Barnedåbs betydning

[Sensommerbaby]

Er jeg den eneste der tænker nærmere over dåbens betydning? Synes mange ser på det og omtaler det som den begivenhed hvor barnet får sit navn- og intet andet :) har sågar været ked til en barnedåb hvor der på kagen stod datoen for barnets fødsel og ikke dåben...

For mig betyder det at mit barn bliver et Guds barn med alt hvad der ligger i det (for ikke at blive alt for rørstrømsk og storladen). Det er en STOR dag for os. Jeg går op i valg af præst og salmer, glæder mig til dåbssamtalen, glæder mig til hele familien skal til gudstjeneste i kirken i det sogn vi tilhører. Tror jeg vil blive mindst lige så rørt i kirken som til mit bryllup. Hvis det kun var navnet det kom an på ville vi vælge navngivning, ikke dåb. Hvad tænker I andre?

[rusternille]

Nej du er ikke den eneste! Det er en STOR dag, også det kirkelige i det, -jeg var virkelig tæt på at græde i kirken, -så det var ikke helt ligeså rørende som mit bryllup, men det nærmede sig!

Jeg er ikke super kristen og tror som sådan ikke på gud, men det betyder helt vildt meget for mig at min datter blev døbt, -jeg ser det nok mere som en velsignelse, og en varm velkomst til hende af den kristne-verden! Jeg glædede mig rigtig meget til samtalen med præsten, -havde særligt ønske om hvem det var og hvilken kirke, hvilken dåbssalme osv.!

Det meste af min familie hader alt det kirkelige og det gik/går mig virkelig meget på, -for jeg føler mig lidt forkert og anderledes!

Men jeg synes også at der er mange som ikke lægger mere i det end navnet, -og det kunne jeg også mærke at præsten var vant til, da vi var til samtale, han var meget vant til folk, der ikke anede en skid om det, og som ikke har overvejet betydningen af dåben!

Skønt emne :super

[Myliona]

For os var det hovedsagligt traditionen :) Både min kæreste og jeg, var MEGET rørte i kirken, da hun fik sit navn - ikke fordi hun blev Guds barn, men fordi.. Det var bare KÆMPE stort!!

Jeg er selv kristen, men for mig var der så mange store ting den dag.. Det var første gang Camille var centrum.. Det var vores første "fest" som familie.. Det var første gang vores familier skulle mødes i længere tid osv..

Ville aldrig blot vælge en navngivning; Jeg er kristen, og selvom jeg ikke havde været, havde jeg stadigvæk valgt at døbe mit barn, alene pga traditionen.. Det synes jeg faktisk er okay - Jeg døber mit barn ind i en religion, men mest af alt, døber jeg hende for nogle værdier og normer, som jeg kan se os i :)

[Guest]

altså for mig har dåben flere betydninger. Et at barnet nu bliver kristen, og tilhører det kristne budskab, to det traditionelle og så tre jeg blev ikke selv døbt som spæd, men som 13 årig, hvor jeg selv skulle vælge, om jeg ville konfirmeres og dermed også døbes. Og jeg må indrømme, at det vil jeg ikke selv byde mit barn. Jeg er selv stolt over, at jeg selv tilvalgte kristendommen, men jeg husker tydeligt, at det ikke var fedt, at stå der som 13 årig og skulle døbes.

Mit kommende barn bliver også ældre, når det skal døbes, grundet at barnet er adopteret, derfor invitere vi nok ikke alt og alle med. Vi har også valgt en anden kirke end vores sogns kirke, fordi jeg har et ønske om, at det skal være samme præst og kirke som vi blev gift i, fordi den kirke har vi meget mere tilknytning til, end vores sogns kirke.

[My-Moren]

Det er præcis derfor vi har valgt navngivning. Fordi de ting du bl.a nævner er noget der ikke betyder noget for os :)

Vi blev også borgerligt viet. Jeg eller vi ville ikke kunne stå i kirken og sige ja til både at blive viet, men også til dåben, fordi det ville være at "lyve" og det ville føles forkert.

Hver "mand" sin smag og overbevisning, men i bund og grund giver jeg dig jo ret :)

[MacMus]

Ja dåb er for mig også en kristen handling og for mig vægter det højere det er en kristen handling end at det er en "få sit navn"-tradition.

Netop af den grund holder vi en navngivningsfest, som jeg tror vil få et kombineret velkommen til verden-tema og tillykke med dit smukke navn-tema.

Min mand er ateist og det var først da jeg mødte ham, jeg fik et andet syn på om man "skal" de der kristne traditioner. Derfor har vi fravalgt dåben og vores datter får lov at vælge hvad hun vil senere. Så må det stå sin prøve om hun vil være gudløs non-believer som sin far eller from kristen som som sin mor :lol

[Trine H]

Ja, det tænker vi over, og præcis derfor har vi valgt at vores børn ikke skal døbes. :)

Vi tror ikke på nogen gud(er) og har derfor meldt os ud af folkekirken. Vi vil ikke stå og sige ja til en masse ting som vi ikke kan stå inde for, bare fordi det er en tradition.

[MLM]

Jeg tror overhovedet ikke på Gud, men derimod de gamle danske traditioner.

Mine børn er døbt, dåben osv betyder intet for mig men derimod for min svigermor og mor.

Men jeg ser ikke kun kirken som en kristenhandling, men som et fristed hvor folk kan mødes og udleve traditioner.

Jeg er stadigvæk medlem af folkekirken fordi jeg gerne vil bevare, kirken og de danske traditioner

[Capall]

Vi tænker skam også over betydningen - og vælger lige netop derfor at vores datter ikke skal døbes. Jeg er endnu ikke stødt på nogen tro som jeg føler jeg kan stå inde for, og vil ikke pådutte min datter en tro jeg alligevel ikke selv kan eller vil følge, i traditionens navn, når hun ingen mulighed har for at sige fra. Måske jeg tager det for "bogstaveligt" i forhold til flertallet, men jeg er altså ikke noget traditionsmenneske :)

For en god ordens skyld skal jeg lige sige at jeg fuldt ud respekterer at andre tager de valg de bedst selv kan stå inde for, og jeg ser ikke skævt til folk der f.eks. vælger dåb pga tradition, bare fordi jeg selv har en anden mening :)

[Guest]

Vores børn skal alle sammen døbes, ja første barn er jo blevet døbt :) og der er ikke flere på vej lige med det samme.

Jeg er troende kristen, og det er min mand også, og vi går ind for barnedåb. Da Silas blev døbt var det en stor dag, og vi var omkring 50 til at fejre det med... Det var helt fantastisk at føre sit lille barn til døbefonten, og få korsets tegn og Guds velsignelse.

[Mommy]

For os var det hovedsagligt traditionen :) Både min kæreste og jeg, var MEGET rørte i kirken, da hun fik sit navn - ikke fordi hun blev Guds barn, men fordi.. Det var bare KÆMPE stort!!

Jeg er selv kristen, men for mig var der så mange store ting den dag.. Det var første gang Camille var centrum.. Det var vores første "fest" som familie.. Det var første gang vores familier skulle mødes i længere tid osv..

Ville aldrig blot vælge en navngivning; Jeg er kristen, og selvom jeg ikke havde været, havde jeg stadigvæk valgt at døbe mit barn, alene pga traditionen.. Det synes jeg faktisk er okay - Jeg døber mit barn ind i en religion, men mest af alt, døber jeg hende for nogle værdier og normer, som jeg kan se os i :)

Lige præcis sådan har jeg det også. Jeg synes det er en fantastisk tradition og jeg er også kristen og vil gerne have hende velsignet så hun ligesom både min mand og jeg bliver et af guds børn. Jeg synes det er vigtigt at give sine børn nogle værdier i livet som betyder noget for en og det betyder faktisk meget for mig at være opvokset i den kristne tro uden at vi er en familie der har gået i kirke eller lignende. Det giver bare en følelsen af at være med i en højere mening med livet :)