Hvordan takler vi lige sygdom bedst muligt mellem lille og stor.

[Havbaek]

Nu er det første gang jeg har et spædbarn/barn selv så jeg aner jo reelt ikke hvordan og hvorledes når det kommer til sygdom.

Jeg har jo en bonussøn på 6 år, der også bliver ramt i sygdom i ny og næ, og meget kan desværre undgåes men det høre en anden debat til.

Men hvordan forholder man sig med sygdom når man har en lille derhjemme og når der også er et ældre barn, som I vores tilfælde sker hver anden uge i 5½ dag af gangen.

Hvor syge bliver de små kontra de store?

Og hvor senest er det okay at hente en syg dreng hjem fra hans mor, når man har en lille derhjemme? Eller er det bedst bare at vente til ældste barn er rask igen?

Altså her tænker jeg hvor gammelt skal den lille være før den er rustet nok til at kunne klare sygdom, selvom sygdom i sig selv aldrig er rart.

Hvordan er man i forkøbet bedst muligt?

Her tænker jeg også på os voksne.

Før taklede vi bare sygdom som sædvandeligt når O kom og vi lå gerne syge dage efter han selv var blevet rask og kommet hjem igen til hans mor.

Men nu har vi jo lille T som der jo også skal tages hensyn til.

[MLM]

Som jeg ser det behøver i ikke tage hensyn til jeres baby, sålænge han bliver ammet skal han nok klarer sig.

Det er ikke rart at små babyer bliver yge men det kan ikke undgåes.

Det eneste jeg vil anbefale er at storebror ikke kysser og krammer osv på baby når han er sug og ellers vil jeg tage det som det kommer.

Det er jo også storebrors hjem så han skal være der selvom han er syg eller rask

[Havbaek]

At netop disse grunde vil jeg også selv hade mig selv for det.

Jeg har bare aldrig prøvet sygdom med en lille herhjemme kontra en stor. Så er usikker på hvordan vi lige gør/ gjorde når det er.

Nu bliver T ikke ammet men får flaske.

Ved ikke om det har mere at sige?

[MLM]

Vi er lidt i samme situation, bortset fra at M bor her fast, men jeg er nået frem til, at hvis nu M ikke havde en "anden mor", så ville hun jo være her altid, uanset sygdom osv, som hun jo også er nu! Så jeg synes personligt ikke at man bør afvise bonusbørn pga sygdom undtagen i helt særlige tilfælde, som jeg så tænker man ville have uanset, og hvor man ville finde en løsning med bedsteforældre eller noget. Fx hvis nu en af børnene (Gud forbyde det) skulle blive alvorligt syg og ikke kunne tåle selv simple infektioner, så ville jeg af hensyn til den alvorligt syge, sende en forkølet bror eller søster ud til nogle bedsteforældre. Men det sker jo heldigvis meget, meget sjældent at man som forældre skal stå overfor sådan et valg!

Jeg forsøger at se det fra M's synspunkt her i vores familie. M må aldrig tro at hun ikke er velkommen her, uanset grund. Jeg ville hade mig selv for evigt, hvis hun som teenager eller voksen følte at Svupper var mere vigtig end hende, og hun kunne komme med eksempler om at hver gang hun var syg, blev hun sendt væk. Hun vil selvfølgelig som alle andre søskende kunne sige at de andre blev mere forkælet osv, men sådan er søskende.

Den situation har jeg stået i, det er hårdt at vide at hvis den store kommer hjem og er forkølet og smitter den lille og muligheden for den lille dør findes.

Ligegyldig hvilket situationer man står i,tror jeg ikke på at det hjælper at skåne og være overbeskyttende

Måske man skulle tage det som det kommer, alle bliver syge, ligegyldig alder

[MLM]

At netop disse grunde vil jeg også selv hade mig selv for det.

Jeg har bare aldrig prøvet sygdom med en lille herhjemme kontra en stor. Så er usikker på hvordan vi lige gør/ gjorde når det er.

Nu bliver T ikke ammet men får flaske.

Ved ikke om det har mere at sige?

Så passer i den lille det bedste i kan og så går det nok :)