Taler vi for meget om børn når vi er ude blandt andre?

[babybaby]

Overskriften siger vist det meste..

Vi, altså manden og jeg, taler rigtig meget om børn når vi er ude (eller dvs jeg gør nok mest :whistling )

Kan mærke på min veninder der ikke har børn at de synes at det bliver for meget fordi emnet baby/børn kommer op hver gang.

I kender det nok fra jer selv man vil gerne fortælle om alt det nye og tænker ikke over at man IGEN taler om baby. Det blev for meget for en af mine veninder der meldte klart ud at hvis tøse gruppen :7: skulle mødes igen så kunne vi tale børn 1 time max og så skulle vi tale om os!

Føler I at I taler for meget om jeres børn eller at jeres veninder gør og har I fået kommentarer fra familie og eller venner?

[Guest]

altså man taler jo om det sted, hvor man er i livet. Hos jer er det jeres børn, som fylder meget og derfor ofte bliver emnet, som man taler meget om.

Hos os er det adoption, jeg kan godt selv mærke, at jeg taler meget om det, men forsøger også at lægge en dæmper på det. men det er jo det, som fylder allermest hos os...

Ja gu´ kan det være hårdt og træls at høre på andres børn, når man ikke selv er der, men altså er man gode veninder, så kan man godt rumme det, og eller så skifte emne.

[MLM]

Nej det gør jeg faktisk ikke og har aldrig gjort det.

De veninder som ikke har børn tager det lige 5 minutter at runde August af. Ligenu er vi jo en anderledes situation som skal snakkes meget igennem, men mine veninder har utrolige gode øre.

Mensyntes det er helt kanont af din veninde hun melder ud og siger fra istedet for at trække sig fra jeres venskab.

[Pilaj]

Jeg har en rigtig god veninde som jeg har fulgtes med da jeg ventede Emilie.

Vi gik til fødselsforberedelse, yoga og svømning sammen. Da vi havde født og var på barsel sås vi 4-5 gange om ugen. Da barslen sluttede blev det til 1-2 gange om ugen plus telefonsamtaler :whistling Dengang sås vi som regle altid sammen med pigerne og det er da også så hyggeligt at de bare leger super godt sammen.

Da pigerne rundede 1 år begyndte vi at gå i byen sammen UDEN børn. Vi har den aftale at vi taler børn den første time MAX og så er det slut :)

Det fungerer super godt for så husker vi at komme omkring andre vigtige emner i vores liv :)

[Barbamama]

Tjah... Der er ingen der har SAGT at jeg snakker for meget om baby :unsure Men jeg synes egentlig også selv at jeg holder det på et ok plan. :) Og mange af mine veninder spørger selv rigtig meget ( :biglove ), og så er de jo lissom selv ude om det :P

[Guest Majkat]

Jeg tror kun vi har et hold venner som ikke har børn og der undgår jeg det helt bevidst for det er desværre ikke frivilligt.

De få veninder jeg har som er single er fraskilt og har børn fra tidligere.

Så vi snakker om børn når vi har lyst. Som regel går snakken dog om noget andet når vi endelig er i byen.

[Guest]

Jeg kan nok godt komme til det men der sker hellere ikke så meget andet i øjeblikket ;)

Jeg forsøger at begrænse det men det kan godt være svært synes jeg.

[babybaby]

Efter at min veninde (K) meldte ud at det hed max en time, fortalte hun at hendes "irritation" kom grundet en af de andre veninder (J). Når emnet baby var rundet og vi talte om eks.K's dating/kæreste status afbrød J samtalen med et :" lille bebs kan selv... eller:"ej så her i går så gjorde bebs...

Havde ikke selv lagt mærke til det, men efter K fortalte mig det har jeg godt kunne se hvad hun mener. Det gjorde faktisk ondt i mit venindehjerte at hun følte sig overset og overflødig.

Måske har man bare tendens til at blive (forstå mig ret) egoistisk når man er blevet mor, og dårlig til at tilsidesætte sine babysnak behov.

Det er dejligt at høre at I andre også har afsat tid til emnet barn/adoption/projekt baby.

[TiaK]

Jeg er meget bevidst om ikke at gøre det - men hold op hvor er det svært! For når man går hjemme på barsel, så sker der altså ikke særlig meget i ens liv, som ikke omhandler baby.

Jeg har en singleveninde som jeg har været rigtig tæt på, men de sidste 9 måneder har vi set hinanden mindre og mindre og haft mindre at snakke om :( Jeg håber det hjælper og vi får venskabet op og køre igen nu når jeg ikke ammer længere og manden sagtens kan putte Erica og jeg er på arbejdsmarkedet og generelt ligner mit liv mere det jeg havde før.

[Jane Doe]

Vi snakker om vores børn, når vi er sammen med andre, som også har - Det er jo en stor del af vores liv, så ville føles unaturligt andet :) Når der er venner til stede uden børn, synes jeg, vi er gode til at holde det på et minimum. Kan nemlig selv huske hvor kedeligt det var i længden, når folk kørte baby-snakken, da vi endnu ikke selv havde en :rolleyes

[MLM]

Efter at min veninde (K) meldte ud at det hed max en time, fortalte hun at hendes "irritation" kom grundet en af de andre veninder (J). Når emnet baby var rundet og vi talte om eks.K's dating/kæreste status afbrød J samtalen med et :" lille bebs kan selv... eller:"ej så her i går så gjorde bebs...

Havde ikke selv lagt mærke til det, men efter K fortalte mig det har jeg godt kunne se hvad hun mener. Det gjorde faktisk ondt i mit venindehjerte at hun følte sig overset og overflødig.

Måske har man bare tendens til at blive (forstå mig ret) egoistisk når man er blevet mor, og dårlig til at tilsidesætte sine babysnak behov.

Det er dejligt at høre at I andre også har afsat tid til emnet barn/adoption/projekt baby.

Du har helt ret, mange mødre tror at hele verden kun drejer sig om deres børn og har simpelhen svært ved at rumme andre mennesker og deres børn.

Men man lære det med tiden :whistling

[ChaosCat]

vi har faktisk lige haft besøg af en veninde og en mad vor snakken faldt på lige netop det emne og de roste os endnu engang for at vi kan tale om andet end vores børn og at selvom børnene er der behøver man ikke hele tiden se dem eller tale om/med dem. Og at vores børn godt kan forstå hvis man siger til dem at vi gør lige sådan eller sådan lige nu men vi leger lidt senere (at de husker at man har lovet at lege med dem senere er så en helt anden snak så man skal nok komme til atlege/tumle med dem)

dette udspringer ret meget af en bekendt som blev mor for 8-9 mdr siden og ja hendes barn er i følge hende et lille vidunderbarn, foran med alt selv hvilken mad han får, at han fik vælling og grød før anbefalet og hun kan ikke tale om andet end det her barn, hun afbryder andres snakke for at fortælle at der er kommet endnu en tand osv. og jo vi vil gerne tale børn osv men der skal dælme være plads til meget andet fx skal problemer i forholdet ikke afbrydes af et "neeeejjj lille junior sked i badekarret eller lille junior kiggede på mig og spiste kun to flasker vælling inden sovetid" eller noget lig det.

Herhjemme går vi meget op i at ja vi har 3 børn og det fjerde på vej men vi er altså MEGET mere end mor og far og derfor er det heller ikke vores børn der skal tales om hele tiden godt nok er de der det meste af tiden men de kan heldigvis lege alene og vi kan tale om voksen ting

[babybaby]

Sådan som ChaosCat beskriver sin bekendte er præcist sådan K beskriver J.

Jeg lagde specielt mærke til det i går hvor K ringede fordi hun havde brug for os tøser. Vi tager hjem til K og hun fortæller at hendes lillebror har fået en tumor i hjernen og hun begynder naturligvis at græde, hvortil J siger" ej jeg græd bare hele tiden da jeg var gravid.... men det er blevet bedre nu" :bask kunne virkelig ikke lade vær med at tænke "så hold da k**t. Det blev for meget for K der bad J om at klappe i eller gå hjem. YOU GO GIRL. :sm

Hvad skete der lige for værten i morgen tv?!? "ja så byder vi velkommen til fitness manden der skal fortælle om bla bla bla" han fortæller om en masse fede øvelser hvortil værten afslutter med et "og for jer der ikke er gravide ligesom visse andre, så er det jo bare at gå i gang" :o Tænkte for mig selv: åh endnu en af den slags som J

[Nr3?]

Jeg forsøger at sætte en finger i jorden før jeg lukker op for godteposen. Oftest er det venner med børn, hvor der bliver talt børn og venner uden børn spørger til mine unger og jeg svarer, men bryder ikke ind med nye beretninger i tide og utide.