PP74

Spontan abort

30 indlæg i dette emne

Hej...

måske det er her i dette forum jeg kan få luft for mine tanker og min ked-af-det-hed... Igår morges var jeg til scanning hos privat JM, var bekymret, dårlig mavefornemmelse samt brunligt udflåd siden mandag. Desværre havde jeg ret i mine bange anelser :( Jeg skulle have været 9+2, men der var ikke længere hjerteblink. Vi var til tidlig scanning 6+1, ifølge JM er "det" gået til lige efter vi var hos hende sidst. Lige nu fortryder jeg inderligt at vi tog til tidlig scanning og så de fine hjerteblink! Det hele blev så meget mere virkeligt, og vi fælte os nærmest uovervindelige....

Selvom jeg inderst inde godt var klar over det gjorde det bare så ondt...alt styrtede lige i grus. Var på Skejby igår aftes og har fik medicinsk abort, så nu ligger jeg her og stormbløder. Har så meget brug for at høre fra nogen der har været igennem det samme! Beretninger og gode råd modtages med stor glæde....TAK :)

De bedste hilsner PP74

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Ved hvad du går igennem :kram Har selv haft på en MA og en SA :( Ved ikke om du har adgang til abort-forummet,men hvis du har kan du læse min beretning der

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for dit svar :) ...og nej, jeg har ikke adgang til abort-forummet, ved du hvordna jeg kan få det?

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for dit svar :) ...og nej, jeg har ikke adgang til abort-forummet, ved du hvordna jeg kan få det?

Det er vist noget med et vis antal besvarelser man skal have lavet... men hvor mange ved jeg ikke lige....

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øv øv øv det er jeg rigtig ked af at hører, det gør bare så ondt :boo Har selv prøvet det...... Men ved du hvad, nu er jeg i 37 uge. Så når du føler dig klar så bare op på hesten igen, det virkede for mig :seng

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan da forresten lige tilføje at jeg aborterede første gang i 8, men det blev først opdaget ved en scanning 2 uger senere. Det var i december 2010. Aborterede så igen i august 2011 - her var jeg i uge 6. Var så heldig at blive gravid igen med det samme efter den seneste abort, så jeg stod med II mindre end en måned efter, at jeg havde aborteret og det har resulteret i min skønne datter, der er 16 dage gammel i dag :biglove Det du har gået og skal igennem er så ubeskriveligt hårdt, men det bliver bedre med tiden. Du må bare ikke miste modet...

Der er en af de andre herinde, der mener, at man skal have 10 besvarelser for at kunne se "abort"-forummet. Der er en del derinde, der har stået i samme situation som dig.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg aborterede 7+4 d 28/5... Jeg ved hvordan du har det, og det er bare så hårdt! :kram :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har også haft et par aborter.. Første gang, så vi også et fantastisk hjerteblink, for et par uger senere at få at vide baby var gået til :boo

I dag er jeg 39+1, og venter en fin lille pige :7himmel

Det er pisse hårdt, at være igennem - tal om det og græd.. Selvom nogen ikke forstår at man kan være så ked, så har man altså bare brug for at græde det ud... :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Øv øv øv det er jeg rigtig ked af at hører, det gør bare så ondt :boo Har selv prøvet det...... Men ved du hvad, nu er jeg i 37 uge. Så når du føler dig klar så bare op på hesten igen, det virkede for mig :seng

:kram

hvor er det bare dejligt at høre! :) Stort tillykke :) :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan da forresten lige tilføje at jeg aborterede første gang i 8, men det blev først opdaget ved en scanning 2 uger senere. Det var i december 2010. Aborterede så igen i august 2011 - her var jeg i uge 6. Var så heldig at blive gravid igen med det samme efter den seneste abort, så jeg stod med II mindre end en måned efter, at jeg havde aborteret og det har resulteret i min skønne datter, der er 16 dage gammel i dag :biglove Det du har gået og skal igennem er så ubeskriveligt hårdt, men det bliver bedre med tiden. Du må bare ikke miste modet...

Der er en af de andre herinde, der mener, at man skal have 10 besvarelser for at kunne se "abort"-forummet. Der er en del derinde, der har stået i samme situation som dig.

Det er så skønt at høre de gode historier, dejligt at du har fået en datter efter hård "kamp"....synes det er vældigt uoverskueligt lige nu...men måske der også er en million hormoner der fræer rundt i min krop lige nu, sådan føles det! Tuder over ALT! :boo :boo

Forhåbenligt ser det hele lidt lysere ud om nogle dage...tak for positive vibes! :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har også haft et par aborter.. Første gang, så vi også et fantastisk hjerteblink, for et par uger senere at få at vide baby var gået til :boo

I dag er jeg 39+1, og venter en fin lille pige :7himmel

Det er pisse hårdt, at være igennem - tal om det og græd.. Selvom nogen ikke forstår at man kan være så ked, så har man altså bare brug for at græde det ud... :kram

Ja...og kan slet ikke lade være med at græde! Hvor skønt for dig med en fødsel lige om hjørnet! :loveshower

Så skønt med de gode historier herinde, det giver håb! Tak :) og pøj pøj :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg aborterede 7+4 d 28/5... Jeg ved hvordan du har det, og det er bare så hårdt! :kram :kram2

Årh ja...og hvordan har du det så nu knap 4 uger efter? Lige nu kan jeg ikke se mig ud af det...håber alt er lysere imorgen.... eller bare snart! :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg kan da forresten lige tilføje at jeg aborterede første gang i 8, men det blev først opdaget ved en scanning 2 uger senere. Det var i december 2010. Aborterede så igen i august 2011 - her var jeg i uge 6. Var så heldig at blive gravid igen med det samme efter den seneste abort, så jeg stod med II mindre end en måned efter, at jeg havde aborteret og det har resulteret i min skønne datter, der er 16 dage gammel i dag :biglove Det du har gået og skal igennem er så ubeskriveligt hårdt, men det bliver bedre med tiden. Du må bare ikke miste modet...

Der er en af de andre herinde, der mener, at man skal have 10 besvarelser for at kunne se "abort"-forummet. Der er en del derinde, der har stået i samme situation som dig.

Kan se du har været inde og undersøge det, tak :) :kram Håber jeg finder en adgang til abort forum, det er NU jeg har brug for det!

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kan se du har været inde og undersøge det, tak :) :kram Håber jeg finder en adgang til abort forum, det er NU jeg har brug for det!

Du har umiddelbart snart de besvarelser der skal til :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har aborteret i 2004 i 11. Uge og i 2005 i 7. Uge. Jeg fik en datter i 2006 aborterede igen i 2008 i 7. Uge fik en datter i 2009 og aborterede i februar 2012 i 10. Uge og er nu gravid for 7. Gang og er pt i 8. Uge.

Det er bare skide hårdt og ingen kan sætte sig ind i alle de følelser og tanker der ryger igennem på sådan et tidspunkt. Det er svært psykisk at komme ovenpå, men det har holdt mig oppe at kunne snakke ærligt om det.

Herinde på BK kan man altid få god opbakning, men det betyder også meget at få det IRL. Snak om det, græd og se derefter fremad.

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har også oplevet en spontan abort - var 6 uger henne. Et halvt år efter blev jeg gravid igen og lige nu går jeg blot og venter på, at min lille søn vil komme til verden (40+5 i dag).

Det er hårdt at opleve en abort, men som de andre skriver, så brug gerne os herinde.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Endnu en der har mistet melder sig på banen og som kender det punkt, hvor du befinder dig nu :kram

Jeg havde en MA i overgangen mellem august-september sidste år, lægerne troede det var en SA, men efter knap en uge viste det sig at være en MA, så fik lavet en udskrabning. Jeg var 6+1 da jeg begyndte at bløde.

Jeg blev gravid igen ved første mens efter udskrabningen og er nu 37+6 :loveshower Så også et eksempel på, at det nok skal lykkedes igen og gå godt :)

Brug endelig forumet her- det er et godt sted :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

desværre kan jeg også forholde mig til det :(

har mistet to gange, hvor jeg var 7 uger henne og en gang hvor jeg var i 11.uge.

Som de andre siger, så er det hårdt, men brug endelig dette forum og andre i dit liv til at få snakket ud :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Årh ja...og hvordan har du det så nu knap 4 uger efter? Lige nu kan jeg ikke se mig ud af det...håber alt er lysere imorgen.... eller bare snart! :kram

Jeg har det okay.. Vi er igang med at prøve igen, men jeg kan mærke at jeg er bange. Både for at abortere igen og for at det bliver svært at blive gravid. Men det skal nok lysne op snart. Snak om det og græd alt det du har behov for. Det hjalp ved mig. Kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Først og fremmest en KÆMPE :kram2 til dig. Det er SÅ hårdt og unfair at man skal opleve den smerte, det er virkelig hårdt.

Efter 3 års prøven (det sidste år med hjælp), lykkedes det os at blive gravide i dec. 11, men fandt ud af 2 dage inden nakkefolds skanningen, at baby var død. Der var jeg i uge 12. Meget hårdt når det sker så sent. eg fik kirurgisk abort, da de sagde den var for stor til medicinsk. Dette skete d. 6 marts, og jeg havde så sent som i går en mega tudetur over det igen, så det gør stadig meget ondt. Dog er vi gået i behandling igen.

Det vil være hårdt og gøre ondt i lang tid, men dagene med tudeture, bliver der heldigvis længere og længere igennem. Men det ændrer stadig ikke på de tanker man får omkring andre som bliver gravide (om man syntes pludselig ikke man er omgivet af andet, end gravide tøser), at det er pisse unfair de må gå igennem hele deres graviditeter uden problemer, eller bliver gravide uden problemer.

Det er helt ok og naturligt at være super super ked af det, og have disse tanker, det bliver bedre med tiden... Jeg føler virkelig med dig, og jeg håber i får mod på at prøve igen inden så længe. :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Årh hvor er det bare træls for jer.. Ved hvad du gennemgår... Jeg havde en SA i august sidste år, men fik faktisk aldrig min mens derefter og har nu for knap 4 uger siden født en dejlig dreng.. Så ønsker dig alt godt og fortælle at det sagtens kan lade sig gøre.. bearhug.gif

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ved hvad du går gennem, for lidt over to uger siden var jeg til scanning 9+0 og fik beskeden at der ikke var hjerteblink. Min verden brød fuldstændig sammen.

Jeg har været så ked af det så jeg troede jeg ikke fandt op igen. Men jeg er på vej op, med en tudetur ind i mellem. Jeg blev sygemeldt fra mit arbejde og skal faktisk først tilbage midt i næste uge. Har slet ikke kunnet samle mig om det. Har haft brug for mine formiddage herhjemme til bare at tude og ha lov til at være ked af det.

Vi forsøger os osse igen, selv om jeg er bange og frygter hvad det bringer med sig.

Jeg tror på det, det er jeg nødt til.

Du skal give dig selv lov til at være lige præcis så ked af det som du er. Nogle kommer hurtigere over det end andre. Alle måder at sørge på er ok. Du skal nok komme frem selv om vejen er hård og gør ondt.

Jeg tror aldrig man glemmer det, og i en evt ny graviditet har man fået et ar på sjælen som vil gøre denne graviditet lidt mere "angst-præget"... hvert fald til man er ovre de 12 uge... frygter jeg lidt.

Kram til dig :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Endnu en der har mistet melder sig på banen og som kender det punkt, hvor du befinder dig nu :kram

Jeg havde en MA i overgangen mellem august-september sidste år, lægerne troede det var en SA, men efter knap en uge viste det sig at være en MA, så fik lavet en udskrabning. Jeg var 6+1 da jeg begyndte at bløde.

Jeg blev gravid igen ved første mens efter udskrabningen og er nu 37+6 :loveshower Så også et eksempel på, at det nok skal lykkedes igen og gå godt :)

Brug endelig forumet her- det er et godt sted :)

Hvor er det bare skønt at høre, og meget opløftende!!!! :) TAK! Og så kan jeg se at jeg slet ikke har styr på termerne! Det var vel egentlig en MA jeg havde så? En SA er når aborten går igang af sig selv, eller?

Måske lige gyldigt nu...men prøver at trøste mig med at min krop ikke afstødte noget...

Idag er heldigvis lysere, alle de gode eksempler hjælper på optimismen og lysten til at prøve igen! :) Så TAK :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg har aborteret i 2004 i 11. Uge og i 2005 i 7. Uge. Jeg fik en datter i 2006 aborterede igen i 2008 i 7. Uge fik en datter i 2009 og aborterede i februar 2012 i 10. Uge og er nu gravid for 7. Gang og er pt i 8. Uge.

Det er bare skide hårdt og ingen kan sætte sig ind i alle de følelser og tanker der ryger igennem på sådan et tidspunkt. Det er svært psykisk at komme ovenpå, men det har holdt mig oppe at kunne snakke ærligt om det.

Herinde på BK kan man altid få god opbakning, men det betyder også meget at få det IRL. Snak om det, græd og se derefter fremad.

:kram

Pyyh...tænker på hvor meget du har været igennem...og hvordan det må være...kan man slippe frygten for at det kan ske igen? Hatten af for dig! :) :) :) og tak! Du giver mod!! :) :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg ved hvad du går gennem, for lidt over to uger siden var jeg til scanning 9+0 og fik beskeden at der ikke var hjerteblink. Min verden brød fuldstændig sammen.

Jeg har været så ked af det så jeg troede jeg ikke fandt op igen. Men jeg er på vej op, med en tudetur ind i mellem. Jeg blev sygemeldt fra mit arbejde og skal faktisk først tilbage midt i næste uge. Har slet ikke kunnet samle mig om det. Har haft brug for mine formiddage herhjemme til bare at tude og ha lov til at være ked af det.

Vi forsøger os osse igen, selv om jeg er bange og frygter hvad det bringer med sig.

Jeg tror på det, det er jeg nødt til.

Du skal give dig selv lov til at være lige præcis så ked af det som du er. Nogle kommer hurtigere over det end andre. Alle måder at sørge på er ok. Du skal nok komme frem selv om vejen er hård og gør ondt.

Jeg tror aldrig man glemmer det, og i en evt ny graviditet har man fået et ar på sjælen som vil gøre denne graviditet lidt mere "angst-præget"... hvert fald til man er ovre de 12 uge... frygter jeg lidt.

Kram til dig :kram2

TAK! for dit svar! OG hvor gør det mig ondt at høre! Hvor sker det bare for alt for mange.....

Har idag forsøgt mig med adspredelse...hele dagen igår gik under dynen med tusind tudeture. Idag har jeg været ude i verden! Dog ikke uden at bryde tudende sammen i et bolighus med en fin fin tremmeseng :(

Tænker ligesom dig at det her kommer til at sætte sig...og hvis jeg bliver gravid igen bliver det helt sikkert med en masse frygt og angst i rygsækken...håber jeg kan slippe det hele og slappe lidt af....mon ikke det gør det lettere at blive gravid igen..og er bedre for fostret, hvis man bliver gravid igen? Det tror jeg! Og jeg vil også bare tro på at det her nok skal lykkes :) Pøj pøj til dig og stort kram :kram2

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER