Min søn har ingen respekt for mig

[ChannieB]

Hej alle sammen :)

Min søn er fra okt 08 og ja som overskriften siger så har han ingen respekt for mig. Hvis han gør noget forkert og jeg bliver sur på ham eller forklare ham at det vil jeg ikke have at han gør, så griner han bare af mig. Det er meget frustrerende :(

Jeg har os altid haft problemer med at få ham til at sove, (skal siges at jeg hele tiden har været alene med ham, og han ikke har været hos sin far), det har været en kamp hver aften, hvor han har tudet, og skreget og kommet ned til mig i stuen. De fleste gange måtte jeg overgi mig da kl. altid blev omkring 23 og han stadig ikke have givet op, og så kom han ned og sidde i sofaen med dynen, og så gik der max 10 min så sov han.

Jeg kan stadig ikke ligge ham i seng uden at han render op flere gange. Jeg har så fået mig en kæreste, somhan så har respekt for. Så det er faktisk ham der putter ham i seng hver aften, han skal bare kigge på ham når han kommer ud fra sit værelse, så skynder han sig ind i seng igen.. Men kan jo ikke være rigtig at det skal være sådan? :gal

OG det er os i andre situationer, feks nårhan laver ballade. JEg ved ikke hvad jeg skal gøre??? Nogle gode råd? :help

KH Channie

[Mistel]

Hmm - jeg vil starte med at trøste mig selv med, at de ALLERbedste råd om børneopdragelse, det er dem man får fra folk, der ikke selv har børn, ikke sandt?! ;) Jeg har ikke selv børn - men det jeg tænker, når jeg læser dit indlæg er, at dels er han jo nok i en alder, hvor det gælder rigtig meget om at prøve grænser af. Men måske også at han har opdaget, at han har held med det hos dig og ikke hos din kæreste. Så måske skal du kigge lidt grundigt på den måde, du kommunikerer med din søn - om du rent faktisk mener, det du siger. Sådan helt inde fra. Og om det har /skal have en eller anden form for (alderstilsvarende) konsekvens, når man ikke gør, som mor siger. Bare en tanke herfra.

[Natascha Arnvig Nielsen]

Vi har samme problem med vores pige der snart bliver 5 år.

Hun høre ikke en dyt efter hvad der bliver sagt, og kan ligeledes skrige i gud jeg ved ikke hvor længe, hvor vi faktisk overgiver os før hende.

Detsværre må jeg jo sige at fejlen ligge ved os, vi er ikke faste nok, eller skal jeg sige at idet vi overgiver os, sender vi en besked til hende om at hun ``vandt´´ vilket jo bare giver hende lyst til at gøre det igen, det virkede sidste gang.

Du skal sætte grænser, og fastholde dem.

Når du skal putte din søn, så lav et lille retual, læs en bog eller syng en sang, put ham kys ham på kinden. også god nat.

Når han så starter på at han vil ned til dig, skiger, og græder, skal du lige så stille lede ham tilbage i sengen, sige stille og roligt at nu skal han sove, kys ham på kinden, også gå igen.

Sådan skal du forsætte.

Ved godt at det vil blive hårdt, men i sisdte endne når han lige så stille finder ud af at du mener det, skal det nok lykkedes.

Problemet kan også være tryghed.

[Mette A.]

Nu har jeg også kun en meget lille datter, så har ikke så meget erfaring... men jeg må hoppe med på vognen med at du skal sætte grænser og HOLDE FAST i dem. Dvs du må ikke overgive dig. Det bliver superhårdt i starten, men når han først finder ud af at du altså mener hvad du siger og det ikke nytter noget at skabe sig, så bliver det (forhåbentlig) lettere.

Held og lykke med ham :kram

[Faith_2012]

Hmm - jeg vil starte med at trøste mig selv med, at de ALLERbedste råd om børneopdragelse, det er dem man får fra folk, der ikke selv har børn, ikke sandt?! ;) Jeg har ikke selv børn - men det jeg tænker, når jeg læser dit indlæg er, at dels er han jo nok i en alder, hvor det gælder rigtig meget om at prøve grænser af. Men måske også at han har opdaget, at han har held med det hos dig og ikke hos din kæreste. Så måske skal du kigge lidt grundigt på den måde, du kommunikerer med din søn - om du rent faktisk mener, det du siger. Sådan helt inde fra. Og om det har /skal have en eller anden form for (alderstilsvarende) konsekvens, når man ikke gør, som mor siger. Bare en tanke herfra.

Dette er et super indlæg :gp

Jeg er meget enig.

Det er bare SÅ vigtigt at din dreng kan stole på, at det du siger- er det du mener. Hvis du i virkeligheden synes et er ok at han er sammen med dig om aftenen, så lav en aftale med ham om at han gerne må sove på sofaen imens du er der- og så putter i sengen bagefter. fx.

Det er ikke fordi han løber om hjørner med dig, men børn er meget behovsstyrede- du skal vise dem hvordan det skal forgå- du ved hvad der er bedst for ham :)

[NewMom]

Mht. "balladen" så kan det være en ide at anskaffe dig et æggeur. Så forklare du din dreng at når han laver ballade kommer han ind på værelset indtil æggeuret ringer, fx 5 min. :)

[MLM]

Et simpel råd, tag en beslutning og giv dig under ingen omstændigheder :balloons