Hej alle sammen! :)

[Chris123]

Hej alle sammen :)

Jeg er ny herinde og helt og aldeles skruk!

Jeg går med en del tanker og bekymringer, som jeg håber i vil kommentere på :)

Jeg smed pillerne i oktober efter 7 års brug, da min mens var begyndt at udeblive og generelt være uregelmæssig. Nærmest fra dag 1 af efter jeg smed pillerne blev min mens regelmæssig igen :yay Allerede i slutningen af december testede jeg positiv med en meget utydelig streg, selvom det ikke var planlagt blev jeg ovenud lykkelig, men det endte desværre i en bio..

Efter den episode blev kæresten og jeg enige om at vi ville droppe kondomerne helt og forsøge at undgå ÆL og hvis det så skete alligevel, så skete det.. Det var et rimelig stort skridt for ham, da han ellers tidligere har afvist idéen om baby helt og aldeles før om mindst 5 år :)

Jeg håber selvfølgelig at det sker meget snart :badgirl , men jeg vil ikke snyde ham ud i det, så han har fuld adgang til min kalender, så han selv kan følge med i hvornår næste mens kommer og hvornår ÆL så er anslået til.

Jeg studerer til pædagog og skal snart ud i min 2. praktik. Tidspunktet er helt perfekt til PB! Hvis jeg bliver gravid inden for den nærmeste fremtid passer det med, at jeg kan nå at afslutte praktikken og derved gå på barsel når jeg er på 4. semester. Det betyder, at jeg kan fortsætte hvor jeg slap efter barslen. Mine tanker og overvejelser omkring det at have baby og uddannelse er måske lidt romantiserede, jeg forestiller mig, at det er det bedste for et lille barn, da mor så er meget mere hjemme og bebs ikke skal passes ude mere end højest 15 timer om ugen :)

Det eneste problem er sådan set bare ham manden, som stadig ikke er 100% overbevist om at det skal være nu og det gør det jo slet ikke bedre at alle omkring mig bliver gravide lige for tiden <_< :)

En del af mine bekymringer går på hvor stækt vores forældre og omkreds vil reagere, hvis jeg bliver gravid. Folk omkring os ligger ikke skjul på at de synes at specielt jeg er for "voksen" og at jeg bør opføre mig som et ungt menneske og gå på druk, vi er begge meget unge (21), men jeg har overstået den vilde ungdom, mine prioriteter og tankegang har ændret sig. Jeg har styr på økonomien og har lige købt mig en praktisk og sikker nyere bil, netop med henblik på at der skulle være plads til barnevogn og den skulle være så sikker og økonomisk som overhovedet mulig.

Der er selvfølgelig rigtig mange ting der ikke er på plads endnu, men jeg tænker at man nok aldrig rigtig bliver helt klar og når man først er gravid, har man jo 9 mdr til at få styr på resten.. :)

Pyyh hvor en lang smørre, håber ikke det var alt for rodet og ligegyldigt at læse :blush

Jeg har læst rigtig mange af trådende igennem, inden jeg fik mod til at oprette en profil selv og jeg synes bare folk herinde virker så hjertevarme og imødekommende!

[Ikra]

Jamen velkommen.. :-)

Står i næsten samme position som dig..

Begyndte selv i den praktik og ja, prøver desværre endnu hvilket gør at jeg desværre har måtte skubbe uddannelse..

Fik en GUL da jeg startede i sidste praktik og var igennem operation osv og er nu i behandling..

Starter i sidste praktik til august hvis ikk vi står med II om et par uger ( hvilket vi selvfølgelig håber på, så pyt med udsættelse af uddannelsen, jeg når det jo nok)

[MrsAndersen]

Hejsa og velkommen hertil :balloons

Håber du vil synes om at være herinde :yay

Med hensyn til hvornår det er smart at starte på PB, så er det dig og kæresten, det handler om. Det er i hvert fald ikke noget, andre skal bestemme, fordi de mener, du er der og der i dit liv. Du ved bedst selv, hvornår du er klar til at tage skridtet. Men i min optik er det bare SÅ vigtigt, at du og kæresten er enige om at gøre det, begge to, så det ikke kun er dig, der har lyst. Hvis man ikke har den anden part, mangler man en vigtig sparringspartner at dele det hele med - og det kan skabe frustrationer i parforholdet.

På den anden side er der rigtig mange mænd, der bare aldrig bliver helt klar, før de står med baby - det samme gælder vel for os kvinder, for det er virkelig en stor ting at blive forældre og det er jo et commitment for livet. Men allerførste skridt er at blive enige om, at nu sætttes PB igang, og at man så tager det som det kommer. Og så sortere alle andre menneskers holdninger fra, for det er kun jer selv, der ved, hvad der er rigtigt for jer og hvornår.

Håber det gav lidt mening og så ellers held og lykke med det hele :loveshower

[Chris123]

Hejsa og velkommen hertil :balloons

Håber du vil synes om at være herinde :yay

Med hensyn til hvornår det er smart at starte på PB, så er det dig og kæresten, det handler om. Det er i hvert fald ikke noget, andre skal bestemme, fordi de mener, du er der og der i dit liv. Du ved bedst selv, hvornår du er klar til at tage skridtet. Men i min optik er det bare SÅ vigtigt, at du og kæresten er enige om at gøre det, begge to, så det ikke kun er dig, der har lyst. Hvis man ikke har den anden part, mangler man en vigtig sparringspartner at dele det hele med - og det kan skabe frustrationer i parforholdet.

På den anden side er der rigtig mange mænd, der bare aldrig bliver helt klar, før de står med baby - det samme gælder vel for os kvinder, for det er virkelig en stor ting at blive forældre og det er jo et commitment for livet. Men allerførste skridt er at blive enige om, at nu sætttes PB igang, og at man så tager det som det kommer. Og så sortere alle andre menneskers holdninger fra, for det er kun jer selv, der ved, hvad der er rigtigt for jer og hvornår.

Håber det gav lidt mening og så ellers held og lykke med det hele :loveshower

Tak for dit svar!

Jeg gør virkelig mit bedste for ikke at presse ham eller snyde ham ud i noget, for det er så vigtigt for mig at mine fremtidige børn har en far, som gerne vil dem og vil elske at bruge tid med dem :)

Jeg tror at han er en af dem, der skal stå i det, før han bliver 100% klar.

Men synes det er et positivt tegn, at han ikk længere skynder sig at hive mig med videre, hvis jeg stopper op i Bilka og kigger på nuttede babydragter :7himmel

Jeg fortalte min mor at kærestens farmor, far og lillebror havde joket med at vi hellere måtte købe en stationcar, så der var god plads til en Bebs. Det blev hun direkte sur over! Hun har ellers selv været flittig til at komme med små hints om at hun gerne vil være mormor.. Forvirrende :)

[Guest cmbk]

Velkommen hertil.

Her er rigtig hyggeligt, og her er så mange søde kvinder :)

Jeg er 20 år, og gravid. Ganske planlagt med daværende kæreste, som jeg så endte med at forlade i uge seksten.

Alder er bare et tal på så mange punkter, og så alligevel ikke!

[Jackie]

Hej!

Det lyder spændende! Han må jo være ret klar for at gå med til at lægge kondomerne helt på hylden :)

Jeg er selv ny herinde. PB er ikke sat i gang endnu, fordi jeg venter på, at kæresten bliver klar. (hvilket er en helt uroligt hård ventetid, når man bare er SÅ klar!)

Mht. Familien.. Selvfølgelig vil man gerne have, at de bakker en helt op fra starten af.. Men det er nu engang kun din kæreste og dig, der ved hvornår tidspunktet er rigtigt! Og så betyder alder ingenting! :)

Held og lykke med det hele :)

[Tinkerbell]

Velkommen hertil :balloons

Som de andre siger, i skal få børn når i er klar, hverken før eller efter. Hvis jeres venner ikke mener det samme og gør livet sure for jer når du endelig er gravid, ja så skal man måske overveje om de er venner værd at gemme på?

Vi gør nogenlunde som jer. Har smidt pillerne men "passer ellers på" i perioden omkring ÆL. Ikke fordi manden ikke er klar, men fordi vi gerne lige vil have lidt tid til at spare lidt penge op og får at vende kroppen fra pillerne.

Men selv om din mand ikke er heeelt klar endnu, så er han alligevel, for det må han være da han jo kender risikoen ved at "passe på". :)

Held og lykke med det hele. Håber det går godt for jer når i rigtig beslutter at gå igang.

[ennas123]

Ville bare lige sige velkommen til! :balloons Og held og lykke med det hele! :goodluck

[Chris123]

Tak for velkomsten og alle jeres svar! :D

[Guest]

Velkommen til bare husk det er jeres liv, og hvis i er klar, så skal i være totalt ligeglad med hvad andre mener om det.... Der er rigtig mange folk der har en mening om hvor gammel man skal være før man er klar til børn... Ignorer det... det er så vidt forskelligt hvor folk er i sit liv, uanset alder...

Jeg havde et arbejde, hvor cheferne ikke mente man skulle få børn før man nåede de 30 år... og det er bare fordi deres egen datter først fik børn da, og de selv først fik børn da....så da jeg kom og meddelte at jeg var gravid, ja så interesserede det dem ikke, for jeg var jo for ung... og det virkede slet ikke som om de accepterede det.... Så jeg kender godt det der.... på trods af at jeg faktisk er 25 år... så ja hæng jer ikke i jeres alder og folks holdning til det... hvis i selv er klar til det stadie i livet

[Emy]

Jeg vil bare sige velkommen hertil :balloons

Og rigtig meget :goodluck

[Sofiee]

Velkommen til :)

Jeg er selv 20 år og gravid med min kæreste på 22. Det var ikke planlagt, men jeg følte mig alligevel helt klar til det. Men min kæreste følte sig ikke klar, og vi snakkede meget om hvad vi skulle gøre, men efter få dage sagde han at han godt kunne se at det rigtige ville være at få barnet. Der gik ikke mere end en uge før han faktisk var rigtig glad for beslutningen, og nu glæder han sig bare SÅ meget til at blive far :)

[Miss-Mette]

Velkommen til og :goodluck med projekt baby!!!

Jeg håber du får talt lidt mere med manden inden du biver gravid. Så I er 100% enige om at baby skal blive til virkelighed hvis du går hen og bliver gravid nu. Ellers er jeg bange for, på dine vegne, at han i værste tilfælde kunne finde på at beskylde dig for at have "snydt" ham, når det bliver lidt hårdt med den lille ny, og glæden måske kan blive overskygget af skyldfølelse. Det skal jo gerne være et projekt I begge går helskindet ind i! For det er IKKE altid lutter lagkage med en baby - sige hende som nu venter en mere :rolleyes Jeg har været skruk siden jeg fyldte 22, men manden kunne sleeeeet slet ikke forholde sig til babyer da jeg mødte ham, så vi ventede 6 år - og det er vi begge meget glade for.

[Chris123]

Velkommen til og :goodluck med projekt baby!!!

Jeg håber du får talt lidt mere med manden inden du biver gravid. Så I er 100% enige om at baby skal blive til virkelighed hvis du går hen og bliver gravid nu. Ellers er jeg bange for, på dine vegne, at han i værste tilfælde kunne finde på at beskylde dig for at have "snydt" ham, når det bliver lidt hårdt med den lille ny, og glæden måske kan blive overskygget af skyldfølelse. Det skal jo gerne være et projekt I begge går helskindet ind i! For det er IKKE altid lutter lagkage med en baby - sige hende som nu venter en mere :rolleyes Jeg har været skruk siden jeg fyldte 22, men manden kunne sleeeeet slet ikke forholde sig til babyer da jeg mødte ham, så vi ventede 6 år - og det er vi begge meget glade for.

Puuh 6 år? Du er godt nok en tålmodig kvinde! :) Og nej, der er ingen tvivl om at både mor og barn har størst gavn af at far er helt med på den :) Jeg ville blive knust hvis han følte, at jeg havde ødelagt hans liv! Så det er helt sikkert vigtig for mig at han er med på den! Specielt fordi jeg selv er opvokset med en ustabil far, jeg er sikker på at jeg sagtens ville kunne klare at blive alenemor, men det er bare ikke fair overfor barnet, hvis jeg træffer sådan en beslutning!

En lille update:

Han er selv begyndt at komme med små kommentare, forleden sagde han, at han synes det kunne være fedt hvis vi kunne lave en baby ved kun at have sex på ÆL dagen, jeg forklarede ham så at det desværre ikke var alle der havde så let ved at blive gravid og så sagde han at så måtte vi jo bare give den gas måneden efter :haha Det tager jeg som et tegn på at han faktisk går og tænker en lille bitte smule over det og ikke længere er helt så skræmt ved tanken, som han har været :) Han går også og kigger på håndværker tilbud og snakker lidt om at når han nu er færdig uddannet til efteråret, så kunne vi tage ud og kigge på huse :)

Så min strategi med at droppe babysnakken ser ud til at virke! ;)

[Chris123]

Velkommen til :)

Jeg er selv 20 år og gravid med min kæreste på 22. Det var ikke planlagt, men jeg følte mig alligevel helt klar til det. Men min kæreste følte sig ikke klar, og vi snakkede meget om hvad vi skulle gøre, men efter få dage sagde han at han godt kunne se at det rigtige ville være at få barnet. Der gik ikke mere end en uge før han faktisk var rigtig glad for beslutningen, og nu glæder han sig bare SÅ meget til at blive far :)

Stort tillykke! :) Og hvor er det dejligt at han vænnede sig til tanken SÅ hurtigt!

[Jackie]

Puuh 6 år? Du er godt nok en tålmodig kvinde! :) Og nej, der er ingen tvivl om at både mor og barn har størst gavn af at far er helt med på den :) Jeg ville blive knust hvis han følte, at jeg havde ødelagt hans liv! Så det er helt sikkert vigtig for mig at han er med på den! Specielt fordi jeg selv er opvokset med en ustabil far, jeg er sikker på at jeg sagtens ville kunne klare at blive alenemor, men det er bare ikke fair overfor barnet, hvis jeg træffer sådan en beslutning!

En lille update:

Han er selv begyndt at komme med små kommentare, forleden sagde han, at han synes det kunne være fedt hvis vi kunne lave en baby ved kun at have sex på ÆL dagen, jeg forklarede ham så at det desværre ikke var alle der havde så let ved at blive gravid og så sagde han at så måtte vi jo bare give den gas måneden efter :haha Det tager jeg som et tegn på at han faktisk går og tænker en lille bitte smule over det og ikke længere er helt så skræmt ved tanken, som han har været :) Han går også og kigger på håndværker tilbud og snakker lidt om at når han nu er færdig uddannet til efteråret, så kunne vi tage ud og kigge på huse :)

Så min strategi med at droppe babysnakken ser ud til at virke! ;)

Hehe ja det kan godt hjælpe at lade dem gå og tænke lidt over det alene uden vores :blabla

Min kæreste siger, at jeg ved for meget om det. Altså om børn og økonomien omkring børn og alt det der hører til at få børn. Så han føler ikke han har noget at skulle have sagt. Mænd skal jo føle sig som mænd, så jeg siger ikke mere, om alle de ting jeg hver dag undersøger og finder ud af :P

[chalotte]

Hej kender også selv følelsen af at være klar men manden ikke var,synes jeg har ventet urimelig længe, men kan godt se at tidspunktet nu er perfekt, vi er nygifte og har lige købt hus med plads til børn:-)

Samtidig er jeg blevet udlært og fået fast arbejde så nu må der gerne snart ske noget:-)

Ps jeg er også kun 21 og svigermor har udtrukkeligt sagt at hun ikke skulle være farmor før hun bliver 50 hvilket først sker om et år, om vendt er det 2 år siden min mor sagde hun ville være mormor nu