AnjaK

Går i panik...

7 indlæg i dette emne

Jeg er gift og har i forveje to ønskebørn, som var svære for os at få. Nummer to er undfanget på fertilitetsklinikken, så jeg gik nærmest i chok, da jeg fandt ud af, at jeg er gravid igen, selvom der kun har været en mulighed for, at det er sket.

Nu har chokket forvandlet sig til panik og stress. Vi var begge enige om, at de to var rigeligt at se til, men nu bliver det altså tre. Og nu sidder jeg så og prøver på at glæde mig over det, men kan kun føle panik og stress over at skulle holde styr på en tredje, vores økonomi og ikke mindst skyldfølelse overfor mine to børn og den tid jeg kommer til at miste med dem, når der kommer endnu en lille tidsrøver.

Vi står overfor at skulle fortælle nyheden til familie og venner, men jeg synes det er helt forkert, når jeg bare ikke kan se det positive.

Nogen anti-panik-råd???

AK

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg kender en som endte i samme situation som du sidder i... hun havde det på samme måde.. men pludselig kunne hun begynde at glæde sig over det..balloons.gif

Nu har hun født for et par måneder siden, og det går rigtig godt med at være mor til 3... hun siger at det er dejlig nemt med den 3 fordi hun har erfaring fra de 2 første... og det faktisk er lidt dejligt med en lille ny... selvom det overhovedet ikke var meningen eller planlagt.. de troede slet ikke de kunne få børn helt af sig selv.. så de fik jo virklig et chok, ligesom du sikkert har fåetbearhug.gif

Der er ikke så mange råd i det her... men ville lige fortælle at jeg kender en som har stået der... og at det nok skal komme til at gå fint... Kiss.gif

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tag lige nogle dybe indåndinger og find ud af hvad du vil, ønsker og magter.

Muligvis du kunne skrive dine tanker ned.

:balloons

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg står i samme situation- vi havde i fællesskab besluttet os for ikke at få flere børn, og BUM så står jeg og er gravid og er nu i 9. uge :rolleyes

Jeg var selvfølelig chokeret i starten.... men det er fuldstændig vendt og nu glæder vi os faktisk bare :loveshower Der er ingen tvivl om at denne 3'er og overraskelse bliver det sidste barn i vores lille familie.... Selvom vi ikke havde planlagt det, kan jeg mærke at jeg er rigtig glad for at det er endt sådan her alligevel ... Jeg tror der er en mening med alting... også med denne lille baby...

Jeg har ingen råd til dig.. andet end at se tiden an... absorber at du rent faktisk har en lille baby i maven... Jeg tror følelserne nok skal komme :)

Knus til dig :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det er ikke en nem situation!

Egentlig lyder det som om du slet ikke vil have barnet?? (Måske hører jeg det forkert)

Jeg har ingen gyldne råd - håber dog at glæden indfinder sig med tiden :biglove

Det er jo et mirakel, hver gang en baby kommer til verden :kuller

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det lyder som en rigtig hård situation i står i og jeg forstår godt (til dels) dine frustrationer.

Jeg har ikke selv stået i samme situation. Er mor til to og venter selv nummer 3, som var planlagt.

Jeg vil blot sige at den beslutning i står overfor at skulle træffe er en svær beslutning og resultatet vil i skulle leve med resten af jeres liv. Hvis i vælger at få barnet vil i få endnu en lille guldklump til flokken og i min verden går der ikke noget fra de børn man i forvejen har ved at man får en lillebror eller søster, men dette ser jeg istedet som en kæmpe gave til de første børn. Det er jo hele familiens lille baby og hele familien bliver blot en større familie og jeg er sikker på der vil være tid og kærlighed til alle børnene, selvom en baby er tidskrævende.

Vælger man at få en abort vil man skulle leve med tanken om barnet resten af livet også selvom man vurderer, at dette er den rigtige beslutning for en selv og familien.

Jeg har fuld forståelse for at man kan stå i en situation hvor økonomien også spiller ind, men i mange tilfælde kan det være en prioriteringssag at få tingene til at gå op.

Jeg undskylder meget at mit svar er lidt farvet af min egen mening, men du bad om lidt anti panik så derfor vælger jeg at poste det alligevel.

Jeg vil ønske jer det bedste og også et tillykke med graviditeten trods alt. Børn er en gave og jeg synes bestemt ordet "gave" får en helt særlig betydning når du skriver i har måttet kæmpe en del for de to første :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram tag det roligt, få snakket det godt igennem for og imod med din mand/kæreste, så når I nok frem til en fælles beslutning. Men husk dine børn vil helt sikkert elske dette lille nye familiemedlem, så længe du bare prioritere tid til dem også! Måske I kunne aftale med familien, til den tid, at de passer dem mindste en gang om ugen så du og manden kunne få kvalitetstid der ikke bliver afbrudt af bleskift mm., til de to store?!

Tag det roligt, der er lang tid endnu, før du skal have besluttet dig :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER