rusternille

Endnu en konflikt om gudmor/gudfar

18 indlæg i dette emne

Jeg sludrede lidt med manden her i weekenden omkring dåben af vores endnu ikke fødte barn :rolleyes

Vi har været enige om at høn skal døbes, også fordi begge vores familier er lidt anti-kristne, og vi derfor ønsker at føre de traditioner videre i familierne.. Min mand er ikke særlig kristen, men han synes det hører til vores kultur, jeg er heller ikke sindsygt kristen men er nok lidt mere åben overfor det end han er, og er klart den af os der ser flest positive ting ved religionen!

Nåååå konflikten starter lidt ved, at jeg ønsker at fortælle dem i vores familie som er imod kristendommen og de kirkelige handlinger, at vi altså ikke forventer at de dukker op i kirken, fordi vi godt ved at de egentlig ikke gider! Min mand synes så ikke at de er velkomne til festen!?? Det får jeg ham dog så overtalt til..

Men så begynder jeg at snakke gudfar/gudmor, -fordi jeg lufter at jeg ikke ønsker at bruge nogen som ikke er konfirmeret, da disse personer jo har valgt kristendommen ud af deres liv, og jeg føler derved at det vil være en løgn de står og svarer ja til, og dette vil jeg ikke "tvinge" dem til.. -dette synes min mand er at tage det aaaaalt for seriøst, og han går lidt amok fordi det udelukker hans bror (som er den person af alle vores bekendte vi har mest at gøre med, og som vi begge i bund og grund holder mest af).. Han ser mest gudfar/mor rollerne som dem der skal tage sig af barnet hvis der sker noget med os! -Jeg prøver at forklare ham at det slet ikke er det det handler om, men det handler om at personen skal sørge for at "opdrage" barnet i en kristentro..

Han mener så at hvis han ikke kan lægge det i det han har lyst til så, vil han heller ikke kunne stå inde for det, og derved ikke have døbt vores barn! :blink (jeg respekterer fuldt ud at hvis han ikke kan følge det kristne i dåben, så skal han ikke gå med til at døbe vores bebs)

Så vi strander lidt på at jeg måske tager det lidt for alvorligt, (og det derved kun efterlader os med 1 person som vi kan blive enige om som gudmor/far)

Synes i at jeg er for langt ude? ville i have en anti-kristen(med det menes, en der ikke tror på gud, jesus og biblen) til at stå som gudfar/mor??

Kan man som forældre selv være gudmor/far?

Kun at holde en navngivningsfest synes vi begge er noget fis.. Så lige nu er konflikten endt med ingen dåb og ingen fest men det kan mit hjerte jo slet ikke holde ud, så er der nogen der har gode ideer? som løser vores konflikt?

Tak for gode råd, og al mulig :respekt for at i læste min laaaaaaange intro..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hoooooov http://da.wikipedia.org/wiki/Fadder

Vil det sige at det kun er bæreren der rent faktisk svarer JA til den kristne opgave? Så kunne min svoger måske bare ses lidt som et vidne?? (prøver virkelig at lede efter en løsning der giver mening i min underlige hjerne)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Som forældre må man gerne selv bære og derved være gudmor/gudfar. Så skal man bare vælge min 2 max 3 faddere. Mener dog fadderne skal være døbt :-)

Er på fra mobilen derfor lidt kort svar :-)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak gittepit :D, men så mangler vi desværre stadig en ekstra fadder.. Ja de skal være døbt, men det er de fleste i vores familie også, de har bare valgt konfirmationen fra..

Læste lige dette: http://www.folkekirken.dk/livets-begivenheder/daab/faddere-gudmor-og-gudfar/

Og udfra det forstår jeg at fadderne ikke svarer ja til noget, men kun bliver talt til omkring "opgaven"????? Og at bæreren svarer ja på barnets vegne..

Det gør det lidt mere ok, men jeg synes stadig at det er forkert at benytte en som ikke gider kirkelige ting, og egentlig ikke tror på gud..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville ikke vælge en som ikke "troede" på det.. MEN.. Spørgsmålet er så hvad man så tænker: Jeg tænker at bare fordi man ikke er kristen og tror på gud, kan man jo godt sørge for barnet bliver opdraget efter kristne værdier.. Her tænker jeg på næstekærlighed, de ti bud osv.. Dermed tænker jeg lidt, at så længe det er en som har de samme (kristne) værdier som jeg har, ville personen kunne gå - OG de fleste i DK har jo faktisk "kristne værdier" :)

Men, her havde det været et slående argument, hvis en af de to vi slåssede om, ikke havde været konfirmeret ;) Jeg vil helt klart foretrække det :)

Gudmor/far er den der siger navnet, men tror faktisk de alle har samme "opgave".. :) så kunne I jo vælge selv at bære, også vælge ham og en anden som fadder )

Og vi må i øvrigt vælge op til 5 faddere til Camille :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ville aldrig kunne vælge én som gudfar/gudmor, som bevidst havde valgt kristendommen fra og f.eks. havde valgt at gå ud af folkekirken eller på anden måde havde taget markant stilling.

Min mands søskende har taget ret stor afstand til deres eget forhold til kirken og min svigerinde har f.eks. valgt ikke at lade sit eget barn døbe, da hun ikke mener, at hun kan stå inden for det nok til at vælge for ham. Og selvom jeg elsker hende højt og er meget enig med i hende i mange af livets store spørgsmål, ved jeg bare med mig selv, at jeg ikke vil kunne lade hende svare ja til kristendommen på mit barns vegne.

Til gengæld tror jeg nu nok, at det ender med, at de bliver faddere, min mands søskende. Og dét er egentlig fjollet, at jeg har det sådan, for at være gudmor/gudfar er i princippet samme funktion som faddernes. Og helt ærligt ville jeg bestemt også foretrække, at de ikke var det. Men så er det så igen spørgsmålet om, hvorvidt man vil skabe en konflikt omkring det. Og der må jeg jo nok indrømme, at jeg selvom jeg kunne have lyst til at være stædig og holde på min mening, så vil jeg i sidste ende hellere have, at dåben er en god oplevelse for os alle sammen. Og jeg vil ikke skabe unødig strid.

Som Myliona siger, går de fleste danskere jo ind for de kristne værdier, og i praksis vil faddere/gudforældre jo som oftest blot være noget symbolsk. Men jeg forstår dig altså virkelig godt, vil jeg sige.

I jeres sted ville jeg nok vælge at bære barnet selv (Det har jeg også overvejet, men nu bliver det min bror, hvilket jeg er MEGET glad for. Til gengæld kunne jeg godt forestille mig selv at bære nummer 2 og evt 3 eller lade min bror være gudfader til dem alle) og så gøre mandens bror til fadder sammen med en anden.

Håber I finder ud af det. Jeg ved, hvor meget det kan optage i tankerne :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

aaaaaj hvor er det bare rart at der er andre som kan følge min holdning til det, jeg følte mig helt ved siden af, og lidt som en krakilsk strigle.. så virkelig mange gange tak fordi i gad læse og dele :loveshower

Du siger nogle gode ting Myolina (som altid) for ja de mennesker vi kender har da gode sunde værdier som ikke er langt fra de kristne, -så det hjælper da absolut på at bløde op for min stædighed!

Og mformor du har jo også ret i at jeg skal opveje hvor meget bøvl jeg ønsker at gøre ud af det, -når jeg jo i bund og grund heller ikke selv er fanatisk kristen! -For det er jo lige præcis en god dag og oplevelse vi vil have ud af det, for os, for bebsen, og selvfølgelig også for gæsterne..

Jeg tænker lidt at tage en snak med min elskede svoger, -når tiden nærmer sig noget mere, og høre hvordan han egentlig har det med at skulle have den "funktion" på trods af hans holdninger til kristendommen.. Jeg er sikker på at han ikke ville kunne finde på at sige nej til det, -men jeg ønsker heller ikke at han føler sig presset ud i noget fis!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså, så vidt jeg forstod på vores præst, så er det fadderne der siger ja til at opdrage barnet i den kristne tro. Den der bærer, svarer blot ja på barnets vegne og har på den måde ingen religiøs forpligtelse. Om man så mener den der svarer ja på barnets vegne, selv skal være troende, må jo være op til en selv :)

Men man kan jo ligge i det hvad man vil ;) Min søster er for eksempel slet ikke religiøs (hun er gift på rådhus og hendes drenge er ikke døbt), men hun er stadig Annas fadder, da hun da er fuldt ud i stand til at læse børnebibel og fortælle om kristendommen selvom hun ikke selv er troende. Og så er fadderne i mine øjne ligeså meget en symbolsk titel - nogen man vælger, som man ønsker skal være noget for ens barn, hvis man en dag ikke længere selv er til; og det handler ligeså meget om omsorg, tryghed og kærlighed som om religion :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Men man kan jo ligge i det hvad man vil ;) Min søster er for eksempel slet ikke religiøs (hun er gift på rådhus og hendes drenge er ikke døbt), men hun er stadig Annas fadder, da hun da er fuldt ud i stand til at læse børnebibel og fortælle om kristendommen selvom hun ikke selv er troende. Og så er fadderne i mine øjne ligeså meget en symbolsk titel - nogen man vælger, som man ønsker skal være noget for ens barn, hvis man en dag ikke længere selv er til; og det handler ligeså meget om omsorg, tryghed og kærlighed som om religion :)

Af samme grund har vi valgt en af lasses faddere, som heller ikke er troende.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Altså, så vidt jeg forstod på vores præst, så er det fadderne der siger ja til at opdrage barnet i den kristne tro. Den der bærer, svarer blot ja på barnets vegne og har på den måde ingen religiøs forpligtelse. Om man så mener den der svarer ja på barnets vegne, selv skal være troende, må jo være op til en selv :)

Men man kan jo ligge i det hvad man vil ;) Min søster er for eksempel slet ikke religiøs (hun er gift på rådhus og hendes drenge er ikke døbt), men hun er stadig Annas fadder, da hun da er fuldt ud i stand til at læse børnebibel og fortælle om kristendommen selvom hun ikke selv er troende. Og så er fadderne i mine øjne ligeså meget en symbolsk titel - nogen man vælger, som man ønsker skal være noget for ens barn, hvis man en dag ikke længere selv er til; og det handler ligeså meget om omsorg, tryghed og kærlighed som om religion :)

Fuldstændig enig. Min søster var gudmor for Lise og hun er på ingen måde troende (hun er dog både døbt og konfirmeret, men tror alligevel ikke på gud). Jeg er selv ikke troende (men også døbt og konfirmeret) og for mig er det også noget symbolsk og det handler mest om kærlighed. SÅ jeg er nok lidt ligesom din mand - jeg vælger selv hvad det betyder for mig og tænker ikke så meget over hvad samfundet synes det betyder.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tuuusind tak fordi i gider skrive jeres mening.. -Det er et emne der går mig utrolig meget på, så det er virkelig fedt at høre så mange forskellige meninger som muligt :tak

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil da også lige give mit besyv med: Jeg er ikke troende ej heller min mand - vi vælger dåben af den årsag at vi ønsker at vores barn er frit stillet til SELV at vælge når konfirmationstiden kommer.

Her i Jylland er det vist ret normalt at forældrene selv bærer barnet - så det kommer min mand nok til. Vi har ellers snakket om en masse forskellige til det valg MEN den vi begge var mest enige om bor på sjælland og derfor vil det være svært at nå at opbygge en tryghed de to imellem inden dåben.

Istedet vælger vi fadere. ¨

- Den ene er min søster Anja som lige har fået en lille søn for 4 uger siden. Vores børn vil derfor få ret meget med hinanden at gøre og vores barsel ligger på samme tid så vi kommer til at se rigtig meget til hinanden og "moster" vil få en stor plads i prinsessens liv - er hun troende? ikke mere end 90% af DKs befolkning!

- Den anden er min storesøster. Anja og jeg koordinerede så min yngste søster står fadder til hendes søn og min storesøster til vores datter. Så føler ingen sig snydt (jeps det er simpelthen for at undgå konflikterne :rolleyes ) Men også et oplagt valg da det jo for os er lidt lige meget om det er den ene eller den anden - vi elsker dem jo lige meget og de elsker vores børn lige meget - så her er også et kærlighedsaspekt indover.

- Den tredje er mandens kammerat - eller efterhånden VORES kammerat. Min mand har ingen søskende (længere) så vi snakkede om hvem vi så skulle spørge. Det er en meget ansvarlig person for hvem troen fylder mere end hos gennemsnittet - han blev helt utrolig beæret og er sit ansvar MEGET MEGET bevidst. Så her kom den troende fadder ind i billedet - det var også vigtigt for os!!! (manden og han har været venner i 12 år)

-Den sidste er min bedste veninde en der fylder rigtig meget i vores liv (hun er ikke spurgt endnu) hun bor på sjælland desværre, men hun har bare været der for os i tykt og tyndt og stillet sig så helt utrolig meget til rådighed for os og på bekostning af hendes eget privatliv - hun bliver valgt fordi vi gerne vil vise HVOR meget hun betyder for os!

Så vi har valgt folk af forskellige grunde, men alt i at valgt nogle som betyder noget for os og for hvem det ville betyde noget!!!

Jeg har stået fadder en DEL gange - men desværre har jeg været for dårlig til at sige nej 2 af børnene har jeg ikke set i flere år, så det er jo fuldstændig åndsvagt at jeg blev spurgt og sagde ja. den anden har jeg ikke så meget at gøre med som mine søstre har, men det er et tilfælde - jeg blev også mere spurgt fordi jeg ikke skulle føle mig udenfor da de andre 3 blev spurgt! det fjerde barn ser jeg mindre til fordi jeg ikke er så glad for forældrene - sådan kan det gå med tiden. Og det sidste barn er min barndoms venindes søn - det eneste af mine "fadderbørn" jeg rent faktisk har noget med at gøre! DERFOR er det vigtigt at det er nogen der BLIVER i vores barns liv!

Håber mit svar kan bruges til noget!!!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg vil også gerne tilføje, at jeg ikke vil fremstille min mands søskende som nogen, som jeg ikke har lyst til skal være tæt på mit barn. Jeg kender og står inde for alle deres værdier, og de skal da bestemt være en del af møffens liv - MEGET STOR DEL :loveshower Men for mig personligt betyder det kristne og religiøse i dåben meget, og det er kun i lyset af dét, at jeg har det lidt halvskidt med, at de i princippet siger ja til at opdrage vores datter i den kristne tro, når de ikke selv kan stå inde for den. For mig er det at være fadder ikke ensbetydende med, at det er dem, der skal passe på hende, hvis vi skulle gå bort. Skulle dét ske ville jeg have hele familien involveret - kristne eller ej :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min far er døbt og konfirmeret men har som voksen valgt kristendommen fra og er også udmeldt af folkekirken - men måtte godt være fadder.

Det man siger ja til er at man vil opdrage barnet i den kristne tro. Selvom min far er ateist er jeg selv opdraget med kristendommen da min far mente at det var meget vigtigt at jeg vidste hvad det handlede om for at kunne sige ja eller nej til konfirmation, så jeg tror jeg har fået meget mere kristendom ind over aftensmaden i mine barne/ungdomsår end langt de fleste i DK.

Så min far har været fadder og det føles som et godt valg :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Min far er døbt og konfirmeret men har som voksen valgt kristendommen fra og er også udmeldt af folkekirken - men måtte godt være fadder.

Det man siger ja til er at man vil opdrage barnet i den kristne tro. Selvom min far er ateist er jeg selv opdraget med kristendommen da min far mente at det var meget vigtigt at jeg vidste hvad det handlede om for at kunne sige ja eller nej til konfirmation, så jeg tror jeg har fået meget mere kristendom ind over aftensmaden i mine barne/ungdomsår end langt de fleste i DK.

Så min far har været fadder og det føles som et godt valg :)

Man kan jo også argumentere for at folk der har valgt kristendommen fra, nok har sat sig ind i hvad det er de vælger fra - Hvorimod de fleste "almindelige danskere", ikke har sat sig mere ind i kristendommen, end den viden de fik i folkeskolen.. Så på mange måder, har de der aktivt tager stilling og vælger fra, i mange tilfælde nok en større viden omkring kristendommen end de der bare passivt er troende :) Det er jo også et argument for at vælge en der ikke er troende :) Igen, er der jo altså ikke mange der, selvom de har meldt sig ud af folkekirken, ikke opdrager deres børn efter de kristne værdier..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Man kan jo også argumentere for at folk der har valgt kristendommen fra, nok har sat sig ind i hvad det er de vælger fra - Hvorimod de fleste "almindelige danskere", ikke har sat sig mere ind i kristendommen, end den viden de fik i folkeskolen.. Så på mange måder, har de der aktivt tager stilling og vælger fra, i mange tilfælde nok en større viden omkring kristendommen end de der bare passivt er troende :) Det er jo også et argument for at vælge en der ikke er troende :) Igen, er der jo altså ikke mange der, selvom de har meldt sig ud af folkekirken, ikke opdrager deres børn efter de kristne værdier..

Ja det synes jeg også er helt ok, men når de har valgt det fra allerede før konfirmationen tror jeg ikke de har sat sig mere ind i det end os der er blevet konfirmeret.. -Der lærer man alligevel lige det mere - tror jeg :whistling

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Alle mine tanker omkring dette udsprang også af, at vi lige har været til min morfars begravelse, -som forgik i et kapel, godt nok med en præst, men det varede vel sammenlagt 20 min. inkl. 3 salmer.. Efter den sidder min bror og onkel og snakker om at der var aaaaalt for meget snak om gud og jesus efter deres smag, jeg tabte næsten kæben, ved jo godt at de ikke er kristne men synes stadigvæk at det var vildt at de kunne synes at det var alt for meget, -det var jo en begravelse for pokker, der kunne efter min mening ikke være mindre..

Så jeg tænkte jo at jeg da absolut ikke vil have at de skal "pines" igennem en hel gudstjeneste og dåb med mit barn, og så tænkte jeg over hvor mange i vores familier der egentlig ikke er blevet konfirmeret og i den forstand har taget afstand til det kirkelige-aspekt, -så jeg føler mig lidt som en minoritet! :(

Så det handler også lidt om at jeg ikke synes at man helt kan tillade sig at spørge en der har valgt det fra, og heller ikke forvente at de kommer i kirken

Så jeg synes måske at jeg prøver at være large, men egentlig ender med at være snævertsynet med mine principper... <_<

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

For mig var det vigtigt at dem vi valgte til gudmødre og faddere til vores børn var døbt, konfirmeret og medlem af folkekirken. Derudover var det vigtigt at det var nogle vi altid vil have kontakt med.

Min svoger er ikke medlem af folkekirken derfor havde jeg ikke lyst til at vælge ham, derudover kunne jeg ikke lade være med at tænke, sæt nu min søster og han blev skilt, så ville vi sandsynligvis miste kontakten med min svoger og jeg ønskede faddere som vi altid har kontakt til.

Min svoger har i øvrigt udtalt at han udelukkende har meldt sig ud fordi han ønskede at spare skatten, han er ligeså troende som før og han er både døbt, konfirmeret og viet i kirken. Hans børn er døbt og konfirmeret, men jeg synes alligevel at man sender et negativt signal når man melder sig ud.

Min mand og jeg brugte en del tid på at diskutere valg af faddere og gudmor til vores første barn. Det gik bedre med de næste, især den sidste hvor jeg fik lov at bestemme, da min mand konkluderede at han jo alligevel ikke kunne huske hvem der var gudmor og fadder til de to store, så det betød altså ikke så meget for ham, så jeg måtte vælge dem der betød mest for mig :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER