Posted February 4, 2013 Åhh nej åhh gud... HJÆÆÆLP!!!!Jeg kan meget snart ikke mere..Sara har været i denne her meeget trælse periode siden før jul og det tærer meget hårdt på hendes og mit forhold.Hun kan hidse sig op over det mindste og virkelig blive gal, fræk og diskussions lysten. Et godt eksempel er i morges hvor jeg beder hende om at hun skal tage sin flyverdragt med i skole da det er koldt, og det vil hun abselut ikke være med til. Forklarer hende at det er noget hun skal da det er koldt ude og sneen er faldet. Jamen den gider hun ikke slæbe hele vejen ned til sfo'en, og så lader hun den foriøvrigt bare blive hjemme.Og seneste eksempel er her til aften hvor det var viildt hårdt at være hende fordi hun skulle smøre madpakke, hvor pålægspakkerne og madkassen blev hamret ned i bordet så det lige var før pålægget fløj ud over det hele, rugbrøddet blev nærmest flået itu og hovedet banket ind i skabslågen.. Serveret med en konstant strøm af brok.Jeg har efterhånden lært bare at lade det gå ind af det ene øre og ud af det andet, korte svar som ja ja, aha, ok osv. Men engang imellem kan det simpelthen bare blive for meget, eks. når hun begynder at kaste med tingene, hamre tingene ned i bordet, slå sig selv eller slå sit hovedet ned i bordet.Jeg har forklaret hende flere tusinde gange at det er simpelthen så svært for mig at være glad og give lov til ting når jeg bliver skældt ud hele dagen, og som regel over ingenting.Får hun en konsekvens, eks. fordi jeg har været nødt til at bede hende om en ting 3 gange at hun så kommer i timeout bryder helvedet løs...Det skal dog siges at hun efter en episode lørdag og faktisk efter den episode her i aften med madkassen kom noget tid efter episoden og sagde undskyld for hendes opførsel! Begge gangene har jeg sagt tusind tak, og også forklaret at jeg synes det er rigtig godt fordi at det viser at hun tænker over hendes opførsel.! Og så at vi har nået målet når det slet ikke er nødvendigt med en undskyldning fordi hun har været en sød pige :)Jeg bruger nok tråden her til at komme ud med luft efter episoder.. :POg er der nogle derude med gode pre-teen råd så aflever dem her! :D De godtages med kyshånd. Share this post Link to post Share on other sites
Posted February 4, 2013 Ingen gode råd, andet en forsæt det gode arbejde du gør med hende. Har fuldt lidt med i dine tråde, og synes du gør et godt stykke arbejde så forsæt endelig med det. Nu ved jeg ikke om jeg har misset noget, men laver du ting med hende som KUN I laver sammen, og som du ved hun nyder. Hun lyder til at være en frusteret pige, og at opgive nu vil være synd for hende men også for dig/jer. :kram Share this post Link to post Share on other sites
Posted February 5, 2013 Mes for dig selv " det er en fase. Det er en fase" :lol Har også en pre teen her. Freja kan være så strid af og til. Hun kommer også og undskylder bagefter, når hun kan se at hun har været lidt overildet/strid. Share this post Link to post Share on other sites
Posted February 5, 2013 Uuuuhh.... kender det så godt ;) Har en datter på 11, og når der er pligter så er det jo nærmest som om hun skal ordne hele verden synes hun... at smøre egen madpakke er noget vi først er begyndt på for et par mdr. siden.. og uha det synes hun osse kan være træls. Nok mest hvis hun lige er i gang med noget andet, hold op hun kan osse blive rasende... mon ikke bare de er sådan de kære pre-teens?? Men den med at messe for sig selv "Det er en fase - det er en fase" den vil jeg hvert fald lige tage til mig ;) Share this post Link to post Share on other sites
Posted February 15, 2013 Tjae... med et barn i trodsalderen, en wannabe pre-teen, en pre-teen og en teen i huset har jeg ikke ondt af dig - du må godt låne nogle af mine et par dage (år?) ;) Faktisk nyder jeg min knapt 5 årige enormt meget, da resten af flokken gør mig gråhåret!!! Mit råd: tag de kampe du kan klare og lad resten være. Brug konsekvens frem for snak (de hører alligevel ikke hvad du siger, og hvis de hører det sætter det sig alligevel ikke fast derinde - lige som de små børn der lærer gennem at gøre i stedet for at høre :)) Havde det været en af mine der havde kastet sådan med maden, ville jeg have lukket døren til køkkenet (gået i bad eller gået en tur hvis der ikke er nogen dør) og så ladet møgungen gøre rent efterfølgende. Er der noget de hader er det at rydde op og gøre rent, og i stedet for at fortælle at 'hvis du kaster med maden bliver der beskidt' så har jeg efterhånden lært at konsekvens lærer de mere af end snak: Hov - der er godt nok blevet beskidt. Det har du gjort så du gør rent! Måske tænker de så over det næste gang (eller næste gang eller næste gang...) Og ja - der bliver en MASSE brok ved at der skal gøres rent, men så går man bare en tur igen eller tager et bad mere imens ;) Share this post Link to post Share on other sites
Posted February 15, 2013 Tjae... med et barn i trodsalderen, en wannabe pre-teen, en pre-teen og en teen i huset har jeg ikke ondt af dig - du må godt låne nogle af mine et par dage (år?) ;) Faktisk nyder jeg min knapt 5 årige enormt meget, da resten af flokken gør mig gråhåret!!! Mit råd: tag de kampe du kan klare og lad resten være. Brug konsekvens frem for snak (de hører alligevel ikke hvad du siger, og hvis de hører det sætter det sig alligevel ikke fast derinde - lige som de små børn der lærer gennem at gøre i stedet for at høre :)) Havde det været en af mine der havde kastet sådan med maden, ville jeg have lukket døren til køkkenet (gået i bad eller gået en tur hvis der ikke er nogen dør) og så ladet møgungen gøre rent efterfølgende. Er der noget de hader er det at rydde op og gøre rent, og i stedet for at fortælle at 'hvis du kaster med maden bliver der beskidt' så har jeg efterhånden lært at konsekvens lærer de mere af end snak: Hov - der er godt nok blevet beskidt. Det har du gjort så du gør rent! Måske tænker de så over det næste gang (eller næste gang eller næste gang...) Og ja - der bliver en MASSE brok ved at der skal gøres rent, men så går man bare en tur igen eller tager et bad mere imens ;) Er efterhånden også nået dertil hvor konsekvensen kommer hurtigere end før, fordi det hjælper bare ikke at forklare og snakke.. Og det brokken der følger med en konsekvens - ÅH SUK! Jeg har et par høreværn xD Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 31, 2013 Åha.. Det er længe siden jeg har opdateret herinde sidst, men det er også mere fordi det har været nogenlunde tåleligt i en periode... Lige til i går. Sara har været på camping hos en veninde hun leger med tit og som hun går i parallel klasse med. Der blev hun afleveret søndag, og så var det meningen at jeg skulle have hentet hende Tirsdag aften (i går) omkring kl 20. Til middag bliver jeg ringet op af venindes mor at det nok er bedst jeg kommer og henter Sara hurtigst muligt. Normalt når de er på camping opføre Saras veninde sig rigtig fint, men dagen før (mandag) var begge tøser blevet fanget i at stå og smadre flasker bag et hus, og for noget tid siden var de blevet fanget i at ryge.. Som i at ryge cigaretter, begge to! Jeg KOGTE af raseri, og ringede selvfølgelig til Jan med det samme med hvad POKKER vi skulle finde på som konsekvens for det her, for det er godt nok det værste hun endnu har gjort. For at give noget baggrunds forklaring. Hverken Jan eller jeg ryger, og det er ikke tilladt at ryge i vores hjem. Vi har nogle enkelte familie medlemmer der ryger mere eller mindre, og Saras egen mor ryger også. Vi er meget store afstandere af at ryge når Sara vil ind på det, og vi har lagt mærke til at hun har en næsten sygelig interesse for rygning, så vi har faktisk længe været bekymret for at hun godt kunne finde på noget lignende det hun har gjort - bare ikke så slemt. Vi har altid gjort det meget klart for hende at vi simpelthen ikke vil have at hun viser den interesse for rygning, og hun er udmærket klar over at vi begge ville blive rasende hvis hun nogensinde begyndte på sådan noget. Venindes forældre ryger begge to, men jeg vil gå ud fra at de har samme opfattelse som os at pigerne ikke skal ryge (de er jo for pokker også kun 9 og næsten 10). Vi er nået frem til en konsekvens for hende der forhåbenligt er så slem at hun har lært at hun ALDRIG skal gøre sådan noget igen. Men det er bare.. suk.. for helvede!!!! :( Sara indrømmede at det var hende selv der havde foreslået at de skulle prøve det og presset veninden til det. Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 31, 2013 :kram Øv hvor ufedt med rygning! :( Men helt ærligt, ikk'? Jeg er selv MEGA anti ryger og når jeg læser dit indlæg så får jeg sgu næsten lyst til at prøve alligevel :badgirl Nu ved jeg ikke, hvor tit I taler om det derhjemme, men kunne det tænkes, at I har dundertalt tobak så meget, at det blev lidt spændende FORDI det var forbudt? :) Og så synes jeg, at det er mega flot at hun indrømmer, at det var HENDE der tog initiativ til at ryge. :respekt Det håber jeg, at I har rost hende for :) Hvad synes hun om at ryge? Fik I en snak om det? Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 31, 2013 Og hvad er forresten en sygelig interesse for rygning? :unsure Da jeg var 9 år "røg" jeg tyggegummi cigaretter og chokolade cigaretter. Jeg elskede at lege at jeg røg, for så var jeg en rigtig gangster eller en Hollywood femme fatale :D Nå det var bare lige et nostalgisk sidespor :blush Share this post Link to post Share on other sites
Posted July 31, 2013 :kram Øv hvor ufedt med rygning! :( Men helt ærligt, ikk'? Jeg er selv MEGA anti ryger og når jeg læser dit indlæg så får jeg sgu næsten lyst til at prøve alligevel :badgirl Nu ved jeg ikke, hvor tit I taler om det derhjemme, men kunne det tænkes, at I har dundertalt tobak så meget, at det blev lidt spændende FORDI det var forbudt? :) Og så synes jeg, at det er mega flot at hun indrømmer, at det var HENDE der tog initiativ til at ryge. :respekt Det håber jeg, at I har rost hende for :) Hvad synes hun om at ryge? Fik I en snak om det? Og hvad er forresten en sygelig interesse for rygning? :unsure Da jeg var 9 år "røg" jeg tyggegummi cigaretter og chokolade cigaretter. Jeg elskede at lege at jeg røg, for så var jeg en rigtig gangster eller en Hollywood femme fatale :D Nå det var bare lige et nostalgisk sidespor :blush Sara er som udgangspunkt en slags rebel, og hun har ikke den konsekvens tænke-tank som mange andre børn på hendes alder har, derfor gør hun bare ting uden først at tænke sig om, som feks i det her tilfælde. Det med rygningen er ikke noget vi taler om til hverdag, men feks dagen inden hun tog på camping cammede hun med hendes kusine (som ryger) og gik meget op i at kusinen skulle vise hende røgringe, at hun kunne ryge ud af næsen osv. hvor Jan satte foden i gulvet at han hun skulle holde med at stille de spørgsmål og bede om at få lov at se det for det ville han ikke have. En anden episode har Sara gået ved siden af et af hendes klassekammeraters forældre der røg og "rækket" ud efter røgen med næsen for at "lugte med" hvor Jan også blev meget hidsig.. Allerede her kan jeg nok også godt afsløre at det er meget Jan der hidser sig op over de her ting. Jeg synes ikke det er hverken passende eller lovende for en pige i hendes alder at have en sådan interesse for rygning allerede. Derfor enstemmer jeg mig med Jan, men jeg kan ikke hidse mig op over det ligesom han kan. Det var Jan der talte med hende i tlf hvor hun fortalte ham at det var hende der havde tage initiativet til det. Hvorvidt og hvorledes han har rost hende for det ved jeg ikke. Jeg ville nok selv have formuleret mig sådan at jeg synes det var flot at hun kunne indrømme at det var hende selv (specielt på baggrund af at hun har haft en tendens til at lyve meget også) men stadig understrege at det ikke gør sagen mindre alvorlig. Jan spurgte hende også bla. om hvorfor pokker hun overhovedet kunne finde på det, hvortil hun svarede at hun bare have lyst til at prøve det. Præcis som den episode i efteråret hvor hun købte en øl til en skolefest (hvis du har læst det vel-og-mærket). Share this post Link to post Share on other sites
Posted August 1, 2013 Jeg syntes faktisk det er fair nok at ville prøve på et eller andet tidspunkt i livet. Og i sær i den alder der er man ikke klar over konsekvensen. Jeg kan godt forstå hun finder det spændende. Muligvis er hendes intresse stor bla fordi hendes mor ryger ( så de kan gøre det sammen ) for det kunne jo godt være hun savner opmærksomhed fra den front. Jeg håber virkelig at i fik hende rost som Mette skriver. Og jeg tror ikke ( uden at kende hende) at hun er en bevidst rebel. Ikke en pige i hendes alder, men har hun ikke noget ADHD ? Og jeg kan godt forstå hun gør nogle ting fordi hun har lyst. Det gør du/I / din mand også men i ved hvad der sker og at der er en konsekvens. Men det aner hun ikke da hun er et barn. Jeg var selv sådan er barn der først fattede tingene når jeg nærmest havde det i fingrene. Vires dreng er ligeså det det punkt, han gør også mange skøre ting set med mine øjne. Men jeg kan godt forstå ham. Eks han har lige fået en helt ny og pæn dyr cykel i fødselsdagsgave/ storebror gave. For 2 dage siden kan jeg se den er over tapeseret med klistermærker, tus streger og glimmerlim og diverse piberensere you Name it. Jeg RASER for det første jeg tænker i mit hovedet hvorfor kan han ikke passe på sine ting, den har været dyr, og det ser dum ud osv. Jeg spørger ham, hvad han har gang i. Det var fordi den skulle være en power ranger cykel og så syntes han det så sejt ud. Øh ok men det er din cykel. Det jeg i grunden forsøger at sige er , at i ska/ burde/ forsøge at se hendes verden fra en på hendes alders synspunkt. Jeg har da også smadret flasker som barn for at se hvad der skete, røget en cigaret, stjålet en 5 i min mor pung til snolder,cyklet uden hænder osv. Løjet så jeg ikke fik skæld ud, klippet hul i et par nye bukser. BARE FORDI. Intet ondt eller noget men jeg tror bare børn skal gøre nogle ting for at finde ud af den ikke går. Spørg hende var det dejligt at ryge og smadre flasker osv. Fortæl hende hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt gentag det 100 gange så det ryger ind på kontoen. Jeg er ikke i TVIVL om at i virkelig gør det bedste i kan og er fantastiske forældre. Ps. Jeg bliver nødt til at skrive det her. Jeg har været til møde i BH og der bringer jeg på banen vigtigheden i at hilse på hinanden børn og voksne forældre imellem så vi lære vores børn at alle de andre forældresom man ikke kender ikke er farlige. Og der gav jeg et eksempel at jeg ville være ked af hvis August skulle have hjælp, lavede lort i et eller andet, lå i grøften og var halv død eller havde drukket sig i hegnet og skulle til udpumpning. At folk/ børn ikke turde blande sig fordi de ikke " kender os" Der var ramaskrig og jeg siger ramaskrig pga mine eksempler. For det skete ikke for deres børn og det ville de ikke give lov til. Helt ærlig hånden på hjertet så skal være unger bare prøve nogle ting. Og vores opgave er at guide dem igennem uden mega mange skrammer. Har i nogensinde fortalt Sara om de fjollede ting situationer i gjorde som børn. August elsker det men han tænker meget over det. Eks har jeg engang taget 4 is uden at få lov og da vi skulle fredag hygge var der ikke is til allesammen og hvor kede af de andre blev osv. Det tænker han rigtig meget over og nu spørger han om han må tage en is. Eller om vi skal bruge dem til noget inden han spiser dem. For mig handler det om at fortælle børn at vi voksne og gør åndssvage ting både som barn, pree teen ung og voksen. Vi bliver nødt til at forstå at vi heller ikke er fejlfri og vi skal bare tænke som børn indimellem. Det blev langt læs det brug det hvis du kan ellers træk på smilebåndet og tænk ja ja hun er klog :) og spiller klog på en situation hun ikke fatter brik af :) Share this post Link to post Share on other sites
Posted August 1, 2013 Hvad er det for en konsekvens hun har fået? Og så spørger jeg; hvorfor er det I bliver SÅ vrede på hende? Kaster de dem efter andre? Kommer nogen til skade? Hvad siger I til hende? Hvad er JERES begrundelse for, hvorfor hun IKKE skal gøre det? Vi har også en knægt, der bare gør nogle, i vores øjne, fuldstændig hjernelamme ting. Og som MLM skriver, så er det "bare fordi (man kan)". Eller fordi man ikke lige når at tænke, inden man gør det. Det er selvfølgelig noget der skal læres, og det er selvfølgelig heller ok at smadre flasker. Jeg tror bare det er vigtigt, at I forsøger at møde hende der hvor HUN er. Fortæller hende HVORFOR det ikke er smart. Det er vores opgave som forældre, at lære vores børn om hvad der er rigtigt og forkert. Men det er også vores opgave, at forklare dem det i øjenhøjde. Du vil aldrig kunne få et "fornuftigt" svar ud af at spørge hende HVORFOR hun har gjort det, andet end "bare fordi". Prøv at fortæl hende hvorfor I synes det er forkert. At det er fordi I bliver bange for der sker noget med hende, fordi hun er det dyrebarestes I har (sammen med Lærke) At andre måske kan komme til skade. Og her er det vigtigt igen, at hun forstår det er pga omsorg og empati, at I siger det. Hvis hun forstår at I kerer jer om hende, vil den adfærd ofte smitte af på hende, og hun vil måske tænke sig om en ekstra gang næste gang. Måske først næste gang igen ;) De ting du skriver om her, synes jeg ikke virker så "alvorlige". Måske en smule til den "drengede side". Måske gør hun noget af det, for at få opmærksomhed. Hun har vel også skulle vænne sig til, at hendes far har fået en pige mere. Og alderen er bare til udfordring og diverse- hvorefter det end kan være møg-frustrerende- i know :rolleyes Og for the record; jeg har også lavet den med med rygning, ødelægge ting som jeg ikke fortalte (eller nægtede var mig), og rapset en 5'er i en pung, byttet om på gaverne i julesokken osv ;) Share this post Link to post Share on other sites
Posted August 1, 2013 Jeg tror at I skal skifte taktik. Nu kender jeg jo ikke Sara, så kan kun svare ud fra de ting du har skrevet. Men jeg har faktisk lidt ondt af hende. Hun lader til at være en pige, der har en del at tumle med. Så vidt jeg har forstået så har hun oplevet det største svigt af alle - at blive "valgt fra" af sin mor. Det må virkelig sætte nogle ar på sjælen. Jeg er enig med MLM og ML. Synes egentlig heller ikke at de ting hun gør virker så slemme. Tror mange børn synes at det er spændende at gøre det samme. Jeg tror kun at det bliver værre af at I skælder hende ud og får hende til at skamme sig. Jeg tror nemlig heller ikke at hun gør det for at være "ond". Tror egentlig slet ikke at hun ved hvorfor hun gør det. Jeg tror at det er bedre at I er på "hendes side" i stedet for altid at være imod hende. Prøv at forstå hvor svært hun må have det med at have en far, der er meget væk og så en stedmoder, der skal opdrage på hende, hver gang hun træder forkert. Mit bud er at det Sara har allermest brug for er kærlighed og omsorg. Hun har brug for at vide at I er der for hende lige meget hvad. Selvfølgelig skal hun have at vide, når hun gør noget forkert, men fortæl hende det med respekt for hende i stedet for at tale ned til hende. Børn har mere respekt for voksne, der forstår dem og ikke blot skælder ud. Hvis svigtet fra moderen sidder dybt i hende, så har hun muligvis svært ved at tro på at hun er god nok og at der virkelig er nogen, der elsker hende betingelsesløst uanset hvad hun så finder på af narrestreger. Hvis jeg var jer, så ville jeg droppe alle de konsekvenser og regelrytteri og bare holde af hende :7himmel (Og det er altså ikke fordi at jeg siger at I ikke allerede gør det. Men her i dine indlæg hører vi bare mest om hvor irriterende du synes hun er og hvilken straf hun skal have for det ene og det andet. Bare overskriften på denne tråd gør mig lidt ked af det :( Men håber du forstår hensigten med mit indlæg :kram2) Share this post Link to post Share on other sites
Posted August 1, 2013 Jeg syntes faktisk det er fair nok at ville prøve på et eller andet tidspunkt i livet. Og i sær i den alder der er man ikke klar over konsekvensen. Jeg kan godt forstå hun finder det spændende. Muligvis er hendes intresse stor bla fordi hendes mor ryger ( så de kan gøre det sammen ) for det kunne jo godt være hun savner opmærksomhed fra den front. Jeg håber virkelig at i fik hende rost som Mette skriver. Og jeg tror ikke ( uden at kende hende) at hun er en bevidst rebel. Ikke en pige i hendes alder, men har hun ikke noget ADHD ? Og jeg kan godt forstå hun gør nogle ting fordi hun har lyst. Det gør du/I / din mand også men i ved hvad der sker og at der er en konsekvens. Men det aner hun ikke da hun er et barn. Jeg var selv sådan er barn der først fattede tingene når jeg nærmest havde det i fingrene. Vires dreng er ligeså det det punkt, han gør også mange skøre ting set med mine øjne. Men jeg kan godt forstå ham. Eks han har lige fået en helt ny og pæn dyr cykel i fødselsdagsgave/ storebror gave. For 2 dage siden kan jeg se den er over tapeseret med klistermærker, tus streger og glimmerlim og diverse piberensere you Name it. Jeg RASER for det første jeg tænker i mit hovedet hvorfor kan han ikke passe på sine ting, den har været dyr, og det ser dum ud osv. Jeg spørger ham, hvad han har gang i. Det var fordi den skulle være en power ranger cykel og så syntes han det så sejt ud. Øh ok men det er din cykel. Det jeg i grunden forsøger at sige er , at i ska/ burde/ forsøge at se hendes verden fra en på hendes alders synspunkt. Jeg har da også smadret flasker som barn for at se hvad der skete, røget en cigaret, stjålet en 5 i min mor pung til snolder,cyklet uden hænder osv. Løjet så jeg ikke fik skæld ud, klippet hul i et par nye bukser. BARE FORDI. Intet ondt eller noget men jeg tror bare børn skal gøre nogle ting for at finde ud af den ikke går. Spørg hende var det dejligt at ryge og smadre flasker osv. Fortæl hende hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt gentag det 100 gange så det ryger ind på kontoen. Jeg er ikke i TVIVL om at i virkelig gør det bedste i kan og er fantastiske forældre. Ps. Jeg bliver nødt til at skrive det her. Jeg har været til møde i BH og der bringer jeg på banen vigtigheden i at hilse på hinanden børn og voksne forældre imellem så vi lære vores børn at alle de andre forældresom man ikke kender ikke er farlige. Og der gav jeg et eksempel at jeg ville være ked af hvis August skulle have hjælp, lavede lort i et eller andet, lå i grøften og var halv død eller havde drukket sig i hegnet og skulle til udpumpning. At folk/ børn ikke turde blande sig fordi de ikke " kender os" Der var ramaskrig og jeg siger ramaskrig pga mine eksempler. For det skete ikke for deres børn og det ville de ikke give lov til. Helt ærlig hånden på hjertet så skal være unger bare prøve nogle ting. Og vores opgave er at guide dem igennem uden mega mange skrammer. Har i nogensinde fortalt Sara om de fjollede ting situationer i gjorde som børn. August elsker det men han tænker meget over det. Eks har jeg engang taget 4 is uden at få lov og da vi skulle fredag hygge var der ikke is til allesammen og hvor kede af de andre blev osv. Det tænker han rigtig meget over og nu spørger han om han må tage en is. Eller om vi skal bruge dem til noget inden han spiser dem. For mig handler det om at fortælle børn at vi voksne og gør åndssvage ting både som barn, pree teen ung og voksen. Vi bliver nødt til at forstå at vi heller ikke er fejlfri og vi skal bare tænke som børn indimellem. Det blev langt læs det brug det hvis du kan ellers træk på smilebåndet og tænk ja ja hun er klog :) og spiller klog på en situation hun ikke fatter brik af :) Når hun kommer hjem fra sin mor ytre hun selv at hun synes det har været træls at hendes mor har røget, og at hun næsten ikke har kunnet trække vejret. Jeg tror ikke hun prøvede at ryge for at have noget at lave sammen med sin mor, men gjorde det for at prøve det. Jeg tror helt sikkert hun har noget ADHD, i hvert fald noget der minder om det, om end så i form af omsorgssvigt. Jan vil ikke høre tale om at få hende udredt så der er ikke sket mere. Share this post Link to post Share on other sites
Posted August 1, 2013 Hvad er det for en konsekvens hun har fået? Og så spørger jeg; hvorfor er det I bliver SÅ vrede på hende? Kaster de dem efter andre? Kommer nogen til skade? Hvad siger I til hende? Hvad er JERES begrundelse for, hvorfor hun IKKE skal gøre det? Vi har også en knægt, der bare gør nogle, i vores øjne, fuldstændig hjernelamme ting. Og som MLM skriver, så er det "bare fordi (man kan)". Eller fordi man ikke lige når at tænke, inden man gør det. Det er selvfølgelig noget der skal læres, og det er selvfølgelig heller ok at smadre flasker. Jeg tror bare det er vigtigt, at I forsøger at møde hende der hvor HUN er. Fortæller hende HVORFOR det ikke er smart. Det er vores opgave som forældre, at lære vores børn om hvad der er rigtigt og forkert. Men det er også vores opgave, at forklare dem det i øjenhøjde. Du vil aldrig kunne få et "fornuftigt" svar ud af at spørge hende HVORFOR hun har gjort det, andet end "bare fordi". Prøv at fortæl hende hvorfor I synes det er forkert. At det er fordi I bliver bange for der sker noget med hende, fordi hun er det dyrebarestes I har (sammen med Lærke) At andre måske kan komme til skade. Og her er det vigtigt igen, at hun forstår det er pga omsorg og empati, at I siger det. Hvis hun forstår at I kerer jer om hende, vil den adfærd ofte smitte af på hende, og hun vil måske tænke sig om en ekstra gang næste gang. Måske først næste gang igen ;) De ting du skriver om her, synes jeg ikke virker så "alvorlige". Måske en smule til den "drengede side". Måske gør hun noget af det, for at få opmærksomhed. Hun har vel også skulle vænne sig til, at hendes far har fået en pige mere. Og alderen er bare til udfordring og diverse- hvorefter det end kan være møg-frustrerende- i know :rolleyes Og for the record; jeg har også lavet den med med rygning, ødelægge ting som jeg ikke fortalte (eller nægtede var mig), og rapset en 5'er i en pung, byttet om på gaverne i julesokken osv ;) Konsekvensen består af flere dele: * Stuearrest til på søndag (hvor hun bliver hentet af mine forældre til bondegårds ferie). Der er dog ingen af hendes legekammerater hjemme i nærheden da de er på ferie, så hun kommer ikke rigtig til at mærke det da der alligevel ikke kommer nogen og spørger om hun kan lege. * Pligter (opvaske tømning) og ingen slik i en måned * Ingen børnefødselsdag. Vi har valgt at lave konsekvensen så "ekstensiv" og "voldsom" (kan nogle sikkert godt synes) da Sara ikke forstår alvoren af det ellers. Vi har forsøgt i mange år at tale om det på hendes niveau, lade hende forstå at det ikke er i orden det hun gør og hvorfor, men det har ingen effekt. Det eneste der hjælper i hendes verden er en konsekvens qua det hun har gjort. Og så variere det selvfølgelig. Vi bliver vrede/skuffede fordi hun ved at det er noget vi tager meget skarpt afstand fra. Det med flaskerne er overhovedet ikke noget vi har haft talt om derhjemme, da jeg går ud fra at venindes forældre har haft talt med pigerne om det. Share this post Link to post Share on other sites
Posted August 1, 2013 Jeg tror at I skal skifte taktik. Nu kender jeg jo ikke Sara, så kan kun svare ud fra de ting du har skrevet. Men jeg har faktisk lidt ondt af hende. Hun lader til at være en pige, der har en del at tumle med. Så vidt jeg har forstået så har hun oplevet det største svigt af alle - at blive "valgt fra" af sin mor. Det må virkelig sætte nogle ar på sjælen. Jeg er enig med MLM og ML. Synes egentlig heller ikke at de ting hun gør virker så slemme. Tror mange børn synes at det er spændende at gøre det samme. Jeg tror kun at det bliver værre af at I skælder hende ud og får hende til at skamme sig. Jeg tror nemlig heller ikke at hun gør det for at være "ond". Tror egentlig slet ikke at hun ved hvorfor hun gør det. Jeg tror at det er bedre at I er på "hendes side" i stedet for altid at være imod hende. Prøv at forstå hvor svært hun må have det med at have en far, der er meget væk og så en stedmoder, der skal opdrage på hende, hver gang hun træder forkert. Mit bud er at det Sara har allermest brug for er kærlighed og omsorg. Hun har brug for at vide at I er der for hende lige meget hvad. Selvfølgelig skal hun have at vide, når hun gør noget forkert, men fortæl hende det med respekt for hende i stedet for at tale ned til hende. Børn har mere respekt for voksne, der forstår dem og ikke blot skælder ud. Hvis svigtet fra moderen sidder dybt i hende, så har hun muligvis svært ved at tro på at hun er god nok og at der virkelig er nogen, der elsker hende betingelsesløst uanset hvad hun så finder på af narrestreger. Hvis jeg var jer, så ville jeg droppe alle de konsekvenser og regelrytteri og bare holde af hende :7himmel (Og det er altså ikke fordi at jeg siger at I ikke allerede gør det. Men her i dine indlæg hører vi bare mest om hvor irriterende du synes hun er og hvilken straf hun skal have for det ene og det andet. Bare overskriften på denne tråd gør mig lidt ked af det :( Men håber du forstår hensigten med mit indlæg :kram2) Selvfølgelig gør hun ikke de her ting fordi hun er "ond", det er de færreste børn der gør det! Det er meget sjældent hun får konsekvenser for ting hun har gjort fordi vi dybest set også har ondt af hende, men det har resulteret i en pige der gør en masse dumme ting uden nogensinde at tænke sig om fordi der sker aldrig noget når hun gør noget galt, andet end at vi skal tale lidt om tingene. Som skrevet ovenover har Sara behov for en konsekvens qua det hun har gjort, ellers lærer hun ikke af det. Derfor har jeg, for nylig efter at have talt med SP om det, indført advarsel og timeout når jeg ikke kan acceptere hendes opførsel, især her efter hun er blevet mere og mere pre-teen. Share this post Link to post Share on other sites
Posted August 1, 2013 Og til sidst - Vi har alle sammen gjort dumme og åndssvage ting som barn/ung blot for at prøve enten uden at kende konsekvenserne eller vælge at ignorere dem. Dét sagt gør det dét ikke mere forkert at man har gjort det! Hvis man altid tyer til blot at tale om tingene og holde af og holde om lærer børnene kun (i mine øjne) at der aldrig rigtig sker noget ved at man gør noget galt, og at de derfor bare kan blive ved med at gøre ting gal, for så slem er konsekvensen derved heller ikke.. Forstå mig ret - hun får ikke en konsekvens faldende uden først at have fået en advarsel, og at vi har (forsøgt) at tale stille og roligt om tingene. Men Sara lærer ikke at lærer af sine fejl og tænke sig om ved andre måder end at modtage en konsekvens. Share this post Link to post Share on other sites
Posted August 1, 2013 Dét sagt gør det dét ikke mere forkert at man har gjort det! Hvis man altid tyer til blot at tale om tingene og holde af og holde om lærer børnene kun (i mine øjne) at der aldrig rigtig sker noget ved at man gør noget galt, og at de derfor bare kan blive ved med at gøre ting gal, for så slem er konsekvensen derved heller ikke.. Der er vi så bare ikke enige. Men pyt med det :) Håber I finder ud af det. Share this post Link to post Share on other sites
Posted August 1, 2013 Der er vi så bare ikke enige. Men pyt med det :) Håber I finder ud af det. Det behøver vi heller ikke at være - ellers havde verden også været et kedeligt sted hvis alle var enige om alting :) Jeg tror helt sikkert hun har forstået alvoren af det hun har gjort, hvilket konsekvensen også afspejler. Alt er fryd og gammen herhjemme og vi har ikke talt om det siden - det er jo ingen grund til at gå og blive ved med at trampe i det :) Share this post Link to post Share on other sites
Posted August 1, 2013 What, ingen fødselsdag? :o Undskyld, jeg ved godt, at det er ren ukonstruktiv kritik, men jeg kan ikke forlade tråden uden at fortælle at jeg får helt ondt i maven over den måde, jeg læser, at I tackler det her på :( Men jeg er da glad for at alt er godt hjemme hos jer igen og det håber jeg da, at det bliver ved med at være :) Share this post Link to post Share on other sites
Posted August 1, 2013 What, ingen fødselsdag? :o Undskyld, jeg ved godt, at det er ren ukonstruktiv kritik, men jeg kan ikke forlade tråden uden at fortælle at jeg får helt ondt i maven over den måde, jeg læser, at I tackler det her på :( Men jeg er da glad for at alt er godt hjemme hos jer igen og det håber jeg da, at det bliver ved med at være :) Jeg har det på samme måde :( Hvad er det på længere sigt i gerne vil lære hende ved at give hende konsekvenser? I min verden skal man lære at handling og konsekvens hænger sammen, altså at enhver handling har en konsekvens, og sådan er det hele livet igennem. Jeg ser ikke jeres konsekvenser, som konsekvenser, men som en straf for en handling, det er for mig langfra det samme. Hvordan hænger rygning og smadrede flasker sammen med ingen fødselsdag? Share this post Link to post Share on other sites
Posted August 1, 2013 Jeg er enig med de andre. Tror ikke man kommer så langt med at sætte hårdt mod hårdt. I er hendes forældre, og hvis konsekvenserne er uforholdmæssigt hårde, risikerer I, at hun ikke tør komme til jer, hvis hun en dag virkelig står med problemer. Jeg siger det kun, fordi jeg selv er vokset op med forældre, der var meget strenge med konsekvenser, og det gjorde, at når der var ting, jeg virkelig havde brug for at snakke med en voksen om, var det bestemt ikke mine forældre jeg snakkede med, og jeg gik fx i byen som 15-årig uden at fortælle mine forældre hvor jeg var etc. Jeg tror de fleste børn vil prøve at ryge på et eller andet tidspunkt. Det gør det ikke okay, og hun skal selvfølgelig vide, at det ikke er i orden. Men en " konsekvens for hende der forhåbenligt er så slem at hun har lært at hun ALDRIG skal gøre sådan noget igen" får mig til at krumme tæer. Jeg kender ikke jeres historie eller jeres familie andet end fra hvad jeg læser herinde, men jeg synes det lyder som om Sara har det hårdt, og måske har brug for mere omsorg end de fleste andre børn på hendes alder, mere bekræftelse i at hun altså er god nok, og at have en tryg base derhjemme. Du skriver, at hun er mere rebelsk end andre børn på hendes alder er, men kan det tænkes, at det er en reaktion på, at I er så "konsekvens-bevidste" som I er? Du skriver selv, at hun får konsekvenser når hun gør noget hun ikke må, men kan det tænkes, at I er lidt for hårde ved hende? Jeg kender jer som sagt ikke, så det er rent tankespind. Prøv at sæt jer i hendes sted. Hvordan ville I have det, hvis andre behandlede jer, som I behandler hende. Hvis jeres arbejdsgiver gav konsekvenser på samme måde, eller jeres ægtefælle blev lige så hidsig, hvis I trådte ved siden af. Selvfølgelig er der en forskel, i og med at hun er et barn, og derfor skal have en del guiding, men prøv at tænk tilbage på, hvordan I havde det som barn, og hvor ufedt det var at få skæl ud. Jeg er selv af den overbevisning at skæld ud og konsekvenser har sin plads, men at man skal være meget varsomme med dem. Bruger man det for ofte, vil det miste sin effekt og bare blive en del af hendes hverdag, og har I lyst til det? Der er ikke noget af det jeg har skrevet, som er ment som et angreb eller en kritik af jeres måde at være forældre, det er bare nogle løse tanker I kan tygge lidt på - det er jo slet ikke sikker, at det er sådan i jeres familie, og så ser i bare bort fra det, der ikke passer på jer :) Share this post Link to post Share on other sites
Posted August 1, 2013 Selvfølgelig vil familien komme til fødselsdag, men der vil ikke være nogen børne fødselsdag dette år hvor hun kan få klassen med hjem. Share this post Link to post Share on other sites
Posted August 1, 2013 Vil godt lige tillade mig at gå lidt mod stemningen herinde... Jeg kender ikke Sara, og har kun mødt Diden et par gange, så kan vel ikke påstå at hende nogen af jer sådan indgående... Men... jeg tror på at der er børn som har brug for meget faste rammer, og en klar markering af, når man træder udenfor de rammer mod bedre vidende. Hvordan det så markeres må jo være op til den erfaring som forældrene har for hvad barnet forstår. Jeg mener, hvem af os herinde ved præcis hvor meget Diden og Jan har forsøgt at sætte sig på Saras niveau og forsøgt talens vej for at forklare hende at hun er på vej på et sidespor? Om de har forsøgt at benytte empati hos Sara til at få hende til at forstå? Om de har erfaring for, at en tydelig og måske voldsom konsekvens er den eneste måde at få Saras opmærksomhed på? Jeg skal ikke dømme hvad der skal til for en voldsom konsekvens for andre. Her i huset er vi strenge omkring det at bande. Vi vil ikke høre på det. Maja må sige "Av for den" eller "For den da" hvis hun skal bruge kraftudtryk, men "for pokker" er ikke tilladt. Når hun bruger et bandeord siger vi til hende "Maja, det der vil vi ikke høre på. Det er ikke pænt at sige", og da hun på et tidspunkt efter gentagne gange at have fortalt hende at det ikke er ok, gik hun hen til sin far, og sagde "For pokker!" med et tydeligt provokerende blik. Og så er vi hårde, og hun røg på slap-af-stolen, fordi i var nødt til at markere at der havde hun gået over grænsen. Er det voldsomt at sætte på slap-af-stolen over et mildt bandeord? Ja, absolut, men Maja har indimellem brug for lige at afprøve om nu vi stadig mener det der med at vi er de voksne! Jeg mener ikke at konsekvenser nødvendigvis betyder at man mister fortroligheden med barnet, for det kommer HELT an på resten af livet med barnet. Men hvis jeg overfor mine børn klart viser hvor grænsen går, inkl. en skarp markering ved særlige lejligheder, så viser jeg dem at jeg elsker dem nok til at jeg tør tage en stor konflikt, så længe jeg resten af tiden viser og fortæller barnet at hun er skøn, dejlig, elsket, ønsket osv. Jeg ville aldrig sige til mine børn "Du er..." og så et skældord eller lignende, men altid "Du har gjort... og det er ikke ok". Hvorimod begge børn dagligt får at vide at vi elsker dem, de er ønskede, dejlige, dygtige osv. Dvs konsekvensen kobles på en handling, kærlig kobles på deres person. Så hvis Sara er en pige som har brug for tydelige rammer, en klar konsekvens og nogle gange en måske voldsom konsekvens uden tydelig sammenhæng med "forbrydelsen", så må jeg tro på at Diden og Jan gør det fordi DE kender deres barn, og fordi de resten af tiden - de sidste vl 90 % eller mere - viser og fortæller Sara at hun er elsket, skøn osv. Jeg er selv opdraget efter parolen "Jeg elsker dig, men jeg elsker ikke altid det du gør" og det synes jeg er absolut ok. Tusind tak for dit indlæg.!! Share this post Link to post Share on other sites