Guest Diden

Saras tråd (pre-teen/problembarn)

306 posts in this topic

Er så ked af det, frustreret og forarget lige nu!

Fra morgenen af var Sara enlig i ok humør til jeg bad hende pænt om at ligge en hår elastik på plads. Det gjorde hun med det samme og rasede derefter over at nu skulle hun starte forfra med sin hestehale og til sidst opgav på den. Jeg sagde at hun da bare kunne have ventet til hun var færdig med den, og var hun i tvivl om, om jeg mente hun skulle gøre det med det samme kunne hun jo bare spørge, og ellers kunne hun jo også bare sige at hun lige ville sætte hår først.

Dernæst blev hun hidsig og fræk anden gang jeg bad hende om at skynde sig fordi Lærke og jeg bare ventede på hende og så var hendes morgen ellers ødelagt. Hun ville i hvert fald ikke i skole og hun truede med at pjække.

Jeg talte længe med hende på vej i skole at for der første skulle hun i skole, og forklarede hvorfor, dernæst var hun nødt til at fortælle mig om morgenen hvis hun var morgensur og havde brug for fred, for ellers kunne jeg ikke vide det før hun var eksploderet.

I skolen gik jeg med ind og forklarede pædagogerne i morgen SFO'en hvordan og hvorledes og at de nok liige skulle holde et vågent øje med hende (hun har gemt sig før fordi hun ikke ville i skole).

 

Det gik såmænd også fint nok formoder jeg, for jeg hørte ikke noget. Ikke før kl 14.

 

Fik en SMS fra Saras matematik lære hvori hun skriver:

 

"Hej

Hvis ikke hun allerede var sur, så blev hun det i hvert fald da jeg tog en blyant ud af munden på hende. Hun mente hun sku sidde og tegne sådan selvom jeg havde bedt hende om noget andet. Efter timen sagde hun, at jeg havde slået hende! Efter jeg fik hende til at uddybe, kom vi frem til, at det var situationen med blyanten hun refererede til. Jeg gjorde det klart for hende, at det havde intet med at slå at gøre. Til sidst i snakken meldte hun ud at jeg skulle dø! Den snak tog vi videre oppe på kontoret, dvs. Bo talte med hende. Hun sad v. kontoret i 12 pausen. Hun har godt nok tilladt sig nogle grovheder i dag synes jeg! Pædagogen fra SFO'en fulgte hende over i morges."

 

Jeg talte med Sara om på det på vej hjem og bad om hendes version af hvordan hendes dag var gået. Hun forklarede, ensstemmigt med lærerens forklaring, at hun var blevet hammer sur på læreren da hun tog en blyant ud af munden på hende så hun sagde nogle ting der ikke var så smarte. Jeg spurgte ind til hvad det var hun havde sagt, hvortil Sara svarede at hun havde sagt til læreren at det ikke gjorde noget hun ikke kom i skole dagen efter fordi hun var død (!!!!!!!!!)

 

Da Sara var færdig med at forklarer gjorde jeg det meget klart at jeg ALDRIG nogensinde havde forestillet mig at jeg skulle få sådan en besked fra en lærer, at jeg var voldsomt skuffet, ked af det og sur på hende.

 

Konsekvensen af hendes opførsel blev at der blev taget en smiley af hendes smiley oversigt (den bedste konsekvens vi kunne komme frem til der ville afvikle mindst konflikter efterfølgende). Den tog hun såmænd også med løftet pande, hvis man skal sige det sådan.

 

Da vi kom hjem var der faktisk en rigtig god stemning, vi hyggede os..

 

I hvert fald indtil hun kom hjem fra vores nabo og hun skulle gøre klar til seng.

 

Der stod en berliner i køleskabet som Jan havde købt i weekenden, og 10 minutter efter at Sara skulle være gået i gang med at smøre kommer hun sjoskende ind og spørger om hun må få kagen. Det siger jeg nej til og så bryder helvedet ellers løs. Hun sidder og brokker sig i så højt tonefald og kaster med tingene at Lærke vågner >.> Dernæst himler hun op om at det er hammer irriterende med så mange regler, og der blev jeg totalt uforstående for det var slet ikke det hendes surhed handlede om (jeg valgte dog at lade være med at kommentere på det)

 

Det er dage som dem her der VIRKELIG dræner mig...! DYBT SUK!!!!!

Share this post


Link to post
Share on other sites

:kram :kram :kram :kram

Tusind tak.! Det betyder meget!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram :kram :kram :kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Sikke en kamp med den kære pige :kram2 kan godt forstå det udmatter dig! Jeg blir også rystet over at høre de ting hun siger, jeg får lidt tanken at Sara virkelig ikke KAN styre sig, stoppe sig selv og "geare ned igen" når hun kommer der op.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Til start! 

1000 x :kram 

Det ER fandme svært at være mor!

 

Så sidder jeg og tænker lidt;

Hvorfor fik Sara lov til at komme over til naboen, med den dag hun havde haft?

Ikke at hun skulle ha' haft "stuearrest", men jeg tænker at hendes dag har været rigeligt fyldt med indtryk og "umuligheder" og så tænker jeg også at det, at hun skulle blive hjemme havde været en mere passende og forstående konsekvens for Sara? :unsure

 

Det med at hun brokker sig over berliner-bassen, tillægger jeg et eller andet sted træthed. At hun simpelthen bare har haft en lorte-dag med lort på og så bliver den endnu mere lortet - det kender vi jo ganske udemærket selv. ;) Og så i trætheden vrisser hun og bliver tosset - det er her hun måske skal guides lidt. 

Sættes ned og bedes om lige at trække vejret og se dig dybt i øjnene, hvor du forklarer hende at DU godt forstår at hun er vred og ked af det og så give et kram. 

 

Som jeg har skrevet tidligere, så tror jeg at det er vigtigt for Sara at vide på en så sukkersød og kærlig måde I SITUATIONEN, at det er OK at hun reagerer - at det er OK at hun er ked af det og at du forstår hende - selvom du måske ikke gør det og så bare give hende et kram.

Bekræfte hende og vise empati for hendes synspunkt gør meget. 

 

Der skal selvfølgeligt være konsekvenser. Sara skal forstå at den adfærd hun lægger for sig i skolen ikke er acceptabelt og det er bare ikke sådan man opfører sig! Men jeg tænker også at det er vigtigt for Sara at vide, at når hun er ked af det og vred - så er det også OK at føle sådan og så lære hende at tackle disse følelser på en måde, hvorpå det ikke rammer jer alle så hårdt. :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram Det lyder godt nok som en møgdag :(

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det jeg egentligt tænker er; mindre snak..

Man kan godt forklarer, snakke og være FOR meget over.

Jeg tænker lige specifikt på episoden med hårelastikken - bare lad det ligge.. Det er ikke diskussionen eller forklaringen værd?

Lad Sara rase ud og så bare ryst det af dig.

 

Det kan godt blive for overvældende med for meget snak over hovedet - for Sara føler jo sikkert at hun skulle huske det hele og prøver sikkert også, men det er dælme svært at huske på ALTING og specielt, hvis man oven i hatten har en masse ting der foregår oven i bøtten på en. 

 

Så jeg tænker; ikke så meget snak, mere gøren.

Du behøver ikke at skulle forsvarer dig overfor Sara og forklarer hende at hun EFTER har raset, kunne ha' spurgt eller ha' ventet.

Hun gjorde jo det du bad om - godt nok modvilligt, men hun gjorde det - og så er det igen forkert "bare fordi hun brokker sig" - hvis du kan se det?

 

Jeg tænker at Sara har så meget om ørerne i forevejen og at alt det snakken og alt det forklaren om hendes adfærd simpelthen er for meget..

 

Keep it simple :) (ved det er lettere sagt end gjort)

Men gør virkeligt dig selv den tjeneste og prøv - prøv at slippe det der med at snakke om alting og så bare VÆRE der. Vær' der når hun har brug for et kram - lær hende at tackle hendes vrede på en simpel måde og lær hende at det er ok at reagerer, men at man også godt kan overreagerer. 

 

Jeg tror at det vil hjælpe DIG meget Ditte, hvis du lære dig selv at ignorere Saras brok og så være der når hendes verden bryder sammen og så være konsekvent når Sara ryger ud, hvor hun ikke kan bunde - for der er forskel og jeg er sikker på at det vil gøre en forskel i både adfærd og forståelse, eller... det håber jeg ;)

 

Tag det du kan bruge putte og smid resten væk - jeg er trods alt kun mor til en 2 årig og har ikke forstand på pre-teens, men jeg tænker bare højt og udfra min egen erfaring :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Til start! 

1000 x :kram

Det ER fandme svært at være mor!

 

Så sidder jeg og tænker lidt;

Hvorfor fik Sara lov til at komme over til naboen, med den dag hun havde haft?

Ikke at hun skulle ha' haft "stuearrest", men jeg tænker at hendes dag har været rigeligt fyldt med indtryk og "umuligheder" og så tænker jeg også at det, at hun skulle blive hjemme havde været en mere passende og forstående konsekvens for Sara? :unsure

 

Det med at hun brokker sig over berliner-bassen, tillægger jeg et eller andet sted træthed. At hun simpelthen bare har haft en lorte-dag med lort på og så bliver den endnu mere lortet - det kender vi jo ganske udemærket selv. ;) Og så i trætheden vrisser hun og bliver tosset - det er her hun måske skal guides lidt. 

Sættes ned og bedes om lige at trække vejret og se dig dybt i øjnene, hvor du forklarer hende at DU godt forstår at hun er vred og ked af det og så give et kram. 

 

Som jeg har skrevet tidligere, så tror jeg at det er vigtigt for Sara at vide på en så sukkersød og kærlig måde I SITUATIONEN, at det er OK at hun reagerer - at det er OK at hun er ked af det og at du forstår hende - selvom du måske ikke gør det og så bare give hende et kram.

Bekræfte hende og vise empati for hendes synspunkt gør meget. 

 

Der skal selvfølgeligt være konsekvenser. Sara skal forstå at den adfærd hun lægger for sig i skolen ikke er acceptabelt og det er bare ikke sådan man opfører sig! Men jeg tænker også at det er vigtigt for Sara at vide, at når hun er ked af det og vred - så er det også OK at føle sådan og så lære hende at tackle disse følelser på en måde, hvorpå det ikke rammer jer alle så hårdt. :)

 

 

Det jeg egentligt tænker er; mindre snak..

Man kan godt forklarer, snakke og være FOR meget over.

Jeg tænker lige specifikt på episoden med hårelastikken - bare lad det ligge.. Det er ikke diskussionen eller forklaringen værd?

Lad Sara rase ud og så bare ryst det af dig.

 

Det kan godt blive for overvældende med for meget snak over hovedet - for Sara føler jo sikkert at hun skulle huske det hele og prøver sikkert også, men det er dælme svært at huske på ALTING og specielt, hvis man oven i hatten har en masse ting der foregår oven i bøtten på en. 

 

Så jeg tænker; ikke så meget snak, mere gøren.

Du behøver ikke at skulle forsvarer dig overfor Sara og forklarer hende at hun EFTER har raset, kunne ha' spurgt eller ha' ventet.

Hun gjorde jo det du bad om - godt nok modvilligt, men hun gjorde det - og så er det igen forkert "bare fordi hun brokker sig" - hvis du kan se det?

 

Jeg tænker at Sara har så meget om ørerne i forevejen og at alt det snakken og alt det forklaren om hendes adfærd simpelthen er for meget..

 

Keep it simple :) (ved det er lettere sagt end gjort)

Men gør virkeligt dig selv den tjeneste og prøv - prøv at slippe det der med at snakke om alting og så bare VÆRE der. Vær' der når hun har brug for et kram - lær hende at tackle hendes vrede på en simpel måde og lær hende at det er ok at reagerer, men at man også godt kan overreagerer. 

 

Jeg tror at det vil hjælpe DIG meget Ditte, hvis du lære dig selv at ignorere Saras brok og så være der når hendes verden bryder sammen og så være konsekvent når Sara ryger ud, hvor hun ikke kan bunde - for der er forskel og jeg er sikker på at det vil gøre en forskel i både adfærd og forståelse, eller... det håber jeg ;)

 

Tag det du kan bruge putte og smid resten væk - jeg er trods alt kun mor til en 2 årig og har ikke forstand på pre-teens, men jeg tænker bare højt og udfra min egen erfaring :)

 

Super gode svar!!! Jeg er helt enig :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker det samme som Taz, specielt omkring hårelastikken på plads eller lignende situationer. Hun nævner også for mange regler selv, og det kan hurtigt blive for meget snak, regler osv om små ting, som måske er lidt ligegyldige.

Jeg ville også lade hende komme hjem og sidde lidt med hende, så hun ikke straks skal i gang med lektier og opvaskemaskine. Jeg synes, hun skal have mulighed for at I slapper af sammen der og blive fyldt op med ro og kærlighed.

Måske I helt skulle prøve at give slip på huslige pligter, ikke nævne dem for hende, og så bare se, om hun selv gør det, og hvis ikke, så lad det ligge. Jeg ved godt, det kan være svært, men jeg synes, det er vigtigt selv at kunne give slip på rollen som hende, der uddeligerer eller 'dikterer'.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så fik lærerne endelig mødet, og det var hvad de blev enige om:

 

Hej Ditte og Jan

Vi har talt om følgende med vores AKT lærer, her på skolen. Som vi ser det, er der lige pt. to større problemstillinger, når vi taler om Sara og hendes trivsel:

  • Hun er enormt træt af skolen lige for tiden, som vi også talte om til skole/hjem samtalen
  • Hun udviser et meget lavt selvværd. Det kommer til udtryk i hendes humørudsving; hun bliver ekstremt vred, når hun bliver sur eller ked af det, og ofte hører vi i den sammenhæng, at hun siger, at hendes liv ikke er værd at leve

For at arbejde videre med det første punkt, har vi lavet en kasse med ekstra opaver, som Sara må gå over og lave i, når hun har lavet det, som læreren har sat kryds ved i hendes bog. Krydserne skal sættes ud fra det, vi ved hun kan lave (vi differentierer i forhold til sværhedsgraden), og det vi ved hun kan nå at lave på 30 min. hvis hun arbejder godt med tingene. Længere tid vil vi nemlig ikke forlange af hende. Det er vigtigt, at hun når at komme over og arbejde med opgaverne i kassen. Kassen består af mange forskellige slags opgaver, som Sara selv har været med til at vælge ud, og hun må lave dem på kryds og tværs af fagene. Der ligger også tegnepapir og puslespil i kassen. -altsammen for, at hun skal synes, at timerne faktisk er okay og at det ikke er helt dumt at gå i skole.

Ang. punkt 2 laver vi en k-møde anmodning mhb. på, om hun kan få samtaler med en psykolog. Dette er med henblik på hendes lave selvværd, men også for om vi kan få hende udredt påny, så vi kan få et opdateret billede af, hvad det er, vi kan stille af krav til hende i hverdagen her i skolen.

 

Så nu bliver det spændende hvad der kommer til at ske!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha... Tror den lille pige kæmper med meget indeni :(

Godt at lærerne tager affære :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Håber det kan hjælpe Sara til at få det bedre :kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha.... jeg tror den stakkels pige har det hårdt! 

 

 

Jeg håber for hende (og jer) at de kan hjælpe hende til at få en bedre hverdag!

 

Hvad siger Jan til alt det her? 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha.... jeg tror den stakkels pige har det hårdt!

Jeg håber for hende (og jer) at de kan hjælpe hende til at få en bedre hverdag!

Hvad siger Jan til alt det her?

Han sagde faktisk ikke rigtig noget.. Heller ikke mht den udredning de skrev om.

Jeg er positivt stemt og ser frem til det k-møde

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejligt at I får noget hjælp til hende :) Hvad står k'et for i k-møde?

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Rart der bliver gjort noget for hende.

Hvordan reagerede din mand på " den nye udredning" det har han jo været imod

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes det er en rigtig god nyhed! 

Selvfølgelig er det ikke rart at se sådan noget på skrift, men jeg er virkeligt glad på jeres vegne, over at nu bliver der taget hånd om problemet. Du kan jo kun gøre så meget som du kan som hendes pap-mor, og selv om jeg ved at du virkelig anstrenger dig og har gjort en fantastisk indsats, så kan man ikke slukke en brand med en vandpistol ;) Hvor er det fedt, at I nu får hjælp, det tror jeg virkelig er godt for hende (og alle jer andre i familien)

 

Til det med udredning, så tror jeg det er vigtigt at få snakket om, at en evt diagnose jo ikke vil ændre på hende. Det er ikke noget, der vil definere hvem hun er, men noget der kan hjælpe voksne til at forstå, hvordan hun har det. Det er bare et ord, der "oversætter" hvordan hun føler, ikke hvem hun er :) Måske er der ikke nogen grund til at snakke med hende om det, før det bliver aktuelt, men måske Jan ville være glad for den vinkel :) 

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tænker også at der er vigtigt at Jan kommer noget mere på banen... og han han ser at få øjnene op for sin datter der har brug for BÅDE far og "mor" ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejligt at I får noget hjælp til hende :) Hvad står k'et for i k-møde?

 

Jeg tror det er for "kontakt" men jeg ved det faktisk ikke :)

 

Rart der bliver gjort noget for hende.

Hvordan reagerede din mand på " den nye udredning" det har han jo været imod

Som jeg har skrevet længere oppe reagerede han faktisk ikke rigtig på det. Enten er det fordi han er nået til den konklusion at det er der vi er nået til ELLER så har han ikke fattet at de mener en decideret udredning. 

 

Jeg talte med matematik læreren i dag, vi har allerede fået en tid til det her møde (tirsdag d. 10. december) så det er rigtig dejlig det kommer så hurtig i stand, især med ventetiden på psykologer. Jeg spurgte til hvad de decideret mente med en udredning hvor hun selv bekræftede mig i min mistanke at det er med henblik på at få påpeget nogle evt. sygdomme for bedre at kunne hjælpe hende. 

 

Jan skal desværre arbejde, men vil prøve på at få fri til det møde, men det plejer han ikke at kunne få, så indtil videre skal jeg alene afsted (er jeg såmænd også godt nok tilfreds med.) 

 

Jeg synes det er en rigtig god nyhed! 

Selvfølgelig er det ikke rart at se sådan noget på skrift, men jeg er virkeligt glad på jeres vegne, over at nu bliver der taget hånd om problemet. Du kan jo kun gøre så meget som du kan som hendes pap-mor, og selv om jeg ved at du virkelig anstrenger dig og har gjort en fantastisk indsats, så kan man ikke slukke en brand med en vandpistol ;) Hvor er det fedt, at I nu får hjælp, det tror jeg virkelig er godt for hende (og alle jer andre i familien)

 

Til det med udredning, så tror jeg det er vigtigt at få snakket om, at en evt diagnose jo ikke vil ændre på hende. Det er ikke noget, der vil definere hvem hun er, men noget der kan hjælpe voksne til at forstå, hvordan hun har det. Det er bare et ord, der "oversætter" hvordan hun føler, ikke hvem hun er :) Måske er der ikke nogen grund til at snakke med hende om det, før det bliver aktuelt, men måske Jan ville være glad for den vinkel :)

Det er helt sikkert også det jeg har prøvet at forklarer ham helt i starten af vores forhold hvor vi diskuterede det meget. 

 

Men jeg tror på, og synes også at han har givet udtryk for at han selvfølgelig godt ved at hun ikke er som alle andre piger på hendes alder. 

 

Jeg tænker også at der er vigtigt at Jan kommer noget mere på banen... og han han ser at få øjnene op for sin datter der har brug for BÅDE far og "mor" ;)

Hvad tænker du lige præcis der? :)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror det er for "kontakt" men jeg ved det faktisk ikke :)

 

Som jeg har skrevet længere oppe reagerede han faktisk ikke rigtig på det. Enten er det fordi han er nået til den konklusion at det er der vi er nået til ELLER så har han ikke fattet at de mener en decideret udredning. 

 

Jeg talte med matematik læreren i dag, vi har allerede fået en tid til det her møde (tirsdag d. 10. december) så det er rigtig dejlig det kommer så hurtig i stand, især med ventetiden på psykologer. Jeg spurgte til hvad de decideret mente med en udredning hvor hun selv bekræftede mig i min mistanke at det er med henblik på at få påpeget nogle evt. sygdomme for bedre at kunne hjælpe hende. 

 

Jan skal desværre arbejde, men vil prøve på at få fri til det møde, men det plejer han ikke at kunne få, så indtil videre skal jeg alene afsted (er jeg såmænd også godt nok tilfreds med.) 

 

Det er helt sikkert også det jeg har prøvet at forklarer ham helt i starten af vores forhold hvor vi diskuterede det meget. 

 

Men jeg tror på, og synes også at han har givet udtryk for at han selvfølgelig godt ved at hun ikke er som alle andre piger på hendes alder. 

 

Hvad tænker du lige præcis der? :)

 

Til det med rødt!

 

Det jeg tænker er, at det lyder til, når man læser det du skriver.... så virker det til at du står meget alene med Sara og den daglige "opdragelse" osv. Ret mig endelig hvis jeg er forkert på den.

 

Du har før nævnt at Jan ikke vil indse at Sara har brug for "noget ekstra" og lukker øjne og ører, når du gerne vil snakke med ham om det....? Er jeg helt forkert på den?

 

Hvis ovennævnte er korrekt, så håber jeg virkelig at han vil åbne op for hvad "de professionelle" siger og tage det til sig.... For i mine ører lyder det til at han er hård over for hende, og det tror jeg ikke er den rette vej....

 

Jeg vil intet ondt med det jeg siger.... men det må virkelig være hårdt at være dig nogen gange! :kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Til det med rødt!

 

Det jeg tænker er, at det lyder til, når man læser det du skriver.... så virker det til at du står meget alene med Sara og den daglige "opdragelse" osv. Ret mig endelig hvis jeg er forkert på den.

 

Du har før nævnt at Jan ikke vil indse at Sara har brug for "noget ekstra" og lukker øjne og ører, når du gerne vil snakke med ham om det....? Er jeg helt forkert på den?

 

Hvis ovennævnte er korrekt, så håber jeg virkelig at han vil åbne op for hvad "de professionelle" siger og tage det til sig.... For i mine ører lyder det til at han er hård over for hende, og det tror jeg ikke er den rette vej....

 

Jeg vil intet ondt med det jeg siger.... men det må virkelig være hårdt at være dig nogen gange! :kram

Jeg står meget alene med Sara til hverdag og den daglige opdragelse, sådan har det enlig været siden Jan fik arbejdet som lastbil chauffør 4 mdr ind i vores forhold. Det har også resulteret i at det automatisk er mig der tager rigtig mange af beslutningerne, også selvom Jan er hjemme, så henviser han til mig. Det virker meget som om det er mig der er den egentlige forælder og han er bonus. 

 

Jeg ved ikke om det er sådan jeg har formuleret mig, men Jan har i samme kraft som jeg kæmpe for og sammen med skolen at Sara skal have hjælp og støtte. Der hvor Jan har steget af før i tiden er med det samme vi begynder at tale om udredning og diagnose stillelse. Jeg tror nok også da Sara var helt lille ville han heller ikke være ved at hun havde behov for hjælp, men accepterede kommunens stilling til det mht. dagpleje, børnehave og nu skoleplads (som er i nabobyen ikast, 7 km herfra)

 

Jeg ved godt du ikke mente noget ondt med det, jeg skulle bare have på det rene hvad du mente så jeg vidste hvad jeg skulle svare :D

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg står meget alene med Sara til hverdag og den daglige opdragelse, sådan har det enlig været siden Jan fik arbejdet som lastbil chauffør 4 mdr ind i vores forhold. Det har også resulteret i at det automatisk er mig der tager rigtig mange af beslutningerne, også selvom Jan er hjemme, så henviser han til mig. Det virker meget som om det er mig der er den egentlige forælder og han er bonus. 

 

Jeg ved ikke om det er sådan jeg har formuleret mig, men Jan har i samme kraft som jeg kæmpe for og sammen med skolen at Sara skal have hjælp og støtte. Der hvor Jan har steget af før i tiden er med det samme vi begynder at tale om udredning og diagnose stillelse. Jeg tror nok også da Sara var helt lille ville han heller ikke være ved at hun havde behov for hjælp, men accepterede kommunens stilling til det mht. dagpleje, børnehave og nu skoleplads (som er i nabobyen ikast, 7 km herfra)

 

Jeg ved godt du ikke mente noget ondt med det, jeg skulle bare have på det rene hvad du mente så jeg vidste hvad jeg skulle svare :D

 

Super godt at han kæmper samme kamp som dig nu! ;)

 

Savner du ikke at "være forældre på lige plan" (hvis man kan sige det sådan?)

 

Jeg ville virkelig køre surt i det, hvis det altid var mig, mig, mig der skulle være den primære forælder.... Jeg er glad for at Mads kan tage en beslutning for Luna og sig til og fra på lige fod som mig, trods hans (i mine øjne) lange dage.... han ser kun max 2 timer om dagen i hverdagene.

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Super godt at han kæmper samme kamp som dig nu! ;)

 

Savner du ikke at "være forældre på lige plan" (hvis man kan sige det sådan?)

 

Jeg ville virkelig køre surt i det, hvis det altid var mig, mig, mig der skulle være den primære forælder.... Jeg er glad for at Mads kan tage en beslutning for Luna og sig til og fra på lige fod som mig, trods hans (i mine øjne) lange dage.... han ser kun max 2 timer om dagen i hverdagene.

 

Engang imellem er det helt sikkert for meget at der kun er mig til at styre de to unger, men kvag det er der også nogle rimelige stramme regler for at vi kan holde hinanden ud herhjemme (Sara er bestemt ikke typen der laver ballade med vilje, og normalt rigtig god til at hjælpe til når humøret er til det). Men ja nogle dage er overskuddet på et helt sikkert lavpunkt. Men det der hjælper meget på det er at Lærke bliver puttet mellem 18 og 19, og så skynder jeg mig at få ryddet op over det hele og så smider mig i sofaen så jeg kan få sparet noget overskud op igen :) 

 

Det skal heller ikke forståes sådan at Jan ikke er med til at tage beslutninger, eller tager konflikter, det kan han såmænd godt nok når han er hjemme. Det er mere alm. stilling tagelse, eks om Saras venner må være med til at spise and such. 

 

Vi snakker om det tit, Jan og jeg, og det er et valg vi begge to har taget at vi lever på den måde vi gør. Man kan også sige at jeg kender ikke til andet så jeg har lært at leve med det (eller finde mig i det som en gammel kammerat lærte mig forleden) men det er nu altså begrænset hvor mange år Jan har tilbage at arbejde i, så de år der er kan jeg godt unde ham. Når han så kommer hjem på førtidspension (forhåbenligt, det gør de jo svært nu her) så kan han få lov til at have lyserødt forklæde på. ;)

Share this post


Link to post
Share on other sites

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now