Pandamoren

Pandamors fødselsberetning

32 indlæg i dette emne

Anna´s fødselsberetning

Kære lille skat. Jeg laver denne beretning så både du, jeg og din far på et senere tidspunkt i livet, kan genopleve i ord, den oplevelse det var, da du kom til verdenen. Det var den mest fantastiske dag i vores liv.

Den spæde start

Det hele startede med at jeg var gået over tid. Vi var blevet lidt utålmodige men en scanning i uge 41 + 2 bekræftede at du havde det godt inde i mors mave. Måske for godt? ☺

Selv samme dag begyndte mor at få lidt mere ondt i maven end hvad hun tidligere havde oplevet, men skød det hen og tænkte at hun nok ligesom sin egen mor, blev sat i gang dagen efter.

Om aftenen kl. 19.00 startede veerne dog. Først som ganske markante sammentrækninger som ikke gjorde synderligt ondt. Lidt senere måtte jeg dog koncentrere mig lidt da veen kom og de blev hurtigt regelmæssige med ca. 3 minutters mellemrum og af 1 minuts varighed. Jeg ventede til kl. 23.00 og så blev far og jeg enige om at ringe til fødegangen. Det kunne være rart at vide hvor langt jeg var i fødslen inden vi gik i seng.

Vi drog afsted til Skejby Sygehus og til vores skuffelse var jeg kun 1 cm åben og havde ½ cm. livmoderhals tilbage. Jeg kunne dog sagtens klare veerne, så vi blev sendt hjem igen.

Hele natten blev dog ganske ubehagelig. Da mine veer stadig kom med 3 minutters mellem, fik jeg ingen søvn overhovedet, og jeg vred mig rundt i sengen for at finde ro. Tidligt om morgenen vækkede jeg din far. Nu ville jeg ringe til fødegangen, for nu måtte jeg da have åbnet mig noget mere. Vi aftalte en tid kl. 08.30 på Skejby Sygehus. Herefter tog veerne til. Jeg måtte stå og hænge eller ligge på siden krøllet helt sammen. Da vi næsten var klar til afgang, ringede de inde fra Skejby. Din far førte samtalen. Vi kunne ikke komme på Skejby, da de havde meget travlt. Der kunne gå op til 3 timer, og de kunne stadig ikke garantere en plads efter den tidsramme. Det var det eneste vi ikke var forberedt på og det slog mig helt ud af den. Heldigvis var din far helt bevidst om, hvad jeg havde brug for, og vi besluttede at køre til Horsens Sygehus, hvor de kunne garantere, at vi ikke blev sendt hjem igen.

Ankomst til sygehuset

Køreturen til Horsens var lidt af en prøvelse. Veerne begyndte at tage yderligere til, og samtidig skulle jeg på toilettet, så da vi kom frem, hang jeg nærmest i bøjlen ved vinduet. Vi havde jo aldrig været på Horsens Sygehus før, så vi skulle jo også til at finde rundt.

Det gik heldigvis fint, og vi blev mødt af Astrid, en rigtig sød jordemoder, som viste os ind på en lille stue. Her talte vi lidt om nattens forløb, og hvordan jeg havde det. Hun undersøgte mig, og jeg var stadig kun 1 cm. åben. Det var næsten uudholdeligt at tænke på at der intet var sket siden aftenen inden. Hele natten med de smerter og så intet! Ingen fremgang! Astrid var heldigvis meget forstående og hun nærmest læste vores tanker, da hun foreslog, at vi fik en stue, og jeg noget morfin, så vi kunne få sovet lidt.

Stuen vi kom ind på lå med udsigt ud over vandet. Solen skinnede. Stuen var gigantisk og der var også plads til at din far kunne sove på en madras. Hvis det ikke allerede var idyllisk, så blev det det da jeg først blev stukket i låret og blev sendt i himlen på morfin. Ih hvor var det bare skønt. Nu kunne vi rigtig få sovet og spist. Og som sagt så gjort. Fire timer i streg blev det til.

Vagtskifte og tid til en plan

Da vi vågnede havde der været vagtskifte. Vi havde slet ikke fået sagt pænt farvel til Astrid. Øv. Ind kom Anne-Lise en lidt ældre kvinde. Hun virkede også meget sød. Hun ville undersøge mig. Jeg kunne stadig ikke rigtig mærke mine veer. Det var dejligt. Skuffelsen ville dog ingen ende tage, da hun konkluderede at jeg kun var halvanden cm. åben. Kl. Var nu omkring 17.00 og jeg havde næsten været med veer i 24 timer. Den fire timer lange lur havde dog hjulpet på humøret, men vi blev stadig lidt triste over, at vi ikke kunne se en ende på forløbet.

Vi talte lidt frem og tilbage, og heldigvis blev vi tilbudt at få prikket hul på vandet, da de havde massere af tid og plads på fødegangen. Det blev gjort og vi skulle nu trisse lidt rundt og prøve at få gang i veerne.

Der gik ca. en halv time (af hvad jeg husker) så kom de første veer, og de var ret kraftige allerede fra start. Vi var glade for det indikerede at jeg selv kunne lave gode veer, og derfor nok ikke behøvede ve-drop. Et par timer gik. Klokken var omkring syv, da Anne-Lise ville tjekke mig igen. Veerne var nu rigtig slemme. De trak både foran og bagpå og nedad, og jeg fik en smule kvalme også. Jeg var nu 3 cm åben! Det var næsten før vi stak i jubel!

Tid til at være smertefri

Tidligere havde Anne-Lise, jeg og din far aftalt, at jeg gerne ville have langt en epidural blokade så snart jeg var i aktiv fødsel. Så da klokken var 20.00 blev der ringet efter anæstesi-lægen. I mellemtiden blev vi ført ind på fødestue 1. Allerede ti minutter efter var hun dér.

Blokaden blev lagt helt problemfrit. Jeg havde virkelig slemme veer på det tidspunkt. Måtte gribe i din far, da jeg skulle sidde musestille under indgrebet. Der gik dog ikke meget længere end et kvarter efter blokaden var lagt, til at jeg var helt smertefri. Jeg kunne godt mærke når der var en ve. Men det føltes som en plukkeve. Jeg kiggede op på monitoren, og så de meget kraftige veer buldre derudaf, og var vældig tilfreds med min blokade og min tilstand.

Klokken var nu omkring 21.00 og vi spiste pizza og M&M´s. Det var så lækkert. Samtidig kom én af vores venner, som er anæstesilæge på Horsens Sygehus ned og hilste på. Hun glædede sig sådan over min vellykkede blokade og til at se dig, når du kom til verdenen. Anne-Lise mærkede en gang på mig inden hun forlod sin vagt. Her var jeg 6 cm. åben.

Tiden gik hurtigt nu og en jordemoder trådte til. Charlotte skulle hjælpe os igennem fødslen af dig sammen med Pia. De var et helt forrygende team. Langsomt tog veerne til igen. Men jeg kunne alene mærke en stærk pressetrang, og kunne ret nemt puste mig igennem det første lange stykke tid. Jeg har svært ved at huske de præcise tidspunkter, men da Charlotte undersøger mig igen, er jeg 10 cm åben men har stadig lidt kant. Vi er så glade, fordi at det betyder, at jeg ikke skal have ve-drop.

Slutspurten

Herfra begynder presseveerne virkelig at tage fat. Jeg må stadig ikke presse, fordi du står lidt skævt oppe i mit bækken og samtidig skal du helt ned på bækkenbunden. Jeg kommer op og stå på hug. Jeg bider i puden ved hver ve, mens jeg puster alt hvad jeg har ”lært”. Indimellem bliver jeg dog nødt til at presse lidt med. Charlotte fortæller jeg helst skal undgå at presse med, men at jeg alligevel skal prøve at følge min krop. Din far giver vand efter hver ve og tørrer min pande af med en kold klud. Han er en helt uvurderlig støtte.

Jeg havde givet udtryk for at jeg gerne ville føde på liggende på siden. Jeg starter derfor med at komme om på siden. Men efter lidt tid går det op for mig at jeg slet ikke har kræfter til at holde mit ben oppe og samtidig slappe af i bækkenet, så du kan trænge helt ned på bækkenbunden.

Klokken er nu 02.30 og Charlotte slukker på epiduralen. Lidt i 03.00 begynder jeg helt automatisk at presse helt vildt. Jeg kan slet ikke styre det længere. Jeg vender mig om på ryggen, og giver alt hvad jeg har. Jeg får benene op i bøjler, og presser nu effektivt på hver ve. Charlotte kalder på Pia. De vil have, jeg selv skal holde mine ben, men jeg bruger alle mine kræfter på at presse og kan slet ikke samle mig om at skulle holde dem også. Din far holder mig bag hovedet og tørrer mig indimellem med kluden. Der går ikke længe, så kan jeg mærke Charlotte ligger en varm klud ved mellemkødet. Jeg erindrer, at hun tidligere fortalte hun ville ligge én på, når hovedet skulle fødes. Det går op for mig at du er ude om lidt. Jeg kan mærke, at jeg presser helt rigtigt, men Charlotte og Pia siger igen og igen at jeg skal presse lidt mere.

Forløsning

Pludselig mærker jeg dit hoved helt ved udgangen. Det spænder og svider rigtig meget. For første gang bryder jeg ud i et højt skrig. Det var en kæmpe overvindelse at presse på dette tidspunkt, men jeg gør det, trods smerten. I næste ve, som kommer lige efter, svupper din lille krop ud, og med eet forsvinder al smerte som dug for solen.

Jeg er helt bevidst, når Charlotte fører dig op på min mave. Jeg tager imod dig. Du skriger ikke. Jeg kan høre din far. Han græder. Han er lykkelig og det samme er jeg. Fyldt op af det. Du bliver gnuppet lidt på ryggen og tørret af. Du er helt fin og lyserød. Du har ikke noget fosterfedt og dit lille ansigt er helt rent og englefint. Far klipper navlesnoren og du åbner dine store øjne og beskuer for første gang verdenen omkring dig. Du er så smuk og perfekt.

post-3426-015045700 1341606936_thumb.jpg

post-3426-086839000 1341606948_thumb.jpg

Du blev født 03.18. Jeg havde kun presset i knap tyve minutter, så kom du, og du havde på intet tidspunkt faldende puls. Hverken Charlotte eller Pia havde forventet det, da du stod lidt skævt. Men vi snød dem.

Lykke

Fra dette tidspunkt til klokken 06.00 lå vi på fødestuen. Du, din far og jeg. Alle sammen oppe i sengen. Vi faldt i søvn, indtil vi blev vækket af Astrid, vores første jordemoder, som havde dagsvagt igen, og derfor kom ind til os. Hun var glad for at se at det var gået så godt. Det var helt perfekt at vi sluttede den gode fødsel af med hende. Hun vejede og målte dig. Du vejede 3674 gram og var 52 cm lang og ellers helt perfekt.

post-3426-042077900 1341606957_thumb.jpg

post-3426-045388400 1341606966_thumb.jpg

post-3426-010505900 1341606977_thumb.jpg

Oplevelsen af din fødsel var helt utrolig hård, smuk, fantastisk og livsbekræftende. Vi elsker dig allerede ubeskriveligt højt lille Anna, og vi vil altid huske den dag du kom til verdenen som helt speciel.

post-3426-051879000 1341606986_thumb.jpg

Kærlighed fra mor og far

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Åh får helt kuldegysningrt. Hvor er det en fantastisk beretning. Mange tak fordi du ville dele den med od. Du er bare så sej :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Åhhh, sikke en dejlig beretning!!! :loveshower Fik en lille klump i halsen. Det lyder som en god fødsel trods den lidt svære start! TILLYKKE ENDNU EN GANG

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så rørende! :biglove

Det er vildt, at noget der gør SÅ ondt, kan være så fantastisk :7himmel

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja piger det var en lidt rodet start vi fik, men vi er SÅ glade for nu at vi kom på Horsens Sygehus. De var helt fantastiske dér og jeg havde en lille snak med Charlotte efter fødslen, hvor jeg virkelig gav udtryk for hvor taknemmelig jeg var for at både Astrid, Anne-Lise, Pia og Charlotte havde været der og gjort deres job så godt at jeg havde en tryg og rigtig god fødsel.

Den var præget af smerter til sidst men jeg er så glad for at jeg valgte at få en epidural, for den gjorde at jeg havde overskud gennem hele forløbet. Jeg tror også den har været med til at jeg her bagefter har haft det så godt og ikke været helt så udmattet.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sidder helt med tårer i øjnene.. En fødsel er en så fantastisk oplevelse :biglove

Tak fordi du ville dele din fødsel :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ih en skøn og rørende fødselsberetning :loveshower :loveshower :loveshower

Tak fordi du ville dele den med os :)

Er sikker på, at Anna bliver glad for beretningen, når hun bliver gammel nok til at læse den :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sikke en fin beretning, og dejlige billeder af jeres smukke Anna. :yay hold da op en lidt sej start syns jeg nok, så lang tid med veer uden fremgang. Syns det lyder til I tog det helt utroligt roligt trods det, og en omvej omkring Horsens :respekt og det viste sig jo også at være vejen til en rigtig god oplevelse.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hold nu op. Stor respekt til dig, tænk en hel nat og ingen fremgang i udvidelsen. Jeg kan huske følelsen af skuffelse. Men tænk så mange timer.

Tak, for at du vil dele oplevelsen med mig/os. En stærk beretning om en sej kvinde.

Hun er så fin lille Anna

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fantastisk rørende beretning. Sidder med tårer i øjnene.

Kæmpe stort tillykke med jeres smukke pige.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sikke en dejlig beretning. Sidder her med tårer i øjnene. Det er så levende beskrevet og emmer af kærlighed til jeres lille, fine datter <3

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hold da op :loveshower

Hvor er det en smuk og flot beretning :glad

Siddet med tårerne trillende ned af kinderne- uha :boo :rolleyes :himmel

Tak fordi du delte den- og igen stort tillykke med lille, lækre Anna :balloons

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:boo :biglove :boo :biglove :boo :biglove :boo

Ihhhh altså - sååå dejlig beretning. Sikke et forløb - jeg kan godt forstå, at det må have været sindssygt opslidende i de første mange timer. Men nuij, din beskrivelse af selve fødslen - altså :kuller

Og hvor er hun bare smuk og fin :) :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Puha! :loveshower Sikke en dejlig beretning! Ja jeg kan heller ikke sige mig fri for at sidde med tåre i øjnene!! :)

Selvom lille Anna var lang tid om at komme ud til jer, lyder det til at have været en dejlig oplevelse. Så dejlig som en fødsel nu kan være :)

Jeg synes du er noget så sej!!

Endnu engang tillykke med jeres smukke lille pige :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor smuk en beretning :loveshower

Det fik helt tårerne til at komme frem og minderne om tidligere fødsler dukkede op.

Mon jeg skulle overveje en epi denne gang? Det lyder jo som om det kan hjælpe :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Fantastisk beretning, sidder med tårer i øjnene :biglove Fantastisk at opleve genfortællingen af jeres store øjeblik..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Aahhhhhhhloveshower.gifboohoo.gifloveshower.gif

Smuk fortaelling og hvor lyder det baade haardt og ganske fantastisk 7himmel.gif

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er det bare en fantastisk og rørende beretning! Tak fordi du ville dele med os :loveshower :loveshower :loveshower

Jeg er sikker på, at hun nok skal blive glad for den :7himmel

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusind tak for jeres kommentarer søde kvinder!

Dejligt i ville bruge tid på at læse den :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Dejlig beretning, tusind tak fordi du ville dele den :7himmel

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Skøn beretning søde :7himmel Syntes du taklede sygehus skiftet midt i det hele FANTASTISK :loveshower

:balloons

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Skøn og rørende fødselsberetning :7himmel . Måtte lige knibe en tåre, hvor du dog bare beskriver det flot, både ligeså hårdt og vidunderligt som en fødsel er.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så lidt piger! Dejligt i ville læse den og komme med en kommentar :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

ihhhhh! Sikke en dejlig (og velskrevet)beretning. :loveshower

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

ihhhhh! Sikke en dejlig (og velskrevet)beretning. :loveshower

Tak :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER