Føler vi har en deadline

[Pip]

Hej piger :-)

Ved virkelig ikke hvor jeg skal smide det her indlæg, og ved heller ikke 100% hvad jeg regner med, at få af respons på det.. Men nu kommer det herind, har brug for og få lidt respons på det/ komme ud med det til nogle der kan forstå mig på en anden måde end min kæreste herhjemme...:) ?!

Min kæreste og jeg har været i gang med PB siden juli, og der er ikke gevinst endnu.. :( Jeg havde desværre en bio i sidst mdr. håbede ellers lige jeg/vi ville være heldige og få vores største ønske opfyldt..-men det var ikke nu, og synes ellers at vi har været i gang i lidt lang tid (ved godt jeg SLET ikke kan sammenligne mig med jer, der har været i gang endnu længere end mig..) Men derfor var det et hårdt slag..

Jeg ved at jeg ikke er den eneste hvor tankerne kører rundt i hovedet på.. :lolhit

Mit "problem" er bare at min kæreste skal afsted til Afghanistan, han skal afsted i d. 1. maj. :( Summasummarum er at efter min bio, har jeg ikke fået min mens og er tisser heller ikke to streger :(

Freaker total ud, for vi har jo "kun" indtil 1. maj inden vores projekt bliver sat på standby, og jeg ville SÅ gerne gå herhjemme og være rugemaskine.. :gravid

Derfor går jeg bare og venter og venter på min mens og er idag på dag 37, det er altså mega frustrerende, og føler lidt jeg er under et pres, for vil SÅ gerne have et resultat inden afrejse dagen, og ved godt at det måske ikke er det bedste grundlag for at jeg skal blive gravid, men jeg kan virkelig ikke pakke det væk, og lade være med og tænke på det... :unsure

Som sagt, så ved jeg ikke helt præcis, hvad det var jeg ville med det her indlæg, har bare brug for at få luftet mine frustrationer og tanker, som jeg ikke rigtig kan fortælle til min kæreste..

Mange frvirrede tanker PIP

[Myliona]

Puha, kan godt forstå dig :( Det er svært, men jeg tror det eneste du kan gøre er at vente, også prøve at undgå at tænke for meget på det - kroppen reagerer nogengange psykisk ved at man ikke får menses nemlig :( ØV!

Her får du et kram :kram og en masse held og lykke.. Håber Du snart står med to streger!

[Vinnus]

sender dig et kram for vise ord har jeg desværre ingen af

:kram

[MLM]

Jeg tænker lidt tag en test så psyken ikke skubber mens længere væk.

Derefter må i gør hvad gøres skal indn han tager afsted og mere kan du ikke gøre :balloons

Hvorlænge skal han være væk ?

[Pip]

Tak for jeres søde besvarelser :)

Har lige købt en test idag, så jeg kan tage den imorgen, og få afklaret en gang for alle og så forhåbentlig snart få min mens.. (skal siges at jeg har meget svingende cyklusser, så tror det er det der er galt :( ) Men det er SÅ svært ikke og tænke på det, kan sagtens sige til mig selv, at jeg skal droppe tanken, men lige så snart der er et jag eller et eller andet, så kommer tankerne aktomatisk (for mit vedkommende) straks, tænkt nu hvis jeg kunne være SÅ heldig.. :lolhit

Men eftersom min kæreste skal afsted, så kan vi nærmest ikke holde fingerne fra hinanden, så det er da lidt positivt :seng

Han skal være afsted i godt 3 mdr, fra 2. maj til 16. august, så det er lige hen over sommeren at han er væk :( Men han skal HELDIGVIS til den nordlige del af Afghanistan, og der er risikoen ikke så stor, men jeg kommer til og SAVNE ham forfærdelig meget...

[MLM]

Det skal nok lykkes og hvis ikke nu så når han kommer hjem igen.

Men kan da godt forstå at du gerne vil være gravid inden han tager afsted

:goodluck :goodluck :goodluck :goodluck Og hyg jer nu ekstra godt :balloons

[Pip]

Det var heller ikke meningen, at det skulle være en deprimerende tråd den her, det var faktisk bare for at jeg kunne få mine tanker ud. For jeg vil jo helst ikke gå herhjemme og forpeste det hele.. :)

Jeg tænker selv at jeg jo bare SÅ gerne ville være gravid inden han tager afsted, men hvis jeg ikke når og blive det, så vil jeg gå amok i træningscentret og være det lækreste skår, når han kommer hjem, og så går det nok alt sammen af sig selv :whistling

Men jeg har bare stadig de andre tanker, og dem kan jeg desværre ikke komme af med, lige meget hvor meget jeg prøver og tænke positivt..

:balloons

[Betty87]

Dit emne kunne stort set have været mig i min cyklus (på nær del del med at kæresten tager til afganistan).. Jeg stod selv i den situation at få 2 steger og pludselig endte det i en bio dagen før min bacheloreksamen. Efterfølgende havde jeg en meget lang cyklus fra 24/1 til ca. 17/3.. Jeg er derfor ikke et så godt eksempel på det du gerne vil høre.

Men vi har også været igang siden sidste sommer (dog august) og kender derfor godt alt til følelsen af at det er uretfærdigt og man føler et vist pres på én. Men jeg synes at jeg bliver bedre og bedre til at acceptere at det ikke bare lige sådan er at lave en lille bebs. Men se det på den positive side - siden i har haft en bio, så kan i blive gravide.. Og det er da en lille trøst i den store frustration..

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg ville med mit indlæg andet end at jeg fuldt ud forstår din tankegang og følelser! Been there, done that :blush

Du skal være velkommen til at læse i min tråd; Betty87's vej til en lille blypper - der kan du ihvertfald se, at dine tanker/frustrationer er helt normale (hvis jeg da er normal :lolhit - men det er jo en helt anden diskussion)

Håber du kunne bruge det til noget!

[ennas123]

Uhh.. Håber håber håber for jer at der sker noget inden han skal afsted!! :bd :bd :bd :goodluck :goodluck :goodluck :goodluck

Også får du også lige en stor :kram

[Forunderligt]

Tillader mig lige at være uenig. Jeg syns nemlig det er hårdt og svært at være alene gravid og ville helst ha kæresten var der helt fra start. Og min kæreste har det på samme måde. Jeg blev gravid lidt før vi havde tænkt os, så har nu været alene (vi har dog set hinanden ca en gang om måneden) hele første halvdel af graviditeten, og venter på han flytter til Danmark næste måned med stor utålmodighed. Jeg har været pylret og gennem mange følelser som jeg følte mig meget alene med, og min kæreste har været utrolig ked af ikke at ku være der og trøste mig når jeg havde brug for det. Plus den forfærdelige tanke, at hvis noget gik galt, så er han der ikke...

Jeg forstår godt du er utålmodig og håber du får dit ønske opfyldt, når det nu er sådan du føler. Men hvis ikke det sker, så syns jeg du skal vende det og glæde dig over, at når han kommer tilbage kan han være med til en ny begyndelse fra starten. :goodluck

[fru holden]

ligeom Saga er jeg også nød til at komme med nogle tanker fra den modsatte side, for de første 4 måneder af min graviditet fra forfærdelige! jeg havde så meget kvalme at jeg ikke kunne andet end at ligge i min seng, og hvis min mand ikke havde været der, så ved jeg simpelt hen ikke hvad jeg skulle havde gjort..!

Jeg må også bare sige at forventningens glæde altid er størst... selvom det er hårdt sagt og sikkert ikke passer for alle, så kan det være noget af et antiklimaks at stå med sådanne 2 streger og så var det ligesom det, når man nu havde glædet sig og ikke kunne lade være med at forestille sig lyserøde skyer helt op i himmelen.,. jeg synes i hvert fald først min graviditet er blevet sådan "rigtig" her halvvejs i 19. uge.

Det er ikke en formaning om, at nu må i ikke prøve, men mere en reminder om at det kan være SÅ HÅRDT at være gravid både fysisk og psykisk... jeg havde i hvert fald brug for én til at nusse om mig..

hvis det lykkes så virkelig tillykke og så klarer du den selvfølgelig, men hvis det ikke sker, så slap af og lad der være nogle gode ting ved det også :D

[Guest]

Jeg tænker: Har du fået tjekket om noget kunne være galt siden det ikke er lykkedes endnu? Og med tanke på dine svingende cyklusser.

Vi har forsøgt i snart to år og først for 6 mdr siden fik jeg konstateret PCO, og er nu igang med behandling for at kunne blive gravid. Det er bare en tanke - og absolut ingen konstatering af det er som er galt siden det ikke er lykkedes..

Og det med at du gerne vil det lykkedes inden han rejser - den kender jeg ;) Min mand rejste til Afghanistan i august 11 og kom hjem i februar 12 (Helmand), og jeg ville så gerne det lykkedes inden han rejste eller i det mindste i leaven - men det skete ikke..

Alt i alt ville jeg egentlig bare spørge om du har fået tjekket alt ved lægen? :)

[Stikan]

Min mand er noget ældre end mig og derfor havde vi sat os for at hvis jeg ikke var gravid når han blev 40 stoppede vi projekt baby og nøjedes med de 4 vi allerede havde.

Vi prøvede i 1½ år og et par uger før hans 40 års fødselsdag omkring mens-tidspunktet og min murren der tydede på at mens var på vej tog vi en meget svær snak og kom frem til at vi holdt fast i vores plan - ikke flere børn.

Nøj hvor jeg tudede, men samtidig var det en lettelse efter 1½ år med nedtur hver anden måned når mens kom, at jeg nu var 'fri' til at nyde de børn jeg havde i stedet for at fokusere så meget på hvad der måske kom.

....en uge senere testede jeg positivt og i næste måned bliver Frida 2 år :)

Bare en lille solskinshistorie om at deadline godt kan nåes :)

[Pip]

Ved (eller det kan jeg jo ikke vide endnu) men regner med at det bliver en super hård periode når han er væk, selvom jeg er gravid eller ej. Og ved godt at det nok ville være det bedste, hvis jeg ikke var gravid mens han er afsted, i forhold til alle de hormoner der farer rundt i kroppen på én.. Men dermed sagt så har jeg en RIGTIG dejlig familie og venner, som jeg ved vil være der for mig, når jeg skal igennem det hele, og hvis vi er så heldige at jeg er gravid når han tager afsted, så ved jeg at jeg ville kunne ringe til både familie og venner hvornår det end skulle være.. :) ELSKER MIN FAMILIE/VENNER!!! :yay Men nu må vi se... ;)

Mht. om jeg fejler noget, så har jeg SÅ sød en læge at da jeg var dernede efter 5 mdr. og sagde at jeg måske overvejede at jeg kunne have PCO, så tog han initiativ med det samme til at sende mig videre så vi kunne få det afklaret.. :) SØD læge.. og det har jeg IKKE..-Vi har bare ikke været så heldige at der er noget der har sat sig fast.. (PRØVER virkelig og lade tankerne passere, om baby, men det er bare :gal svært!)

SKIVE1986: Har læst lidt med på dine indlæg og må da sige at jeg fik gåsehud da jeg læste det sidste indlæg, hvor du skrev han kom hjem, det er jo snart mig der skal sende min mand afsted..

BETTY87: Har været inde og læse lidt på din tråd, og kan se vores situationer minder meget om hinanden.. Meget pudsigt.. :)

TAK for alle besvarelserne, er gald for dem alle, både jer der ikke synes det er en god ide (med tanke på at det vil bliver for hårdt), og jer der sender tanker og :kram

Alle besvarelserne sætter lidt mine forventinger om at der SKAL lykkes, til og ændre sig til at hvis det lykkes så er vi heldige, men ellers tager vi det som det kommer :blush

:balloons