Fødslen

[JaMa]

Nu nærmer marts sig jo med hastige skridt, og dermed også fødslen af vores små guldklumper :loveshower Her indebærer tanker om fødsel både at jeg glæder mig og også bliver lidt nervøs, eller måske nærmere spændt... For hvordan starter det, hvor lang tid kommer det til at tage, hvordan kommer jeg til at tackle smerterne og kommer det hele til at gå uden komplikationer? Har to meget forskellige fødselsoplevelser med i bagagen, og det gør jo også at jeg ved hvad jeg skal "frygte" og kan godt mærke at det fylder lidt mere i tankerne, jo længere hen mod termin jeg kommer. Men samtidig glæder jeg mig, og ved også at jeg kan føde og få en god oplevelse med det :)

Hvad med jer andre, hvad gør i jer af tanker omkring det at skulle føde, sådan indenfor et par måneders tid?

[Ihpets-mortilto]

Underligt nok er jeg slet ikke bekymret endnu, jeg er stadig overbevist om at min krop er bygget til det og at hvis det var SÅ forfærdeligt var der nok ikke nogle der fik flere børn. Jeg tror da nok at nervøsiteten skal komme, men altså ikke endnu.

Og så har jeg en del smerter her gennem graviditeten, så tror egentligt på en eller anden sær måde at jeg glæder mig til smerter som rent faktisk fører til noget. For at ligge og have ondt hver dag, uden mening, er simpelthen opslidende.

Men jeg har en frygt, en ting der fylder meget. Og det er epidural, jeg er simpelthen ANGST for den. Og ved jo godt at JEG bestemmer og kan sige nej tak, men lige for tiden bliver jeg ved med at bilde mig ind, at de nærmest tvinger epiduraler ned over gravide. Det kommer til at stå øverst i min fødselsplan at jeg IKKE vil have epidural og at de ikke skal foreslå det. Og så har jeg snakket med min mand om at han godt må sige nej på mine vejne hvis de kommer og spørger. Jeg har sagt at jeg nok skal råbe på den, hvis jeg ligepludselig skifter mening, men det skal være min beslutning.

Og det er faktisk r*v irriterende at det skal fylde så meget, men jeg er så bange for den. Og selvom epidural skulle være ret så godt, så kan jeg KUN se negative ting: 1) jeg vil ikke stikkes i ryggen (eller andre steder jeg ikke kan se, jeg er overhovedet ikke bange for nåle, men vil kunne se der hvor de stikker), 2) jeg VIL kunne bevæge mig og gå rundt (om det er realistisk for mig med veer, ved jeg jo ikke på forhånd, men mine plukveer vil gerne bevæges væk, stille og roligt forstås).

[KarinaT]

Jeg glæder mig helt vildt til fødslen. Havde en super fed oplevelse sidst (hvis man ser bort fra Lucas' stunt bagefter) Jeg havde et ret langt forløb, men var alligevel med i det hele og var bevidst om hvad der skete. Midt i forløbet havde jeg en JM der var modstander af epidural (så det er altså ikke alle der går ind for det ;) ) så hun ville gerne at jeg afprøvede diverse alternativer som varmeposer, akupunktur, mv. Men da det blev for uudholdeligt slog jeg i bordet og sagde at nu VILLE jeg altså have den sprøjte og efter en time kom englen aka. narkoselægen ind af døren og gav mig guds gave til fødende kvinder. Så denne gang er jeg ikke i tvivl om at jeg vil stå fast på at jeg skal have den og helst før jeg er 8 cm udvidet...

Men ellers fed fed oplevelse og kan slet ikke vente til det bliver min tur om lidt...

[Guest BabyklarGirl]

ser også frem til fødslen.. Bruger ikke tiden på at tænke på hvad der kan ske osv. (er uddannet sygeplejerske - så har nok lidt at en "arbejdsskade" på områder hvor man ved den del og vil ikke gå og bekymre mig om de ting der kan ske og konsekvenserne heraf) Så vælger derfor at se frem til fødslen og tage tingene som de kommer. Kan jo ikke gøre andet. Ved bare at jeg ikke vil have epiduralblokade.