karinabm

Så kom Benjamin

1 indlæg i dette emne

Så vil jeg prøve at sætte ord på min fødsel af Benjamin.

D. 2/7 startede helt som den plejer, jeg stod op sammen med Johanne, og fik hende gjort klar til børnehave og så blev hun afleveret. Jeg har på nuværende tidspunkt ikke mærket andet end de plukkeveer, som jeg har haft hver dag den sidste uges tid. Da jeg kom hjem efter at have afleveret prinsessen i børnehave, besluttede jeg mig for at tage en lur på sofaen, da jeg ikke sover for godt om natten, det skulle vise sig at være en god beslutning.

Jeg vågnede kl. ca. 12 med lidt kraftigere plukkeveer, de var også begyndt at blive regelmæssige. Jeg prøvede at time dem, men der var ca. 10 min imellem dem, og de varede ca 30 sek.

Jeg skrev til min mand, at jeg troede jeg var begyndt at få veer, men at han ikke skulle komme hjem, da de ikke var taget til.

Rent tilfældigt kom min svigerfar forbi, for at hører hvordan det gik, jeg sagde at det måske var ved at gå igang. Så vi blev enige om at han tog ud og hentede Johanne i børnehaven og kom hjem med hende.

Kl. 16 kom min mand, svigerfar og Johanne hjem, og veerne kom nu med 4-6 min interval. Vi blev enige om at holde Johanne hjemme, indtil vi var sikre på at det ikke ville gå i stå.

Men kl. 17 ringede vi allerede til min svigermor, for at høre om de ville hente Johanne, jeg var nemlig blevet i tvivl om vandet var begyndt at sive. Så jeg ringede til fødegangen og blev enige med jordemoderen om at komme forbi til et tjek.

Johanne blev hentet og vi kørte afsted til Esbjerg sygehus.

Kl. ca. 18 blev jeg tjekket på FG og var kun åbnet 1cm om livmoderhalsen var ikke helt afkortet. Vi snakkede med jordemoderen, og hun syntes vi skulle blive i Esbjerg et par timer, for lige at se hvordan det udviklede sig.

Vi tog ned til vandet for at få lidt at spise, så jeg sad og pustede lidt imellem biderne, men lidt mad blev det da til. Vi blev enige om at tage hjem, da det jo trods alt er rarere at være derhjemme. Vi ringede til FG for at holde dem orienteret.

Vi var hjemme kl. 20.30, hvor vi stadig tog tid på veerne og prøvede at samle krafter.

Veerne tog til og varede nu omkring 1 min. Så kl. 23 ringede vi igen til FG, og vi fik besked på at komme. Kl. 00 ankom vi til FG hvor jeg blev undersøgt. Jeg var åbnet 3 cm, så jeg var bange for at blive sendt hjem igen. Men JM sagde at de ikke bare sendte andengangsfødende hjem, så jeg blev helt lettet. Vi blev indlogeret på en fødestue med badekar, som jeg kunne komme i når jeg havde åbnet mig lidt mere.........

Holder lige en skrive pause......

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER