julie76

Udfordrende mormor

13 indlæg i dette emne

Uha, hvor er jeg glad for at jeg har fundet vej tilbage til dette forum.

Skal lige af med noget, og ville glæde mig over eventuelle reaktioner : )

Det er jo koldt. Mikkel er 19 måneder og en vild og meget fysisk dreng. Han bliver afleveret i klapvogn hver morgen i vuggestue. Har selvfølgelig godt med tøj på, bare ikke uld, det kan han ikke tåle. En lækker norsk flyverdragt, de rigtige dyre goretex - jeg skal komme efter dig hvad de ikke kan - støvler. Vanter - begrænset i brug da han selv hiver dem af og elefant hue. Mikkel er ikke vild med blæst eller kulde og reagerer ved at græde og være utilfreds. Kan godt mærke når vi kommer hjem, at hans små hænder er kolde, han har også kun nogle små strikvanter på da det er de eneste han ikke kan hive af. De andre flipper han helt ud over, så jeg tænkte at disse var bedre end ingen ting.

Hans lille ansigt er selvsagt også koldt når vi kommer hjem. Næse og kinder. Men jeg tænker at det er meget naturligt. Jeg fryser jo også, jeg kan bare sige det. " Hold op hvor er det bare koldt", det kan han ikke endnu, derfor græder han i stedet for.

Nå, men min dejlige mor, med alle hendes velmenende ord, ringede så i går aftes på et sent tidspunkt, hvor hun ikke normalt ringer. Siger hun har tænkt lidt over det og hvorfor vi ikke bruger barnevognen - og voksiposen fra sidste år.. Jeg kan sagtens høre hvor hun vil hen og siger pænt til hende, at tak for omtanken mor, men vi har styr på det. Men hun bliver ved med hvorfor vi ikke får barnevognen frem osv.

Barnevognen har vi faktisk stillet væk. Mikkel har aldrig sovet godt i den. Sover fint 3 timer til middag i sin dejlige seng og sover i krybe i vug. Han vil op og ned og op og ned af vognen hele tiden og det er meget nemmere med klapvognen, og så er der ikke rigtig nogle argumenter for hvorfor vi skal bruge barnevognen når klapvognen fungerer.. Og så er det jo lige det med at det er hans hænder og ansigt han fryser. Slet ikke resten af kroppen, så en barnevogn ville ikke afhjælpe det, og Mikkel er ikke en dreng du sådan putter tæpper omkring, han har et stort krav om bevægelsesfrihed : )

Min udfordring lige nu, ligger i ikke at tage det så hårdt ind. Men resultatet blev at jeg googlede alt muligt om børn, vinter, kulde etc. for at se om jeg gjorde noget forkert, tjekkede hvad andre gjorde osv. Ellers har jeg været meget god til at lytte til mit hjerte, min fornuft og ikke mindst min søn. !!!

Min mor er også sådan en, som f.eks. igår, da jeg kom hjem og hun var på besøg, så syntes hun, hun hørte Mikkel sige av og pege sig på maven og hun udbrød "Jamen han har da ondt i maven..." - Mikkel sagde VOV og pegede på hunden, der er påtegnet hans t-shirt.

.Nu er det lidt svært at gengive hendes tonefald og ansigtsudtryk i de nævnte eksempler.. : )

Hvordan reagerer i - ja, jeg er førstegangs mor og det er ikke nemt at have tillid til sig selv hele tiden.. Konstant urolig om jeg gør det rigtige og når hun så kommer og sætter spørgsmålstegn ved mit moderskab, så bliver jeg simpelthen så meget i tvivl...

Hvad gør i andre her i kulden??

Hvad gør I med jeres mødre ??

Kærlig Hilsen

Julie

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

:kram2 jeg tror du er en super dejlig og god mor :kram2

MEd hensyn til mor, så siger jeg simpelthen til hende hun skal tie stille og jeg ved hvad der er bedst (også selvom jeg egentlig ikke gjorde det og heller ikk havde selvtillid på det punkt med at være første gangs mor) MEn for det meste ved hun at hun skal blande sig uden om, for konsekvent er jeg går med nadja eller hun ikke er inviteret fremover og hun vil jo meget gerne se hende.. Hvis jeg er i tvivl så spørger jeg og kun der vil jeg have råd.

Nadja er 13 mdr og henter hende også i klapvogn, vi har små 10 min. hjem. Hun har vanter på men synes også de bliver lidt kolde, men når vi kommer hjem varmer jeg dem lige med mine hænder lidt.. Ansigtet ja så længe det kun er kinder der bliver kolde det gør vores jo også så tror jeg ikke det gør noget..

:kram

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Sandie.

Tak for dit dejlige søde svar.. Jeg er åbenbart lige midt i den familiære krise. Der er lige opstået en ny situation - nu med min søster : ) Ahh, hvor er det dejligt at have et sted at smide af så det ikke hober sig op inden i en.

Min niece holder åbent hus på hendes skole. Jeg havde sagt i søndags at vi muligvis ville komme. Det gør vi ikke.. Og min søster har lige ringet for at høre hvad tid vi kom, og jeg har fortæller at det ikke kommer til at hænge sammen med Mikkel. Åbent hus kører fra 17-21 - det vil sige midt i spisetid og puttetid for vores vedkommende, så det ville slet ikke være Mikkels tarv at komme til åbent hus, et sted med mange fremmede mennesker i kulden, sulten og træt i ulvetimen, efter 6 timer i vuggestue..

Og de vil jo gerne se Mikkel der. De er sådan set lidt ligeglade med om jeg kommer : )

Åhhhhhhhh, jeg kunne høre skuffelsen på min søsters stemme, ledt af sted af ordene, din niece bliver skuffet, hun regner bestemt med at Mikkel kommer - jamen det har jeg jo ikke lovet at han gør - vi gør..

Der er en klar holdning, omkring mig, til hvad Mikkel kan, skal og bør klare og så er der min, pt. firkantede holdning til at han har bedst af at vi spiser omkring kl. 17, så er der leg og hygge, så et dejligt langt bad og så en god putning.

De gange, hvor jeg er gået væk fra de rutiner og har føjet familie ved f.eks. at komme på besøg eller deltaget i arrangementer der ødelagde hans rytme har det i den grad vist sig at Mikkel ikke er blevet tilgodeset, men andre..

Men hvor er det svært at holde fast i sig selv og sine egne holdninger, når man er omgivet af andre mennesker - med børn der jo ikke har taget skade (??!!) af løse rutiner m.m.

Sjovt at de ikke kan acceptere min måde at være mor på.. Hvor er det frustrerende. Så hvem vil jeg helst have dårlig samvittighed over.. Min søster og hendes datter, eller min lille søn, der ikke selv kan sige fra og sige mor jeg vil hjem og spise, bade og sove : ) Ja, det siger vidst sig selv..

http://www.babyklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif

Tak for tiden : )

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det kan være rigtig svært at finde balancen :kram2

I den sidste situation med åbent hus, kunne du måske øve dig i at sige fra første gang, de spørger. Jeg ved godt, du ikke har sagt ja, men du har sagt måske - og så har din niece håbet på, at I kom. Hvis man kan lære at sige fra første gang til arrangementer, som man godt ved, man ikke kommer til at deltage i - så kan det måske spare én for nogle af konflikterne?

Hm - det er træls, men bliv ved med at tro på, at du kender dit barn bedst og gør det bedste for ham i de forskellige situationer, der opstår (men lyt samtidig til, hvad de har at sige med et smil og en "ind-af-det-ene-øre-og-ud-af-det-andet-ventil") :)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sådan en mor har jeg også :klap

Og hun er kun blevet værre med antallet af børn jeg har fået :blink (man tror det er løgn det kan ske!!)

Der er ikke andet for end at bede hende blande sig uden om - lige på og hårdt med smil på læben.

Og når det så alligevel ikke virker, så må man hanke op i sig selv og huske at man gør det bedste man kan :)

Mine på 19 mdr sidder i cykeltrailer på vej til og fra børnehave/skole. Det er en cykeltur på små 10 minutter samt ventetiden uden for skolen.

De reagerer præcis som du beskriver det med Mikkel. Skriger af kulde, trods samme udstyr som Mikkel OG luffer OG dyne!

Men det er der ikke rigtig noget at gøre ved, og hvis min mor skulle få ondt af det, så skal hun være velkommen til at komme og hente og bringe børn i sin bil ^_^

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Helt enig Snowie..

Jeg skulle have sagt nej fra start af, og det er lige netop det jeg skal øve mig i. Men jeg har det der pleaser gen, det kunne jo være det kunne hænge sammen, velvidende at det ikke kommer til at se..

Godt set.. Den må jeg øve mig videre på..

;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Louise, hvor er det bare godt at høre.. : ) Altså på den der "genkendelsens glæde" agtige måde.. Jeg tror også jeg ligger den over til min mor, prøv du nu bare at få vanter på Mikkel mor : ) Held og lykke..

Tak

:lol

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nu har jeg ikke barn/børn selv

Men jeg har en mor der blander sig i alt.. Tidligere blev jeg sur når hun kom med alle hendes stikpiller og min vægt eller den måde vi gør tingene på..

Nu har jeg lært at være ligeglad.. Jeg spiller pænt når hun kommer med en kommentar og afværger med det samme.. Fx hvis hun siger noget med at vi vist lever for godt (og dermed at vi er for tykke) Så siger jeg noget i retningen af "Ja, men vi klare os egentlig meget godt".

Når/hvis vi får et barn og hun blander sig vil jeg spørge hende om det er mit eller hendes barn og at jeg nok skal spørge hvis jeg vil have hendes råd.. Indtil da har jeg fint styr på hvad jeg gør.

Plus at de der mødre også skal huske på at hvad de gjorde da vi var små er ganske anderledes end hvad man gør i dag.. Tiderne har ændret sig.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg er sikker på, at du er en god mor, og jeg synes det lyder til at du gør det helt rigtige :kram

Nu har jeg ikke selv børn endnu, men jeg er flere gange været vidne til at min mor har "været lidt efter" min storebrors kæreste. Og de der mødre, de gør det jo i bedste mening og fordi de elsker barnebarnet og gerne vil hjælpe - men NØJ, hvor kan man have lyst til at putte dem ned i en kasse og sende dem til Grønland, når de bliver ved! (Det kan jeg i hvert fald ved min mor - og det er ikke engang mig hun blander sig i ;))

Du kan selvfølgelig tage en snak med din mor, men ellers synes jeg netop, at du gør det rigtige overfor hende, når du siger noget a la "Jeg har forstået, hvad du synes vi skal gøre, men vi vælger altså noget andet, og det er vores valg".

Hold fast i at lytte til dit hjerte, din fornuft og din søn for det er godt nok! - Din mor har også været førstegangsmor engang, og du lever jo endnu ;)

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vil bare lige sige tak for alle de dejlige reaktioner.

Var hjemme hos min mor i går til hygge og æbleskiver, og vi jokede lidt omkring det hele.. kommenterede at hun hellere måtte skrue på for radiatoren etc. og så kunne vi grine lidt af det. Jeg ved jo udemærket godt at det er et minefelt for min mor at betræde - at kommentere på min søn og vores valg, og hun gør det jo KUN ud af kærlighed for mig og Mikkel..

Det skal jeg bare huske, når jeg er ved at rive hovedet af hende :blink

Knus

Julie

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tænk på at familie (og sikkert også venner) gerne vil gøre det så godt som muligt - men da alle er forskellige tænker i ikke ens og reagerer heller ikke ens.

De kommer med masser af råd fordi de tror det vil hjælpe dig, og enten må du lære at tage det som råd - dvs. de råder og du bestemmer (du behøver ikke følge rådene, men lade dem være med i dine overvejelser) og så må du igen (og igen og igen og igen) fortælle at du lytter til deres velmenende råd, men at du ikke altid følger dem da du mener at en anden måde at gøre tingene på er mere rigtig.

Alternativt er at fortælle at du ikke vil høre deres råd (men det er ikke sikkert at de vil følge det og så er du tilbage til det foregående...)

Bare vent - når du selv bliver bedstemor så kommer du også med en masse råd, som din søn sikkert ikke vil følge ;)

Mht. rutiner så er det meget forskelligt hvad virker fra familie til familie og fra barn til barn, og du er mor og derfor den der bestemmer og kender dit barn bedst.

Vores unger har ingen problemer med at blive slæbt med alverdens steder og behøver hverken putte eller spiserutiner, og det nyder vi :) Når folk fortæller om deres problemer med putte og spiserutiner fortæller vi om vores ikke eksisterende rutiner og ikke eksisterende problemer, men om folk vil prøve vores model er helt op til dem selv. Jeg vil ikke pådutte andre vores måde at gøre det på, for jeg ved at bare fordi det virker for os er det jo ikke sikkert det virker for andre - men fortæller stadig om det, så folk kan se at der er flere måde at gøre det på :)

Mht. din niece kan jeg godt forstå hun blev skuffet. Især hvis hun havde troet i kom og så meldte afbud samme dag. Fremover må du skære det mere ud i pap at MÅSKE kommer i, eller også melde ud at i ikke kommer og så komme uanmeldt i stedet, så niecen kan blive positivt overrasket :)

Og ja - det er hårdt at være mor!!! Nu har vi 5 unger i huset, og jeg bliver stadig usikker og i tvivl - især med sygdom. Vakler altid mellem at tage til læge (og blive stemplet som overpyldret mor fordi det bare er en alm forkølelse) eller blive hjemme og afvente (men tænk hvis det så var alvorligt?).

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Kære Stine.

Jeg kan sagtens læse på dit svar at du er "mor til mange" :D Det er jo det der er så dejligt ved dette forum, at der kommer forskellige holdninger alt afhængig af hvor man er i livet.

Jeg er helt enig i det du skriver, og det er også det jeg selv reflekterer over, når jeg skriver at jeg ved min mor gør det af kærlighed. Og det er det jeg skal huske på når jeg modtager hendes meninger, gode råd og andre vejledninger ifht. min børneopdragelse.

Lige nu er jeg ikke bedstemor, og jeg er helt sikkert på at jeg bliver en af den "værste skuffe" : ) Fuld af velmenende råd, meninger og vejledninger : ) :rolleyes - For ikke at tale om holdninger til svigerdøtre etc.

Godt jeg har mange år til at udvikle mig på den front så jeg bliver lige som jeg selv ønsker min mor skal være og én Mikkel kan holde ud og holde af .. :P

Min niece, ja, det var en ups´er. Kan sagtens se at jeg ikke skal sige måske. Blev fanget i den på vej ud af døren og nåede ikke at tænke tanken til ende. Som en anden også skriver, så skal jeg jo bare sige nej fra starten af når jeg reelt ved at vi ikke kan.

ifht. rutiner så er det netop ikke et problem for os, men til tider for vores omgivelser. Vi er så heldige at vi lige fra starten af, har haft en dreng, der bliver puttet mellem kl. 18 og 19, vinker farvel til os inde i sengen og siger god nat og så sover han til næste morgen. Vi bilder os ind, at lige netop Mikkel nyder rigtig godt af struktur, forudsigelighed og rutiner. Og for os, der er det netop problemfrit. Og det er dejligt.

Stine, igen tak for din reaktion. Jeg slubrer alle gode råd til mig.,

:glad

Julie

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis du ellers har et godt forhold til din mor, det lyder sådan, så tag hende med humor. Det skal nok gå. Den er straks lidt sværre med svigermor, men MOR skal som regl nok klare det.

Mht. tidpunkter for invitationer, går vi just præcis det samme igennem. Nu er jeg jo ved at være en heks i min mands familie, fordi jeg klart melder fra, har altid gjort det, når de invitere til kl. 12,00 og kl. 19,00. Pga. puttetider. Og sådan er det, og sådan bli'r det. Hvis de vil se os, så lærer de nok at invitere på tidpunkter der passer os bedre.

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER