ocelot

Modermælk vs. erstatning - Er det arbejdet værd?

22 indlæg i dette emne

Vores søn blev født d. 9. januar og var lidt lille, så den stod på early feeding.

Min hustrus mælk ikke faldet til, så drengen fik ikke meget ud af at ligge ved brystet. Det blev pumpet ud hver 3. time. I starten kom der næsten intet; under en halv ml., og kun langsomt steg mængden.

Selv om der kom mere mælk, var det mere end vanskeligt at få ham til at ligge ved brystet. Vi var indlagt på hospitalet de første 6 dage og fik ofte hjælp, da drengen nægtede at tage imod brystet. Han blev vejet før han skulle ammes og vejet efter, hvilket resulterede i et vægttab på 5 gram. Han havde brugt så mange kræfter på at kaste sig rundt, at det mælk han havde fået, var brændt af og så lidt til. Ergo var det ikke noget han fik meget ud af. Der blev prøvet med suttebrik, med sonde, med suttebrik og sonde samtidigt, men lige lidt hjalp det. Han skreg, blev ildrød i hovedet, var generelt vred over det og fik meget lidt ud af det. Vi var enige om at det nok var fordi han var lidt for svag til at få nok ud af at ligge og sutte, og at det var mere vigtigt at han fik noget mad. Min hustru har altid gerne ville give bryst. Ikke at hun har haft en decideret mission med det, men det var "bare det man gjorde".

Derfor var det også vild frustrerende for hende, at drengen ikke ville tage føde til sig. Det var trist at se den lille dreng virke mere og mere frustreret over ikke at få nok at spise, og det var trist at se min hustru blive ked af det. Hun ville bare drengen det bedste. Til sidst blev der taget en beslutning om at fra nu af skulle der pumpes mælk ud der så skulle gives på flaske, og var der ikke nok skulle der suppleres op med erstatning.

Lettelsen var stor ved alle parter, da vi nu kunne se at drengen blev mere kvik og frisk.

På daværende tidspunkt var hun ind i mellem oppe på at pumpe 45-50 ml. ud. Det var dog ikke hver gang; ofte var der mindre.

Vi skulle hjem, og i løbet af et par dage faldt produktionen af mælk desværre. Da vi rådførte os med sundhedsplejersken, blev det aftalt at min hustru skulle fortsætte med at pumpe ud 6 gange dagligt i de næste 10-11 dage ind til hun igen kom på besøg. Det blev overholdt, men alligevel faldt produktionen. Enkelte gange var der 30 ml. men ofte var der blot 5-10 ml.

Nu står vi så i den situation, om hun helt skal trappe ud af udpumpningen?! Jeg begynder på arbejde efter weekenden, og det tidsforbrug der går med at give drengen mad på flaske (der så skal rengøres), for derefter at sidde 20-30 min. ved brystpumpen står ikke helt mål med at få 5 eller max. 10 ml. ud af det. Hidtil har jeg jo kunne give ham mad, mens min hustru sad med pumpen. Jeg kunne så også stå for rengøring af alt udstyret, hvilket jeg gerne gør. Den mulighed forsvinder når jeg ikke er hjemme hele tiden.

Når forskellen mellem mængderne af modermælk kontra erstatning er så stor som den er pt. (30-80 ml. modermælk/døgn; drengen spiser pt. 650 ml./døgn) er det så arbejdet værd?! Med mindre der sker en dramatisk stigning i produktionen, vil forskellen blot blive større og større, da drengen gerne spiser mere og mere for hver dag.

Jeg kan se min hustrus skuffelse hver gang hun har siddet i 20-30 min med brystpumpen, og der blot er kommet et par bundskjulere ud. Hun føler hun svigter sin søn og at hun skuffer mig ved at tale om helt at stoppe. Jeg forstår udemærket hende frustrationer, og kan godt forstå hendes skuffelse. Jeg støtter hende i det valg hun tager. Vi er begge klar over at modermælk er at foretrække, men ved også at man lever udemærket på erstatning.

Hvad mener I?

Er max. 80 ml./døgn på 2½ - 3 timers arbejder fyldt med frustrationer besværet værd?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Tillykke med jeres lille nye søn! :loveshower

Jeg vil helt sikkert mene at I begge har gjort et ærligt forsøg på at få mælkeproduktionen op at køre. Der er mange babyer der aldrig får modermælk, og de trives alligevel.

Som jeg ser det så har din hustru ikke kun skulle malke ud for at give sin søn modermælk men langt vigtigere for at prøve om hun kunne få mælkeproduktionen i gang, så hun kunne begynde at amme. Da dette desværre ikke er lykkedes ville jeg helt sikkert gå 100% over til flaske med god samvittighed.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først og fremmest så er jeg ked af at I har haft sådan svær opstart.

Jeg synes faktisk at det lyder til at I godt ved hvilken beslutning, der er bedst for jer....Det synes jeg står mellem linjerne i det du skriver. :)

Jeg kan godt forstå jeres tanker og det er jo fantastisk at kunne amme sit barn - men ikke for enhver pris. Jeg ammer selv og regner med at forsætte indtil min datter ikke længere har brug for det - fordi jeg ikke har andre muligheder, da hun ikke vil tage en flaske. Jeg er stolt over at kunne amme, fordi der faktisk er mange som imod deres vilje må opgive.

Men så godt som modermælkserstatning er i dag, så ville jeg ingen skrupler have med det - og jeres dreng har vel fået noget af råmælken? Hvis han gerne vil have mme, så kan jeg godt forstå hvis I vælger den vej...

Ps. Stort tillykke med jeres søn

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke med jeres søn :glad

Jeg vil lige høre jer om hvilken slags brystpumpe i har brugt. Jeg har selv prøvet at forøge min produktion med en manuel pumpe - det virker ikke. Så ved ikke hvilken form for pumpe i har?

Men i starten hvor jeg var i lidt ala samme situation som jer med en lille dreng der ikke kunne finde ud af at spise hos mig. Han fik fingerfeeding med sonde med min modermælk men jeg havde heller ikke meget mælk. Det hjalp dog en hel del da vi lejede en elektrisk brystpumpe hos falck som var den samme som dem de har på hospitalerne. Efter et par dage med den steg min produktion langsomt og som lillemanden langsomt blev større og stærkere kunne han først spise hos mig med suttebrikker og efter et par måneder uden.

Når alt dette dog er sagt synes jeg i har kæmpet længe og gjort et godt godt forsøg men man skal ikke amme for enhver pris. Slet ikke idag hvor der er så gode mærker af modermælkserstatning. Så jeg ville nok sige stop her.

Hvis i har nogle spørgsmål er i velkomne til at skrive :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Stort tillykke med jeres nye søn og tillykke til din kone over at hun har en så omsorgsfuld og engageret mand.

Måske et dumt spørgsmål- men er pumpen manuel eller elektrisk?

Endnu et dumt spørgsmål: får moderen nok at spise.

Et 3. Spørgsmål: kigger moderen på sit barn eller et billede af barnet mens der malkes ud? Det virker faktisk ift nedløbsrefleksen :)

Ad spm 1- der er en verden til forskel ... Den elektriske (dyre) er 100 gange mere effektiv og hurtigere.

Jeg synes personligt det er det rareste at få amningen op at køre, men ikke for enhver pris!!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Enig med Erica.

Min datter er flaskebarn og har været det fra hun var 10 dage gammel. Hun fik simpelthen ikke nok mad ved amning. Respekt til dig og din hustru for det kæmpe arbejde i har gjort med brystpumpe osv. Det havde jeg slet ikke tålmodighed til, så da vi konstaterede at der ikke var mælk nok blev den en kold tyrker og over på flasken.

Mht flasker og rengøring gør vi det herhjemme at vi ordner flasker 1 gang i døgnet, dvs vi har købt 6 flasker som var det hun spiste af flasker på en dag. Når man er i gang tager det ikke mere end 10-15 min at ordne dem. Vi bruger dem fra MAM som hedder anti kolik og de kan rengøres i microovnen.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først og fremmest: Det er kun jer, der kan vurdere om det er besværet værd, at få amningen op at køre :) Der findes masser af fantastiske mødre med sunde lykkelige børn, der aldrig har fået så meget som en dråbe modersmælk, så hvis I går over til erstatningen så ser jeg INTET problem i det, og omvendt, hvis det betyder rigtig meget for din kone/jer at jeres søn får modersmælk, så er det jo det værd. Jeg tager måske fejl, men jeg synes at læse mellem linjerne i dit indlæg, at I gerne vil gå over til erstatning men mangler "grønt lys" for det, og hvis det er rigtigt så skynd jer da at kyle pumpe osv af pommern til og få købt noget erstatning :)

Noget andet er, at såvidt jeg lige læser ud af dit indlæg så ammer din kone slet ikke, hun malker kun ud? Hvis det er rigtig læst, så vil sige, at jeg tror, at hun er nødt til at amme, for at der kan blive ved med at være mælk. Jeg havde selv et startammeforløb, der har nogle fællestræk med jeres (ikke alting - men det med sonde, ammebrik, udmalkning og sølle mængder udmalket mælk), men her lykkedes det at få amningen op at køre, og min søn har kun fået erstatning de første par dage, så var det ikke nødvendigt længere. Men det krævede BÅDE udmalkning OG amning. Mælken kommer jo ikke kun ved at man stimulerer brystvorterne og "suger" i dem, men også ved den varme og kærlighed man mærker, når man sidder med sit barn og giver det mad imens at man stimulerer brystvorterne. Man skal vel aldrig sige aldrig, men jeg har svært ved at forestille mig, at I kan holde den kørende på modermælk uden amning...

Men for at kunne amme, så skal jeres søn jo ville brystet, det er klart. Min søn kunne overhovedet ikke finde ud af brystet til at starte med (jeg tror faktisk, at han blev forvirret, fordi han fik sut ret tidligt - det svarer vel til at jeres får flaske), men vi blev ved med at prøve og til sidst lykkedes det... Jeg tænker også, hvis jeres søn ikke vil lægges til, om der måske kan være noget med hans nakke, der gør ondt? Måske kan en kiropraktor hjælpe? Min søn havde en låsning i nakken, der gjorde at han helst kun ville kigge til venstre - det har sikkert påvirket min amning, og måske er der noget lignende på spil hos din søn? Det er da værd at undersøge, hvis din kone stadig har et ønske om at give bryst :)

Igen: Jeg synes OVERHOVEDET ikke, at der er noget i vejen for at gå over til erstatning. :) Men her er da nogle input i forhold til, hvis I ikke har lyst til at gå over til erstatning :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Respekt for i har kæmpet. Men som du selv skriver er det tidkrævende at malke ud og når du starter arbejde, tror jeg bestemt ikke det er sjovt for din kone. Og det lader jo ikke til der komme mere mælk. Jeg ville ikke mene det var det værd. Jeg kæmpede selv i næsten 3 mdr med min amning for at stoppe den. Og det er den bedste beslutning. Men det var faktisk min mand der tog den, for jeg var ikke selv i stand til at sige stop. Jeg blev bare mere og mere frustreret. Jeg havde det nemlig også sådan som din kone 'at amning er jo det man gør'. ikke noget fanatisk. Men kors hvor jeg hadet det. Og jeg kan mærke på min datter også at hun er blevet mere rolig omkring måltiderne.

Vi har 4 flasker vi steriliserer i micro'en, 2 gange i døgnet og det fungere fint.

Held og lykke. Og husk en god far og mand er en der kan træde lidt igennem, når vi kvinder som nybagt mor ikke selv kan sige fra og se hvad der er bedst.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære Ocelot

Sikke en tur I har været igennem, og hvor er det godt, at du skriver og spørger herinde, for det er SÅ svært at samle tankerne, når man står, hvor I gør - og attage den rigtige beslutning.

Jeg kan genkende meget af det du skriver fra mit eget forløb. Her kom mælken vist heller aldrig rigtigt, og jeg fik alle mulige andre gener. Jeg troede på et tidspunkt, at det var som det skulle være, selvom jeg ikke rigtigt kunne mærke at mælken løb, men min dreng tog ikke på. Han var også ofte ulykkelig. Og så blev jeg ulykkelig. Min SP satte mig i gang med et større cirkus af amning, pumpning, MME på glas (endelig ikke flaske), behandling af svamp, varme bade for brystbetændelse og masser af sterilisering. Det var godt ment, men jeg er sikker på at forvirringen og presset gjorde sit til, at min amning aldrig kom ordentlig i gang. Og jeg var SÅ ked af det - for i min familie der ammer man altså bare.

Mest ked af det, var jeg over at min søn ikke trivedes helt.

Efter 3,5 uge tog jeg en ulykkelig mandag morgen (min mand var også startet på job igen) beslutningen om, at give min søn en flaske. Han blev så glad og rolig! Og jeg blev rolig. Jeg besluttede snart, at jeg ville fortsætte med flasken indtil sårene på mine bryster var helet, og at hvis der derefter var mælk tilbage kunne jeg prøve at få det op at køre. Men mælken kom aldrig op i gear, og efter en uge besluttede vi, at vores - nu glade - dreng var et flaskebarn. Og han har det skønt. Han vokser og smiler og griner og har masser af energi.

Så mit råd er, at hvis I synes, at I har gjort hvad I kunne (det synes jeg, det lyder som), så skal I bestemt ikke se flasken som en dårlig eller "ikke-god-nok" løsning. Det vigtigste for mig var, at jeg virkelig havde prøvet, og jeg føler mig som en god mor, netop fordi jeg tog beslutningen om at give ham nok mad og så have energi og overskud til at være ordentligt tilstede. Det ville have været forkert for mig, at fortsætte det lille helvede amningen var blevet, bare fordi der er lidt en amme-mafia i det offentlige rum. Ude blandt de mødre jeg har mødt, er der kun opbakning, og I vil garanteret blive overrasket over, hvor man børn, der får flaske helt eller delvist allerede efter 2-3 måneder.

I ved bedst, og der er så meget mere til det at være forældre end at kunne amme.

Alverdens held og lykke - og tillykke herfra

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det lyder rigtig meget som det forløb jeg var igennem, og resultatet er i dag et veltilpas flaskebarn :)

Det er kun jer, der kan tage beslutningen, men jeg synes lidt det lyder som om i allerede har givet op - det er bare lettere hvis andre tager den endelige beslutning? I må endelig ikke tage det ilde op, jeg havde det selv sådan.

For mig var det en kæmpe lettelse, da min mand sagde til mig, at han godt kunne forstå, hvis jeg opgav amningen. Ikke fordi jeg ikke selv kunne tage beslutningen, men alle omkring mig prædiket amning frem for flaske, så jeg følte faktisk at jeg ville være en dårlig mor, hvis ikke jeg blev ved med at kæmpe, på trods af minimal chance for succes. At høre nogen sige "det er ok" var en stor byrde fra mine skuldre, og jeg har på intet tidspunkt oplevet rynkede bryn over min beslutning.

Jeg håber i kan finde en løsning, der passer jer bedst :kram2

Og så stort tillykke med den lille dreng :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I har gjort meget mere end de fleste forældre ville kunne overskue, så jeg syntes helt bestemt ikke i skal være kede af at stoppe, det er bestemt ikke et svigt overfor jeres søn!

I dag er modermælkserstatning også så godt, så det bestemt ikke skader :)

I har kæmpet flot, gør det i syntes er rigtigt, jeres søn er sikkert ligeglad om han får modermælk eller erstatning :)

"En god mor sidder ikke i brysterne"

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Får helt ondt i maven over at læse om jeres kamp - det er FRYGTELIG hårdt med den amning!

Jeg tør godt sige DROP DEN AMNING det er meningen i skal sidde og nyde jeres søn med smil på læben, at amningen skal blive lettere og lettere og til sidst skide hyggelig så det bliver svært at slippe igen! I er jo fyldt med frustrationer og dilemaer - træf valget og så skal du se din kone blive glad på ganske få dage!!!

Jeg ammede i næsten 3 mdr og det har ALDRIG været hyggeligt for mig - det gjorde skide ondt - jeg havde mælk nok og kan stadig få dårlig samvittighed fordi jeg traf valget om at stoppe uden det var fordi det var fysisk umuligt - men jeg er samtidig SÅ glad for at min mand så mig i øjnene og sagde "Hvis det er sådan du har det så STOP" et par dage senere så en Sundhedsplejerske mig i øjnene og sagde "DU har også rettigheder"

Jeg læser lidt dit indlæg som om din kone aldrig eller sjældent giver mad, er det rigtigt? For det må være SÅ frustrerende.

Jeg ELSKER virkelig at give flaske, jeg sidder og ser min datter i øjnene, holder hende i hånden, kysser hende lidt på panden og HYGGER mig med det. Jeg traf ikke valget om at give flaske for at jeg kunne få mere tid alene og så andre kan give flaske, men der unægtelig fordele. Min mand kommer på banen og tager aftenflasken hveranden aften. Jeg har været i biografen og ude og spise med veninder i 3-5 timer uden baby (det er der min egen grænse går selvom jeg ved min mand og datter råhygger sig). Og efter en uge med søvnløse nætter er det befriende at manden kan tage en formiddag hvor jeg bare kan sove.

Vi lader ikke andre give flasken for det er VORES stund.

Jeg vil også anbefale MAM antikolik flaskerne og også 6 stk - køb de store fra start. Og så vil jeg anbefale GRØN Allomin erstatning det klumper og skiller og skummer men det er det bedste for maven.

Jeg syntes du er en fantastisk mand der virkelig vil hjælpe din kone!

Husk at fortæl hende at du tror på det er det bedste - for valget er så SKIDE svært at træffe.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for alle jeres svar og jeres forståelse.

Som nogle er inde på står det nok mellem linjerne hvad vi nok mest ønsker, men derfor kan det godt være en god idé at søge råd, og ikke mindst høre om andre har været i en lignende situation. Det kan jeg forstå er tilfældet.

Der er selvfølgelig tale om en elektrisk pumpe. Vi har lejet den i Babysam. Det er ikke den orange/gul Medela som de havde på barselgangen, men detn fungerer på samme måde med begge bryster samtidigt, og med mulighed for justering af antal "sug" og intensitet. En sag til 7500 kr...

Ja, mor får mad og drikke nok. Med hensyn til at kunne se barnet mens der pumpes ud, sidder jeg ved siden af hende og mader drengen, så der er rig mulighed for at beundre vidunderet mens der arbejdes med modermælken. Så nedløbsrefleksen burde blive sttimuleret, og ellers bliver der holdt en pause fra pumpen mens min hustru gnider sine bryster som hun fik lært.

Ang. rengøring af udstyret er det ikke så meget flaskerne jeg hentyder til. Selv om vi pt. kun har fire flasker (flere er på vej) har vi kun to flasker/"tragte" til brystpumpen (et til hvert bryst) og disse kommer en tur i sterilisatoren hver gang de er brugt.

Det er korrekt at hun ikke ammer. Det han efterhånden helt nægtede nogen interesse for brysterne, fik vi at vide at flasken var vejen frem. Enkelte gange har barnet ved egen hjælp taget fat i brystet efter vi er kommet hjem, men det er sjældent. Om det ligefrem er skadeligt for produktionen af mælk stiller jeg mig lidt tvivlende overfor. Det er muligt det er rigtigt, men det modstrider de oplysninger alle de ansatte inkl. jordemødre gav os: De sagde, at det blot var et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Altså, jo mere mælk der kom ud af brysterne, desto mere ville der blive produceret. Der var aldrig tale om hvilken metode der skulle bruges for at få mælken ud, eller om den ene metode være bedre end den anden.

Om der er noget galt med hans nakke ved jeg ikke. Sundhedsplejersken siger han er sund og rask, og han virker da også rigelig mobil i nakken. Under alle omstændigheder skal han ikke til kiropraktor.Jeg har gået fast til kiropraktor 4-12 gange/årligt i 22 år. I starten var jeg glad for det, men efterhånden som årene gik blev jeg opmærksom på a t ligemeget om jeg klagede over smerter i nakken, ryggen eller lænden, var det altid den samme rutine jeg skulle igennem. Han tog fat i mig på præcist samme måde hver gang, og det virkede efterhånden som om jeg blot var en måde at tjene penge på. Min gang hos kiropraktoren sluttede for et halvt år siden, da jeg klagede over nakkesmerter. Igen fik jeg samme behandling som alle andre gange, hvilket gjorde det hele meget værre. Et par dage senere ved læge og fysioterapeut viste det sig at han ikke havde opdaget at en bruskskive i nakken var på vej ud, og en anden behandlingsform var påkrævet. Så det var mit sidste besøg hos kiropraktoren. Men det er jo en anden historie.

Hvis vi nu beslutter os for at stoppe malkningen (og det gør vi nok), hvad er så den bedste fremgangsmåde?

Er det en god idé at stoppe fra den ene dag til den anden, eller er det bedre at trappe langsomt ned i antallet af udmalkninger?

Min største bekymring er brystbetændelse.

Ved man noget om hvad der sker med evt. mælk der sidder tilbage i brystet?! Vil det blive optaget af kroppen igen, eller finder det selv vej ud?

Foreløbigt mange tak for jeres hjælp og svar.

Edit: Nej, det er som regel mig der giver ham mad. På den måde er jeg lidt mere involveret i barnets første tid, men til gengæld kommer hans mor til at savne ham frygteligt. 3 ud af 5 gange er det nok mig der mader. Når han er mæt kommer han over til hende. De sidste 3-4 dage har hun taget mere over pga. savnet, og det er fint for mig. Jeg vil ikke gøre noget der ødelægger mor/barn bindingen. Vi bruger pt. Philips Avent flasker. Han får blå Allomin efter anbefaling fra hospitalet, man er også blevet anbefalet den grønne; især hvis der skulle komme problemer med maven.

Edit 2: Selv om det var sundhedsplejerskens idé at med en plan for udmalkning, var det ikke noget krav fra hendes side. Hun spurgte flere gange om det var OK, og der var ingen tvang. Det skulle hele tiden være på vores præmisser.

Redigeret af ocelot

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det gør djævlens ondt at stoppe så en udtrapning er den blideste måde, på den måde får han også modermælk lidt længere. Over hvor lang tid i gør det er op til jer. Jeg gjorde det over en uge, stoppede helt havde ondt i en weekend hvor jeg følte at jeg var ved at sprænge men varme bade, massage (undgå brystvorterne da det stimulerer mælkeproduktionen) og en stram top/bh så er der bedring efter et par dage! Man kan også få piller til at stoppe produktionen det nægtede jeg dog, og det tog jo kun et par dage, jeg læggede så vist i næsten 14 dage.

Hvad der sker med mælken aner jeg ikke, men det forsvinder i hvert fald helt kan jeg love :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først stort tillykke med den lille.

Hold op et arbejde i har gjort med at få det til at fungere med mælk fra moren.

Jeg ammede vores datter i fire dage efter fødslen men jeg følte ikke hun fik nok, og samtidig gjorde det sindssygt ondt.

Har et hold venner der i tre mdr kæmpede med amningen men datteren blev ved med at tabe sig. Og da hun var tre mdr vejede hun halvanden kg for lidt.

De gik som os over på flaske og modermælkserstatning. Og vi er begge hold enige om at vi har fået nogle helt andre børn. De er meget mere glade, og måltiderne blev hyggeligere.

Man skal ikke blive ved for enhver pris, og det bliver hårdt når din kone skal så alene med det hele., ja måske var flasken ikke lige det i helst ville men hvis det gør der kommer ro på, at den lille får det og spise som han skal.

Jeg havde valgt den mulighed. Jeg havde også regnet med jeg skulle amme og folk sagde det var så hyggeligt osv. Men det er det ikke for enhver pris.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ringede ind om mandagen, hvor jeg fødte natten til fredag og sagde jeg stoppede med at amme. Fik at vide det var bedst jeg fortsatte til næste dag da man får meget ømme bryster, men jeg kunne bedre leve med ømme bryster. Jeg var ved lægen tirsdag og få mælkehæmmende piller og fik at vide at jeg skulle malke ud eller bruse med varmt vand så mælken kom ud for at afhjælpe ømheden. Ingen af delene hjalp mig. Jeg gik i fire dage med sindssygt ømme bryster. Hver en bevægelse gjorde ondt, men efter fire dage havde jeg det meget bedre, plus jeg havde en glad baby.

Jeg er glad for jeg valgte pillerne. Og hvis din kone malker ud samtidig med hun tager pillerne så burde de ikke være ømme på samme måde.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ammede i lang tid.. Og jeg har aldrig hverken trappet ud eller fået noget tila t stoppe mælkeproduktionen.. Jeg havde ingen mælk (kunne malke 20-30 ml ud), så da jeg stoppede, var der ingen grund til det.. Oplevede heller ikke noget ømhed overhovedet.

Jeg kæmpede også LÆNGE. I dag ville jeg ønskede jeg var stoppet før, da jeg ikke overhovedet nød de første 4-5 uger med min datter :( Den dag i dag, er minderne om de uger, stadigvæk kun "amning"... Hvis vi får flere børn, så giver jeg amningen en chance, men jeg går ikke så langt.

Min sundhedsplejerske sagde i øvrigt, at hvis man IKKE er disponeret for allergi eller lign. er den eneste reele forskel, at babyer på MME oftere får ondt i maven, men at mme i dag er så godt, så babyerne intet mangler :)

Det er kun "mor" der ved hvornår nok er nok..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg fik også max 40 ml ud når der var virkelig gang i den. Jeg stoppede bare fra den ene dag til den anden og masserede brysterne, når jeg var i bad. Der gik lang tid hvor der stadig kom små dråber ud, men jeg fik ikke brystbetændelse igen og fik heller ikke ammestop piller.

Hvis brystet begynder at blive varmt og rødt, så ind under bruseren og masser det. Det virkede i hvert fald for mig. Hvis I er opmærksomme på det, tror jeg sagtens i kan fange en evt betændelse i opløbet, og så er det ikke svært at komme af med (altså...det var min erfaring).

Good Luck:)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

En lille opdatering:

Min hustru forsøgte at få fat i sundhedsplejersken igår, og hun ringede så tilbage idag. De talte lidt om situationen og hun fortalte at hun kunne mærke at min hustru ikke var helt klar til at stoppe udmalkningen da hun var på besøg sidst.

Hun mente ikke der ville være nogle nævneværdige problemer i at stoppe. I hvert fald ikke for barnet, der jo var yderst velfungerende.

Hun skal nu malke ud 3 gange om dage i stedet for 6. Hun skal bare tage toppen af det der er, og begynder det at spænde i brysterne mellem udmalkningerne, skal have fat i pumpen igen; blot for at tage presset. Så skulle produktionen aftage.

Hun var sikker på drengen ville trives fint med erstatning, og det er jo også det der er langt størstedelen af hans nuværende menu.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I har jo fået en masse gode svar allerede og i har taget en beslutning... I har kæmpet mere end så mange gør.. min mælk løb aldrig til, men jeg opgav allerede da min søn var 5 dage... så virklig stor respekt for jeres ihærdige indsats :)

Jeg er sikker på at i har taget den rette beslutning for jer alle, ;) også lige et stort tillykke med jeres dreng :balloons

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

En lille opdatering:

Min hustru forsøgte at få fat i sundhedsplejersken igår, og hun ringede så tilbage idag. De talte lidt om situationen og hun fortalte at hun kunne mærke at min hustru ikke var helt klar til at stoppe udmalkningen da hun var på besøg sidst.

Hun mente ikke der ville være nogle nævneværdige problemer i at stoppe. I hvert fald ikke for barnet, der jo var yderst velfungerende.

Hun skal nu malke ud 3 gange om dage i stedet for 6. Hun skal bare tage toppen af det der er, og begynder det at spænde i brysterne mellem udmalkningerne, skal have fat i pumpen igen; blot for at tage presset. Så skulle produktionen aftage.

Hun var sikker på drengen ville trives fint med erstatning, og det er jo også det der er langt størstedelen af hans nuværende menu.

Jeg er også helt sikker på han kommer til at trives fint på erstatning :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tillykke med beslutningen

Som jeg har skrevet før en god Mor sidder ikke i brysterne men i tilknytningen til barnet.

Jeg havde selv et forløb med min den første som du beskriver og derfor var det med ro i sjælen at jeg kunne give flask fuldt ud

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER