Når faren fortryder...

[Chris123]

Hej piger..

Jeg har brug for at få lidt luft her!

Efter min kæreste har snakket med sin mor og fortalt hende, at hun skulle være farmor, vil han nu slet ikke have barnet og han vil have at jeg skal have en abort. Han har nu fundet ud af at han ikke er klar til det ansvar - en smule sent??!

Jeg har gjort klart overfor ham, at en abort absolut ikke kan komme på tale! Aldrig nogensinde!

Jeg er bare snot forvirret over det hele, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg ikke vil afbryde graviditeten.

Så må han finde ud af om han vil være en del af det eller ej..

Jeg har heldigvis en fantastisk familie, der støtter 130% op om min beslutning og fortæller mig i at jeg er stærk nok til at stå det her igennem. Det hjælper meget!

Hold nu fast noget rod! De lykkelige omstændigheder er som et lyn fra klar himmel blevet til et kæmpe skænderi. :o

Nu er han skredet og her sidder jeg så og forsøger at forstå hvad der sker :boo

Ville egentlig ikke noget med det, havde bare brug for at få det ud, til nogle andre end mine forældre..

[Miss_matilde]

Kom lige forbi... og ville ikke smutte uden et KÆMPE kram!!!!

Han skulle skamme sig!!!! FØJ!

[Chris123]

Mange tak!

Som om det hele ikk er slemt nok, så har jeg også lidt brunlig udflåd nu.. :gal

[Mor til de skønne]

Hvor er det bare fejt!!!

Går ud fra, at det har været en fælles beslutning at du skulle være gravid? Og at han så kan skifte mening, efter at have talt med sin mor!!!! Snak lige om, at have rygrad som en regnorm...

Hvor har jeg ondt af dig :kram2 Det skulle være en glædelig tid :kram2 Dejligt at du har en støttende familie, som kan være der for dig. Håber du er okay :kram2

[rusternille]

Han skulle skamme sig!!!! FØJ!

Lige præcis!!!

Også en masse kram herfra, du skal sgu nok klare den uden ham, sikke en svag fis han er!!

[Guest Louise22]

Det ligner min situation på en prik.. Jeg har deværre haft mnge tudeture og de findes stadig hvor jeg bare nogen gane har haft lys til abort alligevel. men det jo kun 5 min nogle få gange om ugen at jeg har haft det sådan.. All den anden tid har jeg bare været glad og fået en masse støtte fr min mor :biglove

Kæmpe kram her fra :kram :kram

[Chris123]

Hvor er det bare fejt!!!

Går ud fra, at det har været en fælles beslutning at du skulle være gravid? Og at han så kan skifte mening, efter at have talt med sin mor!!!! Snak lige om, at have rygrad som en regnorm...

Hvor har jeg ondt af dig :kram2 Det skulle være en glædelig tid :kram2 Dejligt at du har en støttende familie, som kan være der for dig. Håber du er okay :kram2

Vi tog en fælles beslutning om ikke at beskytte os og lade det ske når det så ville ske..

Det sidste han sagde inden han skred var at jeg havde snydt ham.. Fantastisk!

Så føler man sig virkelig heller ikk trådt på og efterladt.. :( En ting er at han fortryder, en anden ting er at han nu også bebrejder mig for en fælles beslutning.. Den havde jeg virkelig ikke set komme!

[Pada]

Damn.. Det er jeg sgu ked af at høre..

Kunne det tænkes at han er i sine følelsers vold og kommer tilbage lidt senere når han er kølet af?

Ikke at det gør det fair, men det kan jo være han har overreageret en kende?

Du skal i hvert fald have rigtig mange kram og tanker herfra. Puha det er ikke en sjov situation! :kram2 :kram2

[Chris123]

Det ligner min situation på en prik.. Jeg har deværre haft mnge tudeture og de findes stadig hvor jeg bare nogen gane har haft lys til abort alligevel. men det jo kun 5 min nogle få gange om ugen at jeg har haft det sådan.. All den anden tid har jeg bare været glad og fået en masse støtte fr min mor :biglove

Kæmpe kram her fra :kram :kram

Hvor er jeg ærgerlig over at høre, at jeg ikke er den eneste.. Det burde jo slet ikke være sådan!

Men jeg er glad for, at høre at du trods alt har kunne være glad! Tror jeg også jeg bliver igen, når det hele er kommet på afstand og jeg har fået en klar udmeldig fra ham, om hvor han står henne..

Du får også lige en krammer retur!! :kram

[Forunderligt]

Der er altså nogle mænd som lige går i chok når de sådan finder ud af nu er det alvor. Som lige skal igennem en krise og undervejs måske gør en masse skade på forholdet eller får sagt en masse pis. Siger bare at han MÅSKE "bare" håndterer nyheden på en ikke særlig smart måde, og måske inden længe finder ud af, at han hellere vil være der for dig og jeres barn end miste jer.

Der er så også nogle mænd som man bare ikke kan regne med og som nok ikke burde blive fædre (endnu). Om det er det ene eller det andet med ham, og om du ville kunne ta ham tilbage efter dette tillidsbrud, det kan du kun selv mærke. Selvfølgelig skal du ikke få en abort hvis det er dig meget imod, det ville du vist ikke kunne leve med. Og fantastisk fint at du har opbakning i denne svære situation. At få barn alene er hårdt - men faktisk, efter min mening, slet ikke så hårdt som at få barn med en man ikke kan regne 100% med. Der er flere enlige gravide og mødre rundt omkring, og der er steder du kan møde dem eller på anden måde finde støtte i den særlige situation det er at stå alene.

Håber du kommer godt videre med dit liv og graviditeten, det er utroligt hårdt lige nu, så pas på dig selv, brug dine venner og familie, eller os her på BK, hvis du har brug for at lukke dine tanker ud og få vendt det hele.

:kram

[Guest cmbk]

Sikke et fjols. Hold nu op, altså. Der skal to til tango og hvis I var enige om at droppe beskyttelsen og "lade det ske" så kan du umuligt have snydt ham. MEN det er jo så let bare at sige.

Kan det være hans mor der har haft en voldsom reaktion på dette, og derudfra er han simpelthen blevet bange? Jeg mener, mødre har det med at have en enorm indflydelse på mænd... Især hvis mødrene er dominerende og mændene bare en lille smule svage. Nå, et sidespring.

Først vil jeg sende dig et kæmpe kram og sige at det nok skal gå. Det lyder SÅ fandens klicheramt, men ikke desto mindre ER det sandt. Du lader til at være en klog og stærk pige, der heldigvis har et godt og støttende bagland.

DU er stadig i lykkelige omstændigheder, for du venter dig livets største gave. Og så er din eks/kæreste et enormt kvaj, for det er da virkelig ham der mister noget her.... Både en skøn kæreste, og et kommende barn - Hvis han vælger ikke, at have noget med "det" at gøre.

Jeg kan godt forstå, at du er forvirret og delvis ulykkelig - Men giv dig selv noget tid til at acceptere situationen som den er, og arbejd ud fra det - Nemlig, at du skal være mor og det er helt fantastisk!! :biglove

[Mannie]

Kunne sige en masse ikke-særlig-kønne-ting-om-den-dreng!

men jeg lader vær for tror ikke det hjælper en disse!

Bare fordi abort findes, er det jo ikke en "fortryd"knap der kan bruges som man lyster.

I min verden bør det kun benyttes hvis det er bedre for barnet -altså ikke forældrene!!

man kan ikke bare dyrke ubeskyttet sex uden også at tage koncekvenserne af det.

i starten af min mand og mit forhold, troede jeg en periode jeg var gravid og min kæreste sagde til mig at hvis jeg var og ikke fik det fjernet ville han gå fra mig.

Fik sagt til ham at hvis det var sådan han havde det var han ikke voksen nok til at have sex og så kunne han jo undvære indtil han var klar til at tage følgerne!

Jeg brugte p-piller, men der er jo en chance og det vidste han udemærket godt!

Det fik ham hurtigt til at indse at han havde været et fjols, for selvfølgelig var jeg ikke blevet gravid med vilje hvis det var, og selvfølgelig ville han tage det med hvis det kom dertil.

Det er over 5 år siden nu, og nu er vi gift. Nu er han klar til at vi smider pillerne og laver en baby.

Hvad jeg ville med dette? Tja, fortælle dig at drenge har det med at gå i panik ved tanken om en baby og det ansvar der følger med, men at de med tiden vokser med opgaven.

Vær du bare glad for han ikke reagerede som min venindes kæreste gjorde, han tævede hende da han fik besked om han skulle være far, og sidder nu i spjældet. Hun har født den skønneste lille datter og klarer rollen som alenemor helt perfekt.

Det kan godt være at det er manden som er det "stærke køn" men det er os kvinder som kan klare mest!

:kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram :kram

[MLM]

Først tænker jeg snot forkælet røvhul, men derefter lad ham lige få lidt luft og se hvad der sker de næste par dage.

Ved du hvad han har talt med sin mor om ?

[Guest Majkat]

:kram til dig!

Den opførsel har du da ikke fortjent. Jeg håber han kommer på bedre tanker.

[MamatilJ&M]

Stort :kram Han skulle skamme sig. Man er jo 2 om at lave en baby

Håber han vokser med opgaven og at udflåddet ikke betyder noget :kram2

[Guest]

jeg tænker også om det kan være din svigermor, som har sagt noget til ham. Om man evt. skulle tage ud og snakke med svigermor om det hele, og høre, hvad hun har at sige til det hele. Måske er hun negativ omkring det (det var min nieces farmor også, da min søster var blevet gravid, men de ord har hun bidt i sig siden og undskyldt mange gang)Men det kan jo også være hun faktisk slet ikke er negativ stillet, og din kæreste bare er i en chok tilstand lige nu...

Om ikke andet, så håber jeg, at han kommer på bedre tanker og er meget undskyldende over hans opførsel

:kram :kram :kram til dig

[Sarahb_dk]

Han skulle simpelthen have nogle smæk :klap En ting er, at man kan komme til at sige dumme ting når man skændes, men nogle ting er bare ikke ok! Kan fortælle, at en af mine kollegers mand reagerede på næsten samme måde... Og det var næsten endnu værre, for de havde været i fertilitetsbehandling og alligevel følte han sig snydt og mente, at hun havde ødelagt hans liv?? :blink :blink undskyld, men hvad foregår der oppe i hovedet på dem?

Du får lige et :kram herfra, jeg håber i finder ud af det på den ene eller den anden måde :)

[Miss-Mette]

:kram det er vist din kære svigermor du skal tage en alvorlig snak med!!!

Det lyder som om det er hende der har overbevidst ham om at JERES beslutning er forkert, siden han pludselig skifter mening :kram2

[Chris123]

Tusind tak for alle jeres mange svar! Det har gjort godt at læse! :)

Jeg ved ikke præcis hvad de har snakket om, kun at hun mener det er for tidligt..

Har skam også overvejet at tage med ud til hende og få taget en snak med hende, men skal lige have det hele lidt på afstand først, så jeg kan være voksen og velovervejet omkring det hele og ikke bare en følelsesmæssig vulkan :whistling

Vi snakkede her til aften om det hele og han undskyldte mange gange, for at have sagt at jeg havde snydt ham, han vidste selvfølgelig godt at det ikke var rigtig. Vi havde faktisk en rigtig god samtale, indtil det gik op for ham at jeg stod fast på min beslutning og så begyndte han ellers at snakke om hvordan jeg ville ødelægge barnet, fordi det ikke fik muligheden for en kernefamilie, hvor egoistisk jeg er og om hvordan han så ville kræve 50% samvær med barnet, så snart det fylder 1 år (går udfra han har de informationer fra hans mor..) han vil søge fuld forældremyndighed og så videre og så videre.. Armen altså! Det er jo slet ikk den mand jeg kender! Jeg sagde til ham, at jeg da synes det ville være fantastisk for vores barn, hvis dets far ville kæmpe så meget for det!

Det var hårdt at sidde og høre på, men som bekendt er det svært at skændes med en person, der lytter og anderkender.. Synes faktisk vi endte med at slutte på nogenlunde god fod. Har foreslået ham, at vi går til en neutral person og får det hele snakket igennem igen, det tænker han så lige over om han vil være med til..

Gud hvor er det altså bare surrealtistisk det hele! Håber bare han snart bliver sig selv igen.. Han er et følelsesmæssig rod lige nu :( Er bare glad for at jeg har 2 ugers sommerferie, så jeg har tid til at få styr på den her situation vi er havnet i.. :)

[Malouski]

Ej, nu har jeg prøvet at skrive noget flere gange, men ved egentlig ikke, hvad jeg skal sige. Er helt rystet. Hold nu kæft, en hat :angry Det er sgu da ikke en eller anden vase med 14 dages fuld returret, man har købt, og bagefter fortryder, fordi man alligevel ikke heeelt synes, den passer ind...

[Guest]

hold da op, hvor er du sej. Jeg synes du tacklede ham så godt. Jeg tror slet ikke, jeg havde kunne magte at sidde og høre på hans sludder.

Tror han selv på, at du vil give barnet fra dig, når det er født, og da slet ikke til en med de holdninger, som han kommer med.

Jeg håber seriøst, at han kommer til sig selv, og at han formår at få sagt undskyld og viser, hvor ulykkelig han er over den opførsel, som han har lagt for dagen. For jeg tænker jo lidt, om du overhovedet vil have ham, når han har skabt sig på den måde. Han har jo netop nu vist sin true color...

[Mommy]

Puha sikke en gang rod for dig. Det er virkelig trist at læse at der findes mænd der så brat kan ændre sig så meget. Men hvor var det godt han trods alt kom hjem så i kunne få snakket om det og hold da op hvor jeg synes du taklede samtalen vildt flot. Dine tanker omkring anerkendelse af ham i samtalen tager jeg virkelig hatten af for. Jeg ville selv have siddet med kløerne fremme hvis min mand var begyndt at snakke om fuld forældre myndighed og at jeg tog dårlige beslutninger for barnet. Kæmpe ros til dig.

Håber virkelig han lige skal rase af og kommer sig over chokket, så han kan få sagt ordentligt undskyld og så i sammen kan nyde den dejlige ventetid og det lille vidunder, når det kommer til verden til næste år.

Må jeg spørge hvor længe i har været sammen siden din svigermor er af den opfattelse at det er for tidligt? Jeg synes jo det er vidt forskelligt hvornår man føler sig klar!!!! Eller er det pga jeres alder hun tænker sådan? Igen er jeg af samme holdning: Det er SÅ individuelt og man kan da være en ligeså god mor om man er 18 eller 38....

[Guest cmbk]

Sikke noget. Jeg synes, at du tacklede situationen rigtig flot. Der er ikke andet at gøre end at være den voksne, for det er han jo på intet tidspunkt - Ødelægge barnet fordi det ikke vokser op i en kernefamilie? Herregud. Kommer han selv fra en kernefamilie? Nå. Jeg vil stadig bare give dig et kram, og ønske at det hele bedres for jer :)

[PP74]

Panikreaktion!?? ØV! Hvor er det bare helt vildt uansvarligt!!!! Min første tanke; gadvide hvor gammel han er!!???

Kæmpe stort :kram til dig! Godt du har god opbakning fra familie!

[Guest Cirkeline88]

sikke noget rod, han virker ærlig talt ikke særlig voksen. Synes du tager hele den dumme situation rigtig flot.

Jeg mener nu ikke at man kan blive ødelagt af ikke at vokse op i en kernefamilie, det er der jo helt ærligt ikk mange der gør mere. Heller ikke mig, og jeg synes nu selv jeg er ret normal :whistling

Jeg ville bare lige give dig en krammer, og sige at du nok skal klare det uanset udfaldet af alt det her, og du bliver en fantastisk mor for dit barn :loveshower og du har heldigvis en familie som bakker dig op og er der for dig, og det er fantastisk :biglove