SilkeogSimon

Opførsel på 4 ½ årige og 3 årige

7 indlæg i dette emne

Hej piger.

Håber I kan hjælper mig.

Jeg er mor til Silke på 4 ½ år og Simon på 3 år. Der er 17 måneder mellem dem.

Jeg føler mig så ked af det for tiden. Jeg synes de skændes og slåes hele tiden, og jeg føler jeg går og skælder ud og er sur på dem det meste af dagen. Det kan være et marerit ikke at have planer en hel weekenden, da de hurtigt kommer til at kede sig, og hvad gør man så, ja så driller man hinanden. De er også begge i den alder hvor de prøver os af hele tiden,og sådan er det jo bare, men balancen er jo at finde hvor grænsen går.

Grunden til jeg skriver er jeg gerne vil høre hvordan jeres 4½ årig opføre sig. Synes tit Silke kan blive meget sur, smækker med dørene, blive helt vildt rarende at se på og kan finde på at slå løs på Simon hvis der ikke lige er en af mor og far i nærheden.(altså hvis han efter hendes mening driller) Sige alt muligt grimt om hendes far og jeg når vi har sendt hende ind på værelset. Dertil kommer hun næsten altid er ked af det når jeg aflevere hende i børnehaven. Hun vil ikke have jeg går, og græder rigtig tit. Jeg har prøvet rigtig mange ting for at få det til at blive bedre men intet har endnu hjulpet.

Vi har også et rigtig stort problem ved aftensmadstid ved bordet. Begge unger sidder rigtig dårligt ved bordet om aftenen. De gejler hinanden op, og gider ikke rigtig at spise. Det er forfærdentlig. Vi kan f.eks. ikke tage ud og spise med dem, det ville bare blive nej, stop det, spis så, hold nu op, STOP :-(

Jeg er bare så ked af det, håber nogen kan fortælle lidt om deres erfaringer.

Knus er trist mor

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Kæmpe kæmpe :kram

- Det lyder ufattelig hårdt! Ej hvor jeg føler med dig... og tænk at du ingen svar har fået endnu :(

Jeg ved ikke om jeg har nogen løsninger du kan bruge til noget... Men jeg var igennem en meget negativ periode med min ældste dreng, som nu er knapt 6 år- da han var 4-5 ca. Synes ikke vi lavede andet end at rette på ham og skælde ud- og han reagerede også meget negativt nogen gange, hvilket jeg ikke altid orkede, når det var dag ud og dag ind...

Men det viste sig (som altid) at det faktisk var os voksne der var problemet. Istedet for at VISE ham hvordan man hyggede sig og lavede sjove og gode ting sammen.. så blev vi bare irriterede over at han ikke kunne finde ud af det....... Så i dag snakker vi anderledes til ham.. fx kan jeg sige "Jeg er helt vildt træt i dag, og har brug for ro i mit hovede- så jeg vil gerne have at du går ind og leger på værelet med de biler"- istedet for "Åh hvor du larmer! gå ind på værelset med bilerne".... Altså- jeg sætter ord på hvad jeg ØNSKER der skal ske istedet for hvad jeg IKKE ønsker... Selvom det virker som en bagatel, så har det kæmpe indvirkning... også når jeg skal bede ham om noget "jeg vil gerne have at du går ud og tager sko på nu" istedet for "gå ud og tag sko på" (det bliver ikke sagt i sur tone- men det lyder negativt og derfor hører han ikke efter)

Og så lyder det som om jeres børn savner jer :kram Har i prøvet at lave noget med børnene hver for sig, for formålet bare er at være tætte og hygge, som fx at læse en god bog i ro og mag? eller gå en tur hånd i hånd ned til en legeplads?... I kan skiftes til at tage et af børnene, så i får kontakt med dem begge... Jeg tror at hvis i giver dem virkelig KVALITETSTID i min 30 min om dagen hver dag- over en periode, så vil de slappe mere af og føle at i ser og hører dem. Mange gange så finder børn på de mest kreative måder at få ens opmærksomhed på hvis de føler man ikke ser dem. Fx at slåsse, larme, kaste med ting, gøre ting de ikke må osv.

Hvis de larmer og slåsser ved bordet- så sig højt: "Jeg synes vi skal HYGGE os lige nu- hvad med at vi alle sammen er stille og så fortæller (navnet på det ene barn) hvad han/hun har lavet i børnehave i dag?"- bagefter er det den andens tur... osv. Prøv at styrer jeres samværd med børnene på en måde, så i VISER dem hvordan i gerne vil have tingene skal være. Tal med dem om hvad de godt kunne tænke sig- hvad synes DE er hyggeligt?? og hvad kunne DE godt tænke sig, at der skete derhjemme?

Ej jeg ved ikke om jeg har skudt fuldstændig ved siden af- men synes da det er synd du er så trist, det er sq ikke sjovt :( Håber virkelig i får vendt bøtten på en positiv måde, så det ikke længere er så surt hjemme hos jer :kram2 :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har ingen børn selv endnu - men har arbejdet i en børnehave ;)

Faith har nogle rigtig gode pointer.. :)

Det er helt almindeligt at børn i 4 års alderen søger grænser :)

Jeg ville prøve at lave noget med børnene - hvis I nu laver noget, og aktiverer dem hver for sig, kommer de ikke op at skændes.. Det er ofte nok med en tur på legepladsen eller i skoven - HVOR FORÆLDRENE DELTAGER.. Ikke bare er til stede, men DELTAGER.. :) Gynger, finder blade osv osv.

Med hensyn til aftensmaden, er jeg nok ret kold: Men jeg går kraftigt ind for at børn sidder pænt og spiser. Kan de ikke det, så ville det få konsekvenser. Fx ville jeg give dem EN chance. Fortælle hvad konsekvensen var hvis de brød den (Det kan fx være at man kan sidde i et hjørne til alle andre er færdige med at spise, også få lov at spise alene bagefter).

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Har ingen børn selv endnu - men har arbejdet i en børnehave ;)

Faith har nogle rigtig gode pointer.. :)

Det er helt almindeligt at børn i 4 års alderen søger grænser :)

Jeg ville prøve at lave noget med børnene - hvis I nu laver noget, og aktiverer dem hver for sig, kommer de ikke op at skændes.. Det er ofte nok med en tur på legepladsen eller i skoven - HVOR FORÆLDRENE DELTAGER.. Ikke bare er til stede, men DELTAGER.. :) Gynger, finder blade osv osv.

Med hensyn til aftensmaden, er jeg nok ret kold: Men jeg går kraftigt ind for at børn sidder pænt og spiser. Kan de ikke det, så ville det få konsekvenser. Fx ville jeg give dem EN chance. Fortælle hvad konsekvensen var hvis de brød den (Det kan fx være at man kan sidde i et hjørne til alle andre er færdige med at spise, også få lov at spise alene bagefter).

Jeg tror bare ikke på at så små børn altid handler i trods eller har brug for en knivskarp konsekvens hver gang de ikke opfører sig efter bogen. Hvis man istedet viser/fortæller dem hvad man godt kunne tænke sig - istedet for at true barnet med konsekvenser (fx "hvis du ikke sidder stille nu, så får du ingen mad!") virker meget bedre. Barnet er simpelthen ikke stort nok til at kunne tage ansvar for at opfører sig som forældrene vil have det endnu... Når de kommer i skolealderen er det måske sevet lidt mere ind og de begynder at kunne styre deres lystimpulser- indtil da, er de meget styret af følelser og deres umiddelbare behov.

Altså self. skal man da opdrage sine børn og lærer dem gode mannér, men det kan man gøre på rigtig mange måder- og jeg tror at en positiv indgangsvinkel virker bedre- specielt i en situation som trådstarter, hvor kontakten er så gennem"syret" negativ meget af dagen..

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusind tak for jeres imputs.

Der er klart nogle ting og råd jeg kan bruge til noget.

Problemet lige i tiden er at min mand har benet i gips, og det har han haft i 3 uger nu. Og vi skal forvente der går 5 uger mere inden han kan begynde at gå på det. Det gør det hele svære og hårdere for mig at nå.

At passe hus, 2 små børn, fuld tids arbejde, "syg" mand, og alt det andet der nu kommer til, er job nok i sig selv. Jeg prøver at gi alt min eks. tid til børnene men det kan godt komme til at knibe lidt med tiden.

Vi læser ALTID en bog med børnene om aftenen og der deler vi os også op så de hver især får deres far og mor lidt i fred.

Jeg tror bestemt, du-Faith har ret i det betyder rigtig meget hvordan jeg snakker til børnene, og det vil jeg begynde at tænke mere over.

Særligt kan jeg godt lide din pointe med at snakke noget mere med børnene hver for sig til aftensmaden, og lade dem fortælle hvad de har lavet uden den anden afbryder. Det skal der arbejdes med så må vi jo se hvordan det gået.

Vi har nemlig prøvet det Myliona skriver, med konsekvenser når de ikke sidder ordentlig, men det virker ikke mere end 10 min så er det glemt igen. Og det har både været, komme på værelset, sidde i et hjørne, ikke få fredags snolder selvom den anden får osv. Det virker bare ikke hjemme ved os, i hvert fald ikke ved bordet. Det er underligt nok også mest til aftensmad vi har problemet :-(

Tak for svar piger.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

det glæder mig at andre slås med det samme som mig!

Mine 2 tore der nu er 13 og 10 har hele deres liv haft et hunde katte forhold. Jeg er kommet til den konklusion, at det er deres kemi den er gal med. Det har altid været sådan og syntes ikke det bliver bedre. Bliver altid så misundelig når jeg ser søskende, der trives i hinandens selskab. Har desværre ingen løsningsforslag, men kigger interasseret med i denne tråd.

Så føler virkelig med dig!

Linda

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kæmpe kæmpe :kram

- Det lyder ufattelig hårdt! Ej hvor jeg føler med dig... og tænk at du ingen svar har fået endnu :(

Jeg ved ikke om jeg har nogen løsninger du kan bruge til noget... Men jeg var igennem en meget negativ periode med min ældste dreng, som nu er knapt 6 år- da han var 4-5 ca. Synes ikke vi lavede andet end at rette på ham og skælde ud- og han reagerede også meget negativt nogen gange, hvilket jeg ikke altid orkede, når det var dag ud og dag ind...

Men det viste sig (som altid) at det faktisk var os voksne der var problemet. Istedet for at VISE ham hvordan man hyggede sig og lavede sjove og gode ting sammen.. så blev vi bare irriterede over at han ikke kunne finde ud af det....... Så i dag snakker vi anderledes til ham.. fx kan jeg sige "Jeg er helt vildt træt i dag, og har brug for ro i mit hovede- så jeg vil gerne have at du går ind og leger på værelet med de biler"- istedet for "Åh hvor du larmer! gå ind på værelset med bilerne".... Altså- jeg sætter ord på hvad jeg ØNSKER der skal ske istedet for hvad jeg IKKE ønsker... Selvom det virker som en bagatel, så har det kæmpe indvirkning... også når jeg skal bede ham om noget "jeg vil gerne have at du går ud og tager sko på nu" istedet for "gå ud og tag sko på" (det bliver ikke sagt i sur tone- men det lyder negativt og derfor hører han ikke efter)

Og så lyder det som om jeres børn savner jer :kram Har i prøvet at lave noget med børnene hver for sig, for formålet bare er at være tætte og hygge, som fx at læse en god bog i ro og mag? eller gå en tur hånd i hånd ned til en legeplads?... I kan skiftes til at tage et af børnene, så i får kontakt med dem begge... Jeg tror at hvis i giver dem virkelig KVALITETSTID i min 30 min om dagen hver dag- over en periode, så vil de slappe mere af og føle at i ser og hører dem. Mange gange så finder børn på de mest kreative måder at få ens opmærksomhed på hvis de føler man ikke ser dem. Fx at slåsse, larme, kaste med ting, gøre ting de ikke må osv.

Hvis de larmer og slåsser ved bordet- så sig højt: "Jeg synes vi skal HYGGE os lige nu- hvad med at vi alle sammen er stille og så fortæller (navnet på det ene barn) hvad han/hun har lavet i børnehave i dag?"- bagefter er det den andens tur... osv. Prøv at styrer jeres samværd med børnene på en måde, så i VISER dem hvordan i gerne vil have tingene skal være. Tal med dem om hvad de godt kunne tænke sig- hvad synes DE er hyggeligt?? og hvad kunne DE godt tænke sig, at der skete derhjemme?

Ej jeg ved ikke om jeg har skudt fuldstændig ved siden af- men synes da det er synd du er så trist, det er sq ikke sjovt :( Håber virkelig i får vendt bøtten på en positiv måde, så det ikke længere er så surt hjemme hos jer :kram2 :kram

Helt igennem super indlæg og gode råd! Jeg er helt enig med dig, og tror du rammer hovedet på sømmet i præcis denne situation :super

Generelt præges kommunikationsformen mellem mange familiemedlemmer af kommandoer og konsekvenser - og det er synd og skam. Man opnår meget ved at have lidt mere tålmodighed med at forklare tingene, så børnene rent faktisk får lyst til at gøre det man ønsker.

Det handler om at have en klar udmelding, men tingene bør siges i respekt for det lille menneske der sidder overfor een.

Den alder børnene har nu er en alder hvor der skabes mere selvstændighed, men jeg tror det ervigtigt at man som forælder vejleder børnene i hvordan de udvikler den.

Mht. skænderierne mellem børnene tror jeg også i skal være omhyggelige omkring hvordan i får vist dem, hvordan de kan hygge sig sammen, i stedet for blot at skælde ud når de kommer op at toppes.

Jeg håber, det vil lykkedes for jer :kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER