid. :)

[Christina&Laura]

Sådan en fase har vi haft et par stykker af. De er gået væk igen. Men det var perioder hvor kun mor var god nok til at fodre, lægge til at sove og skifte ble.

[kristin]

jeg har lige snakket med min sp om det, fordi jeg synes Mathias bliver så urolig når andre har siddet med ham i længere tid og det gælder også hans far, men han ser ham jo så også kun en gang om ugen så længe han arbejder på sjælland. Men min sp mener først de rigtig kan registrere det fra de er omkring 4 mdr, så det er jo nok der omkring de får den fase, med ikke at vil være hos andre. Som hun siger er det jo gode tegn, fordi så har de knyttet sig til enten mor eller far og kan sagtens knytte sig til andre også, det er selvfølgelig en træls fase at de kun oftest vil være ved moren, men det går over igen :) selvom faren også synes det er træls, så er det jo hovedsagen at de kan finde ud af, at knytte sig til andre ;) Dog tror jeg så ikke på, de først registrere hvem de er hos ved 4 mdr. alderen, men det er jo nok noget vi oplever forskelligt og fra barn til barn..

[Winky]

Håber virkelig, det er en fase, hun kommer over, for det er åbenbart ikke bare far, der ikke duer, men alle-der-ikke-er-mor. I hvert tilfælde havde vi samme problem i går, da jeg var på shoppetur med min søster. Vi sad i en sofa og gav flaske, og da vi også selv lige skulle have lidt at spise, ville vi skiftes til at made hende, men da hun kom over til min søster for at få flaske, efter hun havde spist lidt ved mig (altså flaske ved mig, ikke amning), og så begyndte hun at skrige - med tårer - igen.

Hun ER bare meget morsyg lige p.t. for det er heller ikke så tit mere, hun vil ligge og lege selv, eller bare ligge ved siden af mig - hun skal helst bæres/sidde på skødet af mig. Jeg tænker egentlig tigerspring, men 19 ugers springet var vi igennem i januar i ca. 3 uger, og faktisk er morsygen kommet lige omkring, hvor de andre tegn på tigerspring stoppede :huh