nogen der kender denne følelse??

[Nuddi]

Jeg er lidt i vildrede for tiden, de sidste 2½ år har jeg tænkt på en familieforøgelse næsten dagligt, tænkt på at vi snart ville få en dejlig guldklump mere og glædet mig til babyhygge -og ja selv de søvnvløse nætter igen :zzz Men nu synes jeg efterhånden at jeg har givet lidt fortabt og tør ikke rigtig finde troen og håbet på at det kan lykkes. Tænker at der nok er flere herinde der kender denne følelse, men gad rigtig godt at høre nogle gode råd til hvordan i måske er kommet lidt videre og fundet babyoptimismen igen???? :yay

Ønsket om en lille trold mere er der jo stadig, men tanken og uvisheden omkring ikke at vide om vi nogensinde får en mere fylder desværre mere for tiden :(

[Miss_matilde]

Det er bare at hive sig selv i nakken og holde hovedet højt. begynder man først at grave et hul og hopper ned i det - så er der bare så umådeligt langt op igen.

Et er at bevare sin tro - noget andet er at huske hinanden - det man har her og nu - og nyde det. Minder mig altid selv om sætningen: Miraklernes tid er ikke forbi endnu... :)

[Nuddi]

Tak Stinna, det med at huske hinanden er nok et rigtigt godt råd. Heldigvis har jeg også en dejlig søn, der minder mig om at være der nu og her- men når jeg ser på ham gør det jo bestemt ikke ønsket mindre om en mere af hans slags :)

[Miss_matilde]

Tak Stinna, det med at huske hinanden er nok et rigtigt godt råd. Heldigvis har jeg også en dejlig søn, der minder mig om at være der nu og her- men når jeg ser på ham gør det jo bestemt ikke ønsket mindre om en mere af hans slags :)

Selvfølgelig gør den ene du har derhjemme ikke savnet mindre... tværtimod sikkert..

men det er bare så vigtigt og huske at leve i nuet... :)

[Guest]

Kom bare fordi.... men jeg kender godt følelsen, og vi har ikke engang prøvet så længe endnu :wub men man kan godt af og til få tanken om det mon lykkes igen -_-

[Nuddi]

Lena den tanke den havde vi aldrig da vi fik vores første barn, og jeg blev da også hurtigt gravid 2 gang men misted desværre. Men tænkte igen at vi nok hurtigt skulle blive gravide, men over 2 år efter finder man ud af at man ikke skal tage det det for givet at det bare lykkes.. Så derfor er vi meget taknemlige over vores ene guldklump, men håber selvfølgelig stadig der kommer en mere:)

[Cocomous5]

Kender det alt for godt. Vi har prøvet i over 3½ år, og har stadig ingen baby i armene :(

Tro mig, hver måned når det forpulede mennes kommer, så føler man bare at man får nogle tæsk lige i hjertet. Så tuder jeg, er sur, føler det er unfair og det hele, og så er jeg klar igen til at prøve igen og finde troen frem.

De dage du føler dig af h....... til, så giv dig lov til at 'sørge' eller tude, blive gal og det hele. Få det ud af systemet. Og så når du har gjort det, så prøv at finde de gode, dejlige og positive ting frem, som er i dit liv.

Sender en masse :kram og :glad :glad :glad din vej.

[Guest]

Lena den tanke den havde vi aldrig da vi fik vores første barn, og jeg blev da også hurtigt gravid 2 gang men misted desværre. Men tænkte igen at vi nok hurtigt skulle blive gravide, men over 2 år efter finder man ud af at man

ikke skal tage det det for givet at det bare lykkes.. Så derfor er vi meget taknemlige over

vores ene guldklump, men håber selvfølgelig stadig der kommer en mere:)

Vi har også en søn på 21 mdr det tog 8 mdr at "lave" ham dengang .