Sign in to follow this  
Followers 0
tinapingvin

Mit liv i korte træk

66 posts in this topic

Det lyder virkelig som om du denne gang har fundet en psykolog, du får noget ud af at komme hos!!

En masse :kram2 til dig for det store gennembrud... Hvor må det være svært at få rippet op i alle følelserne omkring din mor... Jeg synes virkelig du er sej at du har modet og viljen til at gøre det!!

Og jeg håber for dig at dine omgivelser tager godt imod den "nye" bund-ærlige Tina... Men hvorfor skulle de ikke det.. Du gør det jo for at blive den "gamle" glade Tina igen... Og det fortjener du helt sikkert at være!!

:kram2 :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Det lyder virkelig som om du denne gang har fundet en psykolog, du får noget ud af at komme hos!!

En masse :kram2 til dig for det store gennembrud... Hvor må det være svært at få rippet op i alle følelserne omkring din mor... Jeg synes virkelig du er sej at du har modet og viljen til at gøre det!!

Og jeg håber for dig at dine omgivelser tager godt imod den "nye" bund-ærlige Tina... Men hvorfor skulle de ikke det.. Du gør det jo for at blive den "gamle" glade Tina igen... Og det fortjener du helt sikkert at være!!

:kram2 :kram2

Chancen bød sig desværre ikke mellem jul og nytår til at få snakket med de pågældende personer, så nu står jeg lidt med en fflad fornemmelse. Men jeg var til psykolog i mandags og der snakkede jeg med hende om at skrive et personligt brev til dem i stedet, for det hele skal jo tilpasses med tid og uden forstyrrelser.

Så det gør jeg :)

Og hvor er du altså bare sød :) Det varmer virkelig det du skriver! Det betyder så meget! :kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så er det vist på tide at komme med en update igen.

Der er sket så meget den sidste tid, og julen har været ekstrem hård, derfor har jeg ikke været så aktiv herinde, for jeg savner sgu min mor! Det er hårdt med alt det jeg går igennem at jeg ikke har hende at støtte mig op ad, men jeg har min søster, far og svigerforældre - problemet er bare at dem har jeg ikke været ærlige overfor endnu :( Men det kommer, og denne gang via et brev, så er det også noget jeg kan kigge igennem og læse i fremtiden, og evt se hvor langt jeg er kommet.

Idag har jeg været ved læge, fordi selvværdet er helt i bund. Jeg har jo de dersens angst anfald som faktisk hæmmer mig en del i min hverdag, især når der er konfrontationer. Vægten siger sølle 49 kilo, med tøj, og det er så med et BMI på 18 :( Jeg føler mig så maskulin at jeg tror ikke engang manden tænder på mig, selvom det siger han at han gør. Så jeg har fået taget blodprøver og venter på svar igen om der kan være noget galt der. Men her tænker jeg også at de anfald og spekulationer jeg har påvirker eller stresser min krop og derfor kan jeg ikke tage på - det mente min skønne læge også. MEN det kan tage tid. Så jeg er nu henvist til en diætist i håb om at personen kan hjælpe. Gynækolog er jeg også igen henvist til fordi jeg inden jeg blev gravid med Anton havde middel-svære celleforandringer.

Dette bliver en stressende måned, men det har jeg jo prøvet før. Jeg vil bare så gerne ovenpå inden jeg starter på arbejde :)

Nå det var alt for denne gang!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

:kram2 :kram2 :kram2 :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

:kram :kram :kram :kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Søde hvordan går det med dig

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Pyha intet menneske "fortjener" at være udsat for SÅ MANGE ubehagelige begivenheder :kram kan godt forstå at du har det svært :(

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er i bare søde at spørge ind til mig. :) Og Marie Louise, dejligt du tænker på mig!

Jamen lige for tiden har jeg det ikke godt. Jeg er ramt, voldsomt ramt af influenza OG jeg starter på arbejde på mandag. Børnene er syge og manden er syg, føler mig bare slet ikke klar, men det kan da ændre sig heldigvis.

Det går rigtig fint ved psykologen, hun hjælper mig godt på vej, men lider desværre stadig af mine anfald, men det kan jo tage tid. Men hun er så super sød og siger jeg giver hende en masse også, ligesom hun giver mig en masse :) Så det er fedt, og jeg får knus når jeg skal gå. Armen hun er bare sød!

Jeg skal til diætist den 16 januar, og jeg har fundet ud af at jeg har misset en tid ved gynækologen i tirsdags, så jeg håber lidt jeg kan få den ændret til den 16 også - så er de 2 ting da klaret :)

Alt i alt har jeg det vel egentlig okay, men jeg er skræmt for hvad fremtiden bringer med alle de prøver jeg skal igennem. Men der er ikke andet for end at håbe på det bedste og holde hovedet højt! Men lige nu skal jeg koncentrere mig om at blive rask til mandag!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Hej Tina

Håber det er ok jeg kommer med et lille pip...

Det der med angst anfald roder jeg også med og Hold K... det er ikke sjovt, MEN jeg har fundet noget der hjælper mig RIGTIG MEGET.

Jeg ved ikke om du har hørt om TFT TankeFeltTerapi. Det er en meget enkelt form for hjælp til selvhjælp, man kan også gå til en terapeut, men jeg har stort set klaret det selv...

Hvis du har lyst kan du læse bogen :Tankefelt terapi, løsninger lige ved hånden. Skrevet af Lars Mygind og Hanne Heilisen. Det er en lille overskuelig bog der er let læst.

Nå ville bare lige dele mine gode erfaringer....

Håber du har det bedre

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er det dejligt at du har fundet en psykolog du har det godt med, og som kan hjælpe dig... det er da guld værd!! :loveshower

Og rigtig god bedring til dig, og resten af familien!! :kram2 :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Nå det er vist på tide med en update. Jeg har gjort hele 2 store ting idag og ved den ene af dem er jeg ret overrasket over jeg turde.

Idag var dagen hvor jeg skulle til diætist i Holstebro for jeg er stadig meget undervægtig - jeg er ca. 9 kilo fra min normal vægt, og nu bliver der heldigvis sat andre metoder i brug - så jeg har fået en "kost plan" hvad jeg skal spise og ikke spise. Så det er rigtig fedt og jeg starter allerede op på det i aften. Håber snart der sker noget så jeg ikke ligner en dreng mere.

Ja og så er der den store ting som jeg gjorde idag. Jeg var jo i Holstebro for første gang i 1½ år. Det var på sygehuset i Holstebro min mor døde, og jeg har ikke kommet der siden. Jeg skulle jo til diætist på sygehuset, så jeg kunne lige så godt se min frygt i øjnene. OG det gjorde jeg.

Jeg tog elevatoren op på 9. sal og gik ud (havde heldigvis en skøn veninde med) og der stod vi og kiggede på døren ind til den afdeling hvor mor lå og hvor hun døde. Jeg mærkede jeg begyndte at ryste, og havde slet ikke lyst til at gå ind, men gjorde det dog alligevel. Husker stadig stuen mor lå på - stue 901. Jeg kiggede ind da jeg gik forbi og mærkede da alle følelser komme op i mig. Vi gik lidt ned af gangen og tilbage igen da en sygeplejerske stoppede os og spurgte om vi ledte efter nogen :( Ja hvis det dog bare var sådan. Forklarede hende sagen og sagde at jeg da gerne ville hilse på nogle af de sygeplejersker der var omkring mig og min mor inden hun døde og sige tak for en fantastisk behandling. Der var bestemt en sygeplejerske som var så sød og beskyttende overfor mig, men da jeg kunne ikke huske hendes navn måtte jeg sande at jeg nok ikke kunne få takket hende. Sygeplejersken spurgte ind til andre og jeg kunne huske en der hed Bodil, men hun havde aften vagt. I personalestuen kunne jeg genkende et ansigt, og ud kom Hanne som min mor var rigtig glad for. De syntes begge to det var så flot af mig at komme, og også en kæmpe overvindelse. De tog sig tid til mig, og jeg måtte endda kigge ind på stuen hvor min mor lå, da der ikke var nogen inde. Da vi så igen snakkede på gangen og fortalte dem min historie siden mor døde (de kunne sagtens huske hende da de ikke har mange patienter der dør så unge som mor) kom der pludselig en sygeplerske ud fra personale stuen. Jeg stivnede, det var hende, hende den søde dejlige dame som støttede mig. Hende som sagde min reaktion (som jeg ikke havde = chok) var normal. Hende som krammede mig og var der for mig. Jeg mærkede tårene presse sig på. Siger til de andre to - det er hende (Ingrid hed hun) og de vinkede hende over. Jeg brød sammen. Hun åbnede munden og sagde hej og spurgte ind til hvem jeg var - og med det samme var jeg 100% sikker på det var hende da hun taler meget bred vestjydsk :) Tårene trillede mens jeg forklarede. Hun forstod og hun huskede. Det blev faktisk til 20 minutters snak og jeg gik derfra med en god følelse. Jeg havde endelig fået sagt tak, jeg havde endelig set min frygt i øjnene, jeg havde endelig reageret, jeg har endelig fået psykolog hjælp, jeg kan endelig se en vej ud af det her kæmpe savn som jeg føler hver dag. Jeg føler mig ikke fri, for min mor og jeg havde et specielt bånd, men jeg kan se vejen til et bedre liv hvori jeg kan føle igen, forstå og reagere! Et skridt ned af den lange vej har jeg taget idag, jeg har det godt med det, men det er hårdt!

Undskylder for det lange indlæg - men jeg trængte så meget til det her!

Mor du vil altid være i mine tanker og ALDRIG blive glemt! Jeg elsker dig!

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hold da op en dag du har haft :kram

dejligt at der sker noget hos dig... Synes virkelig, at det er flot du kunne gå ind på afdelingen og tale med sygeplejerskerne - det må også have lettet noget i dit hjerte at få sagt tak til dem der støttede dig....

:goodluck med at bugt med din undervægt...

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

:kram :kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sikke dog en fantastisk ting du har gjort for dig selv søde Tina... :kram2 :kram2

Det er så dejligt at høre en forsigtig, men beslutsom optimisme i dit indlæg... Og jeg under dig det så meget!!

Tusind tak fordi du delte :kram2 :kram2 :kram2

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hold da op en dag du har haft :kram

dejligt at der sker noget hos dig... Synes virkelig, at det er flot du kunne gå ind på afdelingen og tale med sygeplejerskerne - det må også have lettet noget i dit hjerte at få sagt tak til dem der støttede dig....

:goodluck med at bugt med din undervægt...

Tusind tak - det varmer og styrker mig det du siger :) Men jeg kan sagtens mærke jeg stadig er berørt af situationen, men der kommer nok en dag snart jeg kan lære at tackle det og indtil den dag må jeg tage alt det hjælp jeg kan får :kram

:kram :kram

Tusind tak :)

Sikke dog en fantastisk ting du har gjort for dig selv søde Tina... :kram2 :kram2

Det er så dejligt at høre en forsigtig, men beslutsom optimisme i dit indlæg... Og jeg under dig det så meget!!

Tusind tak fordi du delte :kram2 :kram2 :kram2

Der er masser af optimisme, nogle dage mere end andre. Men jeg ved også at det er et savn jeg aldrig slipper af med, men et savn jeg lærer at leve med og det kan tage lang tid. Synes også det var godt jeg gjorde det, men det gjorde ondt, men jeg ved det kan hjælpe lidt hen ad vejen!

Tusind tusind tak :kram

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvor er du sej, synes det er SÅ flot at du tog op på din mors afdeling :respekt :kram2

hvordan går det med den nye kostplan ??

Share this post


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Create an account or sign in to comment

You need to be a member in order to leave a comment

Create an account

Sign up for a new account in our community. It's easy!


Register a new account

Sign in

Already have an account? Sign in here.


Sign In Now
Sign in to follow this  
Followers 0

Annonce ♥