Athene11

Dilemma!

11 indlæg i dette emne

Jeg har brug for råd fra jer dejlige kvinder :-)

Min kæreste og jeg har et vennepar, som har forsøgt at blive gravide siden oktober 2011. Hun har aborteret én gang(hvad jeg ved af) i 6. uge i april måned, og ved ikke om de stadig er igang, eller om de har sat det på pause. De vil det så gerne og, og min veninde har været klar til det i laaaaang tid(har købt barnevogn, tremmeseng osv..), hun skulle bare være færdig med uddannelsen først.

Nu kommer det så: Vores andre vennepar ved vi er gravide, men de ved det ikke endnu. Jeg har ikke haft mulighed for at fortælle hende det ansigt til ansigt fordi hun ikke har haft tid til at kunne ses.. Jeg nægter at sende en sms til hende hvori der står at jeg er blevet gravid, men hvad gør jeg? Skal jeg bare vente, og håbe ALLE holder tæt? Og hvordan skal jeg så lige få det sagt til hende, når jeg ser hende? Jeg ved hun bliver ked af det, og jeg ved hun vil tage afstand fra mig, og det er forståeligt.. Det er svært at håndtere alle er gravide, når man ikke selv kan :prik Hvad gør jeg? Kom med gode råd, store som små...? tænker på det konstant! :boo

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Helt ærlig - ring til hende. Sig det som det er - der har ikke lige været lejlighed til at mødes, og det her er egentlig noget jeg gerne ville fortælle dig face to face, men nu bliver det lige sådan her.

Jeg kan kun svare for mit eget vedkommende - men nogle gange er det også lidt anstrengende at blive behandlet som et råddent æg, selvom det er velment. Nogle gange vil jeg også bare gerne være normal. Glæde mig på mine veninders vegne - helt normalt.

Jeg vil sige, da min papmor kom sådan her forleden og sagde - nå? Hvordan går det? Noget nyt eller har I opgivet? Så havde jeg godt nok mest lyst til at svare: Hold dog kæft, klamme sæk!!! Det gjorde jeg selvfølgelig ikke. Men også her vil jeg bare gerne behandles normalt. Måske har din veninde det lige sådan? Under alle omstændigheder, tror jeg, hun vil være rigtig glad for, at du tænker på hende og er opmærksom på, at det måske ikke hele tiden er så nemt.

Giver det mening? :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja det gør det :)

Min veninde ved godt at vi er startet på PB, og vi har haft snakken lidt.. Der sagde hun til mig at hvis jeg blev gravid, så ville hun nok tage lidt afstand fra mig, ikke i ond mening, men for at passe på sig selv.. Jeg forstår hende godt på nogle områder, men så alligevel ikke.. Hva' så den dag hun kommer med nyheden, hvordan skal jeg så reagere, når hun jo har taget afstand til mig?

Jeg ved hun er meget sårbar og det bliver nok ikke sådan med glæde jeg vil overbringe nyheden, måske lidt mere roligt og afdæmpet, også snakke lidt om hvordan hun har det med det? Men ved virkelig ikke... Det er forfærdeligt at have dårlig samvittighed over man er blevet gravid?! :badgirl

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er det skæbnen eller hvad?

Jeg har lige snakket med hende, og hun er desværre også bruger herinde, og har fundet ud af jeg var gravid! :boo Man får det desværre ikke altid som man gerne vil ha' det...

Så mit dilemma er ikke et dilemma alligevel, nu drager den mørke samvittighed bare over mig.. :oops

Det er ikke altid nemt alt det her graviditet :(

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

jeg ville have det svært ved at min veninde ikke kunne glæde sig på mine vegne fordi hun ikke selv kan.

Ville du heller ikke fortælle hende du havde fået arbejde hvis hun var arbejdsløs?

Vi har selv kæmpet i 4 år for at blive gravide og jeg har haft flere veninder der blev gravide i mellemtiden, ja det stak da lidt for jeg ville jo også, men det forhindrede mig ikke i at glæde mig og være deltagende i deres graviditet.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Er det skæbnen eller hvad?

Jeg har lige snakket med hende, og hun er desværre også bruger herinde, og har fundet ud af jeg var gravid! :boo Man får det desværre ikke altid som man gerne vil ha' det...

Så mit dilemma er ikke et dilemma alligevel, nu drager den mørke samvittighed bare over mig.. :oops

Det er ikke altid nemt alt det her graviditet :(

Nåh, det var synd, du ikke lige kunne fortælle det, som du gerne ville. Men du skal altså ikke have dårlig samvittighed. En ting som jeg også virkelig siger til mig selv er, at fordi mine veninder får børn, så har det jo ingen betydning for om jeg får børn eller ej. Det er jo ikke sådan, at der er et fastsat antal af børn i verden og når et bliver taget, så er der et mindre til mig. Det lyder nok banalt - men, i virkeligheden er der ingen grund til ikke at glæde sig på andre gravides vegne, for det gør ingen forskel. Men giv nu bare din veninde plads til at tackle det her - også hvis det betyder at lægge afstand til dig for en periode. Når det så bliver hendes tur, så er jeg sikker på, du bliver rigtig glad på hendes vegne...bare fordi det ikke drejer sig om at gøre gengæld.

Og i øvrigt - vildt kæmpe tillykke med graviditeten! :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Arj også..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusind tak for jeres kloge ord, og har skrevet med hende og vi har fundet en løsning der passer os begge :loveshower

Jeg ved hun er glad på mine vegne, og jeg håber alt det bedste for hende! Selvfølgelig vil jeg være der for hende, uanset hvad der kommer til at ske :) Kan høre der er andre der kan nikke genkendende til hendes situation, så der er noget andet der er faldet i mine tanker...

Det er måske ikke det bedste sted at sætte disse spørgsmål igang(der er 100vis af andre forums, som er mere oplagte), men har det bedst med bare og holde mig til ét forum :-) Hvor lang tid går der før man kan få hjælp til PB? Jeg synes det er svært at gennemskue? :unsure

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er måske ikke det bedste sted at sætte disse spørgsmål igang(der er 100vis af andre forums, som er mere oplagte), men har det bedst med bare og holde mig til ét forum :-) Hvor lang tid går der før man kan få hjælp til PB? Jeg synes det er svært at gennemskue? :unsure

Tror det kommer lidt an på den enkelt læge, men som fingerregel skal man regne med 1 år.

Vi kontaktede lægen efter ca. 8 mdr, da jeg ikke havde held med at lave en positiv ÆL-test. Har fik ret hurtig mistanke om PCO og lavede med det samme en behandlingsplan, og satte mig igang med en masse prøver, så det gik ret smertefrit her.

Men omvendt har jeg også oplevet veninder der får bud på at vente min. 1 år, og sågar også en der skulle opnå BMI under 30, inden lægen ville sende hende videre i systemt.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg blev også henvist med det samme, fordi vi allerede vidste, jeg havde pco. Ellers tror jeg 1 år er nogenlunde tommelfingerreglen - måske også afhængig af kvindens alder eller andre faktorer..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vi prøve selv i ca 1 år.

Også røg manden til tjek og da han var fino, var det så min tur og de fandt ud af at jeg havde pco

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER