Saras tråd (pre-teen/problembarn)

[Vinnus]

Åh søde. Det kan umuligt være din skyld. Men forstår dig skam godt

Masser af :kram :kram :kram

[TiaK]

:kram

[Guest]

:kram

[Guest]

Puh ha :kram

[Guest Diden]

Tak for alle beskederne! Vi kom hjem for en god halvanden time siden efter at have været en tur forbi er outlet hvor vi fandt nogle billige trøjer vi kunne klippe til, og så forbi sfo'en og hente hendes tasker :) tror også det var godt til hende at få hilst på pædagogerne inden weekenden!

Sara har bare været SÅ sej i alt det her! Efter operationen har der intet været, og hun er helt frisk (bortset fra hendes brækkede arm).

Nu skal hun i bad i aften, så får vi klippet trøjerne til, og så prøver vi ellers at få slappet af i weekenden.

[Forunderligt]

Pyha sikke en omgang, stakkels Sara, håber hun er ved godt mod nu hvor det værste er overstået. Det er da heller ikke til at bære at man skal vente så længe med at barn i smerte. Syns du klarede det hele flot, man kan jo ikke forhindre den slags desværre, men man må springe til og være der, og det var du!

 

Knus og god bedring til Sara

[Guest Diden]

Tak for alle jeres indlæg! De betyder meget!

Jeg er stadig meget ramt. Den afmagt der sad i mig i de 4 timer har meget svært ved at slippe sit tag. Samtidig med lever Sara højt og længe på al den opmærksomhed og hjælp hun får så hun er helt oppe at køre konstant samtidig med hun opføre sig som om hun skal have lov til alting... Suk <_<

Vi skal på røngten enten torsdag eller fredag og se hvordan det vokser sammen..

[Guest Diden]

Så er titlen blevet ændret igen xD 

 

Sara pjækkede i tirsdags :( Hun blev sur på klasselæreren da hun fik besked på at hun ikke skulle danne hold/sidde ved siden af sin kammerat (ham der er så god til at gøre hende ked af det), og hun var virkelig påståelig, så påståelig at klassekammeraterne begyndte at presse på til sidst for at få hende til at give sig så de kunne komme igen. Så blev Sara sur og stak af (ned i cykel kælderen)

 

Det var så "heldigt" at det lige var den dag hvor hun blev hentet tidligt af farmor da hun skulle op til holstebro og havde røngten fotograferet sin arm. Det tog dem 30 min at finde hende, de nåede det dog stadigvæk.... <_< 

 

Og så har hun gjort det igen i dag. I dag pga. kammeraten (samme som ovenfor) havde sagt til hende at han synes jeg var dum fordi jeg ikke hilste igen. Det var Sara blevet ked af over, og igen gået sin vej.. 

 

Vi har virkelig prøvet at forklarer hende at man bare ikke pjækker uanset hvad. Det er i orden at være ked af det, men så går man altså til en lære! ... 

 

Æv altså

[Vinnus]

:kram :kram :kram

[Guest Diden]

Så er det i dag vi skal til opfølgende måde med skolen. Det skal blive spændende hvad alle har at sige :)

[Guest]

Hvordan er det gået?

[Guest Diden]

Jeg synes enlig mødet var rigtig godt :) kan selvfølgelig ikke huske ret meget af det så det kommer når vi har fået referatet :)

[Guest Diden]

Så fik Sara gipsen af :D det var bare totalt skønt!

Nu skal hun så lære at bruge hendes arm lige så stille igen :) den er jo øm efter 5 ugers afslapning.

Hun skulle have overnattet hos sin mor første gang i morgen men det er blevet rykket til næste weekend hvor de alligevel skal have hende med til hendes storesøsters konfirmation. Det tror jeg hun glæder sig max til :)

[Guest Diden]

Så er vi inde i en træls periode igen.

Sara har med 1 dags mellemrum haft ret hurtigt eskalerende og voldsomme flip pga. Små ting (at hun skal sortere sit vasketøj og tage idrætstøj med i stedet for normalt tøj)

Jan mener jeg skal vælge mine kampe med omhu, men det er svært når hun går fra glad til rasende på under 5 sek, og jeg er altså ikke typen der giver mig når personen råber, skriger og bander af mig til trods for at jeg taler stille og roligt til gengæld.

Og han er da også enig med mig i alle henseende. Han gider bare ikke høre på hende så han giver hende hendes vilje. Og så sidder jeg her tilbage og føler mig overrulet, og al den energi jeg brugte på at forsøge at argumentere og få hende til at forstå er spildt.

Jeg har følelsen af at jeg ikke kan bede hende om noget som helst uden at få en shitstorm igen..

Suk :( tager i hvert fald en dag af gangen

[Forunderligt]

:kram

Er det moodswings?

 

Syns da I skal prøve at gøre fælles front og kræve at hun prøver at beherske sine udbrud. "Sådan vil jeg ikke ha du taler til mig, jeg taler pænt til dig" hedder det her hjemme. Men det kan dælme være hårdt, især når det kommer pludseligt for så er man jo ikke rigtig forberedt på situationen.

[Guest Diden]

:kram

Er det moodswings?

Syns da I skal prøve at gøre fælles front og kræve at hun prøver at beherske sine udbrud. "Sådan vil jeg ikke ha du taler til mig, jeg taler pænt til dig" hedder det her hjemme. Men det kan dælme være hårdt, især når det kommer pludseligt for så er man jo ikke rigtig forberedt på situationen.

Der kunne du nemt have citeret mig ;) siger til hende konstant at jeg taler jo pænt til hende, så kan hun jo også tale pænt til mig.. Lige lidt hjælper det dog :(

Om det er humør svingninger tror jeg måske, men også en blanding af at har hun besluttet sig for at der er noget hun ikke vil resultere det i max brok og i værste tilfælde raseri udbrud hvis hun ikke får lov at slippe

[Barbamama]

...

og al den energi jeg brugte på at forsøge at argumentere og få hende til at forstå er spildt.

...

Håber det er ok, at jeg spørger, men jeg tænker på, hvor meget energi du mon bruger på at høre HENDES argumenter og selv at forstå? :)

Det lyder virkelig hårdt, det du skriver :( :kram Jeg tænker bare, at det lyder også max hårdt for hende. :(

Du plejer at være så god til at lave fine aftaler med Sara, hvor hun også bliver hørt, og at skrive søde breve til hende, med ros og kærlige ord. :) Kan det være, at hun trænger lidt til opfyldning på den konto? :)

[Guest Diden]

Håber det er ok, at jeg spørger, men jeg tænker på, hvor meget energi du mon bruger på at høre HENDES argumenter og selv at forstå? :)

Det lyder virkelig hårdt, det du skriver :( :kram Jeg tænker bare, at det lyder også max hårdt for hende. :(

Du plejer at være så god til at lave fine aftaler med Sara, hvor hun også bliver hørt, og at skrive søde breve til hende, med ros og kærlige ord. :) Kan det være, at hun trænger lidt til opfyldning på den konto? :)

Når hun er sød, laver hendes ting uden brok synes jeg at jeg er god til at rose hende, og feks sige "kan du se hvor hyggeligt vi har det nu?"

Jeg høre altid hendes argumenter, og fortæller hende også at jeg godt kan forstå hende, men ikke desto mindre blev hun bedt pænt. Det er typisk opvaskeren, og hendes argument er at hun ikke gider..

Når hun går fra glad til rasende på 5 sek kan jeg ligeså godt glemme at prøve at tale hende ned, uanset hvad jeg siger, for hun bliver ved til hun enten er faldet ned af sig selv efter lang tid, eller til hun får sin vilje. Og jeg er bare ikke tilbøjelig til at give hende hendes vilje med den opførsel hun ligger for sig i de tilfælde

[tazdiginez]

Har du prøvet at sige at du ikke vil snakke med hende før hun er faldet til ro? Og så ignorer hende indtil?

For når i ikke kan snakke sammen om en så simpel ting som at tømme opvasker, så "fortjener" hun slet ikke den opmærksomhed hun får ved en diskussion.

Ved ikke om det vil hjælpe, men det er da bedre end at høre på sure miner?

[Guest Diden]

Har du prøvet at sige at du ikke vil snakke med hende før hun er faldet til ro? Og så ignorer hende indtil?

For når i ikke kan snakke sammen om en så simpel ting som at tømme opvasker, så "fortjener" hun slet ikke den opmærksomhed hun får ved en diskussion.

Ved ikke om det vil hjælpe, men det er da bedre end at høre på sure miner?

 

Det har jeg ikke gjort brug af længe, jeg gjorde det i en overgang. Jeg ved dog at er det dét jeg skal gøre er jeg nødt til at gå ud af rummet, og lukke hende helt ude ved feks lyd i ørerne for det trykker virkelig på mine knapper at hun brokker sig over noget som hun får penge for, feks tømme opvasker. 

 

Men det skal da prøves :)

[Guest Diden]

Og det fortsætter bare.. :(

 

Vi havde en god dag Mandag og Tirsdag og så er det bare gået ned af bakke. 

 

I går aftes havde vi en tur igen, IGEN over det åndssvage vasketøj. Hun har fået at vide at hun skal sortere sit eget vasketøj, efter hun i flere uger i træk har haft uheld i hendes trusser. Hun er ikke god til at komme på toilet i god tid, og går som regel i sidste øjeblik, og hvis hun så ikke kan komme til et toilet så går det galt. Jeg har forsøgt at tale med hende om det og give hende gode råd - i hendes alder (snart 11) synes jeg ikke længere det kan passe at man skal have sådanne uheld. Jo at det sker engang imellem, det sker da også for mig, men ikke flere gange på en uge. Anyways, hun fik at vide at blev det ikke bedre måtte hun selv til at sortere, og ligesom med de andre snakke vi havde reagerede hun med komplet ligegyldighed "ja ja" osv. Men det her med at sortere vasketøj, også selvom det kun er 10 stk tøj hun har, hun flipper totalt ud, bliver hidsig, brokker sig, og køre sig selv længere og længere op. Jeg brugte virkelig lang tid på i går at forklare, argumentere stille og roligt, samtidig med jeg sætter foden ned (dog stadig roligt) når hun overskrider mine grænser. Og det hjælper bare ikke. Jeg prøver at lave en blanding af at høre på hvad hun siger, sætte mig i hendes sted, men stadig håndhæve det jeg har bedt hende om. Men får hun ikke sin vilje går hun grasat, og jeg vil bare ikke derhen at hun skal have lov til alting og lov til at slippe for det hun ikke gider hvis vi ikke skal have en konflikt. 

 

jeg ved ikke om jeg skal derhen hvor jeg bare helt skal droppe med at prøve at forklarer og diskutere med hende, men bare sige "jeg har bestemt det, så kom igang" og så ellers gøre mit bedste på at ignorere hende herefter, for det vil bestemt ikke hjælpe på at det hun er blevet sat til tager tredobbelt så lang tid fordi hun bruger mere tid på at kaste med tingene, sætte sig opgivende ned på gulvet, etc. end at gøre det hun enlig er blevet bedt om og få det hurtigt overstået. 

 

Jeg brugte lang tid på at forklarer hende i går at hun jo godt ved hvor godt hun har det, og hvor meget hun får lov til når hun er en sød pige! I lørdags fik hun hele 2 smileyer fordi jeg synes hun havde været sådan en sød pige og lavet alle hendes pligter uden det mindste brok, hvor jeg også sagde til hende at nu skulle hun huske det her, husk hvor meget man får ud af at være sød. 

Men nej. Hun fokusere på det negative, og holder sig i vreden. 

 

Jeg spurgte til om hun havde tisset af inden sengetid, det mente hun at hun havde. Ok, det synes jeg var lidt underligt for jeg havde ikke hørt at hun havde vasket hænder - det havde hun heller ikke gjort. Hvortil jeg svarede at man da vasker hænder når man har været på toilet uanset hvad for det bræt - man i hendes tilfælde har hænderne på under toiletbesøg - er der jo mange andre der har siddet på. Jamen hun havde ikke haft hænderne på toilettet - jeg spurgte  til om hun overhovedet havde været på toilet. Jamen hun gaad ikke... Jeg spurtge om hun så stod der og sagde at hun havde løjet for mig - det havde hun så. Jeg spurgte ind til om hun så også havde løjet for mig de sidste par dage jeg havde spurgt til om hun havde tisset af, det havde hun også. :(

 

Jeg sagde at vi simpelthen var nødt til at tale færdig om alt det her morgenen efter, også mht. konsekvens for jeg kunne mærke min lunte var ved at være meget kort og jeg kunne snart ikke være rolig mere. 

 

Igennem hele konflikten forholdte jeg mig roligt, talte pænt til hende, argumenterede og forklarede mig så godt igennem det, men lige lidt hjalp det. Jeg prøvede at slutte den ved at fortælle hende at jeg var ikke sur på hende, jeg var lidt skuffet over at vi skulle have en konflikt over det, men jeg var ikke sur, hvor vi så kramme og sagde godnat, hvor jeg så fik ønsket en dårlig dag af hende. :(

 

Hun blev kaldt tilbage og vi snakkede lidt videre om det og så gik hun i seng. 15 min efter kom hun op igen at hun havde glemt at få et plaster på et sår hun havde, hvor hun så sagde at hun frygtede konsekvensen i morgen. Jeg spurgte hende efter om det var derfor hun stadig var ked af det, og det var det. - om hun så gerne ville have vi fik det overstået nu? det ville hun godt. 

Så fik vi en rolig snak omkring det og så gik hun i seng. 

 

jeg satsede enlig på at det så var det, men oh ye of little faith.... 

 

Hver torsdag har jeg fri, og der sover jeg gerne en halv time mere, især denne morgen hvor Lærke for første gang i 3 dage ikke er vågnet før 6. Da jeg står op 6.30 har Sara bare lagt sig i seng igen efter hun har slukket hendes vækkeur. Hun får at vide at hun skal skynde sig op da hun har sovet over sig. Jeg ser at hun har lagt sportsbukser frem til at ville have på, hvor jeg fortæller hende at hun nok lige skal finde et andre par bukser, da sportsbukserne skal hun have på til idræt, og så går hun fra 0 til 100 på 5 sekunder mht. raseri, og så startede vi forfra. Selvom hun havde 5 par pæne jeans i skufferne var de grimme, og hun ville blive mobbet fordi det ikke passede sammen, og jada jada jada (hun stod i blå jeans, og en hvid langærmet) Jan stod også op for at prøve at dæmpe konflikten, men nada. Hun fik forklaret flere gange at hun så rigtig pæn ud, og der var ingen der ville mobbe hende - og var der endelig det så måtte hun ringe.... 

 

 

Jeg er så træt.. Helt ind i maven. Jeg ved ikke engang hvordan jeg klarer mig igennem de åndssvage konflikter efterhånden. Jeg kunne da forstå hvis vi havde en konflikt fordi jeg sagde hun skulle have et bestemt sæt tøj på selvom hun hellere ville have et andet på som ikke skulle bruges til andet, men der er jo en logisk forklaring i det her... 

 

Det kan simpelthen ikke passe at for at slippe for en konflikt skal hun bare have lov til at gøre som hun vil, også selvom det så betyder konflikter senere pga. det... 

 

 

 

Lige nu kan jeg ikke ret meget mere... Det er så åndssvagt det hele.. Føler mig som en total fiasko! Talte med Lærkes DP i morges for at høre hendes syn på sagen, og hun erklærede sig enig med mig, ja ikke kun med konflikten fra morgenen af men også den i går. 

 

 

Sara mente selv hun ville have en anden konsekvens, men det giver da ikke mening, at hun feks skal støvsuge gulvet i en uge fordi hun ikke kan finde ud af at gå på toilet i tide. Konsekvensen skal jo helst hænge i tråd med årsagen til den. 

 

 

jeg gør alt hvad jeg kan for at lytte til hende, og alt hvad jeg kan for at forstå hende, men så længe at hun ikke får det på sin måde, så er intet godt nok. 

 

 

Lige for at runde den af, til dem der gider læse så langt, så fik hun forklaret til sidst i går at gik hun 14 dage uden uheld kom hun ud af konsekvensen igen, men så snart der kom flere på en uge igen, så fik hun sorterings tjansen igen (med hendes eget tøj).

 

:help :boo

[Guest Diden]

Og da jeg havde hentet havde hun klippet i hendes bukser >< ååååååååh Gud giv mig styrke!!!!!!!!

[tazdiginez]

Som jeg skrev tidligere - så tror jeg virkeligt at det handler om at ignorere og på samme tid gøre opmærksom på opgaven.

 

"Jeg vil gerne ha' at du sortere dit tøj nu".

- "Jamen jeg vil ikke" 

"Du skal sortere dit tøj nu"

 

Samme tonefald og så gentager du dig selv, indtil det bliver gjort.

 

Og så lade hende få alle de flip hun vil - gentagelse og tålmodighed er vist det eneste du kan finde frem nu. 

 

Enten det; eller så hjælper du hende igang.

 

"Kom Sara, så sortere vi dit tøj nu"

 

Du hjælper, hvis hun kommer i tvivl og så er hun ikke alene om processen.

Når du kan se at flowet køre, så kan du jo passende sige

"Det kære super godt jo, jeg er lige i køkkenet, hvis du mangler mig - jeg skal lige selv ordne ........ "

 

Jeg kan huske, at i mine teenage-år, så ville jeg gerne hjælpe min mor med opgaverne, men jeg følte aldrig at hun gjorde noget for mig.

Til trods for at hun roste mig og sørgede for mig - jeg fandt senere ud af, at det var fordi jeg manglede den sociale opbakning.

Jeg manglede at hun bare var der, til at se når jeg rent faktisk gjorde det - hvis det giver mening?

 

Jeg tror at det er vigtigt at tænke på at ens børn også er mennesker.

Jeg ved ihvertfald fra mig selv, at jeg havde "glemt", at Maliva var et individuelt lille menneske indtil det pludseligt slog mig.

Jeg er hendes forældre, men ikke hendes boss. Jeg er hendes livs-guide - ikke hendes slavepisker.

Jovist skal hun lære om livet og hvordan man begår sig, men hvem er jeg dog til at fortælle hende HVORDAN man gør det?

Hvad hvis hun vil gøre det på en anden måde? 

Nå, det var et lille sidespring :P

[Guest Diden]

Som jeg skrev tidligere - så tror jeg virkeligt at det handler om at ignorere og på samme tid gøre opmærksom på opgaven.

"Jeg vil gerne ha' at du sortere dit tøj nu".

- "Jamen jeg vil ikke"

"Du skal sortere dit tøj nu"

Samme tonefald og så gentager du dig selv, indtil det bliver gjort.

Og så lade hende få alle de flip hun vil - gentagelse og tålmodighed er vist det eneste du kan finde frem nu.

Enten det; eller så hjælper du hende igang.

"Kom Sara, så sortere vi dit tøj nu"

Du hjælper, hvis hun kommer i tvivl og så er hun ikke alene om processen.

Når du kan se at flowet køre, så kan du jo passende sige

"Det kære super godt jo, jeg er lige i køkkenet, hvis du mangler mig - jeg skal lige selv ordne ........ "

Jeg kan huske, at i mine teenage-år, så ville jeg gerne hjælpe min mor med opgaverne, men jeg følte aldrig at hun gjorde noget for mig.

Til trods for at hun roste mig og sørgede for mig - jeg fandt senere ud af, at det var fordi jeg manglede den sociale opbakning.

Jeg manglede at hun bare var der, til at se når jeg rent faktisk gjorde det - hvis det giver mening?

Jeg tror at det er vigtigt at tænke på at ens børn også er mennesker.

Jeg ved ihvertfald fra mig selv, at jeg havde "glemt", at Maliva var et individuelt lille menneske indtil det pludseligt slog mig.

Jeg er hendes forældre, men ikke hendes boss. Jeg er hendes livs-guide - ikke hendes slavepisker.

Jovist skal hun lære om livet og hvordan man begår sig, men hvem er jeg dog til at fortælle hende HVORDAN man gør det?

Hvad hvis hun vil gøre det på en anden måde?

Nå, det var et lille sidespring :P

Det kan være at en hjælpen igang er vejen frem. Jeg tror ikke det vil hjælpe fordi hun er i tvivl om hvordan det gøres, mere at hun får et skub igang.

Men puha sikke en dag. Sara har dog været sød efter skole og været god til at samle point for sød adfærd :)

[Forunderligt]

Sikke anstrengende periode I har.

 

Ved ikke om jeg kan sige noget du ikke allerede gør, for jeg syns virkelig du gør afsindig meget og jeg kan høre du virkelig anstrenger dig for at være en god, kærlig og retfærdig, opdragende mor.  :respekt og man får bare ikke taknemmelighed fra de umulige unger, så det er sku hårdt. 

 

Jeg tænker bare - jeg tror faktisk slet ikke hun kan overskue det vasketøj, uanset om hun burde være gammel nok. Hun har brug for at I gør det sammen. Jeg syns det er helt fair at du beslutter at det skal hun gøre/lære, men hun kan ikke rumme det, det blir til kaos for hende.

 

Jeg tænker også - det er såååå vigtigt I får sat jer sammen på en hyggelig måde og snakket lidt om de ting som ikke fungerer, hvordan kan de blive bedre? Jeg kan sige hvad der hjælper med Mathilde: Fx, hun er enormt svær at få op om morgenen, og jeg tænker egentlig at det er fordi hun er for længe om at falde i søvn. Så jeg har besluttet at hun skal ind i sengen og ligge lidt tidligere, bare og læse og slappe af, og jeg har besluttet NUL tablet/mobil lige inden sengetid. Men jeg dikterer det ikke, jeg sætter mig ned med hende når stemningen er god og siger noget i retning af: "jeg syns det er træls vi får sådan nogle dumme morgener, fordi du har så svært ved at stå op. Hvad tror du ville gøre det bedre, for jeg vil rigtig gerne ha vi kan ha en hyggelig morgen i stedet? Det er SÅ hyggeligt når vi har tid til at x/y/z...". Måske har hun nogle forslag, og jeg vil gerne høre og forhandle. Og så kommer jeg med hvad jeg selv syns, og understreger at det er fordi jeg tror det er bedst for hende. Lige i den her sag syns hun jeg var dum fordi hvornår sku hun SÅ spille på sin tablet? Så har vi lavet nye aftaler om det, og så var det ok for hende at komme tidligere op og ligge. Hun foreslog selv om hun måtte ligge og lytte til noget stille musik (MusiCure) inden sengetid. Nå sorry jeg ævler løs om Mathilde  :rolleyes Min pointe er bare, prøv at få en snak med Sara når der er god stemning, hvor hun føler hun blir hørt. Spørg hende om hvorfor hun mon tror at hun har uheld? Om hun ikke syns det er træls, og om hun har nogen ideer til hvordan det blir lettere for hende at huske at mærke efter. Måske skal der være en regel om at hvis man har spillet/set tv en time, så er det tissepause - eller hvad I nu kan blive enige om? Det er i hvert fald 1000 gange lettere hvis du kan enes med hende om en løsning, fremfor at du skal diktere, også selv om du i virkeligheden har besluttet dig for hvad dine krav er.