mille1981

Weekendbørn og eget værelse

22 indlæg i dette emne

Min mand har 2 skønne børn, som vi har hver anden weekend. Indtil videre har de haft hver deres værelse. Dels fordi vi har haft pladsen, men også fordi jeg synes de skulle "hjem" til far og Mille og ikke blot på besøg.

Min mands datter er efterhånden blevet 14 år, og kærester og veninder trækker mere og mere. Hun får selvfølgelig lov til at tage dem med herhjem hvis hun spørger, men det sker oftere og oftere, at hun aflyser et weekendbesøg. Vi ønsker ikke at tvinge hende til at komme, for det skal ikke være en sur pligt at være her. Vi bor desværre langt væk fra deres mor, så man kan ikke bare lige smutte hen til veninderne når man er hos os.

Vi har tidligere snakket om, at så længe man var her hver 2 weekend som planlagt har man selvfølgelig stadig sit værelse. Men når det begnyder at være en gang om måneden, så synes vi altså, at det er lidt øv, at der er et helt værelse der bare står tomt 28 dage om måneden. Især nu hvor baby er på vej, hvor vi sagtens kan bruge værelset til noget andet.

Men kan man egentlig "tillade" sig at inddrage hendes værelse? Jeg er bange for, at det vil få hende til at komme endnu mindre (måske nok som et ubevidst valg, fordi hun så ikke kan trække sig tilbage på samme måde), og det ønsker vi jo bestemt ikke. På den anden side, så er det jo virkelig spild af plads, at rummet slet ikke bliver brugt.

Når de begge er her, sover de tit i samme værelse for hyggens skyld, så det er ikke sove-situationen der bekymrer mig, men mere hverdagen, hvor hun lige har brug for lidt "teenage-fred". Om hun vil kunne få det på samme måde ved at bruge lillebrors værelse synes jeg er svært at sige. Han er for det meste sammen med os, og bruger ikke hans værelse så meget i dagtimerne.

Tøser, jeg har brug for jeres kloge råd. Er vi total egoistiske, eller bare fornuftige hvis vi sætter krav for, hvornår man kan lægge beslag på et værelse? Jeg er selv i total vildrede....

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg ville tale med hende om det :)

Nu ved jeg ikke hvor langt væk "langt væk" er..

Men da jeg var 16-17 år, og "weekend barn", så jeg ofte kun min far en dag ad gangen, og tog hjem om aften..

Det er muligvis en dyr og lang tur - Men måske er det en løsning? Hvis hun er 14, kan I jo sagtens sætte hende på et tog kl 21-23 om aften (synes jeg).. :)

I kan jo tale med hende 8måske først moren) omkring en løsning i forhold til hvordan samværet skal være fremadrettet :) Tænker egentlig mere det er her i skal kigge.. Måske kunne man inddrage hende lidt, og spørge om hun så ville hjælpe med babyværelset :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmm... Der ér jo ikke så meget 'hverdag' hos jer... Så det skulle jo ære til at leve med..

Min mand har lige foreslået, at hans store piger kunne begynde at dele værelse hos os, men jeg vil helst undgå det. Den 13-årige er nemlig hos os 7/7, og selvom den yngre søster kun er her 4/10, så synes jeg ikke i vores tilfælde, at det er rimeligt, at den store skal give flad på at ve eget værelse. Jeg tror dog ikke, at hun ville føle sig spor udstødt - hun ved godt, hvor højt hun er elsket af os begge. Den yngste - som jeg som udgangspunkt ville mene at havde mindre krav på eget værelse med hendes deleordning - ville nok derimod lettere føle sig sat udenfor (hun har nu sødt tilbudt, at baby kan sove hos hende - ret rørende:-).

Jeg ville tale med hende om det - om at I på ingen måde er ude på at straffe, men at det er svært at holde et helt værelse ledigt til brug en gang om måneden - måske forstår hun det fint og vil gerne være med til at finde en løsning.

Glæder hun sig selv til og over, at I skal have barn? Det betyder jo nok en del for indstillingen....:-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror jeg ville starte med at snakke med pigen om hvorfor det er hun fravælger jer. Min tanker er at hun gerne vil hjem til jer (og en lille ny baby er jo også spændende i perioder) men at det at hun afsætte en hel weekend væk fra kærester og veninder er alt for lang tid.

At hun måske gerne vil komme lørdag morgen og tage hjem til mor igen lørdag aften, for så har hun haft dagen sammen med jer og er fyldt op - men der er stadig en hel søndag (og fredag aften) sammen med veninderne hjemme hos mor.

Hvis hun synes det vil være en god ide, så kunne i komme ind på at snakke om hendes værelse. Fortælle at baby får brug for et værelse til alle babytingene, og når hun nu alligevel ikke kom for at sove, så vil i bruge hendes værelse. Men at i gerne vil sætte en seng ind på værelset, så hvis hun en dag får lyst til at blive og sove, så har hun et sted for sig selv - og så kan baby sove hos jer. Eller at hun gerne må blive ved med at sove med sin lillesøster /bror.

Hvis hun kommer for at være sammen med jer, så er det jo ikke for at bure sig inde på sit værelse med computer /ipad /mobil og derfor har hun ikke brug for værelset i løbet af dagen ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes faktisk godt at man kan sige at man ikke har krav på eget værelse når man "kun" kommer hveranden weekend... Der hvor jeg synes problemet kan opstå, er når hun pt. har sit eget værelse, og det værelse så "bliver taget fra hende" - dvs at hun pludselig bliver straffet.

Hvor gammel er det andet barn, og er det en dreng eller en pige?

Jeg tænker at hvis nu det er et yngre barn, at det måske så kunne give mening at jeres baby og den ældre dreng delte værelse. Det holder selvfølgelig kun hvis det ER en dreng, det andet bonus-barn ;)

Men hvis det er en dreng, så kunne man måske fortælle ham at når den lille kommer, så skal de dele værelse, men at den lille så sover hos jer under samvær? Eller at man måske simpelthen inddeler et værelse?

Grunden til jeg tænker at det kun holder hvis det andet barn er en dreng, er fordi min erfaring siger mig, at drenge har mindre behov for at trække sig og lukke døren end piger. Drenge er ofte lidt lettere at finde en "sej" løsning med.... Det kan være en fed sovesofa i en legestue, at den lille deler værelse, men at det lige så meget er hans eller sådan. Men der er selvfølgelig også piger som er med på den ide.

Jeg tænker bare, at når hun er 14 år, så er det i præcis de år hun er mest sårbar overfor at føle sig udstødt og uønsket, og derfor et ret skidt tidspunkt at tage værelset fra hende...

Men det er bare mine tanker :)

Jeg er helt enig i dine tanker. Hun vil sikkert føle det som en "straf" at hun ikke længere har eget værelse. Og vil vil jo bestemt ikke skræmme hende væk eller få hende til at føle sig udstødt.

Børnenes værelser er på en anden etage end vores stue og soveværelse, så der er ikke nogle af deres værelser der vil blive brugt til babyværelse. Det vil jeg føle var for langt væk fra os. Babyværelset bliver i vores nuværende kontor, som vi så pt. regner med at flytte ind i stuen. Det kunne dog være fedt at kunne lukke døren til kontoret stadigvæk...

Vi snakkede faktisk om, at hun kunne få lov at vælge en sovesofa til vores aktivitetsrum, og så sove der, men jeg tror vi ender med at vente et år eller 2 endnu... Alt efter hvordan hendes besøgsfrekvens udvikler sig...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville tale med hende om det :)

Nu ved jeg ikke hvor langt væk "langt væk" er..

Men da jeg var 16-17 år, og "weekend barn", så jeg ofte kun min far en dag ad gangen, og tog hjem om aften..

Det er muligvis en dyr og lang tur - Men måske er det en løsning? Hvis hun er 14, kan I jo sagtens sætte hende på et tog kl 21-23 om aften (synes jeg).. :)

I kan jo tale med hende 8måske først moren) omkring en løsning i forhold til hvordan samværet skal være fremadrettet :) Tænker egentlig mere det er her i skal kigge.. Måske kunne man inddrage hende lidt, og spørge om hun så ville hjælpe med babyværelset :)

Langt væk er ikke mere end 1 times transport, men det gør jo, at veninderne ikke er lige rundt om hjørnet. Men økonomisk vil det ikke være et problem hvis hun skulle rejse alene hen til os. De tager i forvejen toget når de kommer om fredagen, og så henter vi dem på stationen. Det er mere problematisk den anden vej, da deres mor ikke har bil. Der kører en bus en gang i timen, men den stopper ca. 1 km. fra hvor de bor. Det synes jeg er langt at gå om aftenen, når man er 14 år :( Men måske er jeg hønemor her?

Men tror helt sikkert du er inde på noget af det rigtige mht. at vi skal spørge hende om, hvordan hun har lyst til at samværet skal være fremadrettet.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmm... Der ér jo ikke så meget 'hverdag' hos jer... Så det skulle jo ære til at leve med..

Min mand har lige foreslået, at hans store piger kunne begynde at dele værelse hos os, men jeg vil helst undgå det. Den 13-årige er nemlig hos os 7/7, og selvom den yngre søster kun er her 4/10, så synes jeg ikke i vores tilfælde, at det er rimeligt, at den store skal give flad på at ve eget værelse. Jeg tror dog ikke, at hun ville føle sig spor udstødt - hun ved godt, hvor højt hun er elsket af os begge. Den yngste - som jeg som udgangspunkt ville mene at havde mindre krav på eget værelse med hendes deleordning - ville nok derimod lettere føle sig sat udenfor (hun har nu sødt tilbudt, at baby kan sove hos hende - ret rørende:-).

Jeg ville tale med hende om det - om at I på ingen måde er ude på at straffe, men at det er svært at holde et helt værelse ledigt til brug en gang om måneden - måske forstår hun det fint og vil gerne være med til at finde en løsning.

Glæder hun sig selv til og over, at I skal have barn? Det betyder jo nok en del for indstillingen....:-)

Hun har ventet på at jeg skulle blive gravid i flere år, så hun glæder sig til at få en lillebror/søster (selvom hun håber på en søster, da hun har to mindre brødre i forvejen...).

Jeg kan godt se problematikken når deleordningerne er forskellige... Så er der pludselig helt andre ting man skal tage hensyn til. Men hvor er det sødt af den lille pige, at hun har tilbudt at baby kan sove hos hende :biglove

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg tror jeg ville starte med at snakke med pigen om hvorfor det er hun fravælger jer. Min tanker er at hun gerne vil hjem til jer (og en lille ny baby er jo også spændende i perioder) men at det at hun afsætte en hel weekend væk fra kærester og veninder er alt for lang tid.

At hun måske gerne vil komme lørdag morgen og tage hjem til mor igen lørdag aften, for så har hun haft dagen sammen med jer og er fyldt op - men der er stadig en hel søndag (og fredag aften) sammen med veninderne hjemme hos mor.

Hvis hun synes det vil være en god ide, så kunne i komme ind på at snakke om hendes værelse. Fortælle at baby får brug for et værelse til alle babytingene, og når hun nu alligevel ikke kom for at sove, så vil i bruge hendes værelse. Men at i gerne vil sætte en seng ind på værelset, så hvis hun en dag får lyst til at blive og sove, så har hun et sted for sig selv - og så kan baby sove hos jer. Eller at hun gerne må blive ved med at sove med sin lillesøster /bror.

Hvis hun kommer for at være sammen med jer, så er det jo ikke for at bure sig inde på sit værelse med computer /ipad /mobil og derfor har hun ikke brug for værelset i løbet af dagen ;)

Jeg tror du er inde på noget af det helt rigtige med, at en hel weekend væk fra venner/veninder kan være for meget for hende. I forvejen sover hun stort set altid hos veninderne, så de betyder ekstremt meget for hende.

Der sker også at hun først kommer lørdag eftermiddag og så er her til søndag, hvilket vi stort set altid giver hende lov til, med mindre vi har nogle fødselsdage eller andre arrangementer hvor det er planlagt at hun skal med.

Jeg tror vi må tage en snak med hende næste gang hun er her, og høre hvordan hun føler hun har brug for samværet fremover. Jeg synes stadig det er tidligt at tage værelset fra hende, men hvis hun selv ytrer ønske om at det primært skal være om lørdagen, så kunne det måske være en mulighed. Alternativt må vi se på hendes mønster fremover, og så taget det op igen om et års tid eller 2. Der akn jo være mange ting der ændrer sig, når baby kommer. Både til den ene og den anden side :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Mine to store har en far i Holland, som de ser 2-5 gange om året. Han købte hus for 4 år siden og har været sammen om at bygge værelser til dem med vægge, spartling, deko mv. Sidste år i november flyttede hans nye kæreste ind med 2 børn (7/7 ordning). Min datter på snart 14 år skulle nu dele værelse, hvilket er gået fint, men min søn på 12 sover på madras på gulvet i gangen.

 

Trods hans skuffelse over, at deres fælles projekt er gået i stykker, så har han fuld forståelse for, at det barn, der er der til hverdag, har fået værelset. Men . . .  . lysten til at skulle derned er faldet drastisk, og det er ikke så hyggeligt mere uden et værelse.

 

Resultat: de ville ikke derned i hverken efterårsferie eller kommende juleferie.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes det lyder lidt krillent.

Altså. Jeg tror i presser pigen ud ved at vælge at inddrage værelset. Og.... Måske hun er lige ung nok.

Jeg vil foreslå jer at vente lidt med at lave børneværelse. Til barnet kan gå er det alligevel kun et museum som mor hygger sig med at nusse rundt i, fordi babyens legesager kan snildt ligge i et par fine kurve, og man har det alligevel i stuen oftest ;-) jeg taler af erfaring. Min datter NÆGTEDE at lege på sit værelse før hun var 3. Hun sov der, legesagerne atod der, men rummet var kun opbevaring.

Når babyen skal sove på eget værelse fungerer det ikke med en noget større bror eller søster på værelset. I kunne jo til den tid indrette den store piges værelse, så babyens sengs tår der id et daglige, men at den sover hos jer de få gange hvor hun overnatter, og at hun overnatter på ensovesofa, der kan være hygge, tumle læsekrog i det daglige.

Til den tid vil hun være et år ældre, og så er det måske nemmere at leve med at hun er månedens gæst, at hun måske endnu hellere vil nøjes med dagsbesøg osv.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tråden er forholdsvis gammel... Så måske man egentlig bare skulle spørge, hvad det blev til?:-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hun har stadig værelset, og er her næsten uden undtagelse hver 2. weekend. Så lige pt. er der ingen planer om at inddrage hendes værelse :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hun har stadig værelset, og er her næsten uden undtagelse hver 2. weekend. Så lige pt. er der ingen planer om at inddrage hendes værelse :)

Cool:-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hiver lige tråden frem igen, for vi står i samme situation nu plus lidt mere oveni, håber der er nogle der vil give sit besyv med.

Min mands datter kommer her ca. 1 gang om måneden, enkelte gange 2, plus hun så er her længere i ferier, endnu. Vi har talt med hende om, at når hun blev en 16-17 år (på det tidspunkt vil den lille nye jo så være et sted imellem 1-2 år) og måske kom mindre endnu, så ville vi "inddrage" hendes værelse til den lille også ville det blive sådan, at de små sover sammen/inde hos os når hun er her, så hun alligevel har et sted at sove og trække sig hen når hun føler for det. Her 3 mdr. Efter vi havde snakken er helvede nu brudt løs (og vi har endnu ikke "taget" værelset :O ) Hun føler sig fravalgt og at der ikke er plads til hende her hos os.

Hun har netop været på ferie her i 9 dage og tilbragte størstedelen af tiden på værelset, og hvis vi forsøgte at søge hende og lave noget, så var hun bare sur og sad med mobilen <_<

I dag er min mand så blevet kontaktet af eksen, at vi måtte have en snak. Dels pga. De lige skulle finde en fælles front mod nogle andre ting, men også for at snakke om, at X føler sig fravalgt og at der ikke er plads til hende. Så de mener, at vi skal afsætte M. Når X kommer, også kun være sammen med hende.. Det synes jeg bare ikke er skide fair :huh Selvfølgelig laver vi da ting der er indrettet efter M. Pga. Middagslur osv., så det er da lidt et puslespil, men vi tager da ud at spise, som familie, hvilket er noget X elsker, altså at tage ude at spise.

Vi hygger da også og ser film eller lign. Når M. Er puttet, så jeg ved faktisk ikke rigtig, hvad der forventes... Jo, at vi får passet M. For X er i centrum..

Hvad gør I andre med delebørn/bonusbørn?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hiver lige tråden frem igen, for vi står i samme situation nu plus lidt mere oveni, håber der er nogle der vil give sit besyv med.

Min mands datter kommer her ca. 1 gang om måneden, enkelte gange 2, plus hun så er her længere i ferier, endnu. Vi har talt med hende om, at når hun blev en 16-17 år (på det tidspunkt vil den lille nye jo så være et sted imellem 1-2 år) og måske kom mindre endnu, så ville vi "inddrage" hendes værelse til den lille også ville det blive sådan, at de små sover sammen/inde hos os når hun er her, så hun alligevel har et sted at sove og trække sig hen når hun føler for det. Her 3 mdr. Efter vi havde snakken er helvede nu brudt løs (og vi har endnu ikke "taget" værelset :O ) Hun føler sig fravalgt og at der ikke er plads til hende her hos os.

Hun har netop været på ferie her i 9 dage og tilbragte størstedelen af tiden på værelset, og hvis vi forsøgte at søge hende og lave noget, så var hun bare sur og sad med mobilen <_<

I dag er min mand så blevet kontaktet af eksen, at vi måtte have en snak. Dels pga. De lige skulle finde en fælles front mod nogle andre ting, men også for at snakke om, at X føler sig fravalgt og at der ikke er plads til hende. Så de mener, at vi skal afsætte M. Når X kommer, også kun være sammen med hende.. Det synes jeg bare ikke er skide fair :huh Selvfølgelig laver vi da ting der er indrettet efter M. Pga. Middagslur osv., så det er da lidt et puslespil, men vi tager da ud at spise, som familie, hvilket er noget X elsker, altså at tage ude at spise.

Vi hygger da også og ser film eller lign. Når M. Er puttet, så jeg ved faktisk ikke rigtig, hvad der forventes... Jo, at vi får passet M. For X er i centrum..

Hvad gør I andre med delebørn/bonusbørn?

Jeg har ingen dele/bonusbarn, men jeg har været dele/bonusbarn ;) Og der var dæleme ingen der blev passet, og det synes jeg i øvrigt også er et virkelig urimeligt og latterligt krav. M er jo stadig Xs søster, og når M begynder at forstå mere, vil hun da netop føle sig fravalgt, hvis hun bliver sparket ud, hver gang X kommer. (Og fokus ville da alligevel ikke kunne være udelukkende på X, for lille ny kommer jo også).

Det kunne da være fint nok, at få passet M ENGANG IMELLEM, ligesom at helsøskende kan nyde at have en dag med mor og far for sig selv nu og da. Men ellers er M jo også Xs søster, og så er hun altså en del af pakken hos jer.

Noget helt andet er, at jeg tænker, at det muligvis var en strategisk bommert at fortælle X allerede nu, at I vil inddrage hendes værelse. Hvis I sagde det, når det så småt blev aktuelt, så ville hun måske have nået en alder, hvor hun alligevel ikke gad komme så meget pga. drenge, og så ville det ikke gøre så ondt. Anyway, det er altid let at være bagklog :badgirl Men jeg tænker, at løsningen er, at hun får en undskyldning, og måske en eller anden hyggestund (plaster på såret-agtigt), der viser at I virkelig vil hende. Og så ville jeg ellers fortsætte som altid og så tage det med værelses-inddragelse op igen, når hun bliver 16-17 år.

Nå men det var jo slet ikke mig, der blev spurgt :oops Men nu fik du mit besyv med :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min mand laver ind i mellem (et par gange om året) ting med de store uden Noah og mig.

Det kan være en tur i biffen, tur i shoppingcenter med frokost eller andre småting.

I morgen passer min fars kone Noah og så tager vi andre på kanotur. Så alt ikke hele tiden er 100% på hans premisser.

Men at få passet M hver gang hun kommer synes jeg er helt ude i hampen! En gang eller to om året et fint, så man kan lave lidt "voksen-ting" med de store.

Vi har fortalt C at engang når hun ikke bruget værelset mere skal vi bruge det til noget andet, og det har hun taget helt fint.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Alle input er velkomne- jeg er stadig noget målløs

over hvad der forventes :blink X. Har selv 2 søskende hjemme, deriblandt en lillesøster det dog er en 8-9 år mener jeg, men hun er der jo godt nok.

Min mand har fortalt mig mere om samtalen og jeg må indrømme, at jeg er målløs i mere end een forstand!

Eks. Har det været et problem, at JEG tog til en koncert, hvor vi ellers var afsted sammen sidste år, X og jeg (og M. Der sad i barnevogn, så X gik rundt og kom og gik som hun nu syntes, mens

Vi var på afstand af alt musikken, men stadig kunne hygge og lytte til det). I år var hun på ferie med sin mor, da koncerten var, så jeg var alene afsted med min veninde og nogle andre, mens M. Blev passet. Men min mand havde sagt, at vi jo ikke kunne gøre for, at X. Var på ferie i den uge, for jeg ville have haft hende med sammen med

Hendes kusine! Desuden så er det vilkårene med 2 familier, man kan ikke altid deltage i alt, uden at vælge hvad man helst vil.

Jeg har sagt til manden, at jeg synes HAN skal investere i noget alene tid med X de næste gange hun kommer, så kan de hygge sig også kan X forhåbentlig bliver "tanket op på hyggekontoen".

Egentlig havde jeg for nogen tid talt om en koncert i Aalborg jeg gerne ville til og have X med, men manden skal arbejde den aften, så jeg skal have fundet pasning af M. Manden mener så ikke jeg skal gøre det, selvom det var tænkt på før alt det her, for hun "skal ikke have hendes vilje bare sådan"! Så jeg ved ikke hvad det ender med, jeg vil nu stadig gerne til den koncert ;)

Vi må have en snak med X næste gang hun kommer, for planen er jo netop ikke at tage værelset NU, men først om nogle år, hvor veninder og kærester fylder (endnu) mere end de allerede gør ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Spørg endelig, ellers giver det måske ingen mening :)

Vi har kun 2 værelser og soveværelse, vi skulle jo kun have 1 fælles barn ;) Ikke at den lille er en upser, men vi havde et andet standpunkt før min far døde og de ændrede sig så da han døde midt i graviditeten med M., særlig efter hun kom til verden ;)

Manden har tidligere luftet, at vi kunne bygge ud, men med risiko for at virke som om jeg ikke vil min bonusdatter, for det vil jeg- men jeg synes det er overkill med en udbygning, for hun bliver 15 nærmest når den lille kommer, så er der 3 år til hun er 18 også tvivler jeg på, at det er "nødvendigt" med hendes eget værelse.

Jeg synes det er et rigtig godt forslag, at vi tager ekstra omsorg for hende og laver noget mere med hende, enten manden eller jeg alene :) Det er jo slet ikke meningen hun skal føle sig fravalgt, for sådan er det jo slet ikke.. Måske stammer reaktionen egentlig fra, at hun hjemme hos sin mor deler værelse med lillesøsteren :unsure Og at hun så helt mister sit frirum, på sigt.. :unsure

Jeg håber, at jeg kan få overtalt manden og arrangeret en pasning af M. Den weekend med koncerten, så kan vi tage en hyggeaften :) Manden skal som sagt også afsted, så det bedste er at lave et eller andet. Muligvis kommer hun den weekend under alle omstændigheder, da vi skal til en dåb om søndagen, vi venter dog på svar på, om hun skal med der eller ej.. Såfremt hun ikke skal med der, så får jeg ualmindeligt svært ved at overbevise manden mht. Koncerten.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmm, gad vide, om jeg også kommer galt afsted med "for tidlig" information... Vi snakker nogen gange om at flytte til en anden landsdel, når min mands særbørn er lidt ældre - og det har jeg da ind imellem nævnt for den ældste - samtidig med, at vi så snakker om, at det jo under alle omstændigheder ikke er endnu.. Jeg har tænkt, at det kunne mildne lidt, at det ikke bliver et totalt chok til den tid, ligesom jeg synes, at hun har ret til at vide en lille smule om, hvad der tænkes og planlægges i familien (hun er 14 1/2).

Men X er så blevet såret hos jer - øv øv. Men jeg tænker lidt på, om hun måske er lidt pirrelig i forhold til jer i forvejen, eller hvorfor kommer hun så lidt? Måske bare geografi?

Vi arrangerer gerne lidt 1-1-tid for min mands yngste og ham (hun kommer hver anden weekend, og er også lidt skrøbelig) - men vores søn bliver sq ikke afsat, jeg tager ham bare lidt mere end min mand de dage. De skal da også se hinanden, hvis der skal være noget som helst søskendeagtigt over det...

Jeg ville ikke straffe X (koncertwise) - hvem ved, hvor meget, der er hende selv, og hvor meget det er hendes mor, der er gået amok i forsvar for sit barn.

Jeg tænker også, at det er overkill med udbygning, med mindre du godt kunne tænke dig den ekstra plads til kontor, krea-rum eller andet senere :)

Anyway og mest af alt: madam mor skulle også snakke om fælles front med noget andet, skriver du - og i ferien murede hun sig inde og var sur... Har hun det måske bare rigtig svært lige nu, og det værelseshalløj er måske bare noget, hun lige slår ned på...?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

I en lang periode kom hun hver 14. Dag fast, men da min mand fik nyt job måtte der ændres lidt på det, så hun istedet kommer lidt i hverdagene når manden har fri og kan nå at køre hende i skole (pga. Geografi). I perioden fra maj til juli har hun 2 gange hoppet fra og havde lavet dobbeltplaner, hvor det var os hun "valgte fra". Så derfor har der været et slip på 2 mdr. Denne gang- og på de 2 mdr. Skal jeg love for, at hun er blevet teenager :blink Det er HELT vildt! Hun plejer at være rigtig sød og hjælpsom, jeg synes også vi plejer at hygge, men det har godt nok ikke været meget af det i ferien! Vi har aldrig oplevet hende så fjendsk overfor os, men kunne forstå på manden, at hendes mor oplever lidt det samme, derfor skulle de lige have en fælles tilgang til nogle ting, så hun ikke kan bruge: Hos far/mor må jeg.... Det gjorde hun nemlig her, hvor der blev skåret igennem og sagt, at det ikke blev ændret på, at der muligvis var een slags regler hos mor for een ting og en anden slags hos far! Så tror det meste bundet i teenage-trods-usikkerhed-og kaos i hendes indre :unsure Hvis det giver mening..

Vi har talt mange gange om, at HVIS vi endte med at få en mere, så ville vi være nødt til at tage hendes værelse i brug på sigt, og derfor virker det også mærkeligt, at det er NU det bliver et problem.. Især fordi det jo ikke er NU vi vil gøre det, men igen på længere sigt.

Umiddelbart plejer manden og madam mor (fedt udtryk :whistling) at finde ud af det, og hun plejer heller ikke at være urimelig, så tror mere det er for at hjælpe. Hun sagde også, den del af samtalen hørte jeg, at hun jo helst så, at manden og X blev ved med at have god kontakt på trods af, at hun blev ældre og derfor skal det jo bare bibeholdes også må man hjælpes til den bedste løsning.

Jeg har ikke haft den store lejlighed til selv at tænke det hele igennem, udover hvad jeg har skrevet, men jeg tænker det bedste er, at manden og X får noget mere kvalitetstid, bare dem. Det vil være svært for dem begge, for uafhængigt af hinanden fortæller de mig (har fortalt) at det er svært at finde noget at snakke om :( Men måske kan det netop bryde det mønster :) Jeg vil i hvert fald være ked af, at skulle have passet M. Hver gang X kommer, særligt hvis vi igen finder en rytme med hver 14. Dag eller ca. Hver 14. Dag.

Manden er ikke hjemme, så har ikke kunne vende det mere med ham, men jeg vil foreslå ham, at vi får hende med ud at spise, måske i denne uge, bare os 3 og får en foreløbig snak. Så kan vi tage snakken om koncert osv. Derfra, hvis altså jeg får manden med på den snak

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan godt forstå det praktiske i at inddrag x værelse til lillebror når hun ikke er så meget hos jer. Men tænker også at som teenager har man brug for, at have sit eget sted at trække sig hen, hvis I ønsker hun kommer regelmæssig hos jer. Og med veninder og kærester har man da først brug for et sted alene (tænker jeg) og hun ønsker nok ikke dette sted er blandt børne legesager osv. Tror måske også jeg vil føle mig fravalgt selv om hun jo ikke er det.

Håber I finder en god løsning og at x løsner op over for jer.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:) jeg tænkte heller ikke nødvendigvis, at moderen var ude på at være træls - jeg tænkte bare, at hun måske overreagerede - som nogen af os måske nok kunne blive skyldige i, hvis vores børn følte sig tilsidesat ;) )

Hvis det ligger lidt tungt med snakken mellem far og datter, så kan fælles aktiviteter måske være en løsning for dem - det giver samvær, uden at man sidder der og skal finde noget at snakke om, og aktiviteten i sig selv kan måske give lidt samtalestof :)

Jeg har grundlæggende den holdning, at der bestemt skal tages hensyn til min mands børn, MEN: I en hvilken som helst familie - også en æblekernehurrafamilie - vil der ind imellem skulle tages beslutninger, som ikke alle er lige vilde med. Det kan være, at nogen skal dele værelse, fordi der kommer flere børn - det kan være en flytning pga mors eller fars karriere - det kan være en ferie, der må afblæses, fordi der ikke er råd, eller forældrene hellere villavej en ny bil - eller det kan være Bimse, der ikke kan gå til håndbold, fordi der allerede er for meget i gang om onsdagen. Det er vilkårene - og de er vel ikke anderledes for delebørn - selvfølgelig skal der ind imellem tages nogle andre hensyn - men selv de kan ikke altid få det, som de helst vil have det. Når man tager beslutninger, som er fællesbørn imod, så er alle enige om, at de voksne bestemmer - men når det er delebørn, så bliver der straks en aura af stakkels-delebarn - det synes jeg ikke, at er helt rimeligt. På samme måde, så prøver man vel at give hvert barn lidt eksklusiv tid - og delebørn helt fair lidt ekstra - men ellers er vilkårene ved, at man er flere børn i familien, at der er mindre eksklusiv tid - igen noget som ingen diskuterer, når det er fællesbørn... Just a thought... :)

Jeg tror, jeg ville lade den med værelset ligge, indtil det i højere grad nærmer sig at være relevant. IKKE undskylde, men lade emnet ligge - udover måske at bemærke, at I er kede af, at hun har følt sig valgt fra, og at det bestemt ikke har været jeres mening. Og så ville jeg egentlig bare prøve at bakke lidt op om hende og bære lidt over, sådan som jeg tænker, at en teenager har brug for - et knus når man får lov, en sød sms her og der, og i det hele taget små ting, der vidner om, at man tænker på hende og er glad for hende :) Jeg sørger gerne for lige fx at tjekke, om teenageren herhjemme har bind nok i skuffen, en ordentlig deodorant osv. Her må din mand op på tæerne - der er jo nok til at æde navnlig dit overskud...

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER