Lille Haddocks fødsel

[Malouski]

MADS

Født d. 26.07.12 kl. 12.09

Vægt: 4116 g

Længde: 55 cm

D. 25.07.12

En uge før termin. Meget varm dag... nåede vi op omkring knap de 30 gr... det mener jeg, de talte om. I hvert fald var jeg ramt af vældig energi. Vaskede tøj i én uendelighed og fik også endelig brugt min solseng.

Et sidste mavebillede med min udsigt ud over min mave fra den dag i solsengen.

Jeg havde om morgenen spottet tegnblødning i mit trusseindlæg, men tog det ikke så nøje. Jeg havde jo læst, at den slags godt kan forekomme flere uger inden fødslen.

Jeg begyndte dog at få meget ondt i ryggen, men jeg tænkte, at det nok var den ikke så ergonomiske solseng, eller også var jeg gået lidt for meget amok med tøjvaskeriet (det viste sig senere at være begyndende småveer).

M kom hjem, og vi tog vores ugentlige handletur til Netto. M grinede af mig, fordi jeg vraltede rundt, hvortil jeg vrissede, at jeg havde ondt i ryggen :angry

Hjemme igen lagde jeg mig på sofaen for at få hvilet ryggen. Efter et par minutter gav det et smæld i maven lige under navlen. Jeg ømmede mig vældigt og tænkte på de beretninger, jeg har læst, hvor vandet går med en begyndende "plop". Men der var ikke noget vand. Så jeg tænkte, at det bare var Haddock, der gav mig et ordentligt los.

Jeg samlede mig selv op og ville gå ud og hjælpe M i køkkenet.

FLUSH!!

Det væltede ud med vand. Jeg skreg og løb op ad trappen til toilettet, hvor jeg sad og rystede. M løb efter mig, og jeg fik stammende forklaret ham, at jeg var sikker på, at vandet var gået.

Så meget vand.... jeg tog nye bukser, nye trusser og et bind på. Åh latterligheden af sådan et bind. Nede i stuen igen kom endnu en skylle, og jeg stormede endnu engang op på toilettet med fuldstændig sejlende bind. Nye bukser, nye truser og nyt bind (but why?).

Nede igen kom ny skylle, hvor jeg ikke nåede op, men måtte stå ude på terrassen med fostervand silende ned ad benene, så der var en lille sø rundt om mig.

Jeg har nok råbt ret højt. M tyssede i hvert fald på mig, da jeg stod derude fuldstændig til skue for naboerne med vandet fossende :D

Jeg prøvede at få styr på stemmen og ringede til Fødemodtagelsen på Herlev, hvor en munter JM sagde at iiiih, hvor sjovt... sikke mange vandet gik på i dag :blink de havde så travlt, så travlt, så hvis vi kunne vente med at komme til kl. 21, ville de være super. Ja, ok. Kl. var da 18.45, og jeg havde ingen veer endnu. Var bare pænt freaked og kunne sikkert godt have klaret noget beroligende.

Jeg fik ringet til min mor og fortalt det. Havde jo aftalt, at hun skulle hente vores hundebasse, når det var. Min søde mor. Hun beroligede mig. Det hele skulle nok gå.

M styrtede i mellemtiden rundt og tog alt mit nyophængte vasketøj ned og fik pakket nogle flere ting til hospitalstasken.

Mine veer begyndte at komme ca. ½ time efter vandafgangen. Men det var kun som plukkeveer/snydeveer det første lange stykke tid.

Fødemodtagelsen kl. 21.00

Vi kom afsted. Mig nu med stofble i trussen i stedet for bind. Ak, det var også håbløst. Da vi ankom til modtagelsen, var dette også gennemblødt...

Jeg kom med det samme ind i et undersøgelsesrum, hvor der blev kørt en strimmel, og jeg blev undersøgt.

Livmoderhalsen var væk, og jeg var 1 cm åben. Denne første JM foreslog, at vi tog hjem igen og kom igen, når veerne var taget til. Jeg havde på dette tidspunkt kun 2 min. mellem veerne, og jeg ville gerne vide, hvad hun mente - hvornår jeg dog så skulle komme??

Jeg blev så tilbudt en smertepakke (noget smertestillende + en sovepille) og at blive i "hotten" - et rum de har til at se, hvordan tingene udvikler sig. Der er en sovesofa, som vi begge kunne bruge. Vi tog imod dette.

I hotten begyndte jeg at få meget kraftigere veer. Jeg havde slet ikke styr på min vejrtrækning. Jeg smed mig omkring på sovesofaen og jamrede mig og pustede og stønnede. Jeg har ingen tidsfornemmelse herfra og og de næste mange timer, men M rendte efter hjælp efter noget tid her.

Jeg kom (i kørestol!) over til et undersøgelserum i modtagelsen igen, hvor jeg blev mødt af et kendte ansigt. JM C, som jeg har gået hos i tiden som gravid. Åh så skønt. Hun var bare så sød. Jeg fik sat strimmel på igen, og jeg var nu 4 cm åben.

JM C gav mig en vejrtrækningsteknik, som jeg faktisk brugte gennem hele resten af forløbet (bortset fra til sidst, hvor rolig vejrtrækning bare er gone to shit). Jeg lå med nasalilt og varmepude, og når M holdt hånden på mit ben, kunne jeg virkelig visualisere ilten blive transporteret helt ned i tæerne. Det giver noget helt andet end bare at skulle "trække vejret dybt". Men jeg kunne kun, når M havde hånden der. Det havde han til gengæld hele tiden :biglove

Vi fik et sted i dette forløb at vide, at vores lille dreng stod fast i mit bækken med en stor fødselssvulst. Jeg havde aldrig hørt om dette fænomen før, men sådan som jeg fik det forklaret, forestillede jeg mig, at han lignede en buttet champignon i hovedet. I hvert fald gjorde det, at de ikke kunne klarlægge, hvordan han stod - altså om det var normalt, eller om han var stjernekigger eller whatever.

Det med tiden er underligt. Jeg lukkede øjnene og koncentrerede mig om vejrtrækning, og når jeg åbnede øjnene igen, kunne der være gået 1-1½ time.

Iflg. journalen var kl. 02.45, da JM C kom igen og undersøgte mig. Denne gang var jeg 7-8 cm åben, og jeg spurgte, om jeg ikke måtte få Klyx, hvilket jeg fik.

Klyx

JM C sagde, at hvis jeg kunne holde Klyxet inde i bare 5 min., ville det være fint, for hun vidste af erfaring på egen krop, at det var så godt som umuligt at holde det inde i 10 min., som man helst skulle. Ok så.

Veerne fortsatte, og tiden gik. 5 min. var fint. Flere veer. Nu var 10 min. gået, og jeg følte egentlig ikke videre trang til at komme på toilettet, men det kunne jeg jo lige så godt, for jeg skulle snart over på fødegangen.

Mig ud på toilettet. Ingenting kom ud. Ikke engang Klyxet :blink Jeg gik tilbage til JM C og sagde, at der ikke skete noget. Hun så helt forkert ud, og undrede sig over, hvor det mon så var blevet af :D

Jeg prøvede at gå på toilettet igen (med masser af veer). Denne gang kom måske med god vilje en lille smule, så jeg tænkte, at jeg nok bare var helt tom ;)

(Klyxet virkede dog - men med 24 timers forsinkelse.. men mere om det senere).

Fødegangen

Vi blev efter dette underlige Klyx fulgt på fødegangen af JM K, som jeg ikke kendte. Hun var dog også rigtig sød. Jeg har faktisk overhovedet ikke noget af udsætte på nogen i hele forløbet under fødslen.

Jeg havde insisteret på en fødestue med fødekar, og karret var klar, da jeg kom efter en meget smertefuld spadseretur fra modtagelsen til fødegangen.

Iflg. journal gik jeg kl. 03.25 i karret. Det var så skønt lige de første minutter. Men jeg manglede min nasalilt, og jeg manglede Ms hånd på mit ben. Jeg følte igen, at min vejrtrækning var ved at køre sit eget show. Og så havde jeg det så varmt! Jeg svedte så vildt, og jeg kunne slet ikke drikke hurtigt nok i forhold til. Karret blev helt droppet herefter. Det var bare en af de ting, der er bedre i teorien. For mig i hvert fald.

Kl. 04.10 bad jeg om nasalilt igen, og jeg kom op af karret og op på fødelejet, hvor jeg også fik en varmepude igen.

Kl. 04.40, journal: "Patienten klarer veerne flot med vejrtrækning" :rolleyes

Jeg følte faktisk også, at jeg havde godt styr på de veer. Selvfølgelig gjorde de naller, og de krævede en del koncentration, men jeg havde på daværende tidspunkt en følelse af, at det her skulle jeg nok klare.

Omkring kl. 5 begyndte jeg at få pressefornemmelse. Jeg havde dog stadig en lille kant tilbage.. og den blev ved med at være der de næste 3 timer! Vi afprøvede forskellige stillinger for at få barnet til hjælpe at "presse" kanten væk med tyngdekraften. Men sikke et smertehelvede. Knæ-albuestillingen... OMG! Sideleje. AAAARGHH! Stående... better of all evils!

Kl. 06.15 fik jeg lov til at presse lidt med på toppen af veerne, og efter engangskateter var jeg endelig 10 cm åben kl. 06.55.

Jeg pressede herefter stående med på hver ve indtil JM-vagtskifte kl. 07.30.

JM I havde nu overtaget for resten af forløbet. Mine veer var på nuværende blevet ringere. Der kunne gå 5-7 min. mellem hver presseve. Vi afprøvede igen forskellige stillinger - men nu måtte jeg ikke presse mere, men skulle gispe mig igennem veerne.

En time senere besluttede JM I, at mine veer måtte hjælpes med vestimulerende drop :( Åh dette havde jeg bl.a. frygtet. Havde hørt om vestorm i forbindelse med dette med dette, og det skulle ikke være ubetinget rart.

Mine veer reagerede utrolig dårligt på dette. Skruede JM lidt op, kom veerne i rap efter hinanden, men skruede hun lidt ned, gik der igen 5-7 min. imellem hver presseve.

Jeg fik indimellem lov til at prøvepresse lidt, hvilket ikke gav noget resultat. Haddock ville bare ikke komme dybt ned i bækkenet.

Jeg var virkelig begyndt at være træt og modløs. Hvorfor ville han ikke ud? Jeg følte virkelig ikke, at jeg kom nogen vegne. Smerten. Jeg græd. Var så træt.

Kl. 9 konfererede JM med lægen, og vi skulle øge på droppet ½ time endnu inden ny status.

Der blev lagt nyt engangskateter, da de mente, at evt. urin kunne blokere vejen ud for ham. Tror jeg fik lagt det kateter 3-4 gange.

Ingenting hjalp, og jeg var mere og mere udmattet.

Omkring kl. 10.30 begyndte jeg at tigge JM om en status for, hvornår hun troede, det var overstået. Hun lovede, at til middag, ville vi have vores baby! Åh, det ur var min nye bedste ven.

JM begyndte at tale om en sugekop. Men lægen var optaget af noget akut andetsteds, så vi besluttede, at jeg stadig pressede på veerne. Puh, den trussel... jeg gjorde virkelig alt, hvad jeg kunne. Sugekop. Det værste scenarie, jeg kunne forestille mig....

Jeg kunne bare ikke få ham ud. Der skete ingenting. Følelsen af at kæmpe og kæmpe med noget uden resultat...

Lægen kom kl. 11.30.

Sugekoppen

Da lægen kom, havde jeg presset aktivt i 1½ time (+ det foregående). Derfor skulle han prøve at tages med sugekoppen.

Vi blev informeret om, at hvis det ikke lykkedes efter et par sug, ville jeg blive kørt til operationsstuen med det samme til akut kejsersnit, da babyer bare ikke har det godt efter sådan en omgang.

Jeg græd så meget. Det var for voldsomt.

Jeg kan huske, at lægen fik kontakt med mig og sagde: "Malou, det er vigtigt, at du presser med. Jeg kan ikke hive ham ud selv".

Så ventede vi... og ventede... på en ve. Det virkede som om, det hele gik i stå.

Så kom veen. Og jeg pressede. Koppen fik fat. Åh smerte. Det flimrede for mig. Så slap koppen. Vi prøvede igen. Fik fat igen. Faldt af igen.

En gang mere? Kan ikke huske det, og jeg synes ikke, det fremgår helt tydeligt at journalen.

Det føltes som om, mit underliv og røvhul (sorry) blev fuldstændig hevet fra hinanden. Fatter stadig ikke, at jeg kunne presse med igennem den smerte.

Saksen

Under (eller imellem) træk med sugekoppen mærkede jeg pludselig en helt anden smerte og spurgte i febrilsk, hvad de lavede. De klippede.

Jeg kan huske, at jeg råbte "NEJ" - men det var nødvendigt i forsøget på at få ham ud vaginalt, hvis jeg ikke skulle briste fuldstændig uhørt. Så to klip svarende til en grad 2 bristning fik jeg.

Åh havde frygtet saksen, men var ikke rigtig urolig op til fødslen, da Herlev har ry for ikke at bruge den, hvis det ikke var absolut nødvendigt... hvad det så var her :(

Fra fødegang til operation

Koppen blev opgivet efter de 2-3 træk, men vores lille dreng var da hevet 5-6 cm ud. Da jeg blev informeret om, at han ikke ville ud den vej, og at jeg ville blive kørt til AKS omgående. Men fordi han var hevet de 5-6 cm ud, skulle han helt op i livmoderen igen. Dette blev gjort ved at presse ham op. Jeg troede ikke, at sådan en smerte fandtes. M siger, at jeg lå med det hvide ud af øjnene.

Da jeg bagefter så M, flød tårerne fra ham. Han har efterfølgende fortalt, hvor svært det havde været at se mig i sådanne smerter og se mig gennemgå alle de ting, han vidste, jeg havde frygtet.

SCENESKIFT

Fødestuen var fuld af mennesker pga. indgreb med sugekop og nu med kørsel til operationsstuen. Åh men udfordringen at komme over i sengen, der skulle køre mig, med den tunge, tunge smerte.

Jeg fik nu en Gammel Dansk stukket i hånden! Oh yes! Happy hour! Sygeplejersken sagde, det var mod mavesyre. If you say so... Keep 'em comin'! :balloon

AKS

AKS var en lettelse. Jeg fik lagt en rygmarvsbedøvelse. Jeg havde under hele forløbet haft en strimmel kørende, og vores lille dreng har haft det godt hele tiden, hvorfor det kunne lade sig gøre at undgå fuld narkose, hvilket de normalt gør, fordi det skal gå så stærkt efter en mislykket cup.

Og lykken at mærke den virke. Instant healing og overskud tilbage. Ingen smerter.

M var med iført sit grønne operationstøj og en hue. Personalet virkede dog en del bekymret for ham, da han også var meget påvirket af hele scenariet.

De prøveprikkede mig i maveskindet for at se, om bedøvelsen virkede. Jeg kunne ikke længere mærke mine ben, og smerterne var som sagt væk. Men de der prik kunne jeg sgu mærke fuldstændig som nålestik. De prøveprikkede igen og igen... jeg kunne altså stadig mærke det. Ikke bare som berøring, men som egentlige stik. Anæstesien kunne ikke forstå det, var sikker på, det var gjort rigtigt.

De var lige ved at sadle om til fuld narkose, og M blev sendt udenfor, da de mente, at det ville blive for voldsomt for ham.

Men da han blev sendt ud, blev de alligevel enige om at prøveskære i mig, og hvis jeg også kunne mærke det, ville de få mig ned og sove helt. Men da de skar, kunne jeg ikke mærke det andet end som tryk mod huden. Så de kørte på.

Det første snit blev lagt kl. 12.01, og kl. 12.09 fyldtes rummet af babygråd :biglove

Vores søn var født.

Jeg stortudede! Jeg fik ham ikke at se, men bare den søde lyd af hans stemme.

Vores søn blev taget ud og undersøgt af børnelægen (sammen med M :)), hvor han fik topkarakter.

Mens jeg lå og blev syet, kom M ind med ham i en lille bylt, og jeg fik endelig vores smukke søn at se. Så perfekt. Så smuk. Lignede sin far.

Blodtab og shivering

Dramaet var dog ikke overstået endnu. Min livmoder var så træt efter forløbet og ville ikke trække sig sammen af sig selv, så jeg mistede 1½ liter blod. Det er egentlig indenfor det normale, men jeg lå da med et drop med medicin, der skulle få livmoderen til at trække sig sammen. Og fuck, hvor jeg rystede. Jeg kunne slet ikke styre mine muskler. Mine arme hoppede og dansede på bordet, og jeg frøs. Fik et par sprøjter med noget mod det, men det var først senere på opvågningen, at det helt holdt op.

De siger, at det er helt normalt efter sådan en omgang med stress på kroppen.

Jeg fik dagen efter blodtransfusion pga. mit lave hæmoglobin - men mere om det i næste afsnit, jeg vil skrive om indlæggelsesdagene.

Jeg blev herefter kørt til opvågningen, hvor vi skulle være under opsyn, indtil jeg fik førligheden nogenlunde tilbage i mine ben.

Vi var forældre. Så svært at fatte. Men vores lille bøllefrø, jeg endelig fik op på mit bryst og som bare fik mig til at tude igen af bare kærlighed til ham og til livets mirakler, bekræftede det.

Forklaring på udvikling af fødslen

Pga. fødselssvulsten havde de ikke kunnet sige, hvordan vores dreng stod i mit bækken. Det viste sig, at han lå som stjernekigger - men skævt med siden af hovedet fast i bækkenet.

Man kan godt føde en stjernekigger, men de skal ligge rigtigt til det. Og vores lille dreng lå helt skævt. Iflg. JM er det stort set umuligt at føde sådan en vaginalt.

Jeg er så taknemmelig for et fungerende hospitalssystem her i DK. Jeg tænker nogle gange, at tænk hvis det her havde været en hjemmefødsel, eller tænk hvis det havde været en anden tid uden mulighed for at få ham ud ved KS... jamen så havde ingen af os sikkert overlevet.

Jeg har absolut ikke noget dårligt at sige om personalet eller om Herlev Hospital som fødested. Det var ingens skyld, at jeg fik det forløb, jeg fik.

Mads stod bare forkert i mit bækken, og der blev gjort alt for at få ham ud den rigtige vej, og da det ikke virkede, blev der hurtigt reageret for at få ham ud alternativt.

... men skulle jeg en dag få den forrykte tanke at skulle have flere børn, vil der uden tvivl være tale om PKS ;)

Men det hele endte jo godt. Vi har vores smukke søn, som jeg ikke kan kigge nok på eller kysse nok. Han er vores lille kærlighedsbaby :kuller

[Malouski]

Dagene på barselsgangen

[Guest]

ej jeg vidste slet ikke, at i var blevet forældre...

Hold da op et forløb, men jeg synes du gør dig nogle rigtig gode tanker, og det vigtigeste er jo, at i alle har det godt idag.

Og hvor er lille Mads dog dejlig :biglove :biglove Stort tillykke med ham

[MforMor]

Åh puha M :kram2 :kram2 :kram2

Sidder her med tårerne væltende ud af øjnene! Sikke dog en omgang! Du beskriver det utroligt godt, og selvom jeg selvfølgelig på ingen måde kan sætte mig helt ind i, hvordan det må have føltes, står det alligevel MEGET levende frem. Du er mega sej at have klaret det - jeg ved godt, at du ikke havde meget valg, men alligevel :respekt Og ja, det må have været vildt hårdt for din mand.

Det er jo bare SÅ uheldigt altså - men hurra hurra hurra for, at man kan så meget nu om stunder. Og når du beskriver dét at få jeres søn i armene, er det jo det hele værd alligevel :loveshower :loveshower :loveshower

Og hvor er han bare sød og dejlig :biglove

[louisevibe]

Pyhh sidder her med tårer i øjnene. Sikke et forløb I var igennem :kram2

Tak fordi du vil dele din oplevelse med os.

...og hvor er ham Mads dog bare skøn :biglove

[Susse]

Puha det lyder som et hårdt forløb, men ja som du siger hvor er det da fantastisk at man kan få aks, priser mig også lykkelig for det hver dag :)

Hvor er han lækker jeres lille gut...

Hva så så fødselssvulsten så ud som i dine tanker, har aldrig hørt om det :)

[Myliona]

Puha, en omgang I skulle igennem!

Fik helt tåre i øjnene.. :kram

[Pumpkins]

Sikke et hektisk forløb. :kram2

Som Vanni også skriver lyder det til, at du har gjort dig nogle rigtig gode tanker omkring hele forløbet, og har bearbejdet det godt :)

Kan godt forstå du vil have PKS næste gang oven på sådan en omgang.

Men i sidste ende gik det jo godt, og resultatet er da helt fantastisk at se på :loveshower

[Barbamama]

OMG, du er jo blevet udsat for ALT hvad man nærmest kan frygte i forbindelse med en fødsel :o :blink :huh :kram Sikke en omgang!!!! Jeg håber Mads bliver verdens nemmeste dreng, det fortjener du da ovenpå sådan en omgang ;) Smuk og kær er han i hvert fald!!! :kuller

[kristin]

Stort tillykke med sønnen :hurra hvor er han dog bare skøn at se på

Sikke en omgang du/i har været igennem, kan godt forstå du vælger pks næste gang, og det er helt

fantastisk alt det man kan idag, men heldigvis for det :)

[somummy]

Ej hvor er han bare den dejligste baby jeg har set i lange tider! (undskyld på forhånd til jer andre :) )

[TroldeMor]

Puha altså :( Sidder her og har gåsehud og tårer i øjnene..... Hvor ER jeg ked af du skulle igennem alt det!! :kram2 :kram2 :kram2

Sørg nu for at få talt en masse om det, og hvis du ikke allerede har haft den, så sørg for at få en samtale med en JM som var med, og få talt forløbet igennem med hende!

Jeg håber du har det godt nu! :kram2 :kram2

-Men stort tillykke med jeres dejlige Mads, han er jo helt utrolig nuttet :wub :loveshower

[Sofiee]

Puha, sikke et hårdt forløb du har været igennem! :kram2

Men stort tillykke med jeres smukke lille Mads :loveshower

[Camillat]

Sikke en beretning, soedeste pige

Jeg er glad for at laese om den lykkelige udgang og laeser ogsaa, at du er ved at vaere et godt stykke i bearbejdningen af din foedsel. Godt du faar snakket om den, fortalt om den og skrevet om den :)

Den foedsel har du bare klaret saa flot, altsaa, og M med! For slet ikke at tale om smuksakken himself - jeres lille Mads

[Susanne]

Puha, Malou! Flere gange undervejs havde jeg hænderne oppe foran munden og opspilede øjne - tænk, at et menneske kan blive udsat for så meget på så (relativt) kort tid :o Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor forfærdeligt det har været - både for dig og for din søde mand :(

Jeg synes din beretning er fantastisk flot skrevet og jeg synes du er mega sej, fordi du kan sætte ord på oplevelsen og vil dele den med os. Og :respekt fordi du klarede det - du er fandme sej!

Din lille Mads er helt fantastisk sød og dejlig :biglove

[Mommy]

Åhh sikke en beretning.... fik helt tårer i øjnene da du skrev om at din mand kom gående med ham i favnen og du indtil da kun havde hørt ham.... ikk altså. Fantastisk beretning

[Malouski]

ej jeg vidste slet ikke, at i var blevet forældre...

Hold da op et forløb, men jeg synes du gør dig nogle rigtig gode tanker, og det vigtigeste er jo, at i alle har det godt idag.

Og hvor er lille Mads dog dejlig. Stort tillykke med ham

Tak søde :kram2

Og ja, vi har det alle godt. Det hjælper helt klart også på overskuddet, at jeg føler mig mere fysisk fit til at tage mig af ham nu :)

Åh puha M

Sidder her med tårerne væltende ud af øjnene! Sikke dog en omgang! Du beskriver det utroligt godt, og selvom jeg selvfølgelig på ingen måde kan sætte mig helt ind i, hvordan det må have føltes, står det alligevel MEGET levende frem. Du er mega sej at have klaret det - jeg ved godt, at du ikke havde meget valg, men alligevel. Og ja, det må have været vildt hårdt for din mand.

Det er jo bare SÅ uheldigt altså - men hurra hurra hurra for, at man kan så meget nu om stunder. Og når du beskriver dét at få jeres søn i armene, er det jo det hele værd alligevel.

Og hvor er han bare sød og dejlig.

Ja, det var en barsk omgang for os begge to. Har heller aldrig før set M så berørt før. Lige delen med sugekoppen var også der, han crackede. Jeg kunne gudskelov ikke se så meget af, hvad der skete, men han siger, at det så meget voldsomt ud, da den slap... og ikke mindst, da Mads skulle skubbes op i min livmoder igen...

Men han var min klippe. Kan ikke forestille mig at skulle have gennemgået det uden ham.

Pyhh sidder her med tårer i øjnene. Sikke et forløb I var igennem.

Tak fordi du vil dele din oplevelse med os.

...og hvor er ham Mads dog bare skøn.

Jaaa han er vores smukke lille basse :kuller

Puha det lyder som et hårdt forløb, men ja som du siger hvor er det da fantastisk at man kan få aks, priser mig også lykkelig for det hver dag.

Hvor er han lækker jeres lille gut...

Hva så så fødselssvulsten så ud som i dine tanker, har aldrig hørt om det.

Ja... AKS... er så taknemmelig.

Hehe ja den der fødselssvulst. Efter de havde hevet med sugekoppen, sagde de, at han var blevet endnu mere lang i hovedet. I min fantasi lignede han ikke mere en champignon, men mere en af de der aflange svampe...

Et køb af en af disse lamper ville have været meget uheldigt ;)

Jeg kunne dog overhovedet ikke se nogen deformitet, da jeg endelig så ham. Tror, det kræver et mere trænet øje. Haha eller også var det bare på grund af drugs eller en mors kærlighed - men jeg syntes og synes stadig, at han har den mest perfekte hovedform :kuller

Puha, en omgang I skulle igennem!

Fik helt tåre i øjnene..

:kram2

Sikke et hektisk forløb

Som Vanni også skriver lyder det til, at du har gjort dig nogle rigtig gode tanker omkring hele forløbet, og har bearbejdet det godt

Kan godt forstå du vil have PKS næste gang oven på sådan en omgang.

Men i sidste ende gik det jo godt, og resultatet er da helt fantastisk at se på

Ja, er heldigvis også mere fokuseret på det smukke resultat end på selve oplevelsen :)

OMG, du er jo blevet udsat for ALT hvad man nærmest kan frygte i forbindelse med en fødsel. Sikke en omgang!!!! Jeg håber Mads bliver verdens nemmeste dreng, det fortjener du da ovenpå sådan en omgang. Smuk og kær er han i hvert fald!!!

Hehe ja er næsten også bare for at sige det - tænk hvis jeg kom til at jinxe det, men indtil videre er han jo eksemplarisk og kun meget sjældent vred :)

Stort tillykke med sønnen, hvor er han dog bare skøn at se på

Sikke en omgang du/i har været igennem, kan godt forstå du vælger pks næste gang, og det er helt

fantastisk alt det man kan idag, men heldigvis for det

Ja, uhyggeligt at tænke på, hvor det kunne have båret hen, hvis der ikke havde været alle de foranstaltninger, der var. Og helt sikkert PKS, hvis der bliver en næste gang! haha lige nu har jeg dog svært ved at se, hvordan man kan overskue pleje og pasning af en baby samtidig med at have et større barn også :blink

Ej hvor er han bare den dejligste baby jeg har set i lange tider! (undskyld på forhånd til jer andre :) )

Hahaha jamen helt enig :P

[Malouski]

Puha altså :( Sidder her og har gåsehud og tårer i øjnene..... Hvor ER jeg ked af du skulle igennem alt det!!

Sørg nu for at få talt en masse om det, og hvis du ikke allerede har haft den, så sørg for at få en samtale med en JM som var med, og få talt forløbet igennem med hende!

Jeg håber du har det godt nu!

-Men stort tillykke med jeres dejlige Mads, han er jo helt utrolig nuttet

Har også sagt ja tak til en efterfødselssamtale med den relevante JM. Vil blive ringet op og få aftalt en tid her om 1-2 uger. Det er helt sikkert vigtigt. Kom til at gå forbi fødegangen en af indlæggelsesdagene, og jeg begyndte at ryste over hele kroppen og tude over at være der igen.

Det vil absolut være sundt at få talt det hele igennem med hende.

Puha, sikke et hårdt forløb du har været igennem!

Men stort tillykke med jeres smukke lille Mads.

Taak :kram2

Sikke en beretning, soedeste pige

Jeg er glad for at laese om den lykkelige udgang og laeser ogsaa, at du er ved at vaere et godt stykke i bearbejdningen af din foedsel. Godt du faar snakket om den, fortalt om den og skrevet om den :)

Den foedsel har du bare klaret saa flot, altsaa, og M med! For slet ikke at tale om smuksakken himself - jeres lille Mads

Ja, jeg har det uden tvivl bedre nu. Selvom jeg stadig har tudeture, er der uden tvivl længere imellem dem, og det gør godt hver eneste gang, jeg får sat ord på oplevelsen. Og jeg ser faktisk frem til at få talt det hele igennem med JM, der var med det sidste stykke.

Og vores lille manse er for sej. Så godt at han ikke kom noget til gennem alle de strabadser. Hans hjerterytme dykkede kun en enkelt gang, men da blev den hurtigt rettet op igen, da hans mor fik noget isvand.

Puha, Malou! Flere gange undervejs havde jeg hænderne oppe foran munden og opspilede øjne - tænk, at et menneske kan blive udsat for så meget på så (relativt) kort tid. Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor forfærdeligt det har været - både for dig og for din søde mand.

Jeg synes din beretning er fantastisk flot skrevet og jeg synes du er mega sej, fordi du kan sætte ord på oplevelsen og vil dele den med os. Og :respekt fordi du klarede det - du er fandme sej!

Din lille Mads er helt fantastisk sød og dejlig.

Havde nu egentlig også forestillet mig, at min fødsel ville være ret nem. Har jo haft nemt ved at blive gravid og har haft fuldstændig ukompliceret graviditet - havde aldrig in a million years tænkt, at jeg skulle forberede mig på dette.

Men jeg har det bedre både i hovedet og i kroppen nu, og jeg kan mærke, at det bliver bedre dag for dag.

Og så er det også bare skønt at have et sted som dette at fortælle sin historie :)

Åhh sikke en beretning.... fik helt tårer i øjnene da du skrev om at din mand kom gående med ham i favnen og du indtil da kun havde hørt ham.... ikk altså. Fantastisk beretning

Det var også overvældende. Og en mærkelig omvæltning. Lige pludselig var han der bare og lå så trygt i sin fars arme. Og så skønt endelig at få ham over til mig, da jeg endelig holdt op med at ryste.

[Guest cmbk]

Shit, en beretning. Jeg tudede altså lidt.... For satan, hvor må det have været hårdt. Synes du er SÅ fucking sej at klare sådan en fødselsforløb, og så stadig have overskud til ikke at bebrejde nogen eller noget... Puuuuuhhaaaa, jeg ville have været død 15 gange!!!

Tillykke med jeres smukke og fine Mads :loveshower

[MamatilJ&M]

Har lige fået læst din beretning. Sikke dog et forløb :kram2 Jeg har også lige fået en stjernekigger, men nåede heldigvis ikke at åbne mig længere end 8 cm og efter ve-drop med pause i forløbet kun en 6-7 cm. Men jeg kan kun nikke genkendende til rigtig mange af de følelser du beskriver. Jeg rystede sindsyg under operationen og tudede hele vejen igennem. Fik skudt morfin direkte i blodet på fødegangen, da jeg skulle på wc første gang, fordi jeg ikke kunne styre min rystende krop. Det var bare så overvældende med alle de folk og den hastighed der er på.

Hvor er jeres Mads bare køn :biglove

[Ane.dk]

Sødeste pige, Camilla har optaget al min tid idag, men jeg kommer snart forbi igen, så jeg kan læse og se alt hvad der er sket :7himmel

Håber I har det fantastisk :kram2

[Forunderligt]

Tillykke igen med jeres skønne søn, hvor ser han dejlig ud :hurra :hurra :hurra

Din historie er barsk læsning, jeg nåede den igennem dagen inden jeg blev sat i gang og kunne slet ikke skrive en kommentar fordi jeg bare stortudede, du har virkelig været igennem stort set alle mine skræk scenarier og pyha jeg blev bange. Er godt nok ked af I måtte alt det igennem, det er bare ikke retfærdigt, og jeg kan sørme godt forstå du vil bestille et PKS næste gang (med mindre du ombestemmer dig, for helt ærligt så uheldig tror jeg ikke man kan være to gange!) Håber du får bearbejdet jeres oplevelse så den blir til at leve med - og som du skriver endte det godt med en dejlig lille Mads :loveshower Håber I nyder ham og har nogle gode barselsdage.

:kram2

[Vinnus]

Tillykke med Mads :loveshower

:respekt til dig for at have gennemlevet sådan et forløb og så være så meget ovenpå nu her.

Sad med tårer i øjnene og munden på vid gab mens jeg læste.

[Secrets]

Puha sikke en omgang - hvor er du sej og WAUU det lyder som om du virkelig har bearbejdet oplevelsen og reflekteret godt :loveshower :loveshower

Stort tillykke med SKØNNE Mads :biglove

[Ane.dk]

Sødeste pige, Camilla har optaget al min tid idag, men jeg kommer snart forbi igen, så jeg kan læse og se alt hvad der er sket :7himmel

Håber I har det fantastisk :kram2

Det virker helt skørt med sådan en kommentar, når jeg nu har læst din beretning :unsure

Sorry, men havde ikke læst noget, ville bare lige sige hej nu jeg var forbi...

Puha, sikke en omgang det virker til at have været!!

Det er virkelig mit skræmmescenarie at skulle gennem sådan en fødsel. Men det er jo helt fantastisk at få en perfekt og velskabt dreng ud på den anden side :kuller

Glæder mig til at høre om jeres liv som forældre :kram2